Plenum - Skolelederforeningen medlemsmedie

Hvilken frihed har du som skoleleder brug for? 

Mange politikere lægger vægt på mere frihed til skolerne, men samtidig gør mange styringsparametre det svært at se eller bruge friheden. Hvor oplever du som leder at mangle frihed og råderum? Hvor oplever du at have for meget frihed og mangler rammer – både fra kommunen og fra staten?

Jo mindre råderum og frihed, jo mindre initiativ

Hanne Høj

Skoleleder, Ikast Østre Skole og SFO

Vi skal have tid til at udmønte frihed i praksis

Peter Haldor Hansen

Skoleleder, Antvorskov Skole

For mig er frihed ikke ubetinget positivt

Stine Tilda Terjesen

Skoleleder, Vibeskolen

Plenum Lyd

Se alle podcasts

Hvordan står man bag lærerne, når mandatet er under pres?

I denne episode drøfter tre skoleledere lærerens mandat og autoritet

Er uro altid et tegn på, at noget er galt?

I denne episode drøfter tre skoleledere, hvornår uro er en naturlig del af en levende skoledag

Kræver forældresamarbejde andet end en god vilje?

I denne episode drøfter tre skoleledere forældresamarbejdet som en central ledelsesopgave

Hvem passer ind i skolens fællesskab?

I denne episode drøfter tre skoleledere, hvordan normalitetsbegrebet former skolens praksis

Den nye samtale om folkeskolen

Folkeskolen hviler på et fællesskabsideal, men hvordan opleves fællesskabets kraft i hverdagen?

Missionen var at gøre mobilfri frikvarterer fede

På Ølstykke Skole har det gjort noget ved elevernes trivsel, da de fjernede mobilerne og satte sig for at skabe en fælles kultur om noget, der ikke er digitalt.

Bag ufrivilligt skolefravær ligger en verden af dobbelthed

Ufrivilligt skolefravær rummer en dyb ambivalens: Børn, der både vil være en del af skolen og samtidig ikke kan være der.

En skole med dannelse i rygmarven

På Nordbyskolen i Nykøbing Falster bliver dyder som overbærenhed og nysgerrighed flettet ind i skemaet.

Når ledelse spotter elevers mistrivsel

Skoleledernes rolle for elevers trivsel kan forekomme usynlig. Men forsker Ronni Laursen har kigget ind i maskinrummet.

Skoleleder deler sine erfaringer med at arbejde på deltid

Flere kræfter – men færre timer på jobbet. Kaj Klint Pedersen er skoleleder på deltid.

Vi har ikke fejlet med inklusion. Vi er bare ikke begyndt for alvor

Inklusion vækker stærke følelser og opleves ofte som et mislykket projekt.

Leg og læring går hånd i hånd

På Vestre Skole i Grindsted arbejder lærere og ledelse målrettet med Playful Learning.

Rummet mellem sanktioner og tolerance

Eksklusioner i folkeskolen bliver ofte begrundet med jura. Og hvad sker der, når vi glemmer det pædagogiske perspektiv?

Eleverne skal opleve, at der er brug for det, de kan

På Thorning Skole i Silkeborg Kommune vil de skabe en skole, hvor alle elever mærker, at de gør en forskel.

Støttepersonalet bidrager til skolens fællesskab

Ifølge forsker Lucas Cone styrker det både elever og skole, når støttepersonalet spiller en større rolle.

Mistankens pris

I 23 år har Mette arbejdet på en folkeskole. Først som lærer, så som leder, men det slutter brat, da en sag om en påstået seksuel krænkelse vender op og ned på hendes arbejdsliv.

Didaktikken får et løft med systematisk feedback

Et ønske om at styrke alle læreres kompetencer og give didaktikken et løft førte for knap halvandet år siden til, at Rungsted Skole tog et relativt utraditionelt greb i brug.

At styrke omsorgskulturen er en vej til bedre trivsel

At understøtte omsorgskulturer i børnefællesskaber handler om mere end at identificere enkelte børn, der skal drages omsorg for.

Med et stærkt pædagogisk grundlag kan de rumme de fleste børn

To nordjyske skoledistrikter rummer stort set alle børn i almenskolen. I ni år har skoleleder Michael Slot Pihl stået i spidsen for et vedholdende arbejde med at udarbejde og implementere et pædagogisk grundlag, der i dag gennemsyrer alt, hvad de gør.

Unge, der har det dårligt med deres krop, har det generelt dårligt

Særligt én ting fylder, når de unge fortæller, om de har det godt eller skidt: kroppen.

Han ville ændre på forståelsen af, hvad skole er

På Brønshøj Skole har de gjort op med den måde, de hidtil har organiseret skoledagen.

Skoleledere bør kigge på betingelserne for samarbejdet med PPR

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig.

Vi træner og øver sammen for at blive dygtigere i praksis

Et stærkt ledelsesteam kan både styrke medarbejdertrivsel og elevpræstationer.

Test og data om elever kan udnyttes bedre

I 2007 blev der indført læsevejledere i folkeskolen. Vejlederne skulle være med til at rette op på dårlige læseresultater i PISA-undersøgelser.

I Lillehammer inkluderer de stort set alle børn

På Røyslimoen Skole i Lillehammer i Norge har de siden 2015 arbejdet målrettet på at inkludere alle børn i almenskolen.

Vi kan lære af brugen af skolens bygninger under corona

Under coronapandemien fik det fysiske miljø – indretning, bygninger og udearealer – i folkeskolen stor betydning.

Ændringer i skolestrukturen

Selvom der er opbakning til strukturændringer på skoleområdet, kan meget gå galt i processen.

Det virker, fordi vi gør det sammen

“Lektionsstudier" hedder en japansk metode til udvikling af undervisning, som Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem mange år har arbejdet med.

Som et maraton med mening

Metodefriheden står stærkt i reglerne for de nye skoleudviklingssamtaler, og Skolelederforeningen glæder sig over, at den i høj grad bliver brugt.

Grobund for faglig udvikling

På Mølleholmskolen har de arbejdet med at udbrede viden om læsning i alle fag gennem projektet ”Få forståelsen med”.

Opgave-overload

Det er nærmest et vilkår, at der hele tiden lander opgaver på skolelederes bord.

Alt fravær har en betydning

På Trekronerskolen i Roskilde forebygger de fravær ved at kombinere registrering med lærernes og pædagogernes viden om elever og deres familier.

Indret til fremtiden

Tiden er ved at rinde ud for det traditionelle klasseværelse med tomandsborde, tilhørende stole, en tavle og et kateder.

Når økonomien presser

Haderslev Kommune indfører fra januar 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel, som skal resultere i, at færre elever forsvinder fra folkeskolen.

Lån fra autismepædagogikken gavner alle

Vestre Skole i Silkeborg har sat fokus på, hvordan de pædagogisk kan indrette klasselokalet, så de kan rumme flere elever.

En skole der passer til eleverne

Velfærdsforsøget har skabt grobund for, at vi kunne skabe en skole, der passer til vores elever og ikke omvendt.

Skoler bliver medudddanere

Den nye praktikordning skal bygge bedre bro mellem teori og praksis ved blandt andet at gøre skolerne til meduddannere.

Elever skal lære at mestre livet

På Søborg Skole oplevede ledelsen lærere efterspørge redskaber til at arbejde med elevernes trivsel.

Teknologi på skemaet

Der er bred enighed om, at teknologiforståelse bliver en del af alle elevers hverdag. Spørgsmålet er hvordan?

Vurdering af parathed

Uddannelesparathedsvurderingen står over for en udskiftning.

En bæredygtig retning

Børn og unge har masser gode ideer til, hvordan skolen og verden bliver mere bæredygtig.

Mangel på skoleledere

Flere kommuner - store som små - mærker, at det er svært at finde passende profiler, når lederstillinger i folkeskolen skal besættes

Arbejdslivet skal tilpasses den livsfase, man befinder sig i

Specialskoleleder Henrik Balle Lauridsen vil gerne blive længe i jobbet, med det kræver tilpassede arbejdsvilkår. Både han og organisationen Faglige Seniorer peger på, at fleksible løsninger er afgørende for at fastholde erfarne medarbejdere i skoleverdenen, der ser stigende mangel på arbejdskraft.

Rammernes rolle

Bedre lys, lyd og luft giver en bedre skole

På Torslev Skole i Frederikshavn har nye akustiklofter, mere dagslys og intelligent ventilation ændret hverdagen i klasselokalerne. Nu er der mindre støj, bedre luft og mere ro til læring, og samtidig er energiforbruget faldet markant.

Det er summen af de små ting, der gør forskellen

For fire år siden igangsatte Vestre Skole i Silkeborg et projekt, der skulle sikre, at alle elever kunne rummes i skolens klasser ved hjælp af værktøjer fra specialpædagogikken. I dag er det blevet en kultur, der har vist sig at gavne alle elever.

Se flere artikler

Politisk update

No items found.

Se flere indlæg

10 greb til at lede formål og fællesskab i folkeskolen

Folkeskolen har to vigtige opgaver: Eleverne skal engagere sig fagligt og kunne indgå i fællesskabet. Ifølge Rasmus Alenkær kræver det en tydelig skoleledelse, som sætter retning, står fast på formålet og insisterer på praksis, der hænger sammen på tværs af skolen.

Kommentarer

Mellemledere får rollen som den offentlige sektors gaffatape

Ledelse i den offentlige sektor er i stigende grad blevet et arbejde med at få enderne til at mødes. Det viser ny forskning, og forsker Nana Vaaben skriver i denne klumme, hvordan mellemledere bruger kræfter på at få noget til at fungere, som grundlæggende ikke hænger sammen.

Eventyret om folkeskolen og eksperterne

Folkeskolen gjorde alt det rigtige. Den lyttede til eksperterne, ændrede sig igen og igen og mistede til sidst sig selv. Afdelingsleder Astrid Witt har skrevet et moderne eventyr om, hvad der sker, når skolen holder op med at tro på sig selv.

Se flere kommentarer

Anmeldelser

DLD-venlig skole

Fra monsterelever til mønsterelever

Neuroplay – Neuropædagogisk værktøjskasse til fællesskab, trivsel og læring i klassen

Skolebestyrelser der gør en forskel

Tilpasset undervisning og inkluderende støttesystemer

Tinkering i skolen

Mødelagt

Co-teaching og ledelse

Frisættelse

Langsom produktivitet