Karakterdannelse kan ikke sættes på formel, men sætter spor

Projekt Karakterdannelse står øverst på dagsordenen på Mølleskolen i Ry. Her er skoleledelsen godt i gang med at introducere elever, forældre og lærere på skolen for det dannelsesprojekt, de søsatte sidste år. Folkeskoleloven dikterer, at folkeskolen har til formål at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet. Skolen skal ikke blot dygtiggøre elever fagligt, men også bidrage til opbyggelsen af livsduelighed og moralsk ansvarlighed. Netop det oplevede viceskoleleder på Mølleskolen Karen Aagaard at komme længere og længere væk fra med elever i nedadgående trivsel og stigende politisk fokus på faglige resultater hos det individuelle barn. Det blev startskuddet til Projekt Karakterdannelse.
Projektet skal få fællesmenneskelige dyder og dannelse til at fylde mere på skolen, og generelt bliver der taget godt imod projektet. Men samtidig bliver det også mødt med spørgsmålet ”hvordan arbejdes der konkret med det?”, hvilket giver anledning til refleksion hos skoleledelsen. For hvordan kan man arbejde konkret og instrumentelt med noget så bredt og grundlæggende for menneskelig sameksistens som dannelsen af karakter?

Det konkrete arbejde med dannelse

Det glæder naturligvis skoleledelsen på Mølleskolen, at projektet er blevet mødt med opbakning fra både forældre, lærere og elever. Det er afgørende at have alle med, da der skal igangsættes en gennemgående kulturændring, der ikke kun foregår på skolen, men også tages med hjem til aftensmadsbordet.  
Sideløbende oplever skoleledelsen dog også stor efterspørgsel på konkretisering af projektet blandt eksempelvis lærere og forældre. De bliver mødt med spørgsmål som: ”Hvordan arbejder I konkret med projektet?” og ”hvilke effekter kan I se af projektet?”. Det er spørgsmål, der er vanskelige at besvare. Skoleleder Henrik Bonde Johansen forklarer, at projektets formål er at skabe en linse at kigge igennem, en kultur, der skal ind at sidde i væggene – og at det derfor kan være farligt at gøre det alt for konkret. Projektet er i sig selv umålbart, og derfor har spørgsmålene givet skoleledelsen en opmærksomhed på nogle af projektets utilsigtede faldgruber.  
Den oprindelige tanke med projektet var som nævnt at skabe et supplement til folkeskolens kompetenceuddannelse, der beror på resultater, handleplaner og individuel målstyring. Her skulle karakterdannelse repræsentere den fællesmenneskelige, mere bløde del af folkeskolen, der ikke på samme måde kan måles og vejes. Derfor kan spørgsmål om metoder og værktøjer, der bruges i arbejdet med projektet, være med til at trække det i en forkert retning. Karakter er ikke noget, der kan uddeles og doseres. Karakter viser sig i samspil med andre mennesker og er derfor ikke målbar på samme måde som konkrete færdigheder.  
Spørgsmålene er dog også relevante, når eksempelvis lærere og pædagoger på skolen skal etablere en fælles indsats i projektet; noget, de hjælper hinanden med, vurderer på, holder hinanden ansvarlige for og koordinerer indsatsen omkring. Konkretiseringen kan dermed være nødvendig for at sætte skub i den kulturændring, som projektet beror på. Det så Mølleskolens ledergruppe eksempelvis også, da de skulle udfolde projektet til forældregruppen. Lige så snart de talte lidt ind i, hvordan de konkret arbejdede med projektet, gav det meget mere mening for forældrene. Og på den måde havde forældregruppen lettere ved at bidrage til kulturændringen; fordi de forstod, hvad de skulle gøre. Den indsigt optegner et grundlæggende paradoks i Projekt Karakterdannelse, som skoleledelsen blandt andre har fået øje på: Et menneskes karakter er situations-specifik og kendetegner det menneske som noget, der kommer til udtryk i særlige situationer og samspil med andre mennesker, og samtidig er det på Mølleskolen noget, der arbejdes bevidst og målrettet med.