I Lemvig er skolelukninger ikke en spareøvelse, men en investering

”Vi vil æ’ te’ Lemvig!”

7-8-9 Vi vil æ’ te’ Lemvig!”. Sådan råbte flere hundrede børn og forældre, da de i 2022 demonstrerede i gaderne, fordi de ikke gik med til at opgive udskolingen uden kamp.
På Harboøre Tange, der huser nogle af kommunens større arbejdspladser med fiskeindustrien og det tidligere Cheminova, som i dag hedder FMC Rønland, var der protester over planerne på tegnebrættet som dikterede en lukning af overbygningen i de to folkeskoler i Thyborøn og Harboøre og flytning af 7.-9. klasse ind til Lemvig. For udskolingseleverne i Thyborøn ville det medføre en rejseafstand på 30 kilometer.

Her kunne man faktisk gøre noget, hvor man både kunne spare og samtidig give eleverne større fællesskaber

Louise Nees Hvid, skoleleder på Tangen Skole

De to lokale skoler betød så meget, at de ellers rivaliserende byer gik sammen for at redde deres skoler og kom med et historisk forslag om at slå skolerne sammen med en fælles ledelse og lade udskolingseleverne og deres lærere skiftes til at være i Thyborøn og Harboøre hver 10 uge. Alternativet helt at fjerne flere klassetrin fra begge skoler var trods alt værre. Sådan blev løsningen, der sikrer, at klasserne er store nok i hvert fald de næste 10 år. Planen er at lave samme model for eleverne i 4. til 6. klasse fremover.

- Vi ville gerne beholde vores udskoling i Thyborøn og Harboøre, men man kunne også godt se, at 12 elever det ene sted og 15 det andet hænger ikke helt sammen. Så forslaget blev, at 7.-9. klasse blev lagt sammen, og resten skulle blive, hvor de var, siger Louise Nees Hvid, der før var skoleleder på Thyborøn Skole og i 2024 overtog den fælles ledelse af den nye Tangen Skole og Børnecenter med 300 elever i de to byer.

- Jeg tror helt ærligt, det var et område, som hele kommunen kiggede på og tænkte: Hvad vil der ske, når man begynder at røre ved dem derude på Tangen, for de kan da i hvert fald ikke sammen! Men grunden til, at det er blevet en succes, tror jeg, er, at man har imødekommet begge. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der findes jo protestfriskoler, og der var også folk i Thyborøn, der begyndte at snakke om en friskole. Og her kunne man faktisk gøre noget, hvor man både kunne spare og samtidig give eleverne større fællesskaber, forklarer hun og tilføjer, at det også gælder lærerne, som nu er blevet det dobbelte antal i udskolingsafdelingen.

- Vi synes, vi får det til at gå op. Og selvom der i år er elever nok til to 7.-klasser, der principielt kunne blive i hver sin by, så var jeg slet ikke i tvivl om pædagogisk, at det er nødvendigt at slå dem sammen. Det er simpelthen, fordi jeg tænker på større fællesskaber og et større ungemiljø, så det samme kommer vi til at gøre næste skoleår.

Transport påvirker planlægningen

Klokken ringer højt på Tangsø Skole. Den er 13.30, og skoledagen er slut for eleverne. Til gengæld startede den allerede 7.30 i morges.

- Det er på grund af busserne. Jeg har nok et af Danmarks største skoledistrikter – altså geografisk. Vi har børn, der bor 10-12 kilometer væk, så vi er enormt afhængige af buskørsel, og der er mange ting, der skal passe sammen, siger Inge Thostrup Nørgaard Møller og forklarer, at busserne er indrettet efter toget og de store elever, som skal nå ind til skole og gymnasium i Lemvig klokken 8.

- Vores fordom var, at vi ville møde enormt trætte og uoplagte elever, for nogle af børnene har siddet i en bus i hvert fald en halv time, inden de ankommer her. Men det har vist sig ikke at være noget problem – tværtimod, konstaterer hun.

Den nye struktur i Lemvig Kommune betyder, at de fleste udskolingselever nu går på Christinelystskolen inde i Lemvig by, som har udvidet til fire spor og et skoledistrikt, der strækker sig ud til havet mod vest. For skoleleder Mie Nordlyng er transporten en stor udfordring, fordi eleverne fra sydområdet ofte har lang transporttid.

- Når de har fri her klokken 15.15, kan klokken godt være 16.30, inden de er hjemme, forklarer hun. Derfor har viceskolelederen, der sidder med transportoverblikket, nu fået titlen ‘transportministeren’.

- Jeg forstod ikke tidligere, hvorfor skolelederne fra Klinkby og Tangsø Skole altid snakkede om de busser. Men nu er vi selv fanget i det større puslespil med at få enderne til at hænge sammen, så transporten ikke styrer pædagogikken, siger Mie Nordlyng.

Hun kom til Christinelystskolen i 2020 efter tre år som viceskoleleder og tidligere ansættelse i Holstebro, hvor hun oplevede, at økonomien var strammere.

- Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at træde ind her og være vant til at skulle sige nej, så i starten sagde jeg rigtig meget nej. Der er en helt anden frihed her, og lærerne er mindre pressede, forklarer hun begejstret.

Ifølge De Kommunale Nøgletal var udgifterne i 2024 per folkeskoleelev 71.838 kroner i Lemvig mod 45.975 kroner i nabokommunen Holstebro.

- Det gør en kæmpe forskel for to-lærerordninger, ressourcepersoner og bibliotek. Men det kunne skolerne i Lemvig være blevet presset på, hvis ikke der var blevet lavet sammenlægninger og strukturændringer, vurderer Mie Nordlyng.

Netop for at være fremsynet har både Christinelystskolen i 20 år og Tangsø Skole siden strukturændringen haft aldersblandede hold i indskolingen fra 0. til 2. klasse.

- Det er for at sikre os mod de små årgange, og de resurser, vi sparer, bruger vi på to-lærerordning, siger Mie Nordlyng.

Erfaringerne i Bækmarksbro er ifølge Inge Thostrup Nørgaard Møller også positive.

- Vi har oplevet, at børnene simpelthen synes, at det er de aldersblandede hold med omkring 20 elever, der er deres klasser, siger skolelederen, som næste år kan se frem til 18-19 elever i 0. klasse mod kun syv i år, og alligevel fortsætter den nye model.

- Det har frigivet kræfter til, at jeg har kunnet lave to-lærerordninger i mange af timerne, og vi ser noget dynamik og 0.-klasse-elever, der meget hurtigere falder ind i det at gå i skole, fordi de spejler sig i de andre i klasselokalet.

‍