I Ekspertgruppen for fagfornyelsen har jeg det seneste år haft mulighed for at bidrage som skolelederstemme i arbejdet med at skabe en fælles ramme for fagplaner. Jeg ser fagfornyelsen og de nye fagplaner som en invitation til at tage livtag med folkeskolens grundspørgsmål: Hvad vil vi med eleverne – i undervisningen, i skolen og i samfundet? Hvordan sørger vi for, at alle elever inviteres ind i en folkeskole, hvor de oplever, at de hører til, og at alle har noget at bidrage med? Det sidste set i lyset af, at skolen historisk set altid har balanceret mellem at løfte og skabe lige muligheder og samtidig at den vurderer og sortere i boglig og praktisk, i under og over middel, bestået/ikke bestået.
I arbejdet har jeg brugt min stemme til at forfølge et spor om, at vi i skolen skal møde eleverne med det, som de ikke kan få andre steder: fællesskab, faglighed og lærere og pædagoger, hvis pædagogiske faglighed ligger i at ville noget med nogen og i at kunne skabe undervisning, hvor eleverne kan fordybe sig og få konkrete erfaringer med det, vi mener, de har brug for.
Med Fælles Mål kom også mantraet: Det handler ikke om, hvad eleverne skal lave, men hvad eleverne skal lære. Svaret blev en række detaljerede og abstrakte mål, som netop blev mål i sig selv. Det, vi har lært, er, at mål er gode som pejlemærker for undervisningen, men de kan ikke alene svare på spørgsmålet om, hvad vi egentlig vil med eleverne. Nu er praksisfaglighed det nye sort i skolen. Her bliver spørgsmålet - igen – hvad skal vi lave?
"Hvad skal vi lære?" og "Hvad skal vi lave?" er brugbare spørgsmål, men de kan ikke alene drive værket. Den fordybelse og de erfaringer, som faglighed består af, opstår i fællesskabet omkring undervisningen, hvor vi laver og lærer noget med nogen for noget. De svar, der skaber mening og motivation, er funderet i en skoledag og et skoleliv, hvor alle – elever, lærere, pædagoger og skoleledere – oplever medbestemmelse, medvirken og medskabelse. Hvor alle kan svare på spørgsmålene: Hvad laver du? Hvorfor gør du det? Hvad skal du bruge det til? Hvad skal andre bruge det til? Hvem laver du det sammen med? Og hvad skal det skabe og gøre i verden, lige nu og her? Det er en skole, som er virkelighedsnær og verdensvendt. Og det er en skole og en undervisning, som ikke blot rummer, men i langt højere grad omfavner elevernes forskellighed ved, at målene kan nås og aktiviteterne kan laves på forskellige måder.
Det er en skole, der ikke alene sætter fri, men også forpligter os til at tage livtag med forestillingen om, at det at være fælles ikke skal forveksles med at være eller blive ens.
Nu er ekspertgruppens anbefalinger afleveret til ministeren, og næste skridt ligger hos forligskredsen. Men arbejdet hverken starter eller slutter her. Som led i ekspertgruppens arbejde er der blevet afholdt en lang række inddragelsesaktiviteter med alle dem og alle os, der udgør skolen og vil noget med den. Tilbagemeldingerne undervejs har været overvældende positive, fordi forventningerne til fagfornyelsen er store, og fordi der allerede bliver taget livtag med at finde nye veje, så skolen kan gøre mere for flere.
Derfor er processen i sig selv et vidnesbyrd om, at vi allerede er godt i gang med at skabe og styrke skolen i et fællesskab, hvor alle hører til, og hvor alle har noget at bidrage med.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning