Jeg bliver måske en smule mere købmand og lidt mindre pædagog
Haderslev Kommune indfører fra januar 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel, som skal resultere i, at færre elever forsvinder fra folkeskolen. Det er en decentral model, hvor hver krone bliver lagt ud til skolerne, og 1/5 af midlerne skal forvaltes i et samarbejde mellem skoler i samme distrikt.
Fra januar 2024 skal skolelederne i Haderslev Kommune have den store lommeregner frem, når de går på arbejde. De får nemlig ansvar for hovedparten af skolens økonomi og skal samarbejde med deres kolleger om fordeling af resten i modsætning til i dag, hvor en del af skoleøkonomien styres fra centralt hold.
Den direkte årsag er et ønske om at bremse en udvikling, hvor færre og færre elever går i den almindelige folkeskole. Haderslev Kommune er blandt de kommuner i landet, der har den højeste andel af elever i enten special-, privat- eller friskoler. Kun 67 % af eleverne går i dag i en folkeskole (skoleåret 2020/21). Til sammenligning er tallet næsten 75 % på landsplan. Inklusionsgraden ligger på 89,5 % mod 93,8 % på landsplan. Den udvikling håber et bredt politisk flertal i kommunen at kunne vende med den nye økonomiske tildelingsmodel, som er udviklet af økonom Per Nikolaj Bukh.
Modellen går kort fortalt ud på, at midlerne følger barnet og tildeles bopælsskolen ud fra en række socioøkonomiske parametre. Det betyder også, at den enkelte folkeskole skal betale for elever, der går i privat- eller friskole.
- Den nye model er i modsætning til den tidligere en økonomisk incitamentsmodel. Det vil sige, at vi selv skal bære den økonomiske konsekvens af ikke at kunne inkludere en elev i den almene skole, siger Kim Christiansen, der er skoleleder på Starup-Øsby Skole og Børnehus i Haderslev og lokalformand for Skolelederforeningen i Haderslev.
Det specielle er, at vi får en deleøkonomi, fordi skolerne ikke er så store
Kim Christiansen, skoleleder, Starup-Øsby Skole og Børnehus
Helt konkret får hver folkeskole i kommunen tildelt en pose penge, som de skal forvalte dels individuelt, dels sammen med de øvrige skoler i skoledistriktet. 22,8 % af beløbet lægges nemlig i en fælles pulje, som der skal tages fra, hvis en elev visiteres til et specialtilbud. Er der penge tilovers i puljen, føres de tilbage til almenområdet. Netop den del er det særlige ved Haderslev-modellen, fortæller Kim Christiansen.
- Det specielle er, at vi får en deleøkonomi, fordi skolerne ikke er så store. Per Nikolaj Bukhs vurdering er, at der skal være plus 1000 elever på en skole, for at modellen er bæredygtig i sig selv, og det er der ikke på nogen skoler i Haderslev. Men det er der, når vi lægger distriktsskolernes økonomi sammen. I mit skoledistrikt er der fire skoler, der skal deles om 22,8 % af de penge, vi får. Det betyder, at jeg som skoleleder ikke bare kan tage beslutningen om at indstille en elev til specialtilbud. Det skal jeg gøre i enighed med mine kolleger, så samarbejdsfladen bliver større, siger han.
Hvis der er penge tilovers i puljen, bliver de ført tilbage til almenområdet.
- Helt grundlæggende vil man gerne flytte nogle penge fra det specialiserede eller private til det almene, og det håber man vil ske ved, at hver enkelt skole får syn for sagen, i forhold til hvor mange penge de bruger på at segregere elever til specialtilbud eller sender med elever over i privat- eller friskoler.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet
Andre artikler om samme emne
Meget liberalistisk
Hvordan modellen helt konkret kommer til at påvirke skoleledernes arbejde, må tiden vise. Men Kim Christiansen siger:
- Vi er nogle skoleledere, der kan være en smule bekymrede for, at dagsordenen går fra et pædagogisk til et økonomisk perspektiv. Jeg bliver måske en lille smule mere købmand i min tilgang til jobbet og lidt mindre pædagog – forstået på den måde, at hvis jeg skal gøre noget godt for mine elever, så skal jeg også sørge for at have midler til det. Jeg vil ikke kunne bede om bistand fra forvaltningen, fordi vi har fået tildelt alle de penge, der er. Så jeg skal finde dem i egne rammer, og en stor del af midlerne skal jeg finde ved at sørge for at holde mine elever i mit skoledistrikt. Hvis en elev fra mit skoledistrikt ønsker at gå på en skole i nabodistriktet, er eleven en ”grænsekrydser”. Det betyder, at jeg skal betale udgiften til det, også selvom det er en anden folkeskole. Jeg vil til gengæld også få den indtægt, en elev giver, hvis jeg kan lokke en elev til fra et nabodistrikt over i mit distrikt. På den måde bliver det en meget liberalistisk, men også en meget solidarisk model, siger Kim Christiansen, der er klar over, at det godt kan lyde, som om distrikterne skal slås med hinanden om eleverne.
- Jeg tror nu ikke, det er det, man ønsker, siger han med et kort grin.
- I første omgang skal vi forsøge at tiltrække eleverne fra det private til det kommunale system. Det er der, den største gevinst vil være. Men det er da klart, at ud fra en økonomisk betragtning vil man nok gerne have, at et par naboelever også gik i ens egen skole.
Penge mellem venner
Kim Christiansen erkender, at der også kan være knaster i samarbejdet om de 22,8 % i skoledistrikterne.
- Vi skal i fællesskab beslutte, om en elev skal indstilles til koordinationsudvalget, som træffer beslutningen om, hvorvidt eleven skal have et specialpædagogisk tilbud, og om det i givet fald skal være i eller uden for skolen. Hvis de vurderer, at barnet har så stort et specialpædagogisk behov, at det kun kan være i en specialklasse, skal pengene tages fra den fælles pulje. Så der vil jo komme nogle diskussioner skolerne imellem i forhold til, om man skal visitere eleven eller ej. Det er noget af det, som bliver spændende at følge. Hvordan kommer det samarbejde til at gå, når der er ”penge mellem venner”? Vi kan jo komme til at dræne hinandens økonomi, hvis man kan sige det sådan. Det kan godt gøre venskabet problematisk, men det skal vi have fundet nogle gode løsninger på, siger han og påpeger, at det heller ikke helt er til at vide, hvordan forældrene vil reagere.
- Der vil være nogle børn, som ikke bliver visiteret til et specialpædagogisk tilbud, og der kan da godt være nogle forældre, der har en anden holdning til det. Så det kan også blive et issue.
Kim Christiansen mener dog, at der også kan være positive effekter af modellen:
- Vi kan jo i fællesskab løfte folkeskolen, fordi den del af de 22,8 %, som vi ikke bruger på specialtilbud, bliver tilbageført til almendelen. Det er det, der er hele incitamentet i den her model.
Skolelederen er godt klar over, at det stiller øgede krav til almentilbuddet at skulle rumme flere elever med særlige behov. Han siger:
- Det er da klart, at det skal vi kunne leve op til. Derfor skal vi også i gang med at finde ud af, hvilke tilbud vi kan oprette i forhold til de elever. Det kan være nogle mellemformstilbud eller klasser med færre elever og mere projektorienteret arbejde og sådan nogle ting. Så det er klart, at der er mange ting, der kommer til at gribe ind i hinanden, og det er selvfølgelig også det, der gør os spændte og måske en lille smule bekymrede i forhold til, om vi kan lykkes med det, siger han og tilføjer:
- Men udgangspunktet er, at der ikke er nogen børn, der må komme i klemme med det her. Det må ikke ske.
Maja Plesner er freelancejournalist
Den økonomiske tildelingsmodel i Haderslev
Den nye tildelingsmodel bygger på økonomen Per Nikolaj Bukhs incitamentsmodel. Den går ud på, at pengene følger barnet, og at bopælsskolen betaler, hvis eleven flyttes ud af skolen – hvad enten flytningen går til en anden folkeskole uden for distriktet, et specialpædagogisk tilbud eller en privat- eller friskole.
I Haderslev er modellen justeret for at matche skolernes størrelse, hvilket betyder, at skolerne råder over egen økonomi, men forvalter 22,8 % i samarbejde med de øvrige skoler i deres respektive skoledistrikt. Der er tre skoledistrikter: Nord, Syd og Vest med to til fem folkeskoler i hvert distrikt. Hertil kommer specialskoler og privatskoler.
Forud for udvikling af modellen har Haderslev fået VIVE til at udarbejde en analyse af specialundervisnings- og støttebehovet i kommunen.
Kim Christiansens skole ligger i Distrikt Syd. De 22,8 % i hans distrikt udgør omkring 30 millioner kroner. Når modellen træder i kraft i januar 2024, tildeles hver skole to millioner kroner som engangsbeløb til dækning af udgifter, der forventes at være forbundet med opstarten.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler