Hvis ikke fortællingen er reel, giver det et enormt bagslag
Da Kim Stenholm Paulsen blev skoleleder på Lundehusskolen, var opgaven at vende udviklingen med økonomisk underskud, lav faglighed og elevflugt. Han har fokuseret på fortællingen om skolen for at få både lærere og forældre med i det lange, seje træk.
Da Kim Stenholm Paulsen blev opfordret til at overtage jobbet som skoleleder for Lundehusskolen, krævede det noget overvejelse. Stillingen havde været slået op, uden at man havde fundet den rigtige, og skolen havde længe været i en negativ spiral både økonomisk, fagligt og med faldende elevtal.
- Jeg tænkte puha, det skal jeg lige tænke over. Det virkede lidt som en uoverkommelig opgave, fortæller han, knap fem år efter at han blev hentet ind for at vende udviklingen.
Selvom skolen har plads til 750 elever fordelt på tre spor, var der kun 420 elever. Især de resursestærke familier valgte skolen fra, og det afspejlede sig i det faglige niveau, som lå langt under landsgennemsnittet. Ydermere var skolen både på faglig og økonomisk handleplan.
- Det var ikke en nem opgave, og er det stadig ikke. Der var nedadgående kurver på stort set alt lige fra arbejdsmiljø og trivselsundersøgelser til faldende elevtal og dårlig økonomi, fortæller Kim Stenholm Paulsen, der tiltrådte som skoleleder på Lundehusskolen i efteråret 2018.
Det var skolens fantastiske udefaciliteter med flere boldbaner og en stor skolegård, som mange københavnske skoler kun kan drømme om, det mangfoldige miljø og ikke mindst at prøve kræfter med den umiddelbart umulige opgave, som tiltrak Kim Stenholm Paulsen.
- Jeg motiveres af opgaver, der kan virke umulige. Når noget synes rigtig svært, så er det en god opgave for mig. Jeg har altid haft det indre drive, at det skal jeg fandme nok få løst, griner han og forklarer, at tankegangen nok er præget af at dyrke sport og især basketball på højt plan.
- Jo sværere det var i forhold til modstanderne, jo mere motiveret blev jeg altid og tænkte, vi skal nok vise, at vi godt kan vinde. Jeg har altid elsket sådan noget, hvor man er bagud på point på forhånd, siger skolelederen, der i sit tidligere job på Sølvgade Skole blev sammenlignet med tegneseriefiguren Kim Possible med mottoet ’Jeg kan alt’.
Vi er så blandede her, så uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det altid være en svær opgave at arbejde på Lundehusskolen
Kim Stenholm Paulsen, skoleleder, Lundehusskolen
Vigtigt lederfællesskab
- Jeg kunne mærke, jeg havde brug for at prøve mig selv af og få nogle andre udfordringer og også blive klog på en anden børnegruppe – og det må man sige, at det er jeg blevet, konstaterer han.
Lundehusskolen på ydre Østerbro ligger som en smørklat i et mangfoldigt område mellem det mondæne Hellerup med store villaer og Københavns nordvestkvarter med almene boligblokke og en høj andel af tosprogede.
- Det er ikke en typisk nordvestskole eller østerbroskole, vi ligger midt i det hele og samler lidt op. Det er kommet bag på mig, hvor meget det betyder i forhold til at skabe en fælles identitet for vores skoledistrikt, og hvem vi skal appellere til, siger han og erkender:
- Det er en stor og tung opgave, det vil jeg godt indrømme. Lige i starten var det da … svært.
Det er vigtigt for den frygtløse skoleleder, at det ikke skal fremstå sådan, at han kan alt alene.
- Jeg har rigtig gode erfaringer med, at når man kaster sig ud på dybt vand, så er der også nogle mennesker, der hjælper en med at komme op igen, siger skolelederen, der bliver understøttet både af forvaltningen og sine lederkolleger.
- Det er vigtigt at have et godt ledelsesteam og nogen, man deler værdier med, som man kan sparre med og have et fortroligt rum med, også når det er svært og giver uro i maven. Ellers kan det hurtigt blive et meget ensomt job.
Kim Stenholm Paulsen
- Skoleleder hos Lundehusskolen siden 2018
- Skoleleder på Sølvgade Skole 2014-2018
- Souschef på Sølvgade Skole 2010-2014
- Lærer på Maglehøjskolen og Utterslev Skole 2002-2010
- Diplom i ledelse fra Professionshøjskolen Metropol 2012-2017
Synlige ændringer
Fordi han overtog skolelederrollen inde i oktober, hvor planerne for skoleåret var lagt, gav det ham tid til at lytte og sætte en inddragende proces i gang.
- Samtidig var det vigtigt at signalere fra dag et, at med mig kom der også en ny retning. Hvis man skal ændre fortællingen om en skole, må man lave synlige ændringer, så man kan se, at der sker forandringer, forklarer Kim Stenholm Paulsen, der straks satte processer i gang, hvor han involverede medarbejderne, forældre og elever i, hvad der skulle til for at vende udviklingen.
En af ændringerne havde han med i rygsækken, da han indtog lederkontoret på Lundehusskolen, nemlig planen om at oprette linjer for at give skolen en særlig profil og tiltrække resursestærke børn fra distriktet. Fra begyndelsen har han været meget optaget af at involvere og lytte for at sikre opbakning og fælles ejerskab.
- Man skal være åben for inputs fra personalet og forældrene. Linjerne var min ide, men jeg var åben for at lade lærerne definere, hvad de skulle indeholde.
Processen førte til, at eleverne i dag kan vælge mellem linjer om byrum, natur og udeliv, musik og drama, demokrati og medborgerskab. Og så den populære basketball-linje, som er førstevalg for over halvdelen af eleverne, der i høj grad dyrker sporten i lokalområdet.
- Linjerne giver os noget, de andre skoler ikke har, og det er helt afgørende for at ændre fortællingen om skolen, slår han fast.
Giftige forflyttelsesrunder
Før Kim Stenholm Paulsen kom til, var Lundehusskolen gennem flere år jævnligt nødt til at afgive lærere til andre skoler, fordi skolens økonomi blev påvirket af elevtilbagegang.
- Der havde været en hel del forflyttelsesrunder, og det var gift for arbejdsmiljøet, at man hvert år skulle forflytte nogle lærere, som personalegruppen størstedelen af året havde ondt af og skulle tage vare på, fortæller skolelederen.
- Det sætter sig og er fuldt forståeligt, men det er dræbende for udviklingen af en skole.
Umiddelbart efter at han tiltrådte, fik skolen eftergivet gæld på 3,5 millioner kroner af kommunen. Sammen med en beslutning om at køre med en lærer i underskud for at kunne afdrage med en halv million årligt har det betydet, at skolen de seneste år ikke har skullet af med nogen lærere, og den mindre udskiftning i personalet har haft stor betydning for elevernes faglige niveau.
Desuden sløjfede han straks en stor del af de alt for mange indsatsområder, skolen havde haft i løbet af få år.
- Der var et sted mellem 16 og 20. Så mange skal der ikke være, fordi det er der ikke nogen, der kan holde til, slår han fast.
- Lærerne her er dygtige, og dem ville jeg gerne fastholde. Men den børnegruppe her er med enormt resursestærke børn og nogle i den anden ende, derfor skal vi differentiere meget, og der er enormt meget socialpædagogisk arbejde. Det er en kompleks opgave, og mange af vores lærere og pædagoger har netop valgt Lundehusskolen til på den baggrund, siger han og understreger:
- Rigtig mange af vores børn her har det rigtig godt, og vi lykkes faktisk rigtig godt med det, vi laver til hverdag. Det skal man huske. Ellers bliver det tungt.
Mangfoldighed og medindflydelse
Lundehusskolens geografiske placering betyder, at eleverne kommer fra meget forskellige hjem, baggrunde og sociale klasser. Egentlig er det ifølge Kim Stenholm Paulsen et godt billede på den mangfoldighed af forskellige kulturer og værdier, som folkeskolen skal og bør kunne rumme.
Som skoleleder slår han netop på mangfoldigheden, når han har været på stribevis af besøg på forældremøder i distriktets børnehaver og holdt salgstaler for sin skole, der er repræsenteret med mindst 51 sprog. Men samtidig er han ærlig om, at de store forskelle ikke er uden udfordringer, for det er enormt vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, han fortæller, og det, forældrene oplever, at skolen gør.
- Hvis ikke fortællingen er reel, så giver det enormt stort bagslag. Min stil er at være så åben som muligt. Når noget er så åbenlyst, så er det også meget godt at få det italesat. Jeg er også ærlig om, at det her er en stor opgave, og diversiteten på Lundehusskolen er svær at håndtere. Det er en meget åbenlys sandhed, så der er ingen grund til at gå og putte med det, siger skolelederen, som gør klart for forældrene, at hvis man vælger Lundehusskolen til, så vælger man også et fællesskab til, som i perioder kan være svært og med konflikter på grund af den store forskellighed.
- Her slår vi på mangfoldigheden, men det er jo også styrken og med til at modne børnene og det fantastiske ved at gå på Lundehusskolen, argumenterer han.
Sidste år sendte han i et interview i Politiken en opsang til resursestærke forældre, der vælger folkeskolen fra, og opfordrede dem til at tage ansvar og blive en del af fællesskabet.
- Tålmodigheden og lunten er kort, før folk flytter deres børn. Det har helt klart noget at gøre med den fortælling, som stadig hænger ved, siger han ærgerligt.
Det har overrasket ham, hvor lang tid det kræver at vende udviklingen og komme af med et dårligt renommé. Men han fortsætter, fordi opgaven er vigtig.
- Det er et langt sejt træk at ændre den fortælling, og jeg kan godt blive i tvivl om, om den hænger ved.
Alligevel er det på knap fem år lykkes at bremse sivningen af elever til andre skoler. Og selvom det sker i samme tempo som at spise en elefant bid for bid, så er der elevfremgang. I 2020 kunne Lundehusskolen byde velkommen til tre 0. klasser for første gang i årevis.
- Jeg synes, folkeskolen kan noget, fordi den har så vigtig en opgave i forhold til fællesskaber og at rumme mangfoldighed. Det synes jeg er smukt ved folkeskolen, siger Kim Stenholm Paulsen, som af og til tager en tur ned på boldbanerne i et frikvarter for at minde sig selv om det.
- Der er ikke noget mere livgivende end at se unger, der render rundt og leger. Så får man lige gnisten igen og siger: Ja, det er derfor, vi er her …
Malene Mølgaard er freelancejournalist
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler