Samtaler i døråbningen blokerer for at nå i mål med co-teaching
For at få effekt af co-teaching er det ikke nok at sætte to lærere i klassen. Der skal sættes tid og rum af til at lære af hinanden og omsætte viden til praksis, så det ikke sker tilfældigt. Det konkluderer kollegerne Signe Bjørn Jensen og Martin Greve Korsbæk i deres diplomopgave i skoleledelse.
Ledelsen på Herstedøster Skole besluttede i skoleåret 2023/24 at iværksætte en indsats om co-teaching for alle medarbejdere på skolen. Baggrunden var flere års arbejde med implementering af de professionelle læringsfællesskaber for at forbedre elevernes faglige præstationer, der lå under det forventelige niveau, og for at mindske læringstabet. Elevernes faglige og sociale udvikling gik i positiv retning, men de fagprofessionelles egen og kollektive læring udeblev.
Afdelingslederne Signe Bjørn Jensen og Martin Greve Korsbæk har gennem arbejdet med deres diplomopgave ”Døråbningssamtaler – om samarbejdskapacitet og psykologisk tryghed” opdaget, at medarbejderne, typisk lærerne, oftest benytter sig af ureflekteret snak i døråbningen, som er præcis det modsatte af det, medarbejderne skal med hinanden, for at co-teaching lykkes.
Hvorfor har I valgt netop dette emne?
Vi har i flere år været i fuld gang med en udviklingsproces hen mod de professionelle læringsfællesskaber. Det var nødvendigt, fordi eleverne præsterede dårligere fagligt, end man kunne forvente, og fordi lærernes APV viste os, at de ikke følte, at de leverede en ordentlig kvalitet i undervisningen.
Vi er nu lykkedes med at have fokus på læring og kerneopgaven: elevernes faglige udvikling, sociale trivsel og dannelse, og det afspejles nu også i elevernes faglige præstationer.
En evaluering af prøvehandlinger med co-teaching sidste skoleår viste os imidlertid, at vi stadigvæk bakser med, at lærerne holder deres praksis ind til kroppen, og uden en dialog, hvor lærerne lærer af hinandens viden og erfaring, er det svært at komme videre. Desuden viste det, at co-teaching kunne være det fælles tredje i samarbejdet mellem lærerne, som kan åbne klasserummene og få gang i de refleksive dialoger.
Vi valgte emnet, fordi vi gerne ville undersøge, hvordan vi bedst kunne komme videre med co-teaching: Hvad skal der til, hvor sætter vi ind, hvordan skaber medarbejderne mening med samarbejdet, og hvilke narrativer er i spil om co-teaching.
En af jeres konklusioner er, at samarbejdet foregår i ”døråbninger”. Hvad er døråbningssamtaler?
Døråbningssamtaler er vores eget begreb, men det udspringer direkte af alle de mange timers samtaler og interviews med lærere, der selv beskriver, at deres primære og hyppigste samtaler netop foregår, når de lige tilfældigt mødes i døråbningen ved kaffemaskinen eller kopimaskinen. Også samtaler om mere alvorlige, pædagogiske, didaktiske eller metodiske områder.
Hvad er problemet ved, at samtalerne foregår som ”døråbningssamtaler”?
Det er uhensigtsmæssigt, at lærerne bevidst/ubevidst vælger at tale sammen med deres kolleger om arbejdet tilfældige steder, som slet ikke levner plads og mulighed for fordybelse og refleksion, som et planlagt møde under ordnede forhold ville være.
Vi skal have rykket samtalerne og samarbejdet væk fra de døråbninger, se hinanden som læringsmuligheder og reflektere over praksis og tilpasse den, så vi skaber flere deltagelsesmuligheder for eleverne i inkluderende fællesskaber.
Vi skal derfor arbejde med den psykologiske tryghed og samarbejdskulturen, samtidig med at vi implementerer og afprøver co-teaching. Ellers lykkes vi ikke.
Signe Bjørn Jensen og Martin Greve Korsbæk
- Signe Bjørn Jensen
Afdelingsleder Nord, 0.-5. årgang, Herstedøster Skole, Albertslund Kommune. - Martin Greve Korsbæk
Afdelingsleder Syd, 6.-9. årgang, Herstedøster Skole, Albertslund Kommune. - Begge har afsluttet uddannelsen: diplom i skoleledelse i januar 2024.
- Diplomopgave: Døråbningssamtaler– om samarbejdskapacitet og psykologisk tryghed
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med den psykologiske tryghed og samarbejdskulturen?
Vi blev overrasket over, hvor lidt de fagprofessionelle oplever, at de har brug for hinanden til at løse kerneopgaven.
Vi fandt også ud af, hvor nærig man bliver med tiden, når man ikke er tryg eller oplever, at divergensen er for stor i et samarbejde, og det viste sig, at den psykologiske tryghed så er en stor udfordring.
Med co-teaching skal vi styrke en VI-kultur. Vi har et fælles ansvar for alle elever. Ingen er alene om et ansvar for nogen elever. Vi så, at det at der er to lærere i klasserummet samtidigt for at iværksætte og afprøve en konkret handling, ikke er nok til skabe en VI-kultur. Handlingerne skal også evalueres med hinanden for at skabe mening med samarbejdet – ellers risikerer man, at det bliver et VI som en forklædning af et individuelt JEG i forhold til det ansvar, der gerne skulle deles i teamet. At alle elever er alles ansvar, kan på den måde hurtigt ende med at blive til ingens ansvar.
Hvad kan I konkret bruge det til i jeres job som ledere i folkeskolen?
Vi er blevet klogere på, hvad vi skal gøde jorden med for at komme i mål med co-teaching. At det ikke er tilstrækkeligt at bede lærerne om at lave co-teaching med hinanden, hvis der ingen refleksive dialoger finder sted, eller hvis ingen åbner sig som læringsmuligheder for hinanden.
Co-teaching skal ikke blot ses som to lærere i klassen. Det skal forstås langt bredere og dybere. Co-teaching er et grundlæggende mindset, der også skal understøtte det faglige fællesskab mellem lærerne. De skal lære at se hinanden som læringsmuligheder og sammen være nysgerrige på, hvordan ændringer i praksis kan skabe endnu flere deltagelsesmuligheder for eleverne i klasserummet.
Co-teaching øger nødvendigheden af de refleksive dialoger og sikrer samtidig, at den læring, der finder sted i disse refleksive teoretiske dialoger, forpligter og forplanter sig direkte i den praksis, som teamets lærere planlægger. Det er ikke nok med teoretiske didaktiske/metodiske samtaler om undervisningen uden for klasserummet. Disse refleksive samtaler skal hægtes direkte op på den praktiske del og gennemførslen af undervisningen med to lærere i klassen, ellers ender de med kun at være forventninger og forestillinger om undervisningen.
Hvordan kan jeres nye viden bringe positiv forandring til skolen i et større perspektiv?
Forhåbentlig får vi skabt flere deltagelsesmuligheder for eleverne. Forhåbentlig kan vi også se på data om nogle år, at eleverne har rykket sig endnu længere fagligt, at de trives bedre og kommer i skole, fordi de møder afstemte voksne og relevant undervisning, og at forskellene på klasserne imellem minimeres gennem co-teaching.
Der er også potentiale for, at arbejdsmiljøet bliver bedre, og at lærernes oplevelse af krav i arbejdet flader lidt ud, når de får øjnene op for, hvad det kan gøre, når man gør det med hinanden.
Resumé
Diplomopgave af Signe Bjørn Jensen og Martin Greve Korsbæk:
Døråbningssamtaler – om samarbejdskapacitet og psykologisk tryghed i teamsamarbejdet
Igennem en længere årrække præsterede vores elever dårligere resultater end det forventelige niveau.
Skoleledelsen påbegyndte implementering af de professionelle læringsfællesskaber for at forbedre elevernes faglige præstationer og mindske læringstabet.
I foråret 2023 blev denne proces evalueret. Fokus på elevernes faglige og sociale udvikling viste klart en bevægelse i positiv retning, hvorimod fokus på de fagprofessionelles egen og kollektive læring lod til at udeblive. Ledelsen besluttede derfor i skoleåret 2023/24, at der skulle iværksættes en indsats om co-teaching for alle medarbejdere på skolen.
Med udgangspunkt i Weicks syv aspekter af sensemakingprocessen og Schnoors syv P’er i narrativ praksis søger vi at klarlægge, hvilken meningsskabelse de fagprofessionelle gør sig om samarbejdet og kulturen i teamet, samt hvilke narrative pointer der er i fortællingerne om co-teaching og samarbejdets betydning for de fagprofessionelles læring og udvikling. Til at understøtte dette fokus har vi indsamlet empiri ved dels et fokusgruppeinterview og dels to individuelle narrative interviews af medarbejdere. Vi inddrager ligeledes mødereferater og feltnoter fra samtaler.
Vi finder i delanalyserne tematiske sammenfald om samarbejdskapacitet og psykologisk tryghed, og vi bliver nysgerrige på at afsøge en anden teoretisk vinkel eller forståelsesramme i diskussionen af disse temaer. I den tværgående analyse inddrager vi derfor Edmondsons teori om psykologisk tryghed og Sunesens beskrivelse af mestrende teams. Analysen suppleres med afprøvninger af vores ledelsesmæssige handlerum i praksis, og vi søger dermed at svare på, hvordan udviklingen af de mestrende teams, herunder de refleksive dialoger og psykologisk tryghed, understøttes bedst muligt.
Det overordnede fokus i opgaven bliver derfor at besvare, hvordan teamsamarbejdet på vores almenskole fungerer, og hvad det kalder på i vores rolle som ledere for at understøtte samarbejdet og udviklingen af de fagprofessionelles læring.
Vi konkluderer afslutningsvis, at de refleksive dialoger udebliver, og at det manglende samarbejde i mestrende teams afspejler mangel på psykologisk tryghed og kalder på, at der arbejdes med kulturforandringer på teamniveau. Døråbningssamtaler og tidsmangel bliver en barriere for denne forandring, og derfor er det nødvendigt, at ledelsen fremadrettet reviderer mødestrukturen, tydeliggør forventninger og er deltagende på praksismøderne. Co-teaching og fælles erfaringer fra klasserummet vil være fremmende for kulturforandringen, hvis ledelsen lykkes med at skabe forudsætningerne for psykologisk trygge teams.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler