Skoleledere kan fremme kreativiteten i skolen

I den seneste PISA-rapport var elevernes kreative tænkning for første gang med i testen. Man prøvede at undersøge, om 15-årige unge i OECD var gode til at få og forme ideer – ideer, som kunne løse samfundsproblemer, lave bedre kommunikation eller skabe mere viden. Danmark var blandt de 14 lande, som lå over gennemsnittet. Men der er plads til forbedring, andre skolesystemer gør det bedre, vi er placeret på plads nr. 8.  
Vi gør mange ting rigtigt. Vi har i Danmark en tradition for at stille åbne opgaver, at arbejde problemorienteret og projektorienteret med undervisning, hvor der er god plads til eksperimenter, samt en børneopdragelse, hvor forældre vægter selvstændighed. Samtidig er vi i Danmark privilegerede med kreativitetsforskning og fokus på arbejdet med kreativitet, skolen har arbejdet med for eksempel innovation og entreprenørskab de sidste 10 år som et tværgående tema. Mange lærere og pædagoger udfører et arbejde, hvor det at få og forme nye nyttige ideer har været omdrejningspunkt (det som PISA definerer som Kreativ tænkning), og hvor en stor glæde i det fælles arbejdsliv er elevers og egne kreative udfoldelser.

Unge trænes i at få og forme ideer

Kreativ tænkning kan siges at være en del af folkeskolens formål. I formålsparagraffen står, at folkeskolen skal understøtte den enkelte elevs alsidige udvikling. Den skal skabe læringsmiljøer, der fremmer elevernes oplevelse, fordybelse og virkelyst, så de kan udvikle både erkendelse og fantasi. Målet er at opbygge elevernes tillid til egne evner, så de bliver i stand til at tage selvstændige beslutninger og handle aktivt. Og det skal ske i en skolekultur baseret på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Folkeskolens formål kalder altså på arbejdet med kreativ tænkning, at vores unge trænes i at få og forme ideer. Og det sker også i dag. Man former hele tiden ideer i fagene og med fagene. Det vil sige med ord i sprogfagene dansk, engelsk, tysk og, hvis man har mulighed, også fransk eller spansk. Men man kan også forme ideer i træ eller maling, når man har håndværk & design eller billedkunst, eller ideer i form af kulinariske oplevelser i madkundskab. Eller arbejde med at få viden om verden ved selv at eksperimentere og formulere hypoteser og ideer, som man ofte gør i natur/teknologi, fysik eller samfundsfag. Eller undersøge, hvilke ideer der kan være hellige i kristendomskundskab. Eller hvilke ideer som man tænkte tidligere, som i historiefaget, hvor man også indser, hvordan fortidens ideer former nutidens. Ligesom musik, geografi eller resten af folkeskolens fagrække er fyldt med formidlingen eller produktionen af ideer. 

Folkeskolen bør være en idefabrik

Kreativiteten stimuleres, når ting skal skabes i en kontekst, hvor der indgår valg. Konkrete eksempler på kreative opgaver fra undervisning er endeløse. Dansklærerens øvelser er netop ofte kreative i sagens natur; man skal formulere selvstændige tekster: skrive breve til bedstemor og andre gode mennesker eller lave tre forskellige eventyr eller en reklame. Men det gælder også tilsmagning af madkundskabs plantebaserede frikadeller, SFO’ens produktion af julegaver, matematiklæreren, som sender de unge mennesker i Brugsen for at planlægge indkøb til en fest, så man får realistiske budgetregnskaber. Klassen, som synger sange på plejehjemmet eller laver film eller plakater.  
Folkeskolen er en sand idefabrik. Meget undervisning går ud på at stimulere unges forståelse og ideudvikling, så de selv får de ideer, som andre har fået før dem. Måske også ideer, der er helt nye, også for lærerne, skolen og måske endda for samfundet. Det er for eksempel det, som man gerne gør i naturfag med eksperimenter. Tanken er, at unge bliver stimuleret til selv at tænke, og også tænke nyt. Udfordringen er blandt andet, at eksperimenter og de dertilhørende selvstændige læreprocesser tager tid. I praksis skal man prioritere i undervisningen, om man skal sikre faglig fordybelse med plads til selvstændig ideproduktion eller arbejde med fagligt overblik/flere emner.

Opgaven for skolens ledelse  

Skolelederne skal skabe rum til kreativt, selvstændigt problemløsningsarbejde for elever og lærere. Arbejdet for skolelederen kunne konkret være at spørge ind til, hvad eleverne konkret laver i undervisningen. Løser de problemer for dem selv eller meget gerne andre. Får eleverne mulighed for at skabe noget selvstændigt eller fantasifuldt? Får de mange ideer? Bliver de udfordret på deres ideer? Tør de udfordre egne ideer og lege med de vilde, måske lidt usikre ideer? De samme spørgsmål må man stille til lærerne.

Opgaver for skoleledere:

1. At skabe en kreativ identitet. En fortælling om, at kreativitet er vigtigt, værdifuldt, og at det er en del af skolens DNA. At sikre, at det står i skolens værdier, mål, planer etc. – og at det nævnes ved relevante lejligheder og får en plads i skolens fortælling om sig selv. At pege på, hvorfor kreativitet er vigtigt for medarbejdere og elever, for deres nutid og fremtid. Sjove og kreative elev- og lærerproduktioner på skolen er også et stærkt signal. Så lad dem lave tiny houses, hjemmesider, skolemad og sange …

2. At sikre kreative kompetencer. At sikre, at lærere og pædagoger har de nødvendige kompetencer til at fremme kreativitet og viden om, hvordan det kan trænes i deres fag. Kreativitet skal findes igennem hele skoleforløbet og løbende tilpasses elevernes faglige og sociale udvikling. Skab forventninger til, at viden og kompetencer anvendes i praksis og ofte på en kreativ måde.

3. At styrke den faglige dialog om kreativitet og undervisning i problemløsning. Udnyt de særlige lejligheder – kurser og fælles temadage – og insister på det i dagligdagen, hvor det er vigtigt, at lærere og pædagoger kan få gensidig inspiration og ideer til aktiviteter og materialer. Sikr, at der lige så stille udvikles et kreativt mindset, der går på tværs af medarbejdere og elever. Prøv for eksempel at lave morgentræning af kreativitet, på samme måde som morgensang også skaber fælles kultur.

4. At skabe motivation og anerkende, at det kan være svært at være kreativ, og at mange elever holder af lette lukkede opgaver og simpel træning. Åbne opgaver og eksperimenterende tilgange er svære for mange elever (og lærere), og det skal trænes og vedligeholdes. Det samme skal fokus og fordybelse, en anden væsentlig komponent inden for kreativitet. Det er vigtigt, at lærerne er trygge ved at arbejde kreativt, det samme gælder for eleverne – det sker ikke bare ved et trylleslag.

Med andre ord. Sørg med Folkeskoleloven i hånden for, at jeres skole bliver en skole, hvor alle, elever, lærere og ledere, kan få lov til at få og forme mange nye og gamle såvel nyttige som unyttige, dårlige og gode, faglige og personlige, smukke og grimme ideer. For at kunne se og indse, hvad der kan skabe værdi for dem selv og vores samfund.  

‍

Om skribenterne
‍Henrik Wøhlk Larsen er forfatter til den seneste PISA-rapport om Kreativ tænkning og lektor på VIA University College Silkeborg.
‍Christian Byrge er professor ved Vilnius Universitet i Litauen.
‍Anders Rasmussen er uddannelses- og udviklingschef i Fonden for Entreprenørskab.