Innovative læringsmiljøer vinder frem
Landet over eksperimenterer skoler med innovative læringsmiljøer, der fremmer læring, trivsel, motivation og kreativitet. Det skal ruste eleverne til fremtidens arbejdsmarked og i stigende grad også sikre, at skolen kan rumme alle børn. Et engelsk studie viser, at indretningen kan fremme læring.
I århundreder har indretningen af klasseværelser med små variationer været stort set ens. Typisk tomandsborde med tilhørende stole, en tavle og/eller skærm på endevæggen og et kateder. Da demokrati og gruppearbejde gjorde sit indtog i folkeskolen, begyndte mange at rykke rundt på bordene, så eleverne kunne sidde i hestesko og grupper, men grundlæggende var klasserummet de fleste steder det samme.
Først i de senere år har der været markant stigende fokus på at eksperimentere med det fysiske rums udformning med henblik på at styrke alt fra læring, motivation og trivsel til kreativitet og inklusion.
I forskningsmiljøer kalder nogle det ’a material turn’, fortæller Lene Tanggaard, der udover at være rektor på Designskolen Kolding er professor i pædagogisk psykologi og i en årrække har forsket i kreativitet, læring og innovation.
- Hvor vi havde socialkonstruktivisme i 1980'erne og 90'erne, der gjorde, at vi var enormt optagede af og opmærksomme på, at sprog skaber virkelighed, så taler man nu om a material turn, som er en fornyet opmærksomhed på omgivelserne, siger hun.
I dag er mange skoler med på bølgen og udfordrer det traditionelle klasserum med innovative læringsmiljøer, der rummer alt fra hyggehjørner og læringstrapper til zoneopdeling, cafémiljøer, udstillinger, auditorier og skydedøre. Ikke mindst i erkendelsen af, at traditionel skoleindretning ikke understøtter en undervisning, der ruster eleverne til et arbejdsmarked, vi kun kender konturerne af. Men måske i stigende grad også, fordi der i dag skal noget ekstra til for at inkludere alle elever.
Det er motiverende, når eleverne får mulighed for at lave nogle skift i løbet af dagen
Ulla Kjærvang, specialkonsulent, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)
Luft og støj fylder
Hjælper det så? Vi ved i hvert fald, at et positivt samspil mellem fysiske rammer, pædagogik, indeklima og adfærd skaber de bedste forudsætninger for trivsel og læring. Men der findes relativt lidt forskning, som man kan læne sig op ad, hvis man vil finde ud af præcis, hvad der virker, og hvad der ikke gør. De fleste skoler allierer sig derfor enten med virksomheder, der har ekspertise på området, eller prøver sig frem selv.
Men der er alligevel en del lokale undersøgelser og erfaringer med innovative læringsmiljøer, der tegner nogle konturer, fortæller Ulla Kjærvang, specialkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, et uafhængigt, statsligt videncenter, der arbejder for at fremme elevers og studerendes ’fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø’.
- Vi ser rigtig meget de fysiske rammer som et middel til at komme i mål med den læring og den udvikling og dannelse og så videre, som skolerne arbejder med. Og ud fra det, vi ved, kan vi se, at rummet i samspil med det didaktiske og pædagogiske helt klart har en betydning i forhold til at skabe et godt læringsrum og undervisningsmiljø for eleverne, siger hun og nævner som noget af det første zoneopdeling.
- Det er motiverende, når eleverne får mulighed for at lave nogle skift i løbet af dagen. Hvorimod det med, at ”læreren bestemmer, hvilken stol jeg skal sidde på, og jeg sidder her hele dagen”, det er for nogle elever ret demotiverende, siger Ulla Kjærvang.
- Det betyder ikke, at de altid skal kunne sidde, lige hvor de vil. Men det handler om, at der er tydelighed om, at her er godt at være, når vi skal fordybe os, her er det godt at modtage beskeder, eller her skal vi have noget samlet faglighed og så videre. At man har nogle forskellige zoner, man kan være i, er en af de ting, der fungerer og skaber ro, også arbejdsro for lærerne.
- Vi kan desuden se af de seneste undersøgelser på området, at det stadig er luftkvalitet og støjniveau, der fylder allermest, og de steder, hvor man er opmærksom på indeklimaets betydning og for eksempel har gode ventilationsanlæg og har fået nedbragt lydniveauet – både ved at få støjreducerende elementer ind og ved at indrette klasseværelset anderledes – der har man minimeret konflikter og øget koncentrationen.
Bedre læring
Når det gælder undervisningsmiljøets betydning for elevernes faglige præstationer, er forskningen også sparsom. Det er vanskeligt at adskille de mange faktorer, der påvirker en elevs faglige formåen. Men det satte et hold britiske forskere sig ikke desto mindre for at gøre for nogle år siden. Og studiet, der var meget omfattende og involverede 27 skoler, 153 klasseværelser og 3.766 elever mellem 5 og 11 år, fandt, at der var klare beviser for, at klasseværelset isoleret set havde endog stor indflydelse på elevernes fremskridt i læsning, skrivning og matematik. Mere præcist benyttede forskerne en model, der tog højde for både socioøkonomiske faktorer, elevernes intelligens og så videre, og her fandt de, at klasseværelset udgør hele 16 % af forklaringen på variationen i læring. Endda 18-19 % for børn med udfordringer. Til sammenligning er skoleforskeren John Hattie tidligere kommet frem til, at mellem 8 og 20 % af elevernes fremskridt kan tilskrives ’lærer-effekten’.
Peter Barret, der er britisk professor og en af forskerne bag klasserums-studiet, forklarer:
- Det var en matematisk model, som gjorde, at vi kunne flytte et ”gennemsnitligt” barn fra det værst designede klasseværelse til det mest veldesignede klasseværelse og se, hvad det ville betyde. Og vi fandt, at det ville forbedre elevens fremskridt med 65 % af et årligt gennemsnitligt fremskridt.
Det mest veldesignede klasseværelse i Peter Barrets undersøgelse har mange af de samme karakteristika, som de danske innovative læringsmiljøer eksperimenterer med.
- Det er et klasseværelse, hvor der er adskilte områder med forskellige muligheder for læring, der er lyst og luftigt og møbler af god kvalitet, som er designet til børn. Der er elevernes egne værker på væggene, og måske også uden for klasseværelset. Det er et klasseværelse, eleverne går ind i og siger: ”Det her er mit klasseværelse”, siger Peter Barret og opsummerer:
- Det er et klasseværelse, der giver eleverne fleksibilitet til at vælge, hvordan de ønsker at lære, men også mulighed for ejerskab til rummet.
Undersøgelsen fandt også, at der er en grænse for, hvor alternativ indretningen skal være.
- Det var meget interessant. Det vil sige, at det hverken må være for kaotisk eller kedeligt, men helst et sted midtimellem. Det er meget klart vores konklusion med hensyn til optimal indlæringsfremgang.
Grafen gik sådan her, siger Peter Barret og tegner en opadvendt bue i luften for at illustrere, at det optimale læringsmiljø befinder sig der, hvor buen peaker – midt på.
Det hverken må være for kaotisk eller kedeligt, men helst et sted midtimellem
Peter Barret, britisk professor
Gør rummet aktivt
Det er forskelligt, hvad der helt konkret får skoler til at gå i gang med at arbejde med innovative læringsrum. Ofte er det, fordi man skal modernisere, renovere eller bygge nyt, men det er ikke en forudsætning, understreger Ulla Kjærvang:
- Størstedelen af landets skoler er allerede bygget og indrettet efter, at klasserummet er basisrum. Og det kan sagtens være et fleksibelt rum, men det kan være, at man så skal ændre på de møbelløsninger, man har. Eller man skal gentænke, hvordan man bruger rummet. Men først og fremmest skal man være bevidst om, hvad det er, man vil pædagogisk-didaktisk. Derefter kan man finde ud af, hvordan rummet kan støtte det bedst muligt, siger Ulla Kjærvang.
- Der er for eksempel flere steder, hvor man gerne vil arbejde med mere variation i læringsforløbene og for eksempel have projektbaseret undervisning og den slags, og det taler altså ikke ret godt sammen med klassisk stoleopstilling i klasserummet, siger hun.
Lene Tanggaard er enig:
- På Designskolen Kolding er vi lige nu i gang med at bygge om, fordi vi bor i en bygning, der ikke er indrettet til det formål, vi har i dag, og man skal jo ikke gå rundt i noget, der faktisk ikke fungerer. Men jeg er også meget bevidst om, at hvis vi tror, at det i sig selv skaber det, vi gerne vil, så kommer vi ikke nogen steder. Vi skal forstå, at vi selv skal gøre rummet aktivt for at gøre det til et godt læringsmiljø, siger Lene Tanggaard og uddyber:
- Det er det samme i en folkeskole. Et godt læringsmiljø, hvor dannelse forekommer, kræver, at interaktionerne og pædagogikken lever. Det er det, lærerne gør, det er det, eleverne gør, og det er det, vi gør sammen. Det er det, der kommer til at skabe det, vi gerne vil, understreger hun og tilføjer:
- Rummet gør det ikke alene, men det er en medspiller, og det er klart, at rum, legepladser, natur og så videre kan være mere eller mindre befordrende for det, vi gerne vil opnå.
Lene Tanggaard kommer med et eksempel:
- Lige om lidt skal jeg ind og holde et foredrag for 200 mennesker, der sidder på stole og kigger på mig, og jeg går op på en scene. Og så spiller vi de roller, som det her teater giver anledning til. Men jeg fjerner nogle gange alle bordene og laver en rundkreds og siger, at nu skal vi tale sammen om det her, og jeg skal ikke stå og prædike. Så sker der noget helt andet. Så på den måde har rum og indretning betydning.
Lavthængende frugter
Men hvordan kan man overhovedet begynde at tænke på ombygninger og fysiske læringsmiljøer i en tid, hvor økonomien er presset, og opgaverne tårner sig op?
- Man kan starte med de lavthængende frugter, som ikke behøver at koste så meget, og ofte kan man starte lidt i det små, så man for eksempel tager en klasse ad gangen. Men det er et langt sejt træk, og der skal arbejdes på det kontinuerligt. Måske skal man også have et kompetenceløft af lærere og pædagoger, så de kan bruge det aktivt i deres hverdag, siger Ulla Kjærvang og fortsætter:
- Men det kommer også an på, hvilket setup man kommer fra. Hvis du har en skole, hvor der ingen ventilation er, hvor der ingen akustisk regulering er, hvor der er meget lidt plads, og det derfor er rigtig svært at få indrettet – altså, hvis der er nogle forudsætninger, der virkelig er negative, så skal der jo meget til for at løfte det. Men jeg vil også sige, at der, hvor man får prioriteret en indsats over en årrække og får afsat midlerne til det, der lønner det sig på den lange bane. Så det er en investering, der er værd at gøre, fordi det simpelthen understøtter elevernes trivsel, læring og udvikling.
Maja Plesner er freelancejournalist
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler