Ny økonomisk model har ikke løst grundproblem
I januar 2024 indførte Haderslev Kommune en ny decentral tildelingsmodel. Det har betydet, at trafikken væk fra almenskolen er mindsket. Men den løser ikke det grundlæggende problem, at der mangler penge i folkeskolen, lyder det fra to skoleledere.
I Haderslev Kommune blev markant færre børn visiteret til et specialskoletilbud sidste år i forhold til året før. Det er sket, samtidig med at kommunen har indført en ny, decentral tildelingsmodel på skoleområdet, som skoleleder og formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i Haderslev Kim Christiansen fortalte om i maj-nummeret af Plenum i 2023, da planerne stadig var på tegnebrættet.
Hovedformålet med modellen har været at flytte penge fra det specialiserede til det almene område ved at bremse trafikken ud af folkeskolen. Haderslev er en af de kommuner i landet, hvor færrest elever går i folkeskolen. I 2021 gik 67 % af eleverne på en folkeskole mod cirka 75 % på landsplan.
Modellen er en såkaldt incitamentsmodel, der går ud på, at de penge, der er afsat til folkeskolen, forvaltes af skolerne selv, og at midlerne følger eleven. Det betyder, at skolerne skal have penge op af lommen, hver gang de mister en elev til et andet skoletilbud – hvad enten det er til en skole i et andet distrikt, en special-, privat- eller friskole. En femtedel (21 %) af midlerne lægges i en fælles pulje i hvert skoledistrikt og er øremærket til elever, der visiteres til specialtilbud. Skolerne i distriktet skal derfor samarbejde om fordeling af midlerne.
Ideen er, at modellen skal skabe et incitament på skolerne til at forsøge at holde på deres elever (og dermed pengene). Da modellen blev indført, var der en forventning og en forhåbning om, at der ville være penge tilovers i 21 %-puljerne, som kunne bruges til at skabe attraktive undervisningsmiljøer for alle børn, blandt andet via mellemformer. Men sådan er det ikke gået, og derfor tøver Kim Christiansen med at kalde modellen en succes.
- Der er jo mange måder, sådan noget kan lykkes på. Man kan spørge, om det var den rigtige vej at gå ud fra en økonomisk betragtning, og der må vi sige, at det i hvert fald er lykkedes at segregere markant færre børn til specialskole, siger han og understreger, at det ikke skyldes, at de børn, der har brug for et specialiseret tilbud, er forsvundet.
- Der har i stedet været en vandring fra det meget specialiserede til det lidt mindre indgribende. Fra specialskolen til specialklasserne.
De midler, der er til rådighed, er ikke tilstrækkelige til at oprette de mellemformstilbud, som kunne få udfordrede børn til at lykkes i almentilbuddet
Kim Christiansen, skoleleder, Louiseskolen
Kim Christiansen er i dag skoleleder på Louiseskolen, kommunens specialskole. Da Plenum sidst talte med ham, var han skoleleder på en almen folkeskole, Starup-Øsby Skole og Børnehus.
Hans kollega Tomas Duelund, der er næstformand i lokalafdelingen og souschef på Kløvermarksskolen, en overbygningsskole, der går fra 7. til 9. klasse, bekræfter tendensen:
- Alene på vores skole har vi måttet oprette en specialklasse mere i 2024. Hvor vi plejer at have to specialklasser på hver årgang, har vi nu tre på den ene.
Og selvom det er billigere at sende et barn i specialklasse end på specialskole, har pengene alligevel ikke slået til, fortæller de.
- Udfordringen er lige nu, at de midler, der er til rådighed, ikke er tilstrækkelige til at oprette de mellemformstilbud, som kunne få udfordrede børn til at lykkes i almentilbuddet, siger Kim Christiansen.
Problemet er derfor ikke som sådan tildelingsmodellen, mener de to skoleledere, men at pengene er for få.
- Status for 2025 er, at der er ganske få penge at dele ud af, fordi der blev brugt flere penge sidste år, end der egentlig var i 21 %-puljen. Så to ud af tre distrikter er startet med et forholdsvist stort underskud i 2025, og der er derfor heller ikke i år penge til at sætte de store mellemformer i gang, siger Tomas Duelund.
Haderslev Kommunes skolechef, Line Dudal Lauridsen, erkender, at økonomien lige nu er stram, men hun peger på, at underskuddet skyldes et efterslæb fra tidligere år. Hun forklarer, at de 21 % er baseret på en analyse, som VIVE lavede for Haderslev Kommune forud for den nye tildelingsmodel. Tallet er beregnet ud fra, hvor mange børn man ud fra kommunens socioøkonomiske forhold kunne forvente ville have behov for et segregeret tilbud. Efterslæbet skyldes derfor, at kommunen tidligere har visiteret børn til specialområdet ud fra andre parametre.
- Vi starter jo et sted, hvor vi i mange år har segregeret børn, og det kommer med en regning ind i de næste tre, fire, fem år, alt efter hvor lang tid de børn bliver ved med at være i specialområdet. Så det er jo rigtigt, at der er underskud i distriktspuljen, men det er, fordi et af distrikterne tidligere har visiteret flere børn, end man egentlig socioøkonomisk ville tilskrive dem, siger hun.
Hun mener derfor, at det med stor sandsynlighed vil kunne mærkes positivt på økonomien om nogle år, når de børn, der er visiteret før tildelingsmodellen, ikke længere er i specialområdet.
- Så vi skal jo se det i et flerårigt perspektiv hen over fem år. Lige nu er det svært at sige, at det er en succes, fordi vi har røde tal på bundlinjen.
Når økonomien presser
I januar 2024 indførte Haderslev Kommune en ny model for tildeling af midler til folkeskolerne. Det primære formål var at bremse en udvikling, hvor folkeskolen blev fravalgt til fordel for andre skoletilbud. Det fortalte formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i Haderslev Kim Christiansen om i Plenum i maj 2023, mens planerne stadig var på tegnebrættet.
Tildelingsmodellen bygger på økonomen Per Nikolaj Bukhs incitamentsmodel. Den går ud på, at pengene følger barnet, og at bopælsskolen betaler, hvis eleven flyttes ud af skolen – hvad enten flytningen går til en anden folkeskole uden for distriktet, et specialpædagogisk tilbud eller en privat- eller friskole.
Modellen er lavet til skoler med mindst 1.000 elever. Det er der ingen af skolerne i Haderslev Kommune, der har. Derfor har man justeret modellen ved at lægge en del af distriktsskolernes økonomi sammen. Det vil sige, at hver skole råder over egen økonomi, men 21 % af midlerne puttes i en fælles pulje i deres respektive skoledistrikt (i den forrige artikel om tildelingsmodellen var det 22,8 %, men det blev siden ændret). De penge skal distriktsskolerne samarbejde om at fordele til de elever, der visiteres til specialtilbud. Er der penge tilovers i puljen, føres de tilbage til almenområdet.
Der er tre skoledistrikter i Haderslev Kommune: Nord, Syd og Vest med to til fem folkeskoler i hvert. Hertil kommer specialskoler og privat- og friskoler.
Den skole, Kim Christiansen var skoleleder på, da Plenum sidst talte med ham om tildelingsmodellen, ligger i Distrikt Syd.
En femtedel af midlerne i distriktet udgjorde sidste år omkring 30 millioner kroner.
Prygelknabe
Sidst Plenum talte med Kim Christiansen, var han bekymret for, om han og kollegerne blev mere købmænd og mindre pædagoger med den nye tildelingsmodel. Den bekymring var reel, har det vist sig.
- Der er meget købmandstænkning, i den forstand at vi siger, ”hvad har vi råd til?”, når et barn visiteres til specialtilbud. Er det så barnets tarv eller økonomien, der vægter tungest? Vi skal jo tilbyde børn med udfordringer det bedst mulige tilbud, og det kan vi da være bekymrede for, om de får i det her, siger Kim Christiansen
Netop den bekymring gør, at han er enig med skolechefen i, at modellen i hvert fald indtil videre ikke har været en ubetinget succes. Men både han og Thomas Duelund er også enige med skolechefen om, at det er for tidligt at dømme modellen ude, og at den også rummer positive elementer. For som de siger, modellen kan nemt blive prygelknabe for en økonomi, der ikke hænger sammen
- Jeg tænker, at hvis vi havde haft flere penge i systemet, så ville modellen også få et bedre skudsmål, i den forstand at der også er nogle gode elementer i den. Der er en større transparens i økonomien. Vi kan se, hvad vi selv og hinanden har, og vi kan også hjælpe hinanden på en bedre måde, selvom der også er et konkurrenceelement i det, fordi vi bliver nødt til at holde styr på eget hus først, inden vi kan hjælpe andre.
Samtidigt oplever Kim Christiansen, at skolelederne i de enkelte distrikter er kommet tættere på hinanden i forhold til at forvalte den fælles pulje.
- Det kan selvfølgelig give udfordringer, men det har også skabt nogle tættere relationer og en større forståelse for hinandens økonomi, siger han.
Line Dudal Lauridsen mener også, det er en fordel, at distriktslederne skal arbejde tættere sammen:
- Det handler blandt andet om, hvordan de får talt om de her børn. Får de udfordret hinandens pædagogik? Siger de: Det kan godt være, I mener, I har prøvet alt, men skulle vi lige prøve at tømme hjernerne på, hvad man ellers kunne gøre? Noget pædagogik koster noget, men andet gør jo ikke nødvendigvis. Noget handler jo også om at tænke anderledes, siger hun og peger på, at der ikke bare er tale om en tildelingsmodel. Det er også en kulturændring:
- Jeg plejer at sige, at der er en linje – en grænse – mellem almen og special. Den har været et sted, og den skal vi have flyttet et andet sted hen. Vi skal have et udvidet normalitetsbegreb og en elastik, der er spændt mere ud, i forhold til hvad det almene skal kunne. Der vil altid være børn, der har brug for et specialsegregeret tilbud, men jeg tror faktisk på, at hvis vi var gode nok til at få specialpædagogikken med ind i de almene læringsmiljøer og udvide vores pædagogiske begreb der, så ville der være rigtig mange børn, der også ville kunne klare sig rigtig godt der, siger hun.
Tomas Duelund er enig i, at man godt kan udfordre det eksisterende:
- Nogle gange skal man turde gå en anden vej end den, man har gjort før, for at få et andet resultat. Så jeg tænker, det er en modig model og en modig måde at gribe tingene an på. Men det har godt nok været nogle uheldige forudsætninger, vi har haft i år, siger han med henvisning til, at de ikke har fået tilstrækkeligt med støtte i forhold til det øgede økonomiske ansvar.
Som Kim Christiansen siger:
- Vi har haft et regnskabssystem, som har været mildest talt til hundene. Det har man så også erkendt, og vi har fået noget andet, for vi har ikke kunnet styre det ordentligt. Det er én ting. En anden ting er, at vores økonomiafdeling har været fuldstændig underdrejet i forhold til den service, som vi tænker, vi havde brug for. Når man laver sådan et nyt system her, så kræver det nogle støtteforanstaltninger, og de har ikke været til stede i tilstrækkelig grad, men det tror jeg også, at man har taget til sig.
Hårdere konkurrence
Når pengene følger eleven, koster det for skolerne, hver gang de mister en elev. Derfor er der kommet større konkurrence – både skoledistrikterne imellem og mellem folkeskolerne og privat- og friskolerne. Men her spænder økonomien også ben.
- Vi kan godt tage noget pænt tøj på og rede håret, men der skal nok noget mere til, desværre, og hvor er de midler, vi skal gøre det for? Også her er vi med den ny tildelingsmodel kommet længere væk fra det, der drejer sig om læring og pædagogik, og tættere på noget, der handler om økonomi og salg, siger Kim Christiansen og forklarer, hvordan de konkurrerer med privatskolerne.
- Hvis privatskolerne laver information tidligere og tidligere, så gør vi det også. Babyerne er jo knap nok kommet ud fra sygehuset, før vi har brochurerne klar til skolestart. Vi skal hele tiden gøre vores hoser grønne, og det er jo interessant, siger Kim Christiansen.
- Skolebestyrelsen er også blevet mere opmærksom på, om der er en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi, så man får formidlet det glade budskab om skolen. For hvis klasserne er fyldt tilstrækkeligt op, bliver der jo penge til at lave noget af det, der også gør det sjovt at gå i skole, siger Tomas Duelund.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler