Skolelederes beslutningsrum er slået fast med syvtommersøm

Den 4. december 2024 afsagde opmand – højesteretsdommer Jon Stokholm – en kendelse i en faglig voldgiftssag om fyring af to skoleledere på en skole i Rudersdal Kommune. En kendelse, der fuldstændigt frikendte de to skoleledere.
De to var i februar samme år blevet afskediget af deres arbejdsgiver gennem henholdsvis 22 og 29 år. I en sag om en tidligere lærervikar, der var mistænkt for overgreb på en mindreårig elev, og med baggrund i en ekstern advokatundersøgelse bestilt af Rudersdal Kommune blev de fyret for tjenstlig forsømmelse og for at have tilsidesat deres undersøgelses- og indberetningspligt.
Opmanden var meget uenig i kommunens vurdering. Han tilkendte skolelederne hver især en godtgørelse på et års løn for usaglig fyring, hældte den eksterne advokatundersøgelse ned ad brættet og slog skolelederes beslutningsrum fast med syvtommersøm.  
For ifølge opmandens kendelse skal skoleledelser undersøge og vurdere ud fra deres erfaring og viden, når de træffer beslutninger i alvorlige sager. Vurderingen skal bygge på, hvad der er bedst for barnet, medarbejderne, skolens ro, loven, andre elever, forældre med videre. Samtidig har ledelsen en betydelig margen for et ledelsesmæssigt og pædagogisk skøn. Også i forhold til hvornår en sag er undersøgt godt nok. Og der var altså ikke noget at komme efter i sagen fra Rudersdal.

Den her kendelse kan bruges til at betrygge den enkelte skoleleder i sit beslutningsrum

Peter Cort, forhandlingschef, Skolelederforeningen

‍

Kan ikke reagere på bagkant

Forhandlingschef i Skolelederforeningen Peter Cort er meget tilfreds med, at voldgiftskendelsen stadfæster skoleledernes beslutningsmæssige råderum.  

- Den her kendelse kan bruges til at betrygge den enkelte skoleleder i sit beslutningsrum. Den slår fast, at de beslutninger, som skoleledere tager, er super komplekse med mange hensyn til blandt andet barnet, børnefællesskabet, skolen og medarbejderne, og kendelsen slår også fast, at man som skoleleder kun kan agere på de oplysninger, man har i momentet, pointerer Peter Cort.  

Han får opbakning fra Maria Reimer Rasmussen. Hun er jurist og ph.d. i seksuel chikane på arbejdspladsen og mener, at voldgiftskendelsen siger noget meget overordnet om skoleledernes beslutningsrum, som kan danne præcedens.  

- Kendelsen siger meget klart, at i sager af den her karakter er der en betydelig margen for et ledelsesmæssigt og fagligt skøn, så skoleledere kan bruge kendelsen til at stole på deres eget ledelsesrum. Skoleledere er ledere. Ikke politibetjente eller undersøgende advokater, siger Maria Reimer Rasmussen.  

Som arbejdsgivere må kommunalpolitikere og forvaltningschefer bruge kendelsen til at sikre, at sager om seksuelle krænkelser bliver kørt sagligt og redeligt.  

- Med den her kendelse må arbejdsgiverne stoppe op og notere sig, at man som leder ikke kan reagere på bagkant på en hændelse, og at de som arbejdsgivere ikke bare skal udpege syndebukke, så snart de hører ordet krænkelse, konstaterer Maria Reimer Rasmussen.  

‍

‍‍

For hurtig på aftrækkeren

Fra sit arbejde med seksuel chikane på arbejdspladsen er det Maria Reimer Rasmussens erfaring, at der i sager om overgreb og krænkelser er risiko for, at arbejdsgivere er for hurtige på aftrækkeren for at afværge shitstorme.  

- I de her sager er der en oplevelse af pres fra medier, fra dem, der er udsat for krænkelser, fra kolleger eller måske forældre, men det er ikke kolleger eller forældre, der er hverken den dømmende eller den udøvende magt. Så arbejdsgiveren skal undersøge sagen grundigt og ikke bare ofre nogle ansatte i et behov for at vise handling, siger Maria Reimer Rasmussen.  

Skolelederforeningens forhandlingschef, Peter Cort, ser også voldgiftskendelsen som en løftestang til at få taget noget tempo ud af sager om mistanke om krænkelser.

- Sager om potentielle overgreb og krænkelser er højeksplosive med stort mediefokus, og vi håber, sagen kan være med til, at forvaltninger og politikere som udgangspunkt ikke driver heksejagt på egne ledere, for at de selv kan fremstå beslutningsdygtige og handlekraftige i svære sager, siger Peter Cort.  
Han ser gerne, at sagen bliver brugt til, at forvaltninger og politikere skruer ned for retorikken og i stedet fortæller medier og forældre, at de som udgangspunkt har tillid til deres ledere, og at de bliver nødt til at undersøge sagen nærmere, inden der bliver draget konklusioner.

‍