En skole for alle børn
I Lillehammer Kommune blev den sidste specialskole nedlagt i starten af 1990’erne. Alle børn bliver i dag inkluderet i almentilbuddet – tilsyneladende med succes. Vejen til at lykkes er blandt andet et tæt samarbejde og kontinuerligt pædagogisk udviklingsarbejde, fortæller rektor Trude Halvorsen.
Eleverne i 1. klasse sidder bøjet over deres opgavehæfter, da rektor Trude Halvorsen kommer ind ad døren. Flere lyser op i et smil, da de ser hende, og der går ikke mange minutter, før hun har sat sig på hug ved siden af en dreng for at hjælpe ham med at færdiggøre en opgave. ”Ja præcis, det skal være et G,” siger hun opmuntrende, før hun går videre til den næste, der har rakt hånden i vejret for at fange hendes opmærksomhed.
Havde det været en dansk folkeskoleklasse, er det meget muligt, at nogle af eleverne ikke var blevet rummet på grund af deres særlige udfordringer. Men her på Røyslimoen Skole i Lillehammer er der plads til alle børn, fortæller Trude Halvorsen, da Plenum besøger skolen i et snedækket landskab en iskold vinterdag for at høre, hvordan de griber inklusionsopgaven an.
Hvor vi i Danmark aldrig tidligere har segregeret så mange børn til specialtilbud, som vi gør i dag, er de i Lillehammer Kommune gået den modsatte vej. De har ikke haft specialskoler siden starten af 1990’erne, og i dag formår de tilsyneladende at inkludere alle børn i almentilbuddet og samtidig opnå gode resultater både i forhold til faglighed, trivsel og tryghed.
En del af DNA’et
Minus 17 grader er noget, der kan mærkes, og kulden bider i kinderne, da vi ankommer til skolen – en klassisk norsk træbygning, der ligger i kanten af et villakvarter og grænser op til skove og marker. Trude Halvorsen tager imod med et smil og viser os ind i et lille mødelokale med blå- og rødternede gardiner, der er trukket for og lukker det matgrå vinterlys ude. Der kommer kaffe i kopperne, mens hun forsøger at spole tiden tilbage til dengang, man afviklede specialskolerne i Lillehammer og i stedet tilbød eleverne specialundervisning i regi af folkeskolen. Konsekvensen var, at det ordinære undervisningstilbud blev ringere, fordi man brugte en stor del af resurserne på specialpædagogiske tiltag. Derfor begyndte man i 2014-15 for alvor at se på, hvordan man fortsat kunne give den nødvendige støtte, men primært inden for almentilbuddet, fortæller hun.
Siden er der arbejdet målrettet med inklusion på alle kommunens skoler – blandt andet gennem et tæt samarbejde med forvaltningen om at skabe en stærk, fælles skolekultur.
På Røyslimoen Skole har det haft en målbar effekt, fortæller Trude Halvorsen, der blev ansat som rektor i 2015.
- På det tidspunkt havde vi anslået 13 % med behov for specialpædagogiske tiltag her på skolen, og nu er vi nede på 2,5 %, siger hun og forklarer, at der med ’behov’ menes, at de har fået tilkendt og har krav på et særligt tilrettelagt specialpædagogisk tilbud. Og selvom det foregår inde i klassen, får de i perioder en-til-en-undervisning, så det var mange lærerresurser, der gik til få elever på bekostning af flertallet, da der var 13 % af eleverne, som havde krav på et særligt tilbud.
Trude Halvorsen tilføjer, at det med at tilbyde specialundervisning inde i klassen er baseret på forskning, der viser, at elever som bliver taget ud af undervisningsfællesskabet ikke nødvendigvis får øget læringsudbytte.
- Så det at benytte lærerresurserne inde i klassen har flere fordele, end hvis man tager elever ud i mindre grupper, siger hun.
Mere om samme emne
- En unik model
Lillehammer Kommune er ikke den eneste kommune i Norge, der har succes med at inkludere alle børn i almentilbuddet. Det samme gør de i Eidskog Kommune, der ligger øst for Oslo. Men metoden er unik i Norge, der ligesom Danmark er udfordret af, at andelen af børn, der går i specialskole og/eller får specialundervisning, stiger støt hvert år.
Flere danske delegationer har besøgt kommunerne for at blive klogere på deres arbejde. I september besøgte embedsfolk fra Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og KL kommunerne med henblik på at ”oversætte erfaringerne fra de to kommuner til en dansk kontekst,” som det hedder i den rapport, der blev udarbejdet efterfølgende.
Læs rapporten, hvor du kan få uddybende information om arbejdet
Et bredere normalitetsbegreb
Trude Halvorsen understreger, at inklusionsarbejdet ikke har en slutdato. Indsatsen foregår dagligt og er blevet en del af både forvaltningens og skolernes DNA – og det er helt afgørende, mener hun.
Hun har især været optaget af at arbejde med at udvide normalitetsbegrebet.
- Vi har jo alle typer elever hos os, siger hun og nævner børn med forskellige funktionsnedsættelser, børn med dysleksi, med ADHD, autisme, Downs syndrom og andre diagnoser, men også børn, der sidder i kørestol, og traumatiserede børn. Og som i Danmark er antallet af børn med diagnoser opadgående.
- Derfor er det vældig vigtigt at tale om, hvad det er, vi ser som normalt og unormalt, og det handler om både menneskesyn og elevsyn. Om du tænker ”jeg kan godt lide eleverne og kan lide at være i klassen.” Det smitter af på eleverne, så de også har den tilgang til hinanden, og så får man faktisk inklusion, som jeg mener også giver øget læringsudbytte, siger Trude Halvorsen.
Arbejdet med normalitetsbegrebet har tydeliggjort, at meget af det, der normalt hører hjemme i specialpædagogikken, sagtens kan fungere i det almene og faktisk ofte gavner alle børn. Hun kommer med nogle eksempler:
- Det kan være sådan noget som at give korte og klare beskeder, én besked ad gangen og at gentage forklaringer. Eller at vente på elevernes svar, så alle får mulighed for at byde ind. Og stille åbne spørgsmål, som ikke handler om, at man skal kende et bestemt svar, men om at fortælle om noget. ’Hvad ser du?’ frem for ’Hvad er det?’. Gode inkluderende spørgsmål, som gør, at man føler sig som en del af fællesskabet, selvom man ikke kan så meget, siger Trude Halvorsen.
Hun erkender, at det er noget, som lærerne skal øve sig rigtig meget i. Derfor finder der en høj grad af vejledning og videndeling sted, og der holdes mange møder, hvor de taler om professionen, og lærerne deler erfaringer med hinanden.
- De er mest optaget af praksisfeltet, og det tager vi alvorligt i forhold til at give dem handlerum til at afprøve ting. Og også til at være lidt sårbare i det øjeblik. For det er ikke bare hverdagsskole at skulle tænke inklusion hele tiden. Vi har elever med udfordringer, der udfordrer os. Men så er vi tilbage ved elevsynet, og at vi skal rumme alle eleverne. Vi har de børn, vi har, og vi må gøre det så godt, som vi kan. I hverdagen gælder det også om at arbejde godt sammen i teamet, og indimellem er der to lærere i klassen, som også kan sparre med hinanden.
- Det kan jeg tilbyde nu, fordi vi har så lille en andel, der får specialundervisning, siger Trude Halvorsen.
____________________________________________________________
OM LILLEHAMMER OG RØYSLIMOEN SKOLE
Lillehammer Kommune:
- Beliggenhed 180 km nord for Oslo
- Indbyggere: Cirka 28.000
- Folkeskoler: 8
Røyslimoen Skole:
- 317 elever
- 1.-7. klasse (svarer til 0.-6. i DK)
- 42 ansatte
- 32 lærere
- Skolens vision/motto: Lege, lære, le, sammen gør vi det.
____________________________________________________________
Tæt PPR-samarbejde
Arbejdet har fra starten været fulgt tæt og støttet af PPT (Pædagogisk Psykologisk Tjeneste), som er Norges svar på PPR, fortæller Trude Halvorsen.
- Det er ikke sådan, at jeg bare kastede lærerne ud i det. Vi havde PPT tæt på og fik hele tiden vejledning i, hvordan vi skulle gøre.
PPT spiller stadig en central rolle i det daglige arbejde. Hvis der er brug for det, kommer de på besøg og observerer og giver råd og vejledning. På Røyslimoen Skole har de desuden deres egen rådgiver fra PPT, som er på skolen en dag om ugen. Og så har skolen et såkaldt lavtærskelteam, der består af sundhedsplejerske, ’sociallærer’, skolens PPT-repræsentant og en fra ledelsen. De mødes en gang om ugen og drøfter sager efter ønske fra lærere eller forældre og finder forslag til løsninger.
- Det kan være sager om fravær. Det kan være elever, der ikke vil spise, eller klassemiljøer, hvor der er for meget larm og uro. Alle den slags ting bliver drøftet her, så det er virkelig sat i system, siger Trude Halvorsen.
Læseindsats styrker inklusion
Og så har Røyslimoen Skole noget, der ikke er så mange andre skoler, der har. En læselærer i en 80 % stilling, som kun arbejder med læsetræning fra 1. til 5. klasse.
- For vores holdning er, at det ikke skal være vanskeligt at læse, siger Trude Halvorsen. Pointen er, at hvis der sættes ind med målrettet læsetræning mellem 1. og 2. klasse, kan man løfte 80 % til et godt niveau, mens det kun gælder 15-20 %, hvis man venter til 5. klasse, viser en norsk undersøgelse. Læseindsatsen har blandt andet betydet, at Røyslimoen Skole er blandt de skoler i Norge med de bedste læseresultater. Men der er endnu vigtigere pointer med indsatsen, forklarer Trude Halvorsen:
- Det handler om motivation og mestring. I det øjeblik, du oplever at have fået en god læsestrategi og en god skrivestrategi, vil du føle dig mere som en del af fællesskabet. Og det tror jeg har meget at sige i forhold til inklusion. Og jo tidligere vi afdækker elevernes niveau, jo mere bliver de i stand til at interagere og forstå, så de ikke føler nederlag eller mister motivationen til at komme på skolen, være på skolen og lære sammen med andre.
Vi-skole og holdånd
En anden vigtig del af indsatsen har været skabelsen af en ”vi-skolekultur”. Det handler både om at have et fælles børnesyn og at se på børnenes udfordringer i lyset af konteksten og ikke som individuelle problemer. Og så handler det om at skabe en holdånd på hele skolen.
- Vi er optagede af os og vi. Det er vores elever, ikke dine eller mine elever. Vores klasser frem for din eller min klasse, siger Trude Halvorsen og peger samtidig på, at elever med udfordringer kun undtagelsesvist bliver taget ud af klassen for at modtage separat specialundervisning.
- For vi mener, det er en menneskeret at være en del af klassen. Og når de her elever lykkes med at være inden for det almene, er det også, fordi de profiterer af at være en del af fællesskabet og af en gruppe, som tager vare på dem med de udfordringer, de har, siger Trude Halvorsen.
Hun tilføjer:
- Vores elever er vant til, at børn er forskellige her. Vi er alle sammen anderledes, og vi taler meget om, at der er nogle, der har brug for noget særligt af de og de grunde. Og så er det sådan ”okay, så har jeg måske brug for noget andet en anden dag”. Børn er gode til at inkludere, hvis vi forklarer tingene – uden at gå ud over vores tavshedspligt, selvfølgelig.
Tidlig indsats og tæt forældresamarbejde
Tidlig indsats er et nøglebegreb, og der er derfor et tæt samarbejde mellem skolen og de omkringliggende dagtilbud. Her er fokus på at skabe kontinuitet i det pædagogiske arbejde, men også at opdage tidligt, hvis der er børn, der har faglige, sociale, sproglige eller andre udfordringer.
- Vi begynder overgangen fra børnehave til skole allerede ved nytår, og hvis jeg og kontaktlærerne fornemmer, at der er noget, der er bekymrende om et barn, så indkalder vi til møde med forældrene, hvor jeg også deltager. Allerede der får vi en forståelse af barnet sammen med forældrene.
På Røyslimoen Skole oplever de meget sjældent voldsomme konflikter mellem lærere og forældre, som det sker i Danmark, og det er helt sikkert på grund af den tidlige indsats, det tætte samarbejde og en klar forventningsafstemning, mener rektoren.
- Forældrene kan selvfølgelig være utilfredse, fordi de synes, vi ikke gør det på den rigtige måde. Det er trods alt deres børn, og det respekterer jeg fuldt ud, og jeg skal møde dem med ydmyghed. Men jeg skal også fortælle, hvad vi laver, og gøre det helt klart, hvad de kan forvente af mig. Og jeg har en teori om, at fordi jeg er tæt på hjemmene og viser forståelse og er løsningsorienteret, så er der færre konflikter, siger hun.
Vi er nået til rundvisningen og besøget i 1. klasse. Trude Halvorsen går foran og guider os ud i kulden og videre ind i en tilstødende bygning. Klasseværelset er helt traditionelt indrettet med tomandsborde af træ, hvor eleverne sidder side om side. Skoledagen lakker mod enden, og læreren beder eleverne aflevere deres opgavehæfter, inden hun sammen med Trude Halvorsen slutter af med en ordleg. En lyshåret dreng svarer rigtigt og bliver så begejstret, at han ikke kan sidde stille længere. Trude Halvorsen smiler og giver ham et lille klem, mens legen bliver rundet af. Så pakker eleverne deres tasker og går fredeligt ud af lokalet.
Røyslimoen Skoles inklusionsarbejde
Inklusionsindsatsen på Røyslimoen Skole tager udgangspunkt i fem hovedområder:
Tidlig indsats
- Aktiv indsats for at sikre god skolestart blandt andet gennem tæt samarbejdemellem børnehave og skole allerede ved kalenderårets start
- Samarbejde/møder mellem relevante medarbejdere fra dagtilbud og indskolingog samarbejde med PPR, sundhedsplejerske og ’sociallærer’
- Kortlægning af elever med særlige behov
- Særlig ’læselærer’, der er med fra skolestart
- Styrket lærerdækning i indskolingen
- Tæt skole-hjem-samarbejde
- Omsorgstelefon, hvor der bliverringet til hjemmet for eksempel ved bekymrende fravær. Det vil sige, når elevener væk i mere end tre dage
Pædagogisk udviklingsarbejde
- Skabelse af ”vi-skole”
- Arbejde med normalitetsbegrebet iforhold til specialpædagogiske foranstaltninger
- Arbejde med elevsynet – både hosandre elever, lærere og ledelse
- Læreplan, der giver mulighed forinkluderende læringsmiljø i ordinær undervisning
- Arbejde med at høre til i etfællesskab
- Mindre grupper frem foren-til-en-undervisning
- Ny klasseinddeling efter 3.klasse
Fællesskabsunderstøttende didaktik
- Arbejde forebyggende med at skabe gode og trygge klassemiljøer
- Stille åbne spørsmål, som alleelever kan svare på
- Læringspartnere – elever påforskellige niveauer arbejder sammen
- Fælles tværfaglige projekter ogaktiviteter for hele skolen
- Ture ud af huset og udeskole
- Samarbejde på tværs af trinnet
- Fokus på fælles regler
Lavtærskel-teams
- Består af ‘sociallærer’, sundhedsplejerske, PPR-rådgiver og en fra ledelsen
- Møder hver torsdag på skolen afen times varighed
- Kan melde cases ind med elleruden ledelsens involvering
- Retter sig både mod individsagerog klasseniveau
Læselærer
- 80 %-stilling
- Målrettet læsevejledning alleredei 1. og 2. klasse (0. og 1. i Danmark)
- Kortlægning af læseniveauer
- Tæt fagligt samarbejde med øvrigt personale på trinnet
- Tilpasset undervisning på skolen og hjemme (lektier) efter behov
Læsekursus for elever, som antages at
- kunne udvikle læse- og skrivevanskeligheder
- stoppe i udvikling
- udvikle uhensigtsmæssige strategier
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler