Rammer for skolen

Specialskoleleder Henrik Balle Lauridsen skriver i denne klumme om, hvordan børn og unge med specielle behov bliver gjort til syndebukke på grund af politiske økonomiske prioriteringer.

Tidligere formand for Lærerkommissionen og medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen skriver i denne kommentar, hvad der skal til for at gøre folkeskolen til skole for både hoved og hænder.

Forkvinde for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang skriver i denne kommentar om de store forventninger til den nye læreruddannelse med udvidet praktik.

Antallet af børn i specialtilbud er højere end før inklusionslovens indførelse for godt 10 år siden. Det vil et flertal af kommunerne ændre på, viser en ny undersøgelse fra Skolelederforeningen, og chancerne for succes er bedre, end de har været, vurderer ekspert.

Flere måneders drøftelser om udvikling af folkeskolen udstikker kursen i en fælles erklæring, der skal bruges i budgetforhandlingerne i Odense til september. Borgmesteren vil tilføre 100 millioner kroner årligt til folkeskolerne, og han bliver bakket op af en bred række af partier.

Som en del af Undervisningsministeriets forsøg med karakterfrihed har 8. klasserne på Magleblik Skole i et år fået feedback i stedet for karakterer. Ændringen har ikke krævet meget merarbejde for personalet, og foreløbigt er erfaringerne gode, mens tidligere forsøg viser, at det kan have en slagside

En undersøgelse af de aarhusianske folkeskolers reelle udgifter til specialtilbud viste et kæmpe gab i forhold til budgettet. Det fik politikerne til at finde en reserve, og Skolelederforeningens lokalafdeling glæder sig over, at der fremadrettet er lovet at finde en anden budgetmodel.

Et fællesskab er en dynamisk størrelse. Og det er kun levedygtigt over tid, når det både giver plads til gruppen og til individet, mener erhvervspsykolog Mette Thingstrup, der har udforsket, hvordan fællesskab og individualitet kan gå hånd i hånd, også i folkeskolen.

Et internationalt studie viser, at den enkelte elevs særlige behov og kvaliteter ikke tænkes ind i bedømmelsen af eleven – hvad enten vi er i Kina eller i Danmark, og det fører til øget segregering og stigmatisering af eleverne.

Hvordan ser folkeskolen ud på de skrå brædder? Det vil dramatiker Christian Lollike give et bud på. Med afsæt i mere end 200 beretninger fra folkeskolens medarbejdere om stress, modsatrettede krav og mistrivsel og fine historier om at åbne børns blik for en anden verden skriver han et teaterstykke.

Faldende antal ansøgere og et stigende antal vakante skolelederstillinger er virkeligheden på landets folkeskoler. Skolelederforeningen tager rekrutteringskrisen alvorligt, og hovedbestyrelsen har udpeget indsatsområder, der kan være med til at vende udviklingen.

Alt tyder på, at elevernes læring og trivsel vil øges, og medarbejdertilfredsheden vil stige, hvis politikerne tør sætte folkeskolen mere fri, som de har gjort i Holbæk og Esbjerg. Alligevel tvivler Lykke Mose, der forsker i velfærdsaftalen, på, at det vil ske, for det er ikke så ligetil.

Både ledere og medarbejdere i folkeskolen bliver påvirket af en utilstrækkelig økonomi, fordi det gør dem ude af stand til at løse inklusionsopgaven på en forsvarlig måde. Det viser ny ph.d.-afhandling, og en af forskerne bag advarer om, at en ny ond cirkel kan blive konsekvensen.

Udgifter til elever med særlige behov løber løbsk. Det presser skoler på økonomien og udhuler almenområdet, så flere børn risikerer at få brug for støtte. Det er en ond cirkel, og ifølge en forsker hjælper det ikke at ændre tildelingsmodellen. Men vi kan være nødt til at ændre måden vi driver skole.

Haderslev Kommune indfører fra januar 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel, som skal resultere i, at færre elever forsvinder fra folkeskolen. Det er en decentral model, hvor hver krone bliver lagt ud til skolerne, og 1/5 af midlerne skal forvaltes i et samarbejde mellem skoler i samme distrikt.

Både KL og Skolelederforeningen er positive over for den nye praktikordning, men også forbeholdne, for der er stadig mange løse ender, lyder det.

Den nye praktikordning skal bygge bedre bro mellem teori og praksis ved blandt andet at gøre skolerne til meduddannere. Docent ved Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt kalder det et paradigmeskift, der kræver et helt nyt mindset.

Næsten alle skoleledere har oplevet, at skoler er blevet lukket, sammenlagt eller opsplittet i deres kommune. Det viser ny undersøgelse fra Skolelederforeningen. Ofte skaber det uro, men ved at tage aktivt del i processen og søge indflydelse kan den minimeres, lyder rådet fra en ekspert.

Den nye regering vil fortsætte arbejdet med at frisætte den offentlige sektor. Også folkeskolen, men den er ikke førsteprioritet, lyder det fra den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Til gengæld lover han ”at se på det”, hvis der er noget, der forhindrer en succesfuld inklusion.

Gennem årene har adskillige forsøgt at etablere skolemadskoncepter både i privat og kommunalt regi. Men er det en opgave for skolen, og er det besværet og pengene værd? En professor, en skoleleder og en madiværksætter giver hver deres bud på udfordringer og gevinster ved at indføre skolemad.

Det begyndte i vinterferien, og siden er forældre flere steder i landet gået til pressen med historier om deres børn, de oplever bliver krænket og skoler, der ikke gør nok. Det har sat fokus på de udfordringer, folkeskolen står over for. Læs tre bud på, hvad der ramte folkeskolen.

Metodefriheden står stærkt i reglerne for de nye skoleudviklingssamtaler, og Skolelederforeningen glæder sig over, at den i høj grad bliver brugt. Tre skoleledere deler ud af deres erfaringer med det nye samtaleformat.

Lige før sommerferien meldte undervisningsministeren ud, at der ikke bliver lovgivet om skærmbrug i folkeskolen. Skoleledelserne skal tage ansvaret, og det lægger op til en fornyet og løbende drøftelse på området. To eksperter giver her bud på, hvad der er vigtigt at have med i overvejelserne.