Sådan lytter du dig til bedre ledelse

Et af de udtryk, der får flest op i det røde felt er: ”Jeg hører, hvad du siger”. Men når man rigtig skal lytte, så skal man også forstå, hvad folk siger, og uden at dømme sætte sig ind i den andens logik, bekymringer og intentioner. Det er ikke det samme som at være eftergivende og give folk ret eller efterkomme deres ønske. Men man kan håndtere uenigheder og konflikter meget bedre, hvis man lytter og prøver at forstå en, man er uenig med.

Som leder er det et evigt dilemma at mangle tid i en travl hverdag. Men lad være med at lytte på skrømt og lade, som om du hører efter. Det er vigtigt for den psykologiske tryghed og tilliden på arbejdspladsen, at du som leder er ærlig med, hvornår du kan lytte opmærksomt, og hvornår du ikke er i stand til at lytte. Hvis du ønsker et miljø, hvor medarbejderne tør komme med kritik, spørgsmål og ideer, er det også en forudsætning, at der bliver lyttet til de ting, der kommer frem.

Mange tror, at anerkendelse handler om at rose. Men en af de stærkeste anerkendelser, vi kan få som mennesker, er at blive lyttet til, hvor den anden kan rumme ens følelser, forslag og kritik og at være i det svære sammen. At rumme kan gøre stress, forvirring og frustrerende vilkår nemmere at håndtere eller leve med. Også selvom det er noget, du som skoleleder ikke kan lave om på.

Angsten for ikke at handle kan nogle gange være en hæmsko for at lytte. Vi kan nok alle tage os selv i, hvis folk for eksempel har ondt i halsen, at det første, vi kommer i tanker om, er en opskrift på te med ingefær og citron. Har du som leder en tilbøjelighed til at handle og løse andres problemer, så prøv at modstå det, før du har hørt, hvad det rent faktisk efterspørges. Når du lytter, så brug et par sekunder på at tænke over, om der bliver sagt: ”Jeg vil gerne have, du handler!”.

Ban vejen for en kollektiv lyttekultur med den måde, du leder møder, ved at prioritere, at I lytter til hinanden. Her kan du foretage nogle kunstgreb som at indføre ’reflektionspauser’ i form af for eksempel to minutters stilhed før og under møderne. Det har enorm effekt, at alle lander og retter fokus på formålet med mødet. De arbejdspladser, der praktiserer det konsekvent, kan skære mødetiden ned, fordi det fremmer folks måde at lytte til hinanden på.

Det kan være et godt tegn, at der er konflikter på arbejdspladsen, hvis de udspringer af engagement og uenighed om metoder og tilgange. Er der ingen konflikter, kan det skyldes manglende engagement, eller at medarbejderne er utrygge og passer på, hvad de siger. Konflikter er ikke konstruktive, hvis de er personlige og udspringer af antipati eller misforståelser. Derfor er det vigtigt, at du som leder lytter efter, hvad konflikterne handler om, og leder efter parternes intentioner.

Når du lytter for at bekræfte dig selv og lytter efter stikord for selv at komme på banen og få en plads i samtalen. Den narcissistiske lytteposition er god, hvis du har brug for at klappe dig selv på skulderen eller beskytte dig selv i en presset situation. Men når en leder bliver for selvfed eller som narcissistisk lytter føler sig angrebet og opfører sig som et offer, kan det virke latterligt og umodent.

Det skal du være opmærksom på som leder. Du kan danne fastlåste og forvrængede billeder af en kollega eller en forælder, som gør det svært at lytte, fordi du tror, du ved, hvad den anden vil sige. Dermed kan du lynhurtigt komme til at putte en forælder eller en lærer i en bestemt kasse eller kategori og reducere personen til en type, som er på en bestemt måde og ikke et helt menneske.

Det er, når vi har travlt eller er pressede og i høj grad lytter med udgangspunkt i egne antagelser. Det kan være både effektivt og praktisk. Her kommer vi let til at afbryde, og risikoen ved kun lige at lytte efter det, du har brug for at vide, er, at du misforstår eller overhører noget vigtigt. Tag et break, sæt lyttetempoet ned og overvej, om dine antagelser holder stik.

Det er en måde at lytte for at blive mere selvbevidst og udvikle sit lederskab, hvor du er optaget af din egen funktion, rolle og påvirkning på andre. Bliver det for meget, kan nogle opleve det som usikkerhed. Måske du i stedet skulle klappe dig selv lidt på skulderen og besøge den narcissistiske lytteposition og så bevæge dig videre til en af de mere udadrettede lyttepositioner, hvor du er mere optaget af de andre og det, de taler om, end dig selv og din rolle.