Udviklingssamtaler findes i 98 versioner
Eftersom Danmarks 98 kommuner og mere end 1.000 folkeskoler har vidt forskellige vilkår og rammer, var det centralt for Skolelederforeningen, at reglerne for de nye skoleudviklingssamtaler ikke skulle være for stramme.
- Skoleledere sukkede efter mening, når de år efter år udfyldte de lovpligtige kvalitetsrapporter. Derfor var det vores ønske, at man med de nye skoleudviklingssamtaler lokalt kunne vurdere, hvad der gav mening. Og sådan er det også gået. Vi ser, hvordan udviklingssamtalerne bliver skruet sammen på nærmest 98 forskellige måder, siger Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas.
Også internt i kommunerne er der store variationer, fordi skolelederne sætter dagsordenen inden for de rammer, kommunen har udstukket.
Det oplever Morten Østergaard Jensen, områdechef for Østerbro og Indre By i Københavns Kommune, som har gennemført 18 skoleudviklingssamtaler.
- Der har været en fantastisk diversitet. Jeg har været optaget af at opfordre lederne til at lægge mest vægt på det, de synes er vigtigst, for i virkeligheden vil det altid være noget, der også er vigtigt for politikere og forvaltning. Vi går tjeklisten igennem alle steder, men vi bruger ikke lige lang tid på hvert punkt. Alle skoler er optagede af både trivsel og faglige resultater, men hvis en skole for eksempel præsterer godt fagligt, har man måske råd og overskud til at gøre en særlig indsats for trivslen, og så vil den være ekstra relevant at bruge tid på. Skolerne kender sig selv og deres egen kontekst. Det lokale ejerskab er vigtigt, det er her, det bliver meningsgivende.
Politikere er valgfrie
En del af Skolelederforeningens tanke med samtalerne var, at de kunne være en anledning til, at skoleledelserne mødtes med politikerne.
- Jeg har en tro på, at det giver en gensidig forståelse for hinandens verden, når vi taler sammen.
Måske kan vi give politikerne en større forståelse for skolens vilkår, når de træffer beslutninger både om økonomien, og hvilke projekter man sætter i gang, siger Dorte Andreas.
Mange kommuner har dog valgt at placere opgaven hos forvaltningen, og nogle steder ville andet også være vanskeligt, forklarer Morten Østergaard Jensen:
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man praktisk og meningsfuldt skulle facilitere så mange samtaler med politikerne, og selvom jeg godt forstår argumenterne for at gøre det, er jeg ikke sikker på, det er hensigtsmæssigt. Der ville potentielt blive præsenteret mange modsatrettede ønsker, og jeg er ikke sikker på, det gør det nemmere at være politiker.
Dorte Andreas er helt afklaret med, at nogle kommuner har fravalgt at have politikere med til samtalerne.
- Jeg forstår godt, at det kan være nemmere at gennemføre i en lille kommune med færre skoler. Nogle steder har man også mange andre anledninger til, at politikere og skoleledelser mødes. Det er netop derfor, rammerne skal besluttes lokalt.
Morten Østergaard Jensen er til gengæld begejstret for at have elever og forældre med til samtalerne.
- Eleverne har stillet nogle af de mest fantastiske spørgsmål. Nogle gange glemmer vi, hvor meget de faktisk kan bidrage med, og får ikke spurgt dem. Når vi husker det, kan vi få den frie drøftelse, og så kan vi bagefter se på, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden.
Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist
Som et maraton med mening
Lotte Kragh Thomsen
Skoleleder på Randersgades Skole i København
I Københavns Kommune skal både forældre og elever være repræsenteret ved samtalen, og det var jeg først lidt skeptisk over for, men det var superrelevant. Det har betydet en helt ny involveringsgrad for elever og forældre og også for os.
På forhånd syntes jeg, det var ret uforudsigeligt, hvad udkommet ville være, når der var så mange interessenter repræsenteret.
Men generelt har jeg god erfaring med at involvere og gå i dialog med forældrebestyrelsen.
Der har for eksempel været en heftig debat om digitalisering. Når jeg viser forældrene, hvilke faglige mål der ligger for området, giver det mening for dem, at vi ikke bare kan have skærmfri undervisning. Så får de mulighed for at komme med et kvalificeret forslag til et overordnet princip, som jeg kan præsentere for lærerne, og så vi kan tage stilling til det.
Til gengæld synes jeg, det er fint, at politikerne ikke er med til skoleudviklingssamtalen. De skal sætte de overordnede rammer, men de behøver ikke komme så tæt på. Det handler om tillid – ligesom når jeg som leder sætter en retning. Så stoler jeg på, at medarbejderne løber den vej, selvom jeg ikke deltager i alle teammøder.
En rolle til alle
Under samtalen brugte vi nogle andre teknikker end bare ”bordet rundt”, vi brugte blandt andet dialogkort, og det gav en god dynamik.
Pludselig havde alle en rolle, hvilket sjældent sker på skolebestyrelsesmøder. Det er et godt udgangspunkt for, at vi kan udnytte hinandens kompetencer og perspektiver.
Vi har en meget engageret bestyrelse, som gerne ville med til samtalen alle sammen. Vi indgik det kompromis, at kun nogle få skulle have taleret, mens de andre sad ved et langbord bag os som observatører. Men i løbet af samtalen fandt vi ud af, at vi godt kunne lukke mere op, så alle var med.
Der er rigtig meget at hente i dialog med forældre og elever, og det kan komme til at udvikle sig rigtig meget, hvis vi som skolemennesker slår lyttelapperne ud.
En stor mundfuld
Der var en sindssyg facilitering i at afholde selve mødet, fordi vi skulle nå så meget. Vi havde både kommunale og egne emner på dagsordenen. Så jeg brugte et tidsstyret manus og havde titel af ”tidstyran”. Da jeg gik derfra, var jeg helt blæst. Det var lidt som at løbe et maraton.
Den eneste malurt i bægret er, at vi kom til at bide over lidt for meget. Nu glæder jeg mig til at dykke ned i referatet og videoen af de interviews, vi afsluttede med som opsamling, og finde ud af, hvordan vi gør det relevant og vedkommende for alle, som ikke var med til mødet, så det kommer ud at leve. Det er vi overhovedet ikke færdige med at finde ud af. Det her er nyt, og vi skal arbejde med formen.
- Elevtal: cirka 300
- Til stede under skoleudviklingssamtalen: tre personer fra skolens ledelsesteam, forperson og næstforperson for skolebestyrelsen, en lærer og to elever. Desuden deltog yderligere fire forældre, der startede som observatører, men som blev en del af samtalen.
- Fra Københavns Kommune deltog en skolekonsulent og en AC’er, der fungerede som referent, og områdechef Morten Østergaard Jensen.
- Emner på dagsordenen: faglig udvikling, trivsel, KKFO, skolens profil.
Samtalen gør indsamling af data meningsfuld
Pia Brøndsted Jacobsen
Skoleleder på Nymarkskolen i Svendborg
Al den test og monitorering, vi foretager i løbet af året, kom i brug under skoleudviklingssamtalen. I Svendborg skal vi følge en fast plan, som tager udgangspunkt i en række data som de nationale test i dansk, adgangsprøver på kommuneniveau og elevtrivselsundersøgelserne. Vi får en datapakke, så vi kan forberede os på det.
Jeg synes, det er fint at have det udgangspunkt. Det er jo ligegyldigt at akkumulere en masse data, hvis de ikke bliver brugt til noget.
For mig er det især i forberedelsen til samtalen, værdien opstår. Hvis den stod alene, ville det være lidt ligegyldigt.
Grundig inddragelse
Eleverne og forældrene er ikke med til selve samtalen, men det er en del af forberedelsesarbejdet at inddrage dem.
Her er det vigtigt, at vi som ledelse ikke bare stikker en finger i vejret og fornemmer, vi præsenterer skolebestyrelsen med forældrevalgte og elevrådsrepræsentanter for relevante data. Med udgangspunkt i data fra elevtrivselsundersøgelsen valgte ledelsen at have fokus på trivsel og at styrke gode fællesskaber og fælles sprog. Det tredje fokuspunkt blev konsolidering af ledelsesteamet. Både forældre og personale har givet udtryk for, at de ønsker kontinuitet i ledelsen.
Politikerne er heller ikke med til samtalen, men dem har vi mulighed for at møde på andre tidspunkter. Skoleudviklingssamtalen skal ikke ses for sig selv, men som en af flere lejligheder til dialog. Jeg er ny leder i Svendborg, og jeg oplever, at jeg er kommet til en kommune, hvor der hverken er langt til skoleafdelingen eller til politikerne. Vi har samrådsmøder, hvor politikerne kommer på besøg, og her holdt flere elever et oplæg for dem. Der er også dialogmøder mellem forældrerepræsentanter og politikere. Så der er andre anledninger til de møder og de dialoger.
Førte til medvirken i projekt
Under skoleudviklingssamtalen med et par konsulenter fra skoleafdelingen og PPR-chefen talte vi blandt andet om, at vi oplever, at vores unge mennesker har brug for træning i at indgå i fællesskabet efter corona.
De, der går i 8. klasse nu, gik jo i 5., da de blev sendt hjem i en længere periode end en sommerferie, og de har manglet hinanden. Over 80 % af kommunikation er jo nonverbal, og eleverne lærer i samspil med hinanden, så de har manglet en rigtig væsentlig del i deres læringsproces.
Den del af samtalen kom faktisk ikke med i referatet, men PPR-chefen huskede det og tænkte på os, da ungdomsskolen tilbød et pilotprojekt om stærke fællesskaber. Så nu får vores 7. klasser 10 lektioner med blandt andre LKT-pædagoger og undervisere fra ungdomsskolen, der skal gøre de unge bevidste om stærke fællesskaber – hvad er det, hvordan indgår man i det, hvad kan man selv bidrage med?
Det er en direkte udløber af skoleudviklingssamtalen, selvom ingen af os vidste, at muligheden ville opstå, da vi holdt samtalen.
- Elevtal: cirka 650
- Personer til stede under skoleudviklingssamtalen: skolens ledelsesteam, som på daværende tidspunkt bestod af to personer på grund af to vakante stillinger, to konsulenter og PPR-chefen.
- Emner på dagsordenen: trivsel og at styrke gode fællesskaber og fælles sprog samt konsolidering af ledelsesteamet.
Samtalen kvalificerer beslutninger
Erik Tangen Søgaard
Skoleleder på Lindbjergskolen i Herning
Vi nåede ikke igennem hele dagsordenen på den halvanden time, der var afsat. Det kunne man løse ved at gøre samtalerne længere, men så ville det give et logistisk problem at få alle med. Jeg foretrækker den repræsentation, vi har nu, hvor vi både møder politikere og direktionen.
Både udvalgsformanden, B&U-direktøren, skolechefen, en konsulent og vores ledelsesteam på fem personer var til stede.
Så evalueringen er, at næste gang skal både vi og forvaltningen have færre punkter på dagsordenen og gå mere i dybden med dem. Det gør heller ikke noget, at tingene skal skæres til, samtaler bliver ikke nødvendigvis bedre af at være længere.
Et ønske om at lytte
Det krævede en del forberedelse at komme hele vejen rundt. Vi havde forberedt videooplæg fra bestyrelse og elever, og vi syntes, det var vigtigt, at alle i ledelsesteamet skulle have en rolle i mødet og have hver sit oplæg.
Næste år vil vi køre det mindre stift. Det er vigtigere, hvad der bliver sagt, end hvem der siger det.
Som temaer havde vi valgt ”den gode historie” – Lindbjergskolen er en ny skole med 1.000 elever, og vi har sammen med medarbejderne og bestyrelsen lagt et stykke arbejde i at finde ud af, hvordan vi skaber en god fortælling om skolen. Desuden talte vi om balancen mellem faglige krav og trivselsarbejdet i specialklasserækken, og hvordan vi får bragt de elever, der har mulighed for det, tilbage til normalområdet.
Jeg oplevede stemningen som positiv, spørgende og interesseret. Jeg oplevede et ønske om at lytte både til det, der er udfordrende, og det, der går godt. Det gavner samarbejdet mellem skolen og forvaltningen og giver bedre mulighed på det politiske niveau for at træffe beslutninger om skolernes vilkår på et oplyst grundlag.
De reaktioner og spørgsmål, vi fik fra udvalgsformanden og forvaltningen, gav os en fornemmelse af, hvilken retning de gerne vil i, og det er væsentligt, da de jo har beslutningskompetencen.
Forberedelse med mening
Forberedelsesarbejdet var også en meningsfuld opgave. Det var en anledning for mig som øverste leder til at samle tankerne om, hvad det egentlig er, vi kan her på skolen, og få skabt endnu bedre fodslag i ledelsesteamet om de strategier, vi har lagt.
Forvaltningen bruger samtalerne til at få viden om tiltag på den enkelte skole, som resten af kommunens skolevæsen kunne have glæde af.
Vi har gjort meget ud af overgangen fra børnehave til indskoling, så det blev vi udpeget til at fortælle om på et møde mellem kommunens skoleledere. Andre skoler deler så ud af deres erfaringer fra andre områder.
- Elevtal: cirka 950
- Personer til stede under skoleudviklingssamtalen: udvalgsformanden, B&U-direktøren, skolechefen, en konsulent og skolens ledelsesteam på fem personer.
- Emner på dagsordenen: den gode historie, pædagogisk og faglig tilgang i SPX, skole for alle børn. Desuden havde kommunen følgende temaer på dagsordenen, som der ikke blev tid til: sprog og læsning, inklusion, inddragelse af børn og unge og brugen af ledelsesinformationssystemet eLIS.
Læs flere artikler
Se oversigt over flere artikler