Som skoleleder glæder det mig altid, når foråret banker på. Dagene kommer med fornyet energi, og så er foråret også altid en super travl tid med planlægning af næste skoleår. I dette forår synes jeg, at der er ekstra travlhed på kontoret. For i år står vi med en yderligere udfordring, nemlig implementeringen af det nye Kvalitetsprogram for folkeskolen. Vi skal sikre, at de nye kvalitetskrav bliver en del af skolens dagligdag.
Det er også en virkelig unik mulighed. Med et kvalitetsprogram med 33 punkter er der spændende muligheder for, at vi kan lave en anderledes undervisning, udvikle skolens læringsmiljøer og øge elevernes trivsel og deltagelsesmuligheder.
Langt hen ad vejen bliver det nu op til os selv i skolen at definere, hvad der giver KVALITET hos os. Kvalitetsprogrammet fra ministeriet kommer selvfølgelig ikke ud af det blå. Det har været længe undervejs, og det kommer heller ikke bag på os, at der er brug for en mere systematisk tilgang til kvalitetsudvikling, hvor data, evaluering og læring går hånd i hånd med vores pædagogiske praksis. Det giver god mening hos os, for vi arbejder allerede i forvejen på den måde. Men vi er temmelig udfordret på at lave nye demokratiske processer og beslutninger, fordi det kræver TID. Og det kan undre, at det sendes ud til skolerne på det tidspunkt på året, hvor arbejdsbyrden i forvejen er størst.
For at vi får den absolutte bedste kvalitet, bliver vi nødt til at sikre, at vi kan give tid til, at eleverne og medarbejderne er med i udviklingen af vores lokale tilpasning. Derfor er der virkelig pres på i øjeblikket, for samtidig med at vi skal lave en fagfordeling, reducere timeplaner, gentænkte valgfag og udvikle vores juniormesterlæreordning, så skal vi have skolebestyrelse, medarbejdere og elever med ind i kvalitetsudviklingen, for at alle føler sig bedre inkluderet i processen.
Vi må heller ikke glemme alle de indsatser, vi allerede har godt gang i, og som vi skal bygge videre på, og på den måde bliver kvalitetsprogrammet ikke kun en ekstra opgave, men en overordnet ramme, der understøtter og styrker det arbejde, vi allerede gør for elevernes læring og trivsel i skolen.
Som skoleleder kan jeg mærke, at vi ikke kan alt på én gang. Det er afgørende at afgrænse de områder i kvalitetsprogrammet, der giver mest værdi for skolen, og turde prioritere noget fra i en travl hverdag.
Hvis kvalitetsprogrammet skal lykkes, skal det give mening for alle, der arbejder med eleverne til daglig. Vi skal skabe rum for dialog, give ejerskab og sikre, at der er tid til at arbejde med nye tiltag i praksis.
Vi skal acceptere, at vi ikke har alle svarene fra dag ét, og arbejde med en langsigtet strategi, hvor vi løbende evaluerer og laver justeringer undervejs.
For mig er det virkelig en balancegang både at sikre, at den daglige drift kører, og samtidig tydeligt være tovholder bag kvalitetsudviklingen. Det handler ikke om at gøre mere, men om at gøre det rigtige og gå til opgaven med en pragmatisk tilgang. Lytte til skolens behov, prioritere skarpt og holde fast i, at kvalitet ikke skabes af punkter i et program, men af vores pædagogiske personale, der arbejder sammen om at skabe den bedste skole for vores elever. Rigtig god arbejdslyst til alle.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.