Byd ChatGPT inden for i skolelederkontoret

For at komme i gang med at bruge en sprogmodel skal du først oprette en profil. De fleste sprogmodeller findes både i en gratis version og en betalingsversion. Når det gælder den mest anvendte sprogmodel, ChatGPT fra openai.com, kan du komme langt med gratisversionen, men vær opmærksom på, at den kun trækker på data fra før januar 2022 og ikke henter svar fra internettet i modsætning til betalingsversionen.

Alle, der taler om AI-sprogmodeller, taler om prompts. Ordet dækker over de forespørgsler eller kommandoer, man skriver til sprogmodellen. Kun fantasien sætter grænser, når det gælder at prompte, men jo bedre du er til at skrive prompts, des bedre bliver svarene. For eksempel er det en fordel at bede om uddybende svar og spørge flere gange på forskellige måder. Malte von Sehested peger på, at vi har en tendens til at bruge promptfeltet som et søgefelt på Google, hvilket er en stor fejltagelse.

Der er nogle typer af opgaver, som det giver mere mening at bruge systemerne til end andre. En af dem er opsummering. Hvis du har en stor mængde tekst, kan du ret hurtigt få et kort resumé af det og endda bede om, at der er fokus på særlige ting. Af gode værktøjer til opsummeringer nævner Malte von Sehested blandt andet Humata.ai, der kan lave gule overstregninger af passager, og Scisummary.com, der først og fremmest er til akademiske artikler, men generelt egner sig godt til meget tekst.

AI-værktøjerne egner sig godt til de fleste skrive- og korrekturopgaver. Igen er det vigtigt, hvordan man prompter. Mange har prøvet at bede ChatGPT om at skrive en dimissionstale, men det får man sjældent noget særligt godt ud af, igen fordi svaret er gennemsnitligt og bliver derfor ofte meget generisk. Hvis man i stedet uploader et udkast til en tale og for eksempel beder den komme med forslag til at gøre den mere forståelig for 9. klasse, får man ofte noget, som man kan arbejde videre med.

Malte von Sehested påpeger, at flere af systemerne også er velegnede til oversættelser, og svarene er ofte bedre end værktøjer som for eksempel Google Translate, fordi AI-systemerne kan genkende og forstå stavefejl. Vælger man at oversætte til et sprog, man ikke behersker, for eksempel ukrainsk, er det dog altid en god ide at skrive i en disclaimer, at man har brugt ChatGPT til oversættelsen.

Systemerne er virkelig gode at sparre eller ideudvikle med. Igen skal man dog være bevidst om, at det, man får, er det, man beder om. Som eksempel nævner Malte von Sehested planlægning af ugens personalemøde. Hvis der er gået lidt for meget PowerPoint i det, kan man uploade dagsordenen og bede om nogle ideer til, hvordan man kan behandle punkterne på en anden måde. Måske kommer der nogle ideer, som du også selv kunne have fået, men du bliver sandsynligvis også udfordret lidt.

Har man lyst til at gå skridtet videre, kan man lære at ”træne” sin egen chatbot. Malte von Sehested har uploadet alle ministeriets prøvevejledninger til en chatbot og trænet den i at kunne svare på spørgsmål om prøverne. Det betyder, at når en lærer, elev eller forælder spørger, om man må eller kan dit eller dat til prøven, kan chatbotten give et lynhurtigt svar og fortælle, hvor i materialet svaret findes. Malte von Sehested bruger et gratis værktøj, der hedder poe.com, til formålet.

GDPR-reglerne gælder også for ChatGPT. Derfor er det vigtigt, at du aldrig indtaster eller uploader personhenførbare data i systemet. Man må heller ikke ud af sammenhængen kunne udlede, hvem det handler om.

Det er også vigtigt at huske, at hvis ChatGPT ikke kender svaret på dit prompt, risikerer du, at den bare finder på noget. Den ”hallucinerer”, kalder man det. Derfor bør man være ekstra kildekritisk over for ChatGPT’s output og sikre sig, at de ”fakta”, den kommer med, er korrekte. Der arbejdes dog intenst med at løse problemet med hallucinationer.