En kæmpe opgave med masser af muligheder
Den nye praktikordning er ”et sindssygt godt udspil, som rummer masser af muligheder”. Men det er også en omfattende opgave for skolerne, og hvis man ikke er i fuld gang med planlægningen, er det på tide at komme ud af starthullerne, opfordrer Maike Raahauge, skoleleder på Frederiksberg.
- Uanset hvad der sker, er det et kæmpe mentalt skift at have toårige praktikanter, som vi skal være klar til. Sådan siger Maike Raahauges om den nye praktikordning på læreruddannelsen. Og skolelederen på Skolen på Nyelandsvej ved, hvad hun taler om. Hendes skole deltager nemlig som en af fire skoler i et pilotprojekt på Frederiksberg, der har været i gang med at teste den nye praktikordning, et år før den officielt rulles ud på alle skoler. Siden sommerferien har 12 lærerstuderende derfor haft deres gang på skolen hver tirsdag – og det skal de blive ved med gennem to år.
Selvom der stadig er flere uafklarede spørgsmål vedrørende den nye ordning – ikkemindst i forhold til økonomi, og hvilke skoler der skal have status af uddannelsesskoler – anbefaler Maike Raahauge, at man går i gang med at forberede sig allerede, hvis ikke man vil ”asfaltere undervejs”, som de har gjort på hendes skole. Særligt, hvis der er udsigt til, at ens skole bliver uddannelsesskole.
Nu er vi på en helt anden måde medansvarlige for deres uddannelse
Maike Raahauge, skoleleder, Skolen på Nyelandsvej
12 nye medarbejdere
- Det er jo en helt anden opgave, end når man bare lige har praktikanter i seks uger. Og det er ikke nok at tænke, at ”det må en praktikvejleder tage sig af”. Opgaven bliver større. Det kommer til at påvirke skemalægningen, økonomien, de teams, der er involveret, og hele personalet, siger Maike Raahauge, der især hæfter sig ved, at skolen i langt højere grad skal være meduddanner af de studerende:
-Tidligere har rollen som praktikskole været koncentreret i de uger, de studerende var her. Nu er vi på en helt anden måde medansvarlige for deres uddannelse. Samtidig er skolen de studerendes arbejdsplads hver tirsdag. Jeg er derfor deres arbejdsgiver, og vi skal tænke det meget mere, som når vi får nye medarbejdere, siger hun og remser nogle af de mange spørgsmål op, som de har måttet besvare løbende i processen:
- Hvad skal være på plads, så de studerende føler sig velkomne? Hvad betyder det for den øvrige personalegruppe, at de kommer? Og hvad bliver opgaven for mig, deres arbejdsgiver? Vi er nødt til at skabe en kultur, der kan håndtere det hele, siger Maike Raahauge, der personligt synes, hun var for lang tid om at inddrage sit ledelsesteam i, hvad opgaven indebar, ”simpelthen fordi jeg ikke var klarover det”, som hun siger.
En vidtforgrenet ledelsesopgave
Hun er også blevet overrasket over, hvor vidtforgrenet ledelsesopgaven har været – og det er uanset, om den ligger hos øverste skoleleder eller en anden leder:
- Indtil videre er jeg for eksempel blevet blandet ind i en masse lavpraktiske ting om it, der ikke lige fungerer, kopimaskiner, skabe, nøgler og UNI-login. Og hvor skal de studerende være rent fysisk? For de kan ikke være i personalerummet alle sammen på én gang, siger Maike Raahauge og påpeger, at oveni kommer alle de mere traditionelle ledelsesmæssige spørgsmål, som man måske ikke er forberedt på:
- Når de studerende for eksempel skal med til et personalemøde eller et pædagogisk møde, skal du finde ud af, hvordan det skal organiseres. Hvad de kan være med til. Skal de have deres egen dagsorden? Hvordan bliver de introduceret til fagdagen? Skal de bare dukke op fuldstændig uforberedte, eller er der nogen, der skal bruge fem minutter på at forklare dem, hvad det er, vi arbejder med? Alle de ting skal også være i orden, når der kommer et hold på 12 studerende på éngang, og hvem er det lige, der tager sig af det, siger Maike Raahauge og fortæller, at de i det hele taget har brugt meget tid på at forventningsafstemme i forhold til roller og ansvar hos både ledelsen, praktikvejlederen, praktiklærerne og det øvrige personale.
Andre artikler om samme emne
Ekstraresurser
I pilotprojektet er der sat ekstra resurser af til arbejdet, primært i form af ekstra timer til praktiklærerne, så de har tid til at vejlede de studerende og have faglige samtaler med dem. Det er fire timer om måneden per praktiklærer, som skolen selv betaler.
- Men det forslår som en skrædder i helvede, indskyder Maike Raahauge.
- Plus, at det jo så er nogle andre, der skal læse de timer. De penge har vi måttet hive ud af noget andet. Det kan jeg gøre i år, men det kan jeg ikke blive ved med. Det er ikke en holdbar konstruktion. Vi er nødt til at finde ud af, hvad det er for nogle økonomiske rammer, der er omkring ordningen. Ellers kan det godt gå hen at blive en kampplads, fordi nogle skoler kan tilbyde bedre vilkår end andre, og det vil være synd. Vi er lige nu i gang med at se på, om vi overhovedet kan rumme et nyt hold til sommer, siger Maike Raahauge, der samtidig slår fast, at hun fuldt ud bakker op om ordningen, som hun mener, er et helt nødvendigt skridt, hvis udviklingen med frafald på læreruddannelsen og lærermangel skal vendes.
- Jeg synes, det er et sindssygt godt udspil, og jeg tænker, der er så mange muligheder i det. Både i forhold til fastholdelse og rekruttering. For jeg ser helt klart også en fastholdelsesstrategi i det, fordi vi kan skabe et internt karriere spor herinde, så de lærere, der er involveret, ikke skal ud at videreuddanne sig, men faktisk kan videreuddannes på skolen og derfor forhåbentlig bliver i folkeskolen og gerne hos os.
Flere fællesskaber
Hun mener også, det er en kæmpefordel, at de studerende følger den samme klasse og de samme lærere gennem to år:
- De bliver på en helt anden måde en del af et fællesskab, hvor de også kan sparre med hinanden. Så de har deres fællesskab på uddannelsen, men de har også et fællesskab her hos os. Både indbyrdes og sammen med vores lærere. I de her uger er de for eksempel i blokpraktik, og vi kan se, at de starter et helt andet sted. De behøver ikke først at bygge relationer og lære klassen at kende.
Pilotprojektet har også skabt et meget tættere samarbejde og større forståelse mellem skolen og Københavns Professionshøjskole – ikke mindst mellem praktiklærerne og de tolæreruddannere, der følger de 12 studerende, og det har været rigtig godt, oplever Maike Raahauge:
- Det har været vildt inspirerende at opleve det samarbejde. Det er rart lige at blivemindet om, hvad det er, dygtige lærere kan, og hvad der sker, når de får nogle nye ”legekammerater”, som har nogle helt andre vinkler på tingene.
Maja Plesner er freelancejournalist
Mere om integreret praktik
På Skolen på Nyelandsvejs hjemmeside er samlet forskellige informationer om integreret praktik og pilotprojektet, som de kører på Frederiksberg.
Der er også materialer fra et webinar om tankerne bag praktikken i den nye læreruddannelse, hvor Maike Raahauge fortalte om erfaringerne på Nyelandsvej.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler