Sund skolemad kan øge trivslen og skabe fællesskab
Skal det være gratis for alle skoleelever at få et gratis måltid i skolen, bliver det anslået at koste op mod 6 milliarder årligt på landsplan. I øjeblikket er der ikke politisk flertal for at indføre obligatorisk skolemad, og opgaven kan også virke både uoverskuelig og som en resursekrævende indsats, der tapper kræfter fra kerneopgaven.
Til gengæld peger en professor på, at gratis offentligt organiseret skolemad vil være en god investering. For eleverne og dermed for samfundet, fordi det kan øge trivsel, læring, sundhed og samtidig skabe muligheder for lokalsamfundet, og måske er det ikke en uoverkommelig opgave?
Flere steder i landet bliver der gjort forsøg med skolemadsordninger og -koncepter for at blive klogere på, hvordan et madkoncept kan skrues sammen, så det både er realiserbart og øger trivslen og sundheden blandt eleverne.
Læs her tre bud på, hvordan skolemad kan bidrage til skolen, og hvad det kræver.
Mere om skolemad
• I juni 2024 blev der afholdt en landspolitisk høring om skolemad. Her delte eksperter fra Danmark og Norden deres viden om skolemad i praksis, og centrale aktører fra skole- og maddanmark gav deres bud på, hvad skolemad kan bidrage med til skolen og vores samfund. Læs input fra høringen.
• I april 2024 blev den første kortlægning af den danske skolemad præsenteret på et møde i Folketinget arrangeret af Københavns Universitet i samarbejde med Folketinget og den Internationale Skolemadskoalition. Læs mere om kortlægning af skolemad.
Samlet set er gratis skolemad en ret god investering
Bent Egberg Mikkelsen
professor
Jeg oplever heldigvis, at diskussionen om fremtidens skolemad er ved at komme op i gear i Danmark, for de bagvedliggende problemer står nærmest i kø: Over en fjerdedel af børnenes madpakker bliver smidt direkte i skraldespanden. Mange danske børn spiser under halvdelen af det anbefalede daglige indtag af frugt og grønt, og op mod 20 % af dem er enten overvægtige eller svært overvægtige. Dertil kommer, at seks ud af ti forældre mener, at det er på tide, vi får skolemad, og skolemaden kommer ind som nummer to på elevernes hitliste i Skolevalg 2024.
Det er svært at finde andre gode folkesundhedsinterventioner, som på en gang vil kunne medvirke til at rette op på flere af disse skæve forhold, og som samtidig vil være så bredt accepterede i samfundet.
Jeg kan kun anbefale, at vi satser på skolemaden og maddannelsen i klasseværelset.
Forsøg med gratis skolemadsordning
I Læsø-projektet ”Alle Børn Spiser” har de i et år haft Danmarks hidtil eneste gratis skolemadsordning for alle skolens børn. Elever, lærere og pædagoger har sammen spist frokost i kantinen tilberedt af en lokal restauratør.
Som forsker har jeg fulgt Læsø-projektet tæt, og skolemaden har givet trivsel, velvære, bedre læringsklima og større social sammenhængskraft.
Der er ingen tvivl om, at det skaber en bedre skoledag, når eleverne får et dagligt måltid og spiser sammen. Det giver mindre støj, mere energi, mindre uro og bedre stemning.
Når lærere og pædagoger spiser sammen med børnene, opstår et vigtigt fællesskab, som påvirker hele skoledagen positivt, fandt vi ud af, da vi interviewede børn og voksne i projektet.
På mange skoler er eleverne overladt til sig selv i spisepausen. Jeg tror, at mange ikke er klar over, hvor uroligt et klima det kan give omkring måltidet. Vi ved, at en del elever ikke får noget at spise til frokost.
Gratis sund skolemad til alle børn har nogle superkræfter i sig, som kan hæve trivslen i skolen generelt. Men der er også en lang række andre gevinster i form af øget chancelighed, mindsket madspild og bedre ernæring. Når alle børn er mætte, er de bedre parate til at deltage i undervisningen, og så lærer de mere.
En god investering
Gratis skolemad har kun været muligt på Læsø, fordi byrådet besluttede sig for det. Så snart der kommer en betalingsordning ind i billedet, ryger en række af fordelene. Administrationen af en betalingsordning vil desuden æde det, som ellers kunne gå til skolemaden.
Spørgsmålet er: Skal skolemad være for nogen en gang imellem, eller skal det være for alle?
Det er klart, at hvis man siger, at skolemad er en magisk ingrediens, og hvis man kun bruger den magiske ingrediens til 10 %, får man også kun 10 % folkesundhedsmæssig effekt på børnene. Hvis man gør det 100 %, får man også 100 % virkning. Og fællesskabet kan vi sende en hvid pil efter, hvis Kaj spiser skolemad, og Viggo får ingenting.
Og så er det også en ret god investering. Når vi øger trivslen hos børnene gennem sund skolemad til alle, forbedrer vi også folkesundheden generelt, fordi det vil have en afsmittende effekt hos deres familier. Det kan godt være, at det koster op mod 6 milliarder kroner i årlig drift, men ifølge beregninger fra den Internationale Skolemadskoalition vil vi kunne få en tilbagebetaling på den forbedrede folkesundhed og øvrige samfundsgevinster på omkring 50 milliarder kroner.
Bent Egberg Mikkelsen er professor og forsker i byens grønne fødevareomstilling på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han er landets førende ekspert inden for madspild og skolemad.
Sammen med specialestuderende Rose Langhof fra Københavns Universitet har han tæt fulgt Danmarks første fuldt finansierede kommunale skolemadsordning ”Alle Børn Spiser”, som Læsø Kommune vedtog i starten af 2023. Ordningen giver gratis skolemad til alle elever i kommunens eneste folkeskole, og konklusionen i forskernes rapport er, at det skaber en bedre skoledag, når eleverne får et dagligt måltid og spiser sammen. Det giver mindre støj, mere energi, mindre uro og bedre stemning.
Madskolen giver en sammenhængskraft til skoleforløbet
Kari Jørgensen
skoleleder
Nogle mener, at madordninger skal køre, uden det kræver en indsats fra skolens side. Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis man inddrager eleverne i madordningerne, kan det være med til at ændre børnenes madkultur og medvirke til den grønne omstilling. Konceptet ”Madskolen”, hvor eleverne laver frokost hver dag til 250 elever, er blevet en del af deres praksisfaglige undervisning.
Det særlige er, at vi med ”Madskolen” har bragt faglærte kokke ind i undervisningen, og på den måde er det også blevet et bud på, hvordan den praksisfaglige undervisning kan fornys. Kokkene formår at skabe et undervisningsrum, hvor autenticitet og anerkendelse kommer først, og eleverne bliver præsenteret for alle aspekter af kokkefaget, fra håndtering af knive til madlavningsteknikker og affaldssortering.
Børnene fortæller selv, at ”Madskolen” har en positiv indvirken på deres trivsel. De oplever at lære på en meningsfuld og sjov måde, hvor de kan være sig selv, lære deres styrker bedre at kende og skabe nye relationer til deres klassekammerater. Der er nogle af børnene, som siger, at det at være i køkkenet nærmest er som at have pause fra det øvrige skoleliv.
Intensiv læring på ny måde
Det vigtigste er gode faciliteter, og det har vi. Det gør det muligt at arbejde på den måde.
Når børnene fortæller, hvad ”Madskolen” har givet dem af fællesskab, venskab og at turde ting, de ikke har turdet før, bliver man jo helt rørt. Der er rødderne, som finder ro og føler sig accepteret i køkkenet. Men også de mere stille elever nyder at være i køkkenet og lave noget andet end i klassen. Det fortæller en historie om, at ”Madskolen” og det at producere mad får alle noget ud af.
Set fra mit synspunkt er det intensiv læring bare på nogle andre punkter end det, der sker i klasselokalet. Jeg er sikker på, at vi generelt bliver nødt til at arbejde mere med at komme ud af elevernes hoveder og ned i elevernes hænder.
Sammenhængskraft til skoleforløbet
Selvfølgelig er ”Madskolen” yderligere en opgave. Nogle kan spørge, om det nu også er noget, skolen skal beskæftige sig med. Jeg er slet ikke i tvivl. Det giver en sammenhængskraft til skoleforløbet, og eleverne oplever værdien af et fællesskab omkring arbejde og måltider.
Da skolen havde temauge om middelalderen, var køkkenet også med i projektet og lavede blandt andet helstegte dyr. Man får bundet skolelivet sammen på rigtig mange facetter og kan trække det til en anden højde. Man kan kun hilse et projekt som ”Madskolen” velkommen. Selvfølgelig er det bøvlet i forhold til logistik, skemaer, tilsynsforpligtigelse og så videre, det ved alle, men det er jo bare vores arbejde. Det giver eleverne glæde og tilfører en stor viden, som de ellers ikke ville få på det niveau. De oplever begejstring for at komme i køkkenet, succes og stolthed over det, de producerer. Jeg føler mig super privilegeret og synes, det er helt fantastisk, at vi har fået denne mulighed.
Der er ikke én måde, der er den rigtige. Det her er vores måde lige nu. Det afgørende er, hvad man har mulighed for, og så udnytte mulighederne på bedste vis.
Kari Jørgensen er skoleleder på Helsingør Skole. Et skolefællesskab, som består af Nygård Skole, Skolen i Bymidten, Skolen ved Gurrevej og Nordvestskolen.
På folkeskolen Skolen i Bymidten er undervisningen i madkundskab blevet gentænkt. Eleverne har fået strøget to ugentlige timers madkundskab fra skoleskemaet. I stedet bliver de i en uge ad gangen undervist af to professionelle kokke i konceptet ”Madskolen”. Skolen har et industrikøkken, hvor 5. og 6. årgang på skift laver frokost hver dag til cirka 250 elever, som har madabonnement. Der er i alt 850 børn på skolen.
Skolen i Bymidten var ved at blive renoveret og ombygget og stort set færdig, da der kom et politisk ønske om at etablere en madskole.
Vi skal ændre frokostpausen til et læringsrum
Søren Ejlersen
kok
Hvis man vil ændre madkulturen, er det nødvendigt at forvandle frokostpausen i skolen til et inspirerende læringsrum.
Jeg mener, at skolemad kan være en motor for grøn omstilling, fordi skolemad kan mere end at mætte. Det kan blandt andet bidrage til maddannelse i næste generation og et styrket fællesskab omkring måltidet.
Vi har gennem institutioner og skoler adgang til børnene, fra de er et halvt år til cirka 20. Det er et oplagt sted at skabe en dannelsesrejse for børn og unge i menneskets kultur og vaner gennem maden og social sammenhængskraft. Det er gennemdokumenteret, at det at spise sammen og at tale sammen skaber et bedre og længere liv.
Derfor giver det god mening at spise bæredygtig, grøn mad, som også er sund, mens man sidder sammen og konverserer stille og roligt. Man skaber følelsen hos børnene, at det er rart at sidde sammen og spise noget sundt. Samtidig får børnene noget energi ind i kroppen og har lettere ved at lære. Skolemaden er med til at fremme både fællesskab og inklusion, og derfor skal eleverne altid spise maden sammen i faste grupper på fire-fem elever.
For mig er det fuldstændig bondelogik, at alle skal have gratis skolemad.
Gratis skolemad er ikke kun værdifuldt for børnenes liv. Vi kommer også til at spare penge, fordi trivslen og sundheden øges, den grønne omstilling geares, og vi får glade og energiske børn, der kan fortsætte mætte efter spisekvarteret. Tænk, hvis du i 10 år bliver udsat for alverdens grønsager, så kender du dem, også når du som voksen kommer ned i dit supermarked.
Det kræver ikke så meget
Jeg har været med til at udvikle et koncept med skolemad, som ikke kræver så meget af skolerne.
Med kun to medarbejdere har vi været i stand til at åbne 12 skolekøkkener på 12 forskellige skoler på to måneder. På hver skole har der så været for eksempel en skolemedarbejder på flekstid til at afvikle skolemaden. Det kunne godt lade sig gøre.
Og ja, det er dyrt at etablere fuldt udrustede køkkener ude på skolerne, og økonomien er nødt til at hænge sammen. Derfor fandt vi på et madkoncept uden komfur, så skolerne kan nøjes med at indrette små effektive anretterkøkkener, som har et par ovne.
Det vigtige er at skabe et koncept, der både er billigt i etablering og drift, uden at det går ud over kvaliteten. Der bliver lavet ernæringsberegninger på alle måltider.
Afsæt tid til at spise
En anden pointe er at afsætte mere tid til at spise. Ikke kun fordi det skaber mere ro, det giver også mulighed for at dele viden og inddrage eleverne i aktiviteter. Måske får de skærebræt og en lille kniv og sidder og skærer i et rødt spidskål og en krum agurk og kommer på den måde tættere på maden. Det øger chancen for, at de spiser den.
Jeg tror, at vejen frem er at finde skalerbare skolemadskoncepter, som virker. Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg starte med at indføre skolemad i indskolingen og derefter lade det rulle videre til 4., 5. og 6. klasse og op gennem skolesystemet.
Jeg håber, at hele landet om 10 år er fyldt med forskellige virksomheder, som leverer skolemad til de lokale skoler. Heldigvis er der nu en bevægelse i den rigtige retning.
Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne, ØJN Skolemad og Haver til Maver. Desuden er han uddannet kok.
Sammen med Thomas Hess Nielsen har Søren Ejlersen etableret ØJN Skolemad, der leverer mad til forskningsprojektet ”Generation Sunde Børn”. En del af projektet ”Generation Sunde Børn” handler nemlig om skolemad, og i øjeblikket kan elever i 1. og 2. klasse på et dusin udvalgte folkeskoler rundt om i landet hver dag sætte tænderne i gratis, økologisk skolemad.
Projektet løber frem til 2026, og forskerne stiller blandt andet skarpt på skolemad for at finde nøglerne til nye skolemadskoncepter, der kan rulles ud til hele landet.
Læs flere artikler
Se oversigt over flere artikler