Brønshøj Skoles vej til at skabe en ny skoledag

Ønsket om at ændre skolen opstod, fordi de så ind i en række udfordringer, herunder lærermangel og færre resurser, børn, der var udfordrede, stigende forældretryk og stigende sygefravær blandt lærerne og et øget pres fra politikere og forvaltning.

Efter at have forsøgt at finde på ’lappeløsninger’ i det eksisterende, besluttede ledelsen at begynde forfra med at tale om, hvordan man skaber en god skole for både børn og voksne.

Lærerne blev bedt om at beskrive deres drømmeskole. Særligt ønsket om at være flere voksne til at løse opgaven var markant. Eleverne blev også spurgt, og de ville blandt andet gerne have nogle voksne, der havde lyst til at være sammen med dem, men også en undervisning, der tog udgangspunkt i deres virkelighed.

Før de kunne tale om de pædagogiske og didaktiske muligheder, som modellen rummede, blev de nødt til at få fuldstændig klarhed over lærernes arbejdsforhold. Det var vigtigt for dem, at der blev talt vikardækning, tid til samarbejde, antal undervisningstimer og timernes placering.

Det krævede også mange individuelle samtaler med nogle af dem, der ikke længere skulle løfte særlige opgaver, eksempelvis vejledere. Samtaler, hvor det var vigtigt, at det ikke handlede om, at de ikke var lykkedes med en opgave, men at det system, der var skabt, ikke kunne løse de udfordringer, der var og kom.

For at efterkomme ønsket om flere voksne har de nedlagt alle vejlederfunktioner, undtagen AMR, TR og TR-SUP og nogle it-vejledere. Vejlederne har i stedet fået fuldt undervisningsskema – det vil sige 780 timer årligt.

De har forkortet skoledagen, så meget de kunne i forhold til lovgivningen, og konverteret det til to-lærertimer, så der i dag er to lærere i klasserne på alle årgange i store dele af skoledagen. I formiddagstimerne (midtersporet) er der altid mere end én lærer per klasse, og de overholder minimumstimetallet på de fag, de skal.

Når fagene ikke fremgår af skemaet fra starten, er det nemmere for lærerne at tænke tværfagligt. I dag er det et krav, at de skal have minimum tre forløb, hvor der som udgangspunkt er projektbaseret/problembaseret undervisning.

Mange beslutninger bliver i dag taget i lærerteams. Som noget ret unikt i skoleverdenen har de kunnet indføre flekstid, forstået på den måde, at lærerne indbyrdes kan aftale, hvis én gerne vil møde lidt senere eller gå lidt tidligere.