Et markant brud med selve tænkningen om praktik
Den nye praktikordning skal bygge bedre bro mellem teori og praksis ved blandt andet at gøre skolerne til meduddannere. Docent ved Københavns Professionshøjskole Pia Rose Böwadt kalder det et paradigmeskift, der kræver et helt nyt mindset.
Til august bliver alle landets nye lærerstuderende forsøgskaniner, når de som det første hold tager hul på den nye toårige praktik. Ordningen, der bliver kaldt både styrket, udvidet og integreret praktik, er en central del af aftalen om den nye læreruddannelse, som et bredt politisk flertal blev enige om i september sidste år. Den betyder blandt andet, at de studerende får en tredjedel mere praktik i løbet af uddannelsen, fordelt på alle fire år. De to første år i form af en ugentlig praktikdag på samme skole – den såkaldte integrerede praktik.
Og der er ikke bare tale om gammel vin på nye flasker, men om et markant brud medselve tænkningen i praktik, påpeger Pia Rose Böwadt. Hun er docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP), hvor de har taget forskud på den nye ordning og har kørt et pilotprojekt i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommune og i alt otte skoler siden august 2022.
- Altså det er jo et helt paradigmeskift, siger hun og tilføjer, at de gør det ”lidt mere radikalt” i pilotprojektet end det, der ligger i reformaftalen.
Et helt nyt mindset
I pilotforsøget kaldes de medvirkende skoler for eksempel for forsknings- og udviklingsskoler – eller FoU-skoler, og praktiklærerne er i princippet FoU-lærere. Projektet sigter nemlig ikke kun på at ændre struktur og organisering. Også selve måden at tale om praktikken på har betydning, påpeger Pia Rose Böwadt.
- På KP havde vi håbet, at det nationalt kom til at hedde integreret skoleforløb og ikke integreret praktik, fordi praktikordet konnoterer en bestemttænkning, og det er så vigtigt for os at komme væk fra den tænkning og skabe et helt nyt mindset. Så det sproglige er en vigtig pointe. Pia Rose Böwadt uddyber:
- Der ligger flere ting i det, men det er blandt andet et forsøg på at gøre op med en lidt forenklet og uheldig måde at betragte praktikken på, som har præget tænkningen hidtil. Og det er både noget, der viser sig sprogligt, men det visersig også i forståelsen af teorien som noget, der hører hjemme på læreruddannelserne, mens praksis er på skolerne. Den dikotomi forsøger vi at gøre op med ved at sige, at læreruddannelsen består af to arenaer, campus og skolerne, og der er undervisning af de studerende begge steder. Det er sådanset meget radikalt tænkt.
Andre artikler om samme emne
Hverdagssprog og fagsprog
- I praksis betyder det, at praktikskolerne bliver opfattet som uddannelsesskoler og har et meduddanner-ansvar. Når vi gør det, er det et forsøg på at råde bod på nogle af de udfordringer, der har været ved den eksisterende praktik. Der er nemlig mange undersøgelser, der peger på en lidt uheldigtendens, nemlig at den eksisterende praktik er omgærdet af et hverdagssprog og ikke et fagsprog. Altså den lokale kontekst kommer til at spille en meget stor og afgørende rolle og kommer nogle gange til at opsluge uddannelsesopgaven.
- Vi ser det blandt andet i formuleringer som, at ”nu kommer der et sæt ekstra hænder”. Der er heller intet i vejen med, at de også kan være det, og jeg har ved Gudforståelse for, at skolerne kan have brug for de ekstra hænder. Men jeg tror, det er vigtigt at tale om det på to måder og gøre sig bevidst, at man ikke bare har praktikanter på besøg, men at man er i gang med at uddanne de lærerstuderende, som derfor heller ikke skal omtales som praktikanter. Praktikant er faktisk et fyord, siger Pia Rose Böwadt lidt ironisk med et grin. Hun erkender samtidig, at det ikke nødvendigvis er en nem øvelse:
- Det er svært at finde de rette termer, fordi forestillingen om den virkelige verden og den teoretiske verden som to forskellige ting er så stærk hos de fleste.
Integreret praktik
Pia Rose Böwadt fortæller videre, at der ibegrebet integreret praktik også ligger, at praktikken skal indgå som et integreret element i alle læreruddannelsens fag. Det er altså ikke et selvstændigt fag længere.
- Det betyder, at de pædagogiske fag og undervisningsfagene skal samarbejde bedre, så det alment didaktiske og det fagdidaktiske knyttes tættere sammen. I pilotprojektet har læreruddannerne og FoU-lærerne derfor læst de samme fagtekster med afsæt i de lærerfaglige problemstillinger, de studerende skal identificere, så de deler en faglig viden og står sammen om noget af den teoretiske viden, de skal understøtte de studerende med. Også for netop at betone, at det er en fælles opgave, siger Pia Rose Böwadt og fortsætter:
- Af de evalueringer, vi indtil videre har lavet af trepartssamtalerne, fremgår det, at der sker noget helt andet i lokalet, når man har fokus på det fællesfagsprog og har læst nogle af de samme fagtekster. Tidligere kunne trepartssamtalerne godt være en lidt hård genre at komme igennem, fordi de studerende kom i klemme mellem læreruddanneren og praktiklæreren, der ikke altid var helt enige om, hvad praktikken egentlig handlede om. Jeg synes, at den historie her er god, for den viser, at der måske er frustrationer forbundet med at ændre mindset, men når man gør det, så sker der faktisk noget positivt, siger Pia Rose Böwadt.
Maja Plesner er freelancejournalist
Andre pilotprojekter
Frederiksberg Kommune er ikke det eneste sted, hvor der er forsøg med den nye praktikordning. VIA University College i Silkeborg har de seneste år kørt et pilotprojekt, hvor de studerende kommer tidligere ud på praktikstederne og er tilknyttet i en længere periode.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler