Indhold

Skoleleder Merete Storgaard skriver i denne klumme om, hvordan en reform oversættes til praksis i folkeskolen

Poul Nyrup Rasmussen skriver i denne kommentar, hvordan folkeskolen gør en jætteindsats for at mindske usundt skærmbrug, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu bedre.

Skoleleder Charlotte Juhl Andersen skriver i denne klumme om, hvordan hun bliver inddraget i at skabe forandringer i inklusionsarbejdet.

Vibeke Domar, trivselscoach og tidligere skoleleder, skriver i denne kommentar, hvilken forskel det gør, når skoleledere trives.

Kristian Toft, direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, skriver i denne kommentar, hvorfor folkeskolen først og fremmest skal lære elever at håndtere personlige og sociale udfordringer, træffe velovervejede valg og engagere sig i de fællesskaber, de er en del af.

Specialskoleleder Henrik Balle Lauridsen skriver i denne klumme om, hvordan børn og unge med specielle behov bliver gjort til syndebukke på grund af politiske økonomiske prioriteringer.

Afdelingsleder Jonas Fisker skriver i denne klumme om, hvordan han frygter, at jagten på diagnoser tager fokus fra det vigtigste. At forbedre børns trivsel.

Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Julie Madsen, skriver i denne kommentar, hvorfor og hvordan praktiske færdigheder og viden om erhvervsuddannelse bør fylde mere i folkeskolen.

Skoleleder Merete Storgaard skriver i denne klumme om, hvordan vi bliver nødt til at forstå, hvad kriser kommer af, for at blive bedre til at håndtere dem og for at værne om vores folkeskole

Tidligere formand for Lærerkommissionen og medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen skriver i denne kommentar, hvad der skal til for at gøre folkeskolen til skole for både hoved og hænder.

Skoleleder Charlotte Juhl Andersen skriver i denne klumme om, hvad der skal til for at skabe en ny tradition.

Professor Lotte Bøgh Andersen og lektor Mads Leth Jakobsen skriver i denne kommentar, hvorfor skoleledere skal træne deres ledelse og hvordan.

Specialskoleleder Henrik Balle Lauridsen skriver i denne klumme om, hvorfor han mener at livsduelighed skal tilbage på skemaet.

Familievejleder Lola Jensen skriver i denne kommentar om, hvad hun tror, der skal til for at give roen til klasserummet tilbage.

Afdelingsleder Jonas Fisker skriver i denne klumme om, hvordan man bruger friheden rigtigt.

Forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang skriver i denne kommentar om de store forventninger til den nye læreruddannelse med udvidet praktik.

Højskoleforstander Rasmus Meyer skriver i denne kommentar om, hvordan fokus på metoder, didaktik og værktøjskasser nogle gange og nogle steder truer med at trænge mennesket i baggrunden.

Afdelingsleder Jonas Fisker skriver i denne klumme om, hvordan skolereformen satte tempoet op. Og hvordan resultaterne af reformen har vist, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem flere undervisningstimer og bedre faglige resultater. Så nu er det tid til at gå en anden vej.

Specialskolen Marielundskolen har med projekt Slusen succes med at sluse mange elever tilbage til almenskolen – og langt flere end landsgennemsnittet. Det sker med intensiv og langvarig elevstøtte i modtagerklassen. Projektet har vist sig at gavne eleverne og er samtidigt billigere for kommunen.

Fem skoler i Slagelse Kommune har indført firedagsuge med almindeligt skoleskema og en femte dag, hvor der skrues op for elevernes selvbestemmelse, så de selv er med til at vælge dagens indhold. Målet er at skabe øget motivation, trivsel og skoleglæde hos eleverne.

To skoledistrikter i Hjørring Kommune har skabt en stærk inkluderende kultur ved at arbejde vedholdende og systematisk med deres eget pædagogiske grundlag. Kulturen løber som en rød tråd i alle indsatser, og i dag rummer skolerne næsten alle børn. 

Morten Præstbro mener ikke, det er passende på en folkeskole i 2024 at bede fadervor hver morgen. Det slog han fast, da han søgte stillingen som skoleleder på Øster Snede Skole. Nu har han udfaset ritualet og søsat en række nye tiltag, der skal skabe en varieret skoledag for alle børn i distriktet.

Antallet af børn i specialtilbud er højere end før inklusionslovens indførelse for godt 10 år siden. Det vil et flertal af kommunerne ændre på, viser en ny undersøgelse fra Skolelederforeningen, og chancerne for succes er bedre, end de har været, vurderer ekspert.

Fremover får Claus Hjortdal mere tid til at være i naturen og favoritstedet Nationalpark Thy. Efter 10 år som formand for Skolelederforeningen takker han af og kan se tilbage på en tid, hvor han ved at tale for folkeskolen har vundet skoledebatten og placeret foreningen i en central position.

Skolens elever og medarbejdere er forbundne plante- og dyrearter i et kæmpe økosystem, og de har brug for pleje og næring for at vokse sig store og stærke – for at overleve. Det er i korte træk tanken bag regenerativ ledelse overført til skoleverdenen, fortæller international ekspert Laura Storm.

Særligt én ting fylder, når de unge fortæller, om de har det godt eller skidt: kroppen. Hidtil har kroppens betydning for trivsel været underbelyst. Nu viser forskning, at unge, der har det dårligt med deres krop, generelt har det dårligt. Og der er tårnhøje idealer for en ung krop at leve op til.

At få skolens personale til at omfavne AI med lige dele kritisk stillingtagen og faglig nysgerrighed er skoleledernes fornemmeste opgave. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er at holde fokus på at få alle elever med – uanset forudsætninger. Det fortæller professor Ole Sejer Iversen.

Skolelederne vil stadig blive målt. Måske ikke på karakterer, men så på trivsel. Selvom der er udsigt til mere frihed på skoleledernes palet, vil de stadig skulle leve op til resultatkrav. Det forudser forsker Finn Wiedemann, der har undersøgt nye tendenser inden for skoleledelse.

Skolen og eksterne samarbejdspartnere som PPR skal have en fælles opfattelse af kerneopgaven, for at samarbejdet bliver optimalt. Det konkluderer Mads Magtengaard og Søren Østergaard blandt andet i deres diplomopgave i ledelse.

Skoleledernes vilkår er i konstant forandring, og jobbet bliver kun mere og mere komplekst, vurderer strategidirektør Lisbeth Knudsen. Især ændret adfærd hos forældre og børn samt mistrivsel er med til at forandre skolen, og mange skoledere føler sig ikke klædt på til opgaven.

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig. Mange steder er PPR rykket tættere på skolen, og ny forskning viser, at skoleledere har en central rolle som oversættelsesled mellem skole- og PPR-professionelle for at få det nye samarbejde til at fungere.

Flere måneders drøftelser om udvikling af folkeskolen udstikker kursen i en fælles erklæring, der skal bruges i budgetforhandlingerne i Odense til september. Borgmesteren vil tilføre 100 millioner kroner årligt til folkeskolerne, og han bliver bakket op af en bred række af partier.

Nogle kalder ændringerne på Brønshøj Skole for ekstreme. Godt nok har de gjort op med årtiers skolepraksis, men for skoleleder Mikkel Wiene handler det om at skabe en god skole for alle, og alle forandringer er sket inden for rammerne af lovgivningen.

På Tollundskolen i Silkeborg begynder og slutter skoledagen for alle elever på en trappe, og tavler giver børnene et visuelt overblik og forudsigelighed. En gennemgribende om- og udbygning har resulteret i et moderne læringsmiljø, der giver eleverne en bedre skoledag. Så god, at de ikke vil hjem!

Målet er det samme, om du sidder i en bus på rundrejse i Sydtyrol eller i et klasseværelse. Begge steder skal fællesskabet fungere. Sådan lyder det fra skoleleder Anette Dahl. Da hun skiftede karrievej, tog hun både sine erfaringer fra rejsebranchen og hunden Vaks med ind i folkeskolen.

Udfordrede grundlæggende færdigheder er ofte årsagen, når børn udviser udfordrende adfærd. Psykologerne Jens Wilbrandt og Simon Wilbrandt har udviklet et sprog til at tale om grundlæggende færdigheder og beskriver her, hvordan det at kunne se bag om børnenes adfærd er nøglen til at hjælpe dem.

På Engstrandskolen i Hvidovre har et forfatterprojekt på byens bibliotek skabt et særligt fællesskab mellem fagligt stærke elever. Dansklærer Helle Kaare Lindberg beskriver her, hvordan det at rykke undervisningen til andre omgivelser giver mulighed for fordybelse og for at styrke eleverne.

Som en del af Undervisningsministeriets forsøg med karakterfrihed har 8. klasserne på Magleblik Skole i et år fået feedback i stedet for karakterer. Ændringen har ikke krævet meget merarbejde for personalet, og foreløbigt er erfaringerne gode, mens tidligere forsøg viser, at det kan have en slagside

En undersøgelse af de aarhusianske folkeskolers reelle udgifter til specialtilbud viste et kæmpe gab i forhold til budgettet. Det fik politikerne til at finde en reserve, og Skolelederforeningens lokalafdeling glæder sig over, at der fremadrettet er lovet at finde en anden budgetmodel.

Lange ventetider på hjælp til børn i mistrivsel har fået kommuner til at omorganisere. I Gladsaxe og Favrskov Kommune er PPR flyttet ud på skolerne, og to skoleledere oplever, at det tætte samarbejde gør, at de kan rykke hurtigt. Men organiseringen gør det ikke alene, lyder det fra forskere.

En ”Borup-sag” kan havne på alle skolelederes bord, og når det sker, handler det ikke nødvendigvis om dårlig skoleledelse eller dårlig skolekvalitet, lyder det fra direktør i Københavns Kommune, Tobias Stax.

I 2007 blev der indført læsevejledere i folkeskolen. Vejlederne skulle være med til at rette op på dårlige læseresultater i PISA-undersøgelser. Ny forskning viser, at læsevejledernes ekspertise og overblik over test og data om eleverne kan udnyttes bedre i folkeskolen.

I OK21 blev der afsat penge til et projekt om ledelse af det psykiske arbejdsmiljø, og parterne udviklede en uddannelse for kommunale ledere. Da skoleleder Helle Jeppesen tog uddannelsen i at lede psykisk arbejdsmiljø, fik medarbejderne en konkret plan for, hvordan de kan håndtere trusler og vold.

Efter tre år med frihed kan skoleleder på Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, Jette Sylvestersen, se, hvordan det har gjort en forskel at få frihed til at sætte fokus på medarbejdernes professionalisme og børnenes behov og gode ideer fremfor regler.

I teatret C:NTACT sætter unge ord på deres livshistorier, og i forestillingen ”RESTGRUPPEN” er skuespillerne unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet. Her fortæller unge, hvordan forestillingen kan hjælpe skoleledere til at få hul på svære samtaler om at føle sig forkert og ikke passe ind.

Det startede med én skole, og nu skal alle skolerne i Høje-Taastrup Kommune i gang med at ansætte socialfaglige ledere, som primært skal arbejde med de tungeste elevsager. Målet er tage bedre hånd om de mange elever i alvorlig mistrivsel og samtidig at aflaste lærerne og den øvrige ledelse.

Et stærkt ledelsesteam kan både styrke medarbejdertrivsel og elevpræstationer. Det har de erfaret på Birkhovedskolen i Nyborg, hvor de i nogle år har arbejdet intenst med at ændre både strukturen og kulturen, så de i dag har en ’vi-kultur’ og markant mere fokus på læring og samarbejde.

Jesper Hansen arbejder i Cambodias hovedstad for at løfte kvaliteten af undervisningen i slumområderne og uddanne lokale lærere efter danske pædagogiske principper. Efter mere end tre år i det fattige land er hans begejstring for den danske folkeskole kun vokset.

For at få effekt af co-teaching er det ikke nok at sætte to lærere i klassen. Der skal sættes tid og rum af til at lære af hinanden og omsætte viden til praksis, så det ikke sker tilfældigt. Det konkluderer kollegerne Signe Bjørn Jensen og Martin Greve Korsbæk i deres diplomopgave i skoleledelse.

Alle mellemledere på folkeskolerne i Varde Kommune er med i et netværk med ligesindede. Efter sommerferien skød Skolelederforeningens lokalafdeling i samarbejde med kommunen et nyt initiativ i gang, som betyder, at det er obligatorisk for mellemledere at deltage i netværk.

Foreningen 5. juni vil med initiativet GRUNDSLOVSFESTEN sætte en bevægelse i gang. De opfordrer skoler til at holde en grundlovsfest og beskriver her, hvordan skoler kan holde fester, der styrker fællesskabet.

Under halvdelen af alle børn med anbringelsesbaggrund i Danmark består folkeskolens afgangseksamen. Foreningen De Anbragtes Vilkår beskriver her, hvilke udfordringer børn og unge med anbringelsesbaggrund har, og hvordan ledere i folkeskolen kan gøre en forskel.

Det er en stor frihed at kunne skrive lige, hvad man vil, og sætte fingeren ned alle de steder, som er folkeskole på godt og ondt, mener Dorte Breuning, der skriver digte om livet i folkeskolen. Egentlig ville hun gerne skrive en bog, men fandt sin kanal i digte, for her kan hun ikke blive modsagt.

Børn er mere ens, end de er forskellige. Ud fra det børnesyn vil Faaborg-Midtfyn Kommune skabe ”Fællesskabende læringsmiljøer” på alle kommunens skoler. Specialskoler bliver nedlagt, og langt flere børn skal gå på den lokale skole. Det er ikke en spareøvelse, lover lokalpolitiker.

Under coronapandemien fik det fysiske miljø – indretning, bygninger og udearealer – i folkeskolen stor betydning. Man var nødt til at indrette sig på en anden måde. Forskning viser, at nogle af de ændringer, der kom af nød under corona, kan være værd at holde fast i.

I undersøgelsen til sin diplomopgave fandt viceskoleleder Peter Moll Hjort ud af, hvor stor indflydelse ledelsens engagement har for elevernes trivsel. Kerneopgave skal være tydelig defineret, og kravene til vejlederne konkretiseret, var nogle af resultaterne.

I Lillehammer Kommune blev den sidste specialskole nedlagt i starten af 1990’erne. Alle børn bliver i dag inkluderet i almentilbuddet – tilsyneladende med succes. Vejen til at lykkes er blandt andet et tæt samarbejde og kontinuerligt pædagogisk udviklingsarbejde, fortæller rektor Trude Halvorsen.

Et fællesskab er en dynamisk størrelse. Og det er kun levedygtigt over tid, når det både giver plads til gruppen og til individet, mener erhvervspsykolog Mette Thingstrup, der har udforsket, hvordan fællesskab og individualitet kan gå hånd i hånd, også i folkeskolen.

Vi kan skabe langt bedre trivsel blandt eleverne, hvis vi forankrer civilsamfundets resurser og kapaciteter i folkeskolen, mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som taler på Skolelederforeningens Årsmøde.

Anni Stilling stoppede som skoleleder for et år siden. Hun er overbevist om, at børn gør det godt, hvis de kan, og hun fortæller som sin kamp for at indføre et nyt børnesyn og om at være lidt brugt af andre mennesker.

På Mølleholmskolen har de arbejdet med at udbrede viden om læsning i alle fag gennem projektet ”Få forståelsen med”. For skoleleder Per Hovmand er det genialt, at projektet også handler om, hvordan ledelsen tager vare på personalet, og her har læringsåbne samtaler været et vigtigt greb.

En arbejdsuge på 50 timer er ikke unormalt for ledere i folkeskolen. Lange arbejdsdage med bunker af opgaver er nærmere et vilkår. En ledelsesrådgiver frygter, at oplevelsen af, at det bliver værre og værre, giver færre lyst til at blive leder. Istedet opfordrer han til at se presset som en resurse.

Et simpelt system med farver i kalenderen har bidraget til, at Betina Thinesen oplever en mindre presset hverdag. Hun er mellemleder på Munkebo Skole i Kerteminde, og efter hun har systematiseret sine opgaver i kalenderen, åbner hun stort set aldrig computeren, efter hun er kommet hjem.

På Langhøjskolen har de ældste klasser fysisk træning hver morgen. Bevægelse er et vigtigt element, og det såkaldte Puls-projekt er blevet en del af skolens identitet. Men skolen vil også fange elever, der ikke er vilde med idræt, og derfor er fokus nu på at gøre skolen attraktiv for alle.

“Lektionsstudier" hedder en japansk metode til udvikling af undervisning, som Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem mange år har arbejdet med. Det lange seje træk med at fastholde metoden har både forbedret elevernes resultater og mulighederne for at tiltrække engagerede matematiklærere.

Udsagn fra offentlige lederes virkelige liv er blevet en bog med poesi om ledelse. Det er ledere tæt på vores borgernære velfærd. De ledere, der står der, hvor bølgerne slår ind, giver i bogen et andet blik på ledere og ledelse. Det værste og det bedste.

Mange forældre i dag hører og ser deres børn som selvstændige individer med egne holdninger, behov og værdier. Men i skolen bliver eleverne mødt af et system, der ikke er gearet til elever med det børnesyn. I denne modsætning kan vi finde årsager til, at mange børn mistrives i skolen, siger forsker.

Over 17 år er Malene Lebech gået fra at være lærer til afdelingsleder. I dag er hun viceskoleleder på Skibet Skole i Vejle, og er meget optaget af, hvor vigtig mellemlederrollen og ledelse-tæt-på er for lærernes udvikling og elevernes trivsel.

På Trekronerskolen i Roskilde forebygger de fravær. Ud fra analyser ved de, at børn, som har et højt fravær i udskolingen, også har højt fravær i de tidlige skoleår. Den viden tog de udgangspunkt i og kombinerer nu registrering med lærernes og pædagogernes viden om elever og deres familier.

Et internationalt studie viser, at den enkelte elevs særlige behov og kvaliteter ikke tænkes ind i bedømmelsen af eleven – hvad enten vi er i Kina eller i Danmark, og det fører til øget segregering og stigmatisering af eleverne.

Hvordan ser folkeskolen ud på de skrå brædder? Det vil dramatiker Christian Lollike give et bud på. Med afsæt i mere end 200 beretninger fra folkeskolens medarbejdere om stress, modsatrettede krav og mistrivsel og fine historier om at åbne børns blik for en anden verden skriver han et teaterstykke.

Landet over eksperimenterer skoler med innovative læringsmiljøer, der fremmer læring, trivsel, motivation og kreativitet. Det skal ruste eleverne til fremtidens arbejdsmarked og i stigende grad også sikre, at skolen kan rumme alle børn. Et engelsk studie viser, at indretningen kan fremme læring.

Fordi fællesskabet er bærende element hos os, har vi læringsmiljøer, der gør, at vi kan skabe god trivsel for alle elever. Sådan siger Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på Funder-Kragelund Skole. Og da skolen skulle bygge nyt, var innovative læringsmiljøer også udgangspunktet.

Faldende antal ansøgere og et stigende antal vakante skolelederstillinger er virkeligheden på landets folkeskoler. Skolelederforeningen tager rekrutteringskrisen alvorligt, og hovedbestyrelsen har udpeget indsatsområder, der kan være med til at vende udviklingen.

Hvordan binder man tre institutioner sammen og skaber et fællesskab for medarbejdere, børn og forældre? Den opgave påtog skoleleder Søs Løkke sig selv og ledelsesteamet, da hun blev leder for to skoler og en daginstitution i Kerteminde Kommune. Sammen gik de på jagt efter forende værdier.

Da Kim Stenholm Paulsen blev skoleleder på Lundehusskolen, var opgaven at vende udviklingen med økonomisk underskud, lav faglighed og elevflugt. Han har fokuseret på fortællingen om skolen for at få både lærere og forældre med i det lange, seje træk.

Velfærdsforsøget har skabt grobund for, at vi kunne skabe en skole, der passer til vores elever og ikke omvendt. Sådan lyder det fra skoleleder Mette Arnth Vadsager på Kildebjergskolen i Holbæk Kommune. Som en del af velfærdsforsøget har skolen været fritaget fra en række regler siden august 2021.

Alt tyder på, at elevernes læring og trivsel vil øges, og medarbejdertilfredsheden vil stige, hvis politikerne tør sætte folkeskolen mere fri, som de har gjort i Holbæk og Esbjerg. Alligevel tvivler Lykke Mose, der forsker i velfærdsaftalen, på, at det vil ske, for det er ikke så ligetil.

Vestre Skole i Silkeborg har sat fokus på, hvordan de pædagogisk kan indrette klasselokalet, så de kan rumme flere elever. Derfor skal alle lærere igennem et kompetenceudviklingsforløb kaldet ”Brede Børnefællesskaber”. Projektet trækker metoder fra specialpædagogikken ind i klassen.

Både ledere og medarbejdere i folkeskolen bliver påvirket af en utilstrækkelig økonomi, fordi det gør dem ude af stand til at løse inklusionsopgaven på en forsvarlig måde. Det viser ny ph.d.-afhandling, og en af forskerne bag advarer om, at en ny ond cirkel kan blive konsekvensen.

Udgifter til elever med særlige behov løber løbsk. Det presser skoler på økonomien og udhuler almenområdet, så flere børn risikerer at få brug for støtte. Det er en ond cirkel, og ifølge en forsker hjælper det ikke at ændre tildelingsmodellen. Men vi kan være nødt til at ændre måden vi driver skole.

Haderslev Kommune indfører fra januar 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel, som skal resultere i, at færre elever forsvinder fra folkeskolen. Det er en decentral model, hvor hver krone bliver lagt ud til skolerne, og 1/5 af midlerne skal forvaltes i et samarbejde mellem skoler i samme distrikt.

Skovvangskolen i Aarhus har valgt at give sprogfagene et mærkbart løft – og det har både skabt større entusiasme og engagement i sprog blandt eleverne og hjulpet skolen til at fastholde sproginteresserede elever, så de ikke bytter folkeskolen ud medprivat- eller efterskoler.

På Søborg Skole oplevede ledelsen lærere efterspørge redskaber til at arbejde med elevernes trivsel. Det fik dem til at sige ja til at afprøve konceptet ”Basal”. Et forløb på otte uger i 7. klasse, der øger trivslen ved at styrke elevernes tro på egne evner og evnen til at forstå sig selv og andre.

Spørgsmålet er, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for undervisningen i folkeskolen. Vil det gå ud over elevernes læring? Hvordan undgår vi, at eleverne bruger chatbotten til at snyde til eksamen, og hvordan skal man som skoleleder forholde sig til det?

At arbejde med børn og mennesker er i Nanna Lohmans optik verdens bedste job. Hun begyndte sit arbejdsliv som lærer, men blev hurtigt skoleleder, derefter skolechef og er i dag vicekommunaldirektør. Selvom hun nu er langt fradagligdagen i folkeskolen, er hun stadig dybt optaget af praksis.

Tingbjerg Skole og Fritid sender 97 % af alle elever videre til ungdomsuddannelser og ligger dermed over det nationale mål. Ledelsesmæssigt har det krævet både stramstyring og uddeling af meget ansvar at nå det resultat.

Skolelederforeningen har udviklet et netværks- og kompetenceudviklingsforløb for mellemledere, der hjælper med at udvikle deres ledelsespraksis. Forløbet har før kørt på Fyn. I øjeblikket er forløb i gang på Vestsjælland og i Trekantområdet. På sigt kan alle få mulighed for at blive hjulpet i gang.

Både KL og Skolelederforeningen er positive over for den nye praktikordning, men også forbeholdne, for der er stadig mange løse ender, lyder det.

Den nye praktikordning skal bygge bedre bro mellem teori og praksis ved blandt andet at gøre skolerne til meduddannere. Docent ved Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt kalder det et paradigmeskift, der kræver et helt nyt mindset.

Den nye praktikordning er ”et sindssygt godt udspil, som rummer masser af muligheder”. Men det er også en omfattende opgave for skolerne, og hvis man ikke er i fuld gang med planlægningen, er det på tide at komme ud af starthullerne, opfordrer Maike Raahauge, skoleleder på Frederiksberg.

Som den første skole i landet indførte Islev Skole i Rødovre for tre år siden senere mødetider om morgenen for de ældste elever. Der var tale om et forsøg, men resultaterne af projekt ”Sund Søvn” er så positive, at skolen nu vil gøre ordningen permanent. 

Næsten alle skoleledere har oplevet, at skoler er blevet lukket, sammenlagt eller opsplittet i deres kommune. Det viser ny undersøgelse fra Skolelederforeningen. Ofte skaber det uro, men ved at tage aktivt del i processen og søge indflydelse kan den minimeres, lyder rådet fra en ekspert.

Astrid Witt har skrevet 10 bud på det gode lederliv. Hendes første bud er altid at have fokus på kerneopgaven. Derudover har hun fokus på at huske at holde hjernepauser, tid til at spise sin madpakke, sænke barren lidt og ikke mindst at være en god rollemodel for børn og voksne.

Selvom der er opbakning til strukturændringer på skoleområdet, kan meget gå galt i processen. Derfor er det vigtigt, at den er velplanlagt og ordentligt beskrevet, mener Mogens Brag, skoleleder i Frederikshavn Kommune, hvor de har haft to strukturændringer på otte år.

Den nye regering vil fortsætte arbejdet med at frisætte den offentlige sektor. Også folkeskolen, men den er ikke førsteprioritet, lyder det fra den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Til gengæld lover han ”at se på det”, hvis der er noget, der forhindrer en succesfuld inklusion.

På Ny Hollænderskolen havde forældrene et stort ønske om en madordning. Maden skulle være sund og bæredygtig. Den måtte ikke koste en formue eller belaste skolens personale, og skolen havde ikke faciliteter til fællesspisning. Med et ihærdigt arbejde har de fundet en løsning, mange er glade for.

Ser vi en mistrivselskrise blandt børn og unge? Eller har vi skabt en falsk fortælling, der er blevet en sandhed? To forskere er kommet frem til det sidste, og de mener, vi skal se på trivsel med andre briller. Læs tre bud på, hvorfor mistrivsel fylder så meget, og hvad vi kan gøre ved det.

Gennem årene har adskillige forsøgt at etablere skolemadskoncepter både i privat og kommunalt regi. Men er det en opgave for skolen, og er det besværet og pengene værd? En professor, en skoleleder og en madiværksætter giver hver deres bud på udfordringer og gevinster ved at indføre skolemad.

Med den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er etablering af en juniormesterlæreordning landet på skoleledernes bord. I nogle kommuner findes lignende tilbud i dag, blandt andet i Svendborg. Tre parter herfra giver deres bud på, hvad der skal til for at lykkes med ordningen.

Det begyndte i vinterferien, og siden er forældre flere steder i landet gået til pressen med historier om deres børn, de oplever bliver krænket og skoler, der ikke gør nok. Det har sat fokus på de udfordringer, folkeskolen står over for. Læs tre bud på, hvad der ramte folkeskolen.

Skolelederne oplever et stort pres fra forældre. Antallet af elevsager stiger, og det samme gør forventningerne fra forældrene, der har ændret sig markant til at handle om det enkelte barn. Tre parter giver her bud på, hvad der skal til for at lette presset på skoleledernes skuldre.

Metodefriheden står stærkt i reglerne for de nye skoleudviklingssamtaler, og Skolelederforeningen glæder sig over, at den i høj grad bliver brugt. Tre skoleledere deler ud af deres erfaringer med det nye samtaleformat.

Lige før sommerferien meldte undervisningsministeren ud, at der ikke bliver lovgivet om skærmbrug i folkeskolen. Skoleledelserne skal tage ansvaret, og det lægger op til en fornyet og løbende drøftelse på området. To eksperter giver her bud på, hvad der er vigtigt at have med i overvejelserne.

Ledelsesrådgiver Lars Peter Nielsen har i 20 år arbejdet med ledersparring og udvikling af lederteams- og netværk for blandt andet skoleledere. Hans fokus har været at finde tid, få overskud og blive langtidsholdbar i lederrollen. Her giver han syv teser, der giver netop tid og overskud i lederlivet.

To nordjyske skoledistrikter rummer stort set alle børn i almenskolen. I ni år har skoleleder Michael Slot Pihl stået i spidsen for et vedholdende arbejde med at udarbejde og implementere et pædagogisk grundlag, der i dag gennemsyrer alt, hvad de gør. Få et overblik over indsatser og erfaringer.

På Brønshøj Skole har de gjort op med den måde, de hidtil har organiseret skoledagen. Målet har været at skabe en god skole for både elever og ansatte. Få skolelederens overblik over den rejse, de har været på.

AI vil medføre forandringer for os alle sammen. Derfor bør vi alle sætte os ind i de muligheder og farer, AI bringer med sig, mener viceskoleleder og it-ekspert, Malte von Sehested, der selv bruger AI i sit daglige arbejde. Få hans gode råd til, hvordan du kan gøre det samme.

Skoleleder Lars Busk Svendsen har arbejdet med at udvikle sit ledelsesteam. Han giver her en række råd til, hvordan du kan styrke samarbejdet i dit ledelsesteam.

På Røyslimoen Skole i Lillehammer i Norge har de siden 2015 arbejdet målrettet på at inkludere alle børn i almenskolen. I dag er de kun ganske få, der har brug for særlige indsatser. Rektor Trude Halvorsen peger her på fem områder, som deres inklusionsindsats er bundet op på.

De fleste er klar over, at indflydelse i arbejdet er en af de vigtigste faktorer for trivsel. seniorforsker Ida Huitfeldt Madsen fra NFA giver her syv gode råd til ledere om, hvordan medarbejderne oplever at få reel indflydelse.‍

Mission, vision, værdier og strategi er helt centrale begreber, når du skal arbejde med udvikling af din organisation. Uheldigvis bliver de brugt for tilfældigt, og selv højtstående chefer har ikke altid styr på betydningen, siger Christian Nyvang Qvick, der her udlægger her de fire centrale begreber.

Hvordan opgaver og roller bliver fordelt i ledelsesteam, er meget forskelligt, fortæller Kasper Myding fra konsulentfirmaet ”Verdens bedste danske skole”. Han har været med til at udvikle et simpelt værktøj ”Kompetencehjulet for skoleledere”, som gør det muligt let at skabe overblik over de mange opgaver i skoleledelse.

Tine Brock er ikke i tvivl om, at modtagelsen af de nyuddannede på arbejdspladsen har afgørende betydning. Her følger hendes ni råd til, hvordan du som skoleleder kan skabe de bedste forudsætninger for, at nyuddannede får en god start på livet som lærer.

På den nye læreruddannelse vil praktikken indgå som et integreret element i alle læreruddannelsens fag og bringe de studerende tættere på praksis. Skoleleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg Maike Raahauge giver her gode råd til, hvordan I som uddannelsesskole kan forberede jer.

Der er en enorm effekt i at lytte – særligt for ledere. Hvis du som skoleleder prioriterer at lytte, får du færre konflikter, stærkere relationer og mere psykologisk tryghed. Her får du Anders Stahlschmidts råd til, hvordan du bliver bedre til at lytte som skoleleder og gå forrest for at bane vejen for en god lyttekultur på arbejdspladsen. Og hvad du skal passe på med.

Hvert andet år gennemfører Skolelederforeningen en undersøgelse blandt alle medlemmer, som skiller skarpt på skolelederes vilkår. Den seneste fra december 2023 viser, at rigtig mange trives i jobbet, men den viser også, at mange oplever at få et stigende antal opgaver, der tager fokus fra kerneopgaven. Se nogle af hovedpointerne fra undersøgelsen.