Jeg gør mere nytte på Jels Skole end på Christiansborg
Man når ikke de store resultater uden at være omhyggelig med at dyrke medejerskab. Det er Troels Ravns konklusion efter 13 år som folketingspolitiker. I en alder af 63 år er han tilbage der, hvor han kom fra, som leder i folkeskolen og er igen tæt på dem, det handler om, børnene.
Troels Ravn er bidt af fodbold og er glødende Brøndbyfan. Men først og fremmest er han folkeskolemand med stort F. Han har om nogen beskæftiget sig med folkeskolen på mange forskellige niveauer og bevæget sig fra at være udøvede til lovgivende. På CV’et kan han blandt andet skrive, at han i 2013 rejste land og rige rundt med daværende undervisningsminister og partikollega Christine Antorini for at deltage i debatter og argumentere for reformen.
I alt har han tilbragt mere end 13 år i magtens højborg, og selvom han som 63-årig på sin vis har nået målstregen, er der stadig virkelyst tilbage. Den bruger han nu som skoleleder på Jels Skole.
Efter valget i november 2022, hvor Troels Ravn på forhånd havde besluttet ikke at genopstille, tog han halvandet år som lærervikar for at prøve af, om han kunne finde ud af at være lærer igen. Det kunne han godt. Hans karriere begyndte nemlig for snart 40 år siden som lærer, da han som 23-årig fik sit første lærerjob og blev klasselærer på en folkeskole i Vejen. Det var dengang, der var rygeskur i skolegården, lærerne røg på gangen som gårdvagter og var privatpraktiserende i undervisningen, og forstyrrende elever blev sendt i ’obsen.’
- Jeg har altid haft lyst til at arbejde med børn og unge. I en tidlig alder var jeg fodboldtræner og medlem af bestyrelsen i den lokale idrætsforening, og at være en del af et fællesskab, undervise og være med til at danne og påvirke menneskers udvikling og tilværelse og give børn og unge kompetencer og færdigheder har altid haft min store interesse. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville gå lærervejen, fortæller Troels Ravn, der sidste sommer skiftede jobbet som lærervikar ud med en stilling som skoleleder på Jels Skole, der ligger midt imellem Rødding, Vojens og Kolding.
Jeg har altid ment, at folkeskolen er en af samfundets vigtigste institutioner
Troels Ravn, skoleleder, Jels Skole
Bidt af en gal fodbold
Et par drenge banker på døren og stikker hovedet ind på Troels Ravns kontor i Jels Skoles røde murstensbygninger.
- Ved I hvad, drenge, jeg er lige optaget af en telefonsamtale. Kan I komme forbi lidt senere? siger han venligt og lyder et øjeblik mere som en rar onkel end en striks skoleleder.
- Ja, lidt senere, efter SFO, råber drengene og stikker af igen.
I frikvarteret samme formiddag har Troels Ravn været ude i skolegården og spille fodbold med en flok børn.
- Og så kommer de om eftermiddagen og vil gerne snakke med mig om fodbold og vise deres nye sko, som de skal spille i til næste stævne, fortæller han og tilføjer med glødende entusiasme i stemmen:
- Jeg er bidt af en gal fodbold! Det har altid haft en stor plads, og når børnene nu har fået en skoleleder, der også interesserer sig for fodbold og kommer ud og spiller lidt med dem indimellem, så kan man også score – måske ikke så mange mål længere – men score nogle point, siger Troels Ravn, der er opflasket med fodbold, er glødende Brøndbyfan, har været fodboldtræner i serieklubber i lokalområdet og er aktiv som fodbolddommer.
Han møder på skolen omkring klokken kvart over syv om morgenen for at være der til at tage imod eleverne, når de dukker op i gården og på gangene.
- Selvom jeg sidder meget inde bag mit skrivebord, prøver jeg i hvert fald – og eleverne inviterer mig også – at være en del af både deres timer og frikvarterer og komme ud og være sammen med dem, som det hele egentlig handler om, siger den tilbagevendte skoleleder, som synes det er positivt, at skolens ledelse er langt mere synlig, end da han fik sit første lederjob.
- Jeg har altid ment, at folkeskolen er en af samfundets vigtigste institutioner, i forhold til at vi har et velfungerende demokrati, en dannet og uddannet arbejdsstyrke, velfærd og begrænset ulighed. Men i dag er der langt mere kvalitet i støtten til de børn, der har særlige udfordringer – inklusionstankegangen er virkelig slået igennem, der er flere samarbejdsfora, og forældrene er langt tættere på og i det store og hele fornuftige og ansvarlige.
Troels Ravn
- Skoleleder på Jels Skole i Vejen Kommune siden juli 2024.
- Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet februar 2005-november 2022.
- Skoleinspektør på Gesten Skole, Vejen Kommune 2000-2011.
- Viceskoleinspektør på Lindknud Skole, Brørup Kommune 1998-2000.
- Lærer, Vejen Kommune 1985-1998.
- Læreruddannet fra Ribe Statsseminarium, 1985.
Gift med Gitte Heise Ravn og far til tre voksne børn, to døtre og en søn, og har tre børnebørn.
Kom ind i Folketinget to gange på afbud, første gang i 2005, da Henrik Dam Kristensen blev valgt til Europa-Parlamentet, og anden gang i 2016, da Bjarne Corydon trak sig til fordel for en toppost i konsulentfirmaet McKinsey.
Stor fodboldfan, og hans absolutte favoritklub er Brøndby. Men når der fyres raketter og kanonslag af mod modstandernes tilskuere, så har han krise.
Som folketingsmedlem var han på Folketingets fodboldhold og deltog i flere turneringer.
Er DBU-ambassadør, og da han lige var startet som skoleleder på Jels Skole i 2024, var han på en tur til Brasiliens fattige favelaer, hvor han medbragte 67 par fodboldstøvler fra sine elever.
Ordfører for folkeskolen
Folkeskolen har været det centrale omdrejningspunkt gennem hele Troels Ravns arbejdsliv.
Det blev til 13 år som lærer og med tiden tillidsmand.
- Mine kolleger på skolen valgte mig som deres tillidsrepræsentant, og det gav tro på egne evner. Jeg fik indblik og uddannelse i forhold til ledelse, og derfor søgte jeg lederjob.
Han blev først viceskoleinspektør og siden skoleleder på Gesten Skole i Vejen. Efter syv-otte år blev han opfordret til at stille op til kommunalvalget i 2001 for den socialdemokratiske liste, på trods af at han ikke er ’uddannet i politik’ eller medlem af partiet. Men han blev valgt til byrådet i Vejen Kommune, og da Henrik Dam Kristensen blev valgt til Europa-Parlamentet, overtog Troels Ravn valgkredsen. I februar 2005 blev han valgt til Folketinget og fik orlov fra sit job som skoleleder.
- Det var muligheden for at få indflydelse, der trak, fortæller han om, hvorfor han valgte politik frem for skoleledelse dengang.
- Jeg har altid været interesseret i politik – jeg er absolut helt almindeligt begavet, men at læse aviser og bøger om historie og samfundsudvikling fik hurtigt min store interesse som barn. Jeg er socialdemokrat med afsæt i værdier som solidaritet, retfærdighed, fri og lige adgang til velfærdsgoderne – og med særlig interesse for uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne har det været et privilegium også at få lov til at få opfyldt mine politiske ambitioner.
Han mindes stadig, hvordan det var at træde op ad stentrappen til Christiansborg for første gang.
- Det var helt specielt at blive et af de 179 medlemmer i Folketinget. Jeg kan også huske, at da jeg nåede sommerferien, så sad jeg måske sådan lidt beklemt og tænkte: Nå, var det så virkelig det at være medlem af Folketinget? Men det har også noget at gøre med, at i en gruppe som vores skulle man arbejde sig op til at få nogle gode poster og ordførerskaber, siger Troels Ravn, der startede som idrætsordfører og har måttet slås for sine ordførerskaber internt i partiet.
- Altså, jeg er dannet som menneske i et omklædningsrum og på et lærerværelse, og der taler vi om tingene, lytter til hinanden og markerer, hvis man vil have ordet. Men det er nogle helt andre spilleregler, der gælder på Christiansborg, siger han og erkender:
- Jeg er ikke nogen spejderdreng og går også efter indflydelse. Men det spil kan indimellem være lidt grimt, og man ser nogle ting, som ikke rigtigt harmonerer med værdierne i folkeskoleverdenen, hvor man behandler hinanden ordentligt, lytter til hinanden, holder aftaler og ikke har skjulte hensigter.
Man når ikke de store resultater uden at være omhyggelig med at dyrke medejerskab
Troels Ravn, skoleleder, Jels Skole
Fortaler for reformen
Troels Ravns egentlige gennembrud kom efter valget i 2011, hvor han blev børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne, der havde fået Helle Thorning som statsminister.
- Der kunne jeg virkelig drage nytte af de erfaringer, jeg har haft som lærer og skoleleder i arbejdet frem mod den skolereform, der blev vedtaget umiddelbart efter, konstaterer Troels Ravn, som var med til at deltage i debatter og argumentere for reformen.
- Det er vigtigt for mig at sige, at der var rigtig meget godt i reformen dengang, som jeg havde en stor andel i og sagtens kan stå på mål for, blandt andet med den understøttende undervisning, som var mit hjertebarn, siger han og medgiver, at de længere skoledage blev en torn i øjet på kritikerne.
- Og fordi man fik lærernes arbejdstid ind over og missede medejerskab hos lærerne, så har den forkætrede reform haft en stedmoderlig tilværelse. Det var synd og skam, for det ødelagde en masse, siger han og glæder sig over, at man nu griber det anderledes an med det nye Kvalitetsprogram for folkeskolen, som ikke kaldes en reform.
- Men der er faktisk meget på vej med de 33 punkter, som får drejet folkeskolen i en ny retning. Det er rigtig interessant for mig både at have den her historie med mig og så være med til – i hvert fald lokalt – at skabe en ny udvikling. Vi får nogle værktøjer til virkelig at kunne skabe en god skole med mulighed for at give det et mere lokalt tvist og mindre central styring. Den udvikling hilser jeg bestemt velkommen, siger han optimistisk.
Noget af det, Troels Ravn har taget med sig tilbage til ledergerningen både fra sit eget parti og processerne på Christiansborg, er en kritisk bevidsthed om den stigende topstyring, og hvor få personer, der i virkeligheden tager beslutningerne.
- Man når ikke de store resultater uden at være omhyggelig med at dyrke medejerskab. Det er en filosofi, som jeg ved afslutningen af et langt arbejdsliv virkelig må sande er afgørende vigtig. Vi kan ikke styre ret meget fra toppen, altså du kan udsende nogle direktiver og befalinger, men skal der være kvalitet, når vi udvikler undervisning og læring og elevernes sociale færdigheder og kompetencer, så lykkes tingene langt bedre ved både at have fat i forældrene og medarbejderne, og at ting vokser op nedefra, slår han fast.
- Det er bare et grundvilkår, og det bør enhver politiker og leder skrive sig bag øret.
Cirklen sluttes
Hvor han som politiker var med til at beslutte rammerne, er han nu vendt tilbage for at være tæt på dem, det hele handler om, børnene.
Da Troels Ravns egne tre børn var i skolealderen, var hans kone ’indenrigsminister’ i familien, mens han var ’udenrigsminister’ med et aktivt liv uden for hjemmet med foreningsarbejde og politik.
- Når de er efter mig, siger de: Far, du var der sgu aldrig! Når jeg rejste mig op fra aftensmaden, så sagde de ”farvel far!”, fordi de troede, at så skulle jeg et eller andet. Og sådan er det jo, børn er kritiske, og der kommer en regning. Men de siger trods alt, at de har lært om solidaritet, og at man skal hjælpe andre. Og så bliver jeg selvfølgelig stolt. Jeg tror, at hvis man gør sit bedste med det udgangspunkt, at man gjorde sig umage og med noget, man troede på i en større sags tjeneste, så kan man trods alt godt se sig selv i øjnene.
Skal han pege på den største succesoplevelse i sit arbejdsliv, er det ikke én situation, men når det lykkes at få børn, der ikke trives, på ret køl og i skole igen og se lyset i deres øjne.
- Jeg gik tit glad hjem som politiker, men der er ikke noget, der når op på siden af den arbejdsglæde, når det lykkes at skabe gode vilkår for børn og unge mennesker i folkeskolen, siger han og vedkender sig, at han var ordfører for ungdomsuddannelserne, dengang ”vi gerne skulle have de unge lidt hurtigere igennem uddannelsessystemet og honorerede det med ekstra point”.
- Den tænkning, at vi skal skynde os, den har jeg selvfølgelig også måttet evaluere på og gøre op med, erkender han eftertænksomt.
Når jeg er oppe i Vejen Idrætscenter eller er rundt på fodboldbanerne som i aftes, hvor jeg dømte en kamp på en efterskole, og der kommer nogen og siger: Hej Troels! Eller de hilser på mig i Brugsen nede i byen, og man får en sludder om, hvordan det er gået dem, man var bekymret for i 6.-7. klasse, som det heldigvis er gået godt med uddannelse, job og familie – det er i virkeligheden den største tilfredsstillelse, når man ser, at tingene lykkes, siger Troels Ravn tilfreds.
- På et tidspunkt ville jeg give min højre arm for at blive valgt til folketinget – nu er jeg så også venstrehåndet, smågriner han spøgefuldt.
- Alting har sin tid, og i dag giver det langt mere mening for mig at gå tilbage til rødderne og arbejde med børn, udvikling, dannelse og læring. Jeg ser tilbage på tiden i Folketinget med glæde og stolthed, men lige nu er jeg overbevist om, at jeg gør mere nytte her på Jels Skole end på Christiansborg. Det er her, cirklen sluttes, og det er nærmest en lykkefølelse at få lov til at få nogle år i slutningen af mit arbejdsliv med det, som har betydet allermest for mig.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler