Alt fravær har en betydning
På Trekronerskolen i Roskilde forebygger de fravær. Ud fra analyser ved de, at børn, som har et højt fravær i udskolingen, også har højt fravær i de tidlige skoleår. Den viden tog de udgangspunkt i og kombinerer nu registrering med lærernes og pædagogernes viden om elever og deres familier.
- Hvis vi lykkes med at forebygge fravær, vinder alle på den lange bane. Hvis ikke, kan det blive dyrt for både skole, samfund og især for barnet. Sådan lyder det fra Jon Lissner, der er skoleleder på Trekronerskolen i Roskilde, der med det for øje satte fokus på forebyggelse af fravær i skoleåret 2020/21.
Fraværet på Trekronerskolen var ikke mere bekymrende end på andre skoler, og overalt i landet arbejdes der hårdt på at hjælpe børn med massiv skolevægring tilbage i skolen. Det er også helt nødvendigt, for langvarigt fravær har voldsomme konsekvenser både fagligt og menneskeligt, mener Karina Fried. Hun er stifter og leder af skolekonsulentvirksomheden Mind Consult og vil gerne styrke et andet fokus:
- Den eksisterende tilgang til elevfravær er dyr, ineffektiv og skaber meget få forandringer i praksis. Vi allokerer mange midler til indsatser, der går i gang alt for sent. Vi sætter først ind, når problemet er i lys lue, og det er rigtig svært at gøre noget, når et fraværsmønster har etableret sig.
Elevfravær stiger typisk omkring 6. klasse, men forskning fra VIVE peger på, at elever med højt skolefravær i udskolingen har haft et højere gennemsnitligt fravær allerede i indskolingsklasserne.
- Så vi vil gerne gøre noget forebyggende. Men så er problemet ikke synligt, presset for at gøre noget er ikke så stort, og resultaterne er længe om at blive målbare, siger Karina Fried.
Det må aldrig handle om skyld og skam
Jon Lissner, skoleleder, Trekronerskolen
Mørketal på spil
Trekronerskolen samarbejder med Mind Consult om projektet ”Stay in School”, som har til formål at opdage begyndende problemer tidligt og give skolen kompetencerne til at arbejde med dem.
Mind Consult arbejder aldrig direkte med børn og forældre, for ideen er at gøre personalet selvhjulpent.
En del af konsulenternes opgave er at hjælpe med brugbare data.
- Det elevfraværssystem, vi har i dag, kan faktisk ikke automatisk sådan noget som at sammenstille, krydsreferere og drage sammenligning med sidste år. Det kræver rigtig meget tid, som man ikke har til dagligt. Som skoleledelse er vi efterladt i en situation, hvor vi faktisk er lidt blinde. Nu har vi købt os til hjælp, men jeg vil gerne komme med et pip om, at man fra centralt hold kunne hjælpe skolerne med bedre data, siger Jon Lissner.
Desuden er der en grad af mørketal i alle fraværsstatistikker, mener Karina Fried.
- Når vi går i gang med et forløb, ser vi som regel, at fraværet stiger, fordi det begynder at blive registreret. Lærerne har måske ikke tidligere haft en oplevelse af, at registreringen er blevet brugt til noget. Som mennesker bruger vi vores fornuft, og når noget ikke giver mening, lader vi være med at gøre det.
Derfor har Trekronerskolens ledelsen lagt energi i at vise, at fraværsregistreringen giver mening.
- Det gjorde vi både ved at sige det højt til lærere, skolebestyrelse og forældre og ved selv at give det en masse opmærksomhed. Med mangelfuld fraværsregistrering havde ingen af os det reelle billede, og lærerne tog det til sig, fortæller Jon Lissner, der selv holder mellem.
Data giver vigtig viden, men de skal altid suppleres med lærernes konkrete viden om eleverne, understreger Karina Fried.
- Tallene er ikke et diagnoseredskab, de er et samtaleværktøj. Hverken vurdering eller tallene bør stå alene. Undersøgelser viser, at mange lærere ikke får øje på et stigende fravær i en travl hverdag, og når de gør, ved mange ikke, hvad de skal gøre ved det. Omvendt fortæller tallene ikke nødvendigvis, om der er grund til bekymring. Et meget højt fravær kan skyldes et brækket ben, eller at familien har været på jordomrejse. Omvendt kan et forholdsvist lavt fravær være grund til bekymring, hvis lærerne ser et mønster i det.
Fravær i tal
- Hver fjerde elev havde sidste skoleår et samlet fravær på mere end 10 %.
- Det er en markant stigning fra året før, hvor kun lidt over hver tiende elev havde så højt fravær.
- Undervisningsministeriet bemærker, at coronasmitte kan forklare en stor del af stigningen.
- Fraværet er højest i udskolingen og lavest i indskolingsklasserne.
- I gennemsnit havde eleverne sidste år et fravær på 8 %.
- Heraf er 2 % fravær med tilladelse, 5,2 % er registreret som sygefravær og 0,8 % som ulovligt fravær.
- Børn med højt skolefravær klarer sig ofte dårligere både fagligt og socialt. De er i risiko for at få en dårligere afgangseksamen end deres kammerater og har lavere sandsynlighed for at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet og rapporten ”Skolens tomme stole” fra Børns Vilkår og Egmont Fonden
Vigtige, svære samtaler
Databehandlingen og analysen er den ene del af indsatsen på Trekronerskolen. Den anden er værktøjer til at tage samtaler med elever og forældre og til at arbejde med klassefællesskabet og sparring med ledelsen i forhold til konkrete indsatser.
Det er vigtigt at forklare forældrene, at al fravær har betydning, så de har det med i overvejelserne, før de beslutter at lade eleven holde fri uden for ferierne, siger Jon Lissner.
- Det handler ikke kun om det faglige. Der sker noget i de sociale relationer, når de er væk i en periode, og så kan det være svært at finde tilbage i fællesskabet igen. Den dagsorden er vi nødt til at italesætte over for forældrene, samtidig med at vi skal have respekt for, at det kan være svært at få familielogistikken og ferielogistikken til at gå op.
Det kan føles grænseoverskridende at tale med forældrene om fravær, men med den rette tilgang går det som regel bedre, end man kan frygte, har han erfaret.
- Det gælder om at understrege, at dagsordenen er en bekymring. Det må aldrig handle om skyld og skam. Vi konstaterer, at deres barn har en del fravær, og spørger til, om der er noget, eleven ikke helt trives med, og hvad vi som skole kan gøre. Det har forældrene taget godt imod og udtrykt, at de sætter pris på, at vi også bekymrer os om deres børn, siger Jon Lissner.
Lyt til forældre
Udover at få deres budskab igennem til forældrene skal lærerne også være gode til at lytte, siger Jon Lissner:
- De første tegn på skolevægring ses tit i hjemmet, hvor forældrene klarer den og overtaler børnene til at komme afsted. Så hvis de kommer til os og fortæller, at barnet ikke vil i skole, skal vi ikke affeje det med, at vi ikke ser nogen problemer her. Så skal vi tage det alvorligt, komme forældrene i møde og sammen se på, hvad vi kan gøre.
I det hele taget skal skolen i højere grad fokusere på indsatser, der kan iværksættes på skolen, end på forældrenes indsats i hjemmet. Det fører sjældent noget konstruktivt med sig at fokusere på forældrenes manglende formåen. Forældre gør det bedste, de kan – og dette skal skolen tage udgangspunkt i, mener Karina Fried.
- Når man ikke ved, hvad man skal gøre, er det naturligt at få lyst til at skyde skylden på hjemmet eller elevens dårlige begavelse eller indstilling. Som mennesker passer vi jo på os selv. Hvis det er nogle andres skyld, så er det ikke mig, der kan løse det, og så har jeg ikke fejlet. Derfor skal vi konsulenter og skolens ledelse være lidt nænsomme og anerkende, at lærerne gør deres bedste. Og vi skal udstyre dem med konkrete værktøjer, som de kan bruge i dagligdagen.
Jon Lissner er enig.
- Vi kan kun ændre de ting, der handler om skolen, så det skal være vores fokus. Vi skal tænke, at det ikke er barnet, der er problemet, men læringsmiljøet, vi skal arbejde med. Vi skal turde sætte spejlet op og spørge, hvad vi professionelle kan gøre anderledes.
Resultaterne af indsatsen kan ikke se på Trekronerskolens fraværstal, men Jon Lissner er alligevel overbevist om, at det har effekt.
- Vi kan se, at det hjælper på de elever, vi har haft individuelle forløb med. Vi kan se et faldende fravær hos de elever fra 0. og 6. årgang, som vi valgte ud med begyndende og bekymrende fraværsadfærd, og vi kan gisne om, hvad det kunne have udviklet sig til i udskolingen.
Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist
Stay in School på Trekronerskolen
- Stay in School er et tilbud fra skolekonsulentvirksomheden Mind Consult.
- Mind Consult er stiftet af Karina Fried, som har erfaring som lærer, skoleleder, forvaltningschef og PPR-leder.
- Forløb med Stay in School bliver individuelt tilpasset den enkelte skole.
- På Trekronerskolen har samarbejdet eksisteret siden 2020.
- Skolen har fået hjælp til databehandling, kompetenceudvikling af lærerne til forældresamarbejde, elevsamtaler og arbejde med klassetrivsel.
- Under vejledning fra Stay in School har Trekronerskolen, som har cirka 900 elever, kørt individuelle forløb for 4-5 elever per årgang. De bedste resultater med fald i fraværet har været hos de yngste elever.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler