Ledere med socialfaglig profil skal overtage de tunge elevsager
Det startede med én skole, og nu skal alle skolerne i Høje-Taastrup Kommune i gang med at ansætte socialfaglige ledere, som primært skal arbejde med de tungeste elevsager. Målet er tage bedre hånd om de mange elever i alvorlig mistrivsel og samtidig at aflaste lærerne og den øvrige ledelse.
Da skoleleder Casper Madsen for tre år siden tiltrådte som skoleleder for den nybyggede skole Læringshuset i Høje-Taastrup, kunne han se og høre fra frustrerede lærere og afdelingsledere, at arbejdet med elevsager fyldte så meget, at de havde svært ved at passe deres øvrige kerneopgaver.
Derfor tog Casper Madsen en usædvanlig beslutning, da han skulle sætte sit ledelsesteam. Han ansatte en ny form for leder, en såkaldt socialfaglig afdelingsleder, der alene skulle have til opgave at håndtere de tidskrævende og komplicerede elevsager.
Målet var og er at identificere, håndtere og arbejde forebyggende, foregribende og indgribende med børn og unge i mistrivsel, så de mødes i deres skolebehov.
- Det er vigtigt for os at skabe trygge og understøttende læringsmiljøer og børnefællesskaber, så vi kan reducere antallet af forløb, der bliver til komplicerede sager, siger Casper Madsen.
Han ansatte Mette Underlien som socialfaglig leder. Hendes opgave er at prioritere og koordinere alle elevsager fra 0.-9. klasse. Hun sparrer med afdelingslederne og har et resurseteam med vejledere og inklusionspædagoger, som er med til at understøtte arbejdet med eleverne sammen med det øvrige personale.
- Det er forskelligt, hvad de enkelte forløb kalder på af indsats, og vi må møde barnet, hvor det er, og være nysgerrige derfra, fortæller Mette Underlien.
Ud af de cirka 800 nuværende elever har mellem 50-100 elever trivselsproblemer og brug for særlig støtte, vurderer Casper Madsen.
- Når vi taler om et barn, som vi ikke lykkes med, skal vi huske, at det er et barn i mistrivsel og nogle forældre med blødende hjerte. Det er den omsorg, der ligger i vores ønske om at gribe det barn og dets forældre, siger Casper Madsen.
Vores lærere og pædagogiske ledere har en oplevelse af, at de har bedre tid til det pædagogiske arbejde, fordi Mette aflaster og tager ledelse på de svære elevsager
Casper Madsen, skoleleder, Læringshuset
Mere tid til pædagogik
Denne struktur i ledelsesteamet betyder, at de pædagogiske ledere har fået mere tid til at være tæt på undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde. Noget, som hovedparten af landets skoleledere og afdelingsledere tilsyneladende efterlyser.
Således viser den seneste skolelederundersøgelse for 2023, at 77 % af skolelederne oplever, at de ikke har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen. Opgaven med inklusion, herunder elevsager, tager ifølge undersøgelsen 22,7 % af skoleledernes arbejdstid og er dermed den næststørste opgave, kun overgået af de administrative ledelsesopgaver, som fylder 23,4 % af arbejdstiden.
Læringshuset er en nybygget skole, hvor to skoler er fusioneret og er dimensioneret til fem spor. Skolen er ikke fyldt op endnu, men vokser hastigt.
Og satsningen i Læringshuset har allerede givet så gode resultater, at politikerne i Høje-Taastrups Institutions- og Skoleudvalg har bevilget midler til, at samtlige skoler i kommunen over de næste tre år kan ansætte socialfaglige ledere eller koordinatorer, som er dedikerede til at støtte elever i mistrivsel og til at forebygge mistrivsel.
- I Læringshuset har vi fået et ledelsesteam, som er langt hurtigere til at gribe ind, hvis de ser børn i mistrivsel, fordi den socialfaglige leder er til rådighed og med det samme kan påtage sig at være ambassadør og tovholder på en børnesag. Vi ved jo, at jo hurtigere vi tager os af problemet, jo mindre er risikoen for, at barnets problemer bliver større og større, siger Kurt Scheelsbeck (K), som er formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
Udvalget har bevilget godt 15,2 millioner kroner om året over de næste fire år til projektet.
Aflastning af de pædagogiske ledere
Ud over at give eleverne den bedst mulige støtte er målet med de socialfaglige ledere at aflaste den øvrige ledelse og lærerne, så de kan koncentrere sig om det pædagogiske arbejde.
Dét ser skoleleder Sidsel Voss frem til.
- Vi drukner i elevsager. Vi har to pædagogiske ledere til 10 teams, og de bruger omkring 50-60 % af deres arbejdstid på elevsager, som af forskellige grunde kalder på et udvidet samarbejde. Nu får de tid til at bedrive faglig ledelse og udvikle skolens pædagogiske arbejde, og det glæder jeg mig til, siger Sidsel Voss.
Hun er skoleleder på Torstorp Skole i Høje-Taastrup med cirka 560 elever og har per 1. februar ansat en socialfaglig leder, som fremover får ansvaret for at drive de tunge elevsager frem samt have det store overblik. Hun får også ansvaret for at udvikle en fælles linje på området.
I ledelsesteamet på Torstorp Skole er de stadig i gang med at definere og beskrive opgaverne, men for Sidsel Voss har det været helt afgørende at ansætte en leder og ikke ”blot” en koordinator, som skolen har fået løn til.
- Du kommer aldrig i mål i tunge sociale sager eller PPR-sager, hvis du ikke har lederhatten på, så vi har valgt at ansætte en leder og selv betale differencen. En leder kan gå ligeligt ind med personaleansvaret og kan tage de tunge opgaver i samarbejde med de pædagogiske ledere. Heri ligger også en anerkendelse af, at spændet mellem vores opgaver er meget stort, fordi det at drive folkeskole anno 2024 er en langt mere sammensat størrelse, end det var for 20 år siden, siger Sidsel Voss.
Ansættelse af socialfaglige ledere på skolerne i Høje-Taastrup Kommune
Indsatsen bygger på, at man i kommunen og på landsplan står over for en alarmerende tendens med voksende mistrivsel blandt børn og unge.
På baggrund af de gode erfaringer i Læringshuset valgte Institutions- og Skoleudvalget at starte med tre skoler i 2024. Erfaringerne fra disse skoler skal evalueres efter sommerferien, men allerede nu er der i budgetaftalen for 2025 og frem afsat midler til, at alle syv skoler i kommunen kan ansætte socialfaglige ledere eller koordinatorer. Samlet har kommunen bevilget godt 15,2 millioner kroner om året over de næste fire år til projektet.
Den socialfaglige leders opgave er at være tovholder/ambassadør på skolens børnesager og samarbejdspartner med alle aktører omkring børnene. Vedkommende har til opgave at styrke den tidligere og forebyggende indsats i forhold til eksklusion, fravær og mistrivsel samt sikre, at arbejdet sker mere systematisk end hidtil. Han eller hun har desuden til opgave at planlægge støtte til elever, der har brug for et særligt tilrettelagt tilbud og/eller specialpædagogisk støtte.
Den socialfaglige funktion skal forankres i skolens lokale ledelse.
Kilde: Prioriteringsforslag – Budget 2024-2027, Børnepakke 2.
Alle er mere glade
I Læringshuset oplever skoleleder Casper Madsen efter tre år med en socialfaglig afdelingsleder i teamet, at bøtten er ved at vende. Skolen er endnu ikke i mål med inklusionsopgaven, men både lærere og elever har fået det bedre, vurderer han.
- Vi har fået langt bedre styr på vores elevsager, og jeg tror, at vores lærere og pædagogiske ledere har en oplevelse af, at de har bedre tid til det pædagogiske arbejde, fordi Mette aflaster og tager ledelse på de svære elevsager, siger Casper Madsen.
Inklusion er den største udfordring, vi har i folkeskolen, mener han, og derfor er der seriøst brug for nytænkning, hvis man skal lykkes med opgaven.
- Vi har alt for mange børn med ondt i livet, som har svært ved at finde sig til rette i skolen. Vi er nødt til at indse, at det er en udfordring, der er kommet for at blive, så hvordan bliver vi dygtigere til at arbejde med dette. Jeg tror, det kræver en større grad af specialisering, og derfor tror jeg på, at man skal have en socialfaglig leder, som brænder for at hjælpe børn og unge i udsatte positioner og har den nødvendige ekspertise og uddannelse, siger Casper Madsen, Læringshuset.
Ud over elevsagerne har socialfaglig leder Mette Underlien også ansvaret for at følge løbende med på området, følge op på skolens handleplaner og dygtiggøre sig.
- Hun er spids og ekspert på inklusionsområdet, så når vi for eksempel drøfter mellemformer og særlige indsatser, så har hun hovedansvaret og overblikket, siger Casper Madsen.
Kan det ikke også blive en nem måde for lærerne at slippe af med de besværlige elever på?
- Succeskriteriet for vores socialfaglige leder er, at vi selv lykkes med børnene. Hendes fornemmeste opgave er at få streget børn af indsatslisten til PPR, så vi kommer ned ad indsatstrappen og skaber gode læringsmiljøer, som kan inkludere alle børn. Så hvis du spørger lærerne, vil de nok sige, at de har fået mere arbejde, fordi vi har så meget fokus på den pædagogiske praksis og på at dokumentere, hvilke tiltag der er prøvet af.
Socialfaglige medarbejdere skal være nemme at flytte
Læringshuset har desuden fire inklusionspædagoger ansat på fuld tid, som kan gå med og støtte op i en klassesammenhæng eller støtte op om et barn med skolevægring, plus et stort vejledernetværk af AKT-lærere.
- Tanken er, at medarbejderne er en fleksibel resurse, som vi kan flytte derhen, hvor der er behov for det, forklarer Casper Madsen.
I Høje-Taastrup Kommune er skolevægring og elever i mistrivsel et vigtigt indsatsområde, og der er således tilført godt 40 millioner kroner til området over de næste fire år. Ud over ansættelsen af socialfaglige ledere på alle skoler vil der ske en opnormering af blandt andet skolepsykologer, sprogindsatsen for børn af anden etnisk herkomst, etablering af familieklasser samt fremskudte socialrådgivere på skolerne, oplyser Kurt Scheelsbeck (K).
- Vi ved, at 10-15 % af eleverne i indskolingen på landsplan føler sig alene og føler sig drillet, og det kan gøre, at hele deres folkeskoleforløb bliver dårligt. Det er jo forfærdelig trist, og vores mål er, at vi kan sætte en tidlig indsats i gang så hurtigt som muligt. Det skal gøres på et godt fagligt grundlag med en leder, som har kontakten til alle relevante aktører, siger Kurt Scheelsbeck (K), formand for Institutions- og Skoleudvalget.
I løbet af 2024 bliver der ansat socialfaglige ledere på tre ud af kommunens syv skoler. Indsatsen bliver evalueret efter sommerferien, inden budgettet for 2025 skal justeres.
- Vi har afsat penge til socialfaglige ledere på alle skoler, fordi der er så gode erfaringer fra Læringshuset, men vi skal lige evaluere erfaringerne fra de andre skoler også, siger Kurt Scheelsbeck (K).
Den konservative udvalgsformand understreger, at pengene ikke er taget fra andre områder.
- Vi er i den fantastiske situation, at vi er en kommune, som vokser stærkt i forhold til befolkningstallet, og det betyder, at vi som udviklingskommune har fået ekstra midler ind i vores serviceramme. Det betyder, at den ekstra investering i skolen ikke går ud over andre områder, siger Kurt Scheelsbeck.
Skolelederen glæder sig
Torstorp Skole er en af de skoler, hvis erfaringer skal evalueres efter sommerferien. Det er endnu for tidligt at sige så meget, da skolens nye socialfaglige leder først tiltrådte den 1. februar, men skoleleder Sidsel Voss håber, at hendes forventninger bliver opfyldt.
- Min forventning er, at jeg og resten af den faglige ledelse får meget bedre tid til det faglige, til at være til stede ude i klasserne og til at udvikle skolens læringsmiljøer, når vi ikke længere skal bruge uforholdsmæssig meget tid og resurser på elevsager, som bliver større og større og mere og mere krævende. Min forventning er også, at vi bliver bedre til at hjælpe elever i mistrivsel og til at støtte deres familier.
For Læringshusets skoleleder, Casper Madsen, er det store perspektiv også at lykkes med flere børn, end det er tilfældet i dag.
- Alle børn vil gerne være en del af fællesskabet, og det skal være et ligeværdigt fællesskab. For mig er det rigtig vigtigt at vise, at vi skoleledere, som ellers ofte bliver italesat som kolde hænder, er meget bevidste om, hvor vigtigt varme hænder er for at støtte op om de elever, som har det svært. Jeg tror, at folkeskolen p.t. bliver målt på, hvor godt vi lykkes med at være folkets skole, og hvis vi skal være det, skal vi være meget dygtigere til at arbejde med vores børnefælleskaber og til at lykkes med flest mulige børn, siger Casper Madsen.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler