Succesfuldt at give eleverne ansvaret for skolens grundlovsfest
På en skole i Gl. Rye satte elevrådets ide gang i det, der skulle blive skolens nye fejring af grundlovsdag. Kommunikationschef i initiativet GRUNDLOVSFESTEN Amalie Birgitte Linde beskriver her, hvordan det blev en fest med hoppeborg og fællesskab på tværs af elever, lærere og pædagoger.
I flere dage havde elever og lærere forberedt Gl. Rye Skoles første grundlovsfest. Pedellerne havde trukket strøm til en festplads i skoven tæt på skolen i Skanderborg Kommune, og nu var der rejst telte og boder med lækker kage, der var mooncars, kæphestevæddeløb, musik og taler på den store scene. Kronen på værket stod i hjørnet af festpladsen – en lille scene, som eleverne selv havde bygget, malet og stolt stillede sig op på for at tale foran kammeraterne.
Skoleleder Pia Haunstrup Jensen fik ideen, da hun så et opslag fra initiativet GRUNDLOVSFESTEN. Grundloven havde 175-års jubilæum i 2024, og skoler kunne få støtte og inspiration til en grundlovsfest. Beslutningen var let nok at tage, men skolen havde ikke fejret grundlovsdag før, så hvordan skulle de bære sig ad?
- Ret hurtigt fik vi samlet en gruppe af lærere og pædagoger, som talte om, hvad eleverne skulle have ud af festen, og besluttede rammen for festen. Og så fik elevrådet til opgave at rammesætte selve festen, siger Pia Haunstrup Jensen og tilføjer:
- Vi voksne havde ikke tænkt det så stort, men så løb elevrådet med ideen, og så voksede det.
De tvistede kendt koncept
Skolens fritidsordning har en lang tradition for at holde majfest, og for at gøre det lettere besluttede de voksne sig for at tage det kendte koncept og tviste festen til en grundlovsfest. Elevrådet fik et budget på 4.000 kroner fra GRUNDLOVSFESTEN og derefter frie rammer til at bestemme, hvad der skulle ske.
- De kløede på! De ideudviklede og fandt på nerfgun-krig, hoppeborg, heste, koncert og alt muligt andet. Og så gik de bagefter ud i alle klasser og lavede en afstemning. Beslutningen landede på en hoppeborg, fordi det også var godt for de små elever.
Og en invitation blev sendt af sted til Lars Lilholt, om han ville komme og spille ”Skovgildet” – en af børnenes yndlingssange til morgensang. Til stor begejstring for eleverne takkede Lars Lilholt ja.
I fritidsafdelingen efter skole tænkte eleverne videre over, hvordan de kunne omdanne deres guld fra majfesten til det nye tema. De besluttede sig for at bygge et speakers corner. En lille scene, hvor børnene kunne øve sig i at holde tale for den lille forsamling, hvis man ikke turde stå på den store scene. Eleverne skrev også talekort, som man kunne bruge til at sætte gang i sin tale.
- Det var virkelig fint og rørende. Eleverne havde faktisk noget, de gerne ville sige om, hvordan vi skulle passe på hinanden. De havde budskaber, de ville ud med, som var fint pakket ind i en tale, siger Pia Haunstrup Jensen og uddyber:
-Speakers corner var nok det, eleverne var mest stolte af, fordi de havde lavet det hele selv.
Hvad er GRUNDLOVSFESTEN?
GRUNDLOVSFESTEN vil gøre grundlovsdag til Danmarks nationale festdag med børn i centrum. Børn er demokratiets fremtid. Ved at inddrage børn i fejringen af grundlovsdag styrker vi deres demokratiske selvtillid, og når en grundlovsfest er bedst, får børn mere lyst til at deltage i demokratiet. Festen minder os alle sammen om, at vi aldrig må tage demokratiet for givet. Vi samarbejder med lokale og nationale aktører om at skabe nye, festlige traditioner for grundlovsdag. Når de nye traditioner er skabt, vil grundlovsdag være en dag, som børn ser frem til og ikke kan forestille sig at undvære – på linje med halloween og nytårsaften.
Sådan kan skoler få støtte fra GRUNDLOVSFESTEN:
- Op til 3.000 kroner fra festpuljen
- Gratis aktiviteter i undervisningen
- Synlighed på Danmarkskortet
- Mini-grundlove (begrænset oplag)
- Nyhedsbrev med inspiration til fest
Find det hele på www.grundlovsfesten.dk
GRUNDLOVSFESTEN er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.
Læringsfokus på børns rettigheder
I voksenudvalget talte Pia Haunstrup Jensen og kollegerne om, hvilket større formål der er med at fejre grundlovsdag, og valgte at fokusere på børns rettigheder.
- Vi gjorde det til en demokrati-uge. Så vi udvidede morgensamlingerne i den uge til at handle om demokrati og børns rettigheder og inviterede gæstetalere til at være med, fortæller Pia Haunstrup Jensen.
- Der kom blandt andet en taler fra Børnerådet, som er forælder på skolen, der forklarede om Børnekonventionen, en lokal politiker udfoldede den nye børne-unge-politik fra kommunen, og en pensioneret viceskoleleder fortalte om historiske grundlovsfester på Himmelbjerget.
Lærerne fik også smag for emnet og ændrede i skemaet, så nogle af timerne passede til demokrati-temaet. Lærerne fandt blandt andet inspiration i Sigurd Barretts grundlovssang, i videoer om grundloven fra DR og i aktiviteter udviklet af GRUNDLOVSFESTEN og ”Forstå”.
- Vi brugte forløbet om Poetry Slam og kagebagning. 5.-6.-klasserne lavede fortune cookies med udsagn i, de skrev budskaber i glas-graffiti på vinduerne og i sangtekster og taler. På den måde arbejdede eleverne i praksis med at ytre sig.
Børnene mærkede demokratiet
Pia Haunstrup Jensen fortæller, at pædagogerne, lærerne og eleverne hver især fik noget ud af at arbejde med demokrati på denne konkrete og sanselige måde.
For hende som skoleleder var der også en gevinst:
- Jeg får det ud af det, at vi brugte grundloven som afsæt til at tale om Børnekonventionen og børnenes lov. Vi skal vide, at vi har de rettigheder og pligter, når vi indgår i forpligtende fællesskaber. Det gjorde, at vi som skole talte om grundloven og de love, der er lavet med særligt henblik på børnene, at vi kollektivt dvælede ved den – og det gør man ikke nødvendigvis i hverdagen, siger Pia Haunstrup Jensen. Hun har heller ikke svært ved at pege på, hvad der var det særlige for elevrådet:
- Her havde de helt mærkbart noget, hvor de fik lov til at sætte aftryk. De øver sig på den demokratiske proces, når de skal tale sig ind på, hvad pengene skal bruges til. Det var en stor proces for dem og bestemt ikke let. Men de mærkede, at de satte et ægte aftryk på festen.
De øvrige børn oplevede at blive lyttet til, fortæller skolelederen:
- Jeg tror på, at mange af eleverne vil opleve, at de har haft en vigtig stemme, og det er med til at styrke deres demokratiske selvtillid. På den måde bliver det en sanselig hukommelse af grundlovsdag, når de har været med til det.
Interessen spreder sig i kommunen
Andre skoler og børnehuse i Skanderborg er også ved at få øje på potentialet i grundlovsdag. Sammen med en pædagogisk konsulent og en anden lederkollega fra kommunen har Pia Haunstrup Jensen rakt ud til de andre skoler og børnehuse for i fællesskab at skabe en større markering af dagen.
- Hvad hvis vi hjalp hinanden med at dele vores gode ideer? Vi kunne styrke kommunefællesskabet ved at fejre grundlovsdag på samme tid. Det er en del af den kulturelle dannelse, at vi ønsker at vise børnene, hvilke mærkedage vi har, siger Pia Haunstrup Jensen.
De har i Gl. Rye for længst besluttet at gentage succesen fra 2024 i 2025. Elevrådet har allerede fået penge fra GRUNDLOVSFESTEN, og meldingen er, at de glæder sig.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler