Kommune omfordeler midler, så alle skoler skal kunne rumme særlige behov
Børn er mere ens, end de er forskellige. Ud fra det børnesyn vil Faaborg-Midtfyn Kommune skabe ”Fællesskabende læringsmiljøer” på alle kommunens skoler. Specialskoler bliver nedlagt, og langt flere børn skal gå på den lokale skole. Det er ikke en spareøvelse, lover lokalpolitiker.
I fremtiden skal markant færre børn i Faaborg-Midtfyn Kommune sendes væk fra deres lokale skole til specialtilbud. I stedet skal der oprettes specialklasser på alle skoler, og de elever, der er i stand til det, skal veksle mellem specialundervisning og undervisning i almenklasserne.
Formand for udvalget for opvækst og læring, Lea Sztuk Haahr (løsgænger), forklarer:
- Vi tror på, at det er den rette vej at gå, fordi vi mener, at børn er mere ens, end de er forskellige.
Udtrykket har hun lånt fra NEST-pædagogikken, som handler om at bringe værktøjer fra specialpædagogikken ind i almenområdet, så flere børn kan fungere i almenklasserne.
Det er blandt andet med principper herfra, Faaborg-Midtfyn Kommune vil skabe ”Fællesskabende læringsmiljøer”, som flere børn kan trives i.
Det er et mindset, vi fagprofessionelle skal ændre og øve os på
Morten Ejlsmark, skoleleder, Landbysordningen Tre Ege Skolen
Børnesynet er bærende
Faaborg-Midtfyn Kommune har ni skoler, hvoraf fem har to eller tre matrikler. De skal alle arbejde efter de nye retningslinjer fra det kommende skoleår, men landsbyordningen Tre Ege Skolen på Midtfyn har som pilotskole allerede været i gang et år. Her har alle skolens teams har fået vejledning af kommunens pædagogiske inklusionsteam, PIT-teamet. Medarbejderne har arbejdet med at øge deres refleksionsniveau over klassens læringsmiljø og arbejde med fællesskabende didaktikker, så læringsmiljøet understøtter elevernes sociale og faglige trivsel, læringslyst og deltagelse i undervisningen.
- Vi har fundet ud af undervejs, hvor bærende børnesynet er, siger skoleleder Morten Ejlsmark og ridser de enkle grundtræk i det fælles børnesyn op:
- Børn gør det bedste, de kan. Børn er mere ens end forskellige. De voksne har ansvaret. De voksne bliver aldrig færdige med at øve sig.
Det grundsyn kan for eksempel betyde et helt anderledes møde mellem en lærer og en elev med ADHD, forklarer Morten Ejlsmark.
- Den traditionelt tænkende privatpraktiserende lærer vil se et barn, som forstyrrer undervisningen, og som ikke vil deltage fagligt, selvom det godt kan. Med vores børnesyn vil vi se et barn med behov for forudsigelighed, ensartede strukturer, tydelig klasserumsledelse og indlagte pauser. De behov kan vi kun opfylde, hvis lærerne har en ens tilgang til regler, organisering og rutiner. Vi ser på, hvad de fagprofessionelle skal gøre anderledes, frem for på, hvad der skal laves om ved barnet.
”Fællesskabende læringsmiljøer” kræver derfor, at lærere og pædagoger skal blive enige om den organisering og klasserumsledelse, der skal være i klassen.
- Det kan godt være udfordrende, hvis man som lærer har arbejdet på den samme måde i 20 år og oplevet, at det har fungeret fint. Men når vi kigger på, hvad der skal til for, at den aktuelle klasses læringsmiljø styrkes, så skal nogen gå på kompromis, når vi skal give alle eleverne en forudsigelig og læringsrig hverdag, alle kan være trygge i, siger Morten Ejlsmark.
Han oplever dog stor velvilje hos medarbejderne, også selvom der ikke er givet ekstra tid til opgaven.
- Det er noget, de skal afklare i den tid, der er afsat til teamsamarbejdet. Det ligger i tråd med, at denne tankegang skal være helt grundlæggende i alt vores arbejde, det er ikke noget ekstra, der kommer oveni.
Foreløbig har ingen lærere klaget over, at arbejdet med ”Fællesskabende læringsmiljøer” giver tidspres.
Det er ikke en spareøvelse. Resurserne følger med
Lea Sztuk Haahr, formand for udvalget for opvækst og læring, Faaborg-Midtfyn Kommune
Blandet erfaring
Skolens erfaring som pilotskole har været blandet.
- Vi har både haft et helt eksemplarisk forløb, hvor det lykkedes at fastholde et barn i gråzoneområdet i sin klasse, og et andet forløb, som var mindre gnidningsfrit. Her må vi lære af erfaringen og huske, at vi voksne – og det gælder både medarbejdere og ledelsen – aldrig bliver færdige med at øve os. Det kræver psykologisk tryghed, og at man er åbne over for hinanden, siger Morten Ejlsmark, som er overbevist om, at omstillingen nok skal lykkes.
- Her er tale om en kulturforandring, det er et mindset, vi fagprofessionelle skal ændre og øve os på, og vi er nødt til at have alle med. Vi skal skabe nogle succesoplevelser og italesætte succeserne. Her er ikke noget quick fix, det er nødt til at komme gradvist. Gennem succeserne kan vi skabe organisatorisk læring. Hvis det lykkes for teamet i 4. klasse, tager en lærer herfra det med i sit team i 1. klasse, og så breder det sig.
Forældreskepsis kræver dialog
Både politikere og skoleledere har mødt skepsis fra forældre, men Morten Ejlsmark vurderer, at resultaterne vil sikre opbakning i det lange løb.
- I de forløb om ”Fællesskabende læringsmiljøer”, vi har gennemført hos os, kom der samtidig ro på forældregruppen. De øvrige børn kom hjem og fortalte om gode dage med færre konflikter og mere læring, og så kan forældrene også se meningen med det, siger han.
Det handler også om dialog, mener Hanne Reynolds Rygaard, som er skoleleder på Øhavsskolen, der også har været pilotskole.
- Der ligger en opgave i at skabe en forståelse hos forældrene af, at det her er noget, vi gør for alle elever. Det kommer alle til gavn. I forvejen arbejder vi med at skabe en forståelse for, at man også som forældre er del af fællesskabet i sit barns klasse og skal finde ud af at rumme hinandens forskelligheder.
- Det mener jeg er en generel ting i vores samfund: at vi skal passe på ikke at være så adskilt. Folkeskolen er en af de sidste institutioner, hvor man ikke kun grupperer sig med folk, man kender, og som ligner en selv. Det mener jeg vi skal bevare og værne om, siger Hanne Reynolds Rygaard.
Lea Sztuk Haahr forstår godt, at forandring kan vække bekymring.
- Nogle forældre har jo kæmpet i flere år for at få hjælp til deres børn, og så virker det mærkeligt, at de nu skal tilbage til den gamle skole. Børnene skal fortsat have hjælp. De kommer ikke tilbage til det samme, som de forlod, skolerne er anderledes klædt på til at opfylde deres behov, siger Lea Sztuk Haahr og understreger:
- Det ikke er en spareøvelse. Resurserne følger med.
Fællesskabende læringsmiljøer
Det går forandringerne i Faaborg-Midtfyn Kommune ud på
- I dag er cirka 200 elever segregeret fra almenområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune
- 75 % af dem skal efter planen i fremtiden være i en mellemform i stedet
- Kommunen opretter specialklasser på alle skoler, og eleverne skal gå i almenklasser i det omfang, de kan, og supplere med hjælp i specialklasserne efter behov
- Til de børn, der forsat har brug for et mere specialiseret tilbud, er der oprettet regulære klassiske specialklasser på fire af kommunens skoler
- Alle lærere og pædagoger modtager efteruddannelse, og alle skal både kunne undervise i de lokale specialklasser og i almenklasserne
- Kommunen har oprettet et central PIT-team (pædagogisk inklusionsteam), som coacher og understøtter medarbejderne i at arbejde ud fra principper, der giver mulighed for at rumme flere børn i almenklasserne
- Omdrejningspunktet er et bærende børnesyn, der i enkelte træk går ud på, at børn gør det bedste, de kan. Børn er mere ens end forskellige. De voksne har ansvaret. De voksne bliver aldrig færdige med at øve sig
Største omfordeling i mange år
Lokalformand for Skolelederforeningen Bjarne Schytt Nielsen er enig i, at der ikke umiddelbart er lagt op til at spare på specialområdet. Men når der bliver sat en stopper for stigningen i segregering og dermed udgifter, så er målet på lang sigt at spare penge på specialområdet, så almenskolen ikke bliver udsultet.
Omorganiseringen vil betyde omfattende ændringer på alle typer af skoler i kommunen, forklarer Bjarne Schytt Nielsen.
- Det er den største økonomiske omfordeling, vi har set, siden 2011, hvor en række skoler i kommunen lukkede. Men det er i alles interesse at stoppe den stigende grad af segregering. Som i så mange andre kommuner har antallet af børn, der er blevet visiteret til et særligt tilbud, været stigende i en årrække. Når der samtidig kun er den samme pose penge, bliver økonomien i almenområdet gradvist udhulet. Samtidig er der gode pædagogiske argumenter: Alle børn fortjener chancen for at lykkes bedst muligt i deres nærmiljø, siger Bjarne Schytt Nielsen.
Forandringerne vil udmønte sig vidt forskelligt på skolerne, forklarer han.
- På de små skoler bliver det en helt ny ledelsesopgave, og de store skoler, som i dag modtager elever fra andre skoler til specialundervisning, skal afgive resurser. Det bliver en stor omvæltning.
En af de store skoler er Øhavsskolen i Faaborg med mere end 600 elever, men her er skoleleder Hanne Reynolds Rygaard fortrøstningsfuld, fordi hun til gengæld kan se frem til større økonomisk stabilitet.
- Fremover vil vi få en fast sum baseret på gennemsnittet af elever med særlige behov, frem for at pengene er bundet til den enkelte elev. Lige nu er vi i en fase, hvor man skal finde ud af, hvor børnene skal være, og hvordan budgettet kommer til at se ud. Men hvis man ellers rammer de rigtige tal, kan det være en klar fordel, fordi det vil gøre vores økonomi mindre svingende, siger hun.
Bjarne Schytt Nielsen er enig i, at økonomisk stabilitet har stor betydning.
- Vi er alle ærekære om at være i sikker drift som skole. Hvis vi ikke er det, har vi deponeret vores ledelsesret, for så skal vi altid bare sige nej.
Det er den største økonomiske omfordeling, vi har set, siden 2011
Bjarne Schytt Nielsen, formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i Faaborg-Midtfyn
Slut med økonomisk straf
I forbindelse med omstruktureringen fjerner kommunen segregeringsafgiften, det vil sige den økonomiske afstraffelse, der hidtil har ramt skoler, der henviser en elev til et specialtilbud uden for skolens egne rammer.
Selvom det umiddelbart står i modsætning til målet om færre segregerede elever, mener Lea Sztuk Haahr, at det giver god mening.
- Afgiften er jo grundlæggende et lille udtryk for mistillid – at vi ikke stoler på, at skolelederne gør deres bedste for at inkludere så mange børn som muligt. Det signal ønsker vi ikke at sende, for vi har faktisk tillid til skolelederne, og vi ønsker ikke at skabe et dilemma mellem økonomien og barnets interesser.
Skoleledernes lokalformand forventer ikke, at afskaffelsen af segregeringsafgiften får nogen praktisk betydning.
- Jeg tror ikke på, at nogen skoleleder har tilrettelagt indsatsen for et barn med udgangspunkt i andet end barnets tarv og behov.
Dialogen afgørende
”Fællesskabende læringsmiljøer” er udviklet med input fra adskillige interessenter, organisationer og eksperter, og repræsentanter for skolelederne har også været med i dialogen.
Det har blandt andet ført til, at der som i dag skal være fire skoler, der har specialklasser til de elever, der fortsat vil have brug for et segregeret tilbud, selvom forvaltningen i første omgang havde forestillet sig at fordele dem på kun to skoler.
- Dialogen er helt afgørende. Jeg er blevet bedt af udvalgsformænd fra andre kommuner om at sende vores plan, men jeg siger til dem, at den kan de ikke kopiere, for de skal finde en, der passer til deres egen kommune. Det, de kan kopiere, er dialogprocessen. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er lykkedes godt på skoleområdet, som er kommet ovenfra og har været detailstyret, siger udvalgsformanden.
Det synspunkt er Bjarne Schytt Nielsen enig i. Han glæder sig også over, at skolelederne får en høj grad af metodefrihed til at implementere de nye principper. Målt på areal er Faaborg-Midtfyn Fyns største kommune, og skolerne har vidt forskellige vilkår, både hvad angår demografi og størrelse. De største byer har skoler med 500-600 elever, og kommunen har samtidig en række landsbyordninger med fælles ledelse for skole, børnehave og vuggestue.
- Her er skoler, som har haft elever med delt undervisning i special- og almenklasser i mange år, og der er nogle, det er nyt for. Det vigtigste er at anerkende skolernes forskelligheder. Der kommer ikke fra centralt hold en løsning, som skolelederne får besked på at implementeres 1:1, siger Lea Sztuk Haahr.
Det her er noget, vi gør for alle elever
Hanne Reynolds Rygaard, skoleleder, Øhavsskolen
Fordelingen er en særligt kompleks opgave
Bjarne Schytt Nielsen oplever, at hans kolleger er optaget af at få projektet til at lykkes.
- Alle går ind i det, og alle vil det gerne. Der er ingen, der er uenige i, at det er en god ide. Men kollegerne er også usikre, for det er stadig uafklaret, hvordan eleverne og økonomien bliver fordelt.
Fordelingen er en særligt kompleks opgave i en kommune som Faaborg Midtfyn, forklarer Lea Sztuk Haahr.
- Vi har en geografi med 50 kilometer fra den ene ende af kommunen til den anden gennem mange små landsbyer og rundkørsler, og en tredjedel af kommunens børn går på friskoler.
Store skoler har stordriftsfordele, omvendt har nogle dyrere bygninger end andre. Så der er mange hensyn at tage, når vi skal finde det rigtige sted at lægge snittet.
Bjarne Schytt Nielsen trøster sig selv og kollegerne med, at overgangen kommer til at ske i etaper.
- Meldingen er ikke, at alle børn skal være tilbage på deres lokale skoler fra august. Vi er hjulpet af, at politikerne har et stærkt ønske om, at det skal blive en succes, og derfor bliver der tale om en blød overgang.
Det bekræfter Lea Stzuk Haahr.
- Vi har med vilje ikke lagt en evalueringsdato ind. Skolelederne skal ikke være nervøse for, om vi ændrer det igen om to-tre år. Der vil givetvis blive brug for at justere undervejs, men vi tror på, at vi har fundet den rigtige retning.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler