Alle skal mærke, at de gør en forskel
For at flere elever kan opleve, at der er brug for det, de kan, har en skole i Silkeborg Kommune rystet posen og indført erhvervsrettede linjer. For skolelederen handler det om at bringe flere børn i privilegerede positioner, fordi det giver en god skolegang og bedre mulighed for at lykkes.
På Thorning Skole i Silkeborg Kommune har de for længst opdaget fordelene ved, at nogle elever i højere grad får mulighed for at bruge kroppen og ikke kun hovedet, når de går i skole. De har derfor tre erhvervsrettede linjer: en håndværkslinje og en HR-/omsorgslinje, som i daglig tale bliver kaldt henholdsvis Kloge Hænder og Varme Hænder. Og så en idrætslinje, som skoleleder Signe Bladt Pedersen har døbt Hurtige Hænder, fordi hun synes, det er sejt, at det hele hedder noget med hænder.
- Men det er vist mest mig, der kalder den det, konstaterer hun med et smil, da vi en grå tirsdag skrår over skolegården i støvregn for at aflægge de kloge hænder et besøg på værkstedet.
De erhvervsrettede linjer ligger altid om tirsdagen, eventuelt kombineret med praktik i en lokal virksomhed yderligere en dag om ugen, og er målrettet elever i 6.-9. klasse. Tilbuddet har status som en mellemform, og eleverne bliver visiteret til det enten fra grundskolen eller inklusionscentret, der ifølge skolelederen ”egentlig er det samme som specialklasserækker”. Visitationen foregår i et samspil mellem eleven, lærerne og elevens forældre, og i dag er der venteliste på linjerne.
Tilbuddet minder om juniormesterlæreordningen, der fra skoleåret 2025/26 bliver udbudt til alle elever i 8. og 9. klasse – dog med den forskel, at undervisningen i Thorning foregår på skolen og ikke på en institution for erhvervsrettet uddannelse, for eksempel en ungdomsskole eller en FGU-institution, som juniormesterlæreordningen lægger op til.
Vi har sådan nogle meget faste forestillinger om, hvad læring er, hvordan det skal foregå og i hvilke rammer. Det skal vi have rystet lidt på
Signe Bladt Pedersen, skoleleder, Thorning Skole
Privilegerede positioner
Vi træder indenfor i værkstedet, som holder til i en rød murstensbygning af ældre dato. Der bliver gået til den med både sav, hammer og boremaskine. En elev er ved at skrue en bund i en stor krydsfinerkasse, der skal bruges til opbevaring af skolens værktøj. I et tilstødende lokale hjælper to andre hinanden med at sømme et net på et fodboldmål til skolens yngste elever. De er enige om, at det er fedt at gå på en erhvervsrettet linje og ikke skulle sidde stille i klassen hele tiden.
En del af børnene på Thorning Skole kommer fra resursesvage familier, og mange kæmper med de almindelige boglige fag, fortæller Signe Bladt Pedersen. I øjeblikket går 30 af skolens 375 elever på en erhvervslinje. Formålet er at give dem en bedre skolegang og bedre mulighed for at lykkes. Eller som hun siger:
- Alle børn har ret til at komme i privilegerede positioner. Hun uddyber:
- Det handler om, at når man for eksempel er på en fodboldbane, må man godt råbe og være energisk og fuld af bevægelse. Og hvis man er god til det, så er man i en privilegeret position. I skolesammenhæng er det ofte sådan, at man skal sidde stille og kunne lytte. Og hvis man er rigtig god til det, så er man i en privilegeret position. Skolen har en tendens til at fremelske de kompetencer. Det vil sige, at det meget er de samme børn, der kommer i privilegerede positioner – altså dem, der er rigtig hurtige med ørerne og gode til at være i deres hoved, og ikke så meget dem, der er gode til at være i deres krop på anden vis. Men vi har faktisk brug for, at der er nogle, der også har en hel masse andre kompetencer end de boglige, siger skolelederen, der hellere vil tilpasse skolen til de elever, der går der, end at få eleverne til at passe ”ned i skolen”, som hun siger.
- Vi har sådan nogle meget faste forestillinger om, hvad læring er, hvordan det skal foregå og i hvilke rammer. Det skal vi have rystet lidt på og også vænne os til at kigge på, når vi gør det her, hvilke børn kommer så i privilegerede positioner, og hvilke børn gør ikke? Og hvordan får vi så også de børn i en privilegeret position?
De erhvervsrettede linjer på Thorning Skole
De erhvervsrettede linjer har eksisteret i cirka fem år og har i dag status af mellemform, hvilket Silkeborg Kommune giver ekstra tilskud til. De retter sig mod elever i 6.-9. klasse, som både kommer fra den almindelige grundskole og fra skolens specialklasserække, inklusionscenteret. De er hidtil blevet visiteret til ordningen, men fra næste skoleår bliver den et tilbud til alle, når juniormesterlæreordningen træder i kraft. Eleverne er på de erhvervsrettede linjer en dag om ugen og kan kombinere det med praktikforløb i lokale virksomheder – for eksempel i landbruget, på institutioner i lokalområdet eller i detailhandlen, hvor de i så fald også er en dag om ugen.
Eleverne kan for tiden vælge mellem tre forskellige linjer:
- En håndværkslinje, som kaldes Kloge Hænder, hvor eleverne prøver kræfter med tømrer-, murer- og snedkerarbejde. Der går 12 elever.
- En HR-/omsorgslinje, som kaldes Varme Hænder, hvor eleverne prøver kræfter med omsorgsarbejde for eksempel på plejehjem og i børnehaver. Der går 10 elever.
- En idrætslinje, hvor eleverne prøver kræfter med mange former for sportsgrene og får en træneruddannelse. Skolelederen kalder den Hurtige Hænder. Der går 15 elever.
Inden en elev starter på en linje, bliver der lavet en samarbejdskontrakt med eleven og dennes forældre omkring mellemformen, og op mod jul afholdes der midtvejsevaluering, hvor både eleven, forældre, lærere og nærmeste leder taler status og nye målsætninger både på den erhvervsrettede linje, i praktikken og i klassen. Her bliver der talt om, hvad eleverne har lært, og hvad de kan overføre fra erhvervslinjerne til undervisningen i klassen, og eventuelt bliver der drøftet nye målsætninger for det næste halve år. Hvis eleven går på linjen flere år i træk, revideres kontrakten ved genopstart efter sommerferien. Lærerne evaluerer løbende og tilretter undervisningen på de erhvervsrettede linjer, ligesom der årligt evalueres med ledelsen. Skolen har et tæt samarbejde med ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne og med uddannelsesvejlederen, men selve undervisningen står skolen selv for. Linjerne giver eleverne mulighed for at udvikle praktiske færdigheder og kompetencer, der kan bruges i det virkelige liv. De får samtidig en god fornemmelse af, hvad de har lyst til at lave senere i livet. Der arbejdes også med at indarbejde de boglige fag i de praktiske fag.
Eleverne på de erhvervsrettede linjer føler sig generelt mere motiverede og engagerede i deres skolearbejde.
Kønsfordelingen på erhvervsrettede linjer er forskellig, med flest drenge på Kloge Hænder og flest piger på Varme Hænder og nogenlunde lige mange drenge og piger på Hurtige Hænder.
Læs også
De laver noget meningsfuldt
Da vi har forladt værkstedet og er på vej tilbage til kontoret, peger Signe Bladt Pedersen på et imponerende flot læskur, der ligger i kanten af boldbanen bagved:
- Det byggede de kloge hænder til idrætsklubben i sommer, siger hun stolt og fortæller, at de på alle linjerne har blik for, at eleverne laver noget meningsfuldt.
- Nu besøgte vi lige de kloge hænder. De har også været med til at restaurere vores redskabsskur, fordi der havde stået vand i det. Det har jo kæmpestor værdi for os alle sammen, siger hun og fortæller, at de på omsorgslinjen har lavet legekonceptet ”Leg på streg” med de yngste elever og læst højt for beboerne på et nærliggende plejehjem, hvor de også har lånt et lokale til deres undervisning, fordi skolen mangler plads.
Vi når lige at runde idrætslinjen, der er bænket omkring et bord uden for skolekøkkenet, hvor de netop har tilberedt en nudelsalat med edamamebønner, ”fordi vi får energi af det, når vi skal ud at træne”, som en elev erklærer.
Signe Bladt Pedersen fortæller, at eleverne på idrætslinjen, ud over at snuse til en hel masse forskellige sportsgrene, arbejder med kost. Og så har skolen et samarbejde med de lokale idrætsklubber om en træneruddannelse.
- Idrætsklubberne leverer en masse aktiviteter gratis til os, og tanken er, at de her unge mennesker kan give noget tilbage ved at være trænere om eftermiddagen. De hjælper allerede sammen med nogle voksne, og det er bare en rigtig god øvelse, siger skolelederen og betoner endnu en gang vigtigheden af, at eleverne laver noget, der har værdi for andre.
- Vi har alle sammen brug for at mærke, at der er brug for det, vi gør. At man er med til at gøre en forskel. Det er enormt vigtigt, for at man har det godt, og det er noget af det, de erhvervsrettede linjer kan være med til.
_________________________________________________________________________________
PÆDAGOGISKE PEDELLER
Ud over de erhvervsrettede linjer har Thorning Skole ansat fire ’pædagogiske pedeller’, der ikke er uddannet lærer eller pædagog, men har andre kompetencer. En er bankuddannet, en er tømrer, og en er landmand.
Elever med behov, som primært er børn fra inklusionscenteret, har mulighed for at følge pedellerne i løbet af dagen og hjælpe dem med praktiske opgaver af meget forskellig karakter. Fra at tømme papiraffaldssække til at dele mælk ud eller sætte stole op, når der kommer gæster udefra.
Eleverne får meget ud af det, for ud over at de lærer nogle helt grundlæggende ting, mærker de ligesom eleverne på de erhvervsrettede linjer, at det, de gør, bliver værdsat, og at der er brug for dem.
_________________________________________________________________________________
Et tilbud til alle
Thorning Skole gør meget ud af at informere om de erhvervsrettede linjer og være tydelig omkring, hvad det indebærer, at ens barn går glip af en-to dages almindelig undervisning om ugen. Men Signe Bladt Pedersen har indtil nu kun fået positive reaktioner – også fra de andre elevers forældre.
- Det giver jo de andre elever i klassen mere tid sammen med de voksne. Og de klassekammerater, der er på de erhvervsrettede linjer, kommer tilbage med lidt mere energi og fokus på det, der er svært. Altså, det er nemmere at udholde noget, der er lidt træls, når man også har noget, man synes er fedt og spændende.
Signe Bladt Pedersen har heller aldrig oplevet, at der bliver set ned på de elever, der vælger de erhvervsrettede linjer. Næsten tværtimod. Hun er sikker på, at de har en vis status blandt de andre elever.
- Det er lidt sejt det der med, at de laver noget, som vi har brug for. Det er megafedt, og det gad man godt selv være en del af, siger skolelederen, der derfor er meget tilfreds med, at erhvervslinjerne efter sommerferien bliver et tilbud til alle elever i 6. til 9. klasse, i forbindelse med at juniormesterlære-ordningen træder i kraft.
- Det synes jeg er virkelig positivt, for indtil videre har det været en mellemform rettet mod nogle elever, der har brug for noget ekstra, og nogle af de andre elever har sagt, at de egentlig synes, det er lidt snyd, og ”hvorfor må jeg ikke have kloge hænder, selvom jeg også har et klogt hoved?”.
Skolelederen opfordrer derfor til, at man gør noget ud af at give juniormesterlære status også på skoler, hvor flertallet af elever er mere boglige.
- Og så skal man måske tilbyde nogle fag, som passer til de elever, man har. Måske skal det være teknik i stedet for håndværk, siger hun.
Thorning Skole fortsætter med selv at varetage undervisningen, men vil som i dag have et tæt samarbejde med både ungdomsskolen, de lokale ungdomsuddannelser, for eksempel sosu-skolen og landbrugsskolen, og virksomheder, hvor eleverne kommer på besøg og får mulighed for at lære mere om uddannelserne og jobmuligheder de forskellige steder.
Om det også bliver de tre nuværende linjer, skolen vil tilbyde i fremtiden, er ikke endeligt besluttet. Men det skorter ikke på ideer:
- Jeg har sådan en ide om, at der ikke findes en hobby, som der ikke er masser af faglighed i. Det er vi i gang med at arbejde med i forhold til at udvikle nogle nye linjer. Vi vil kigge på, hvad personalet synes er fedt. Hvad brænder de for? Det kunne være at strikke eller gå på jagt. Det handler også om motivation. For jeg tror på, at det, vi voksne bliver motiveret af, smitter af på eleverne. De bliver også motiveret, når der er nogen, der brænder for noget.
Startede nedefra
Initiativet til de erhvervsrettede linjer kom ikke fra ledelsen, og der ligger heller ikke måneders planlægning og behovsanalyser bag.
- Overhovedet ikke. Det er vokset nedefra, lyder det fra Signe Bladt Pedersen, der fortæller, at det startede, et par år før hun blev ansat, hvor skolens pædagogiske leder sammen med en lærer var på en studietur til Østrig.
- Her oplevede de, at man i højere grad værdsatte praksisfaglighed og det at kunne noget andet end bare være i sit hoved.
Hjemme igen besluttede de at tage det bedste fra den østrigske model og skabe den første erhvervsrettede linje, Kloge Hænder. Som noget af det første lavede den ene af de to et Facebook-opslag, hvor han efterlyste både værktøj og materialer.
- Og så sagde det bare vupti. Så var der lige pludselig en hel masse folk i lokalområdet, som responderede meget positivt og leverede både værktøj, mursten, træ og fliser, så de kunne gå i gang lige efter sommerferien. Og på den måde er det faktisk fortsat. Den dag i dag har vi ikke købt noget til vores erhvervsrettede linjer, for der er altid nogen, der siger, ”Kan I bruge det her?”, fortæller Signe Bladt Pedersen, der samtidig understreger, at det ikke betyder, at det er gratis at have tre erhvervsrettede linjer. Men i Silkeborg Kommune har de afsat ekstra penge til mellemformer, og derfor har det kunnet lade sig gøre.
I dag er de seks lærere, der deler ansvaret for de tre linjer. Og selvom initiativet startede nedefra, er ledelsen med tiden blevet langt mere involveret.
- Det er noget af det, vi har lært undervejs. At det er vigtigt at gå stærkt ind i det som ledelse og fortælle udadtil, at det er den her vej, vi gerne vil gå, og den måde, vi gerne vil tænke skole på, siger Signe Bladt Pedersen.
De bedste kort på hånden
De første elever, der har gået på et helt forløb med erhvervsrettede linjer fra 6. til og med 9. klasse, blev færdige i sommeren 2023. De gennemførte alle sammen folkeskolens afgangsprøve, og det er noget, skolen lægger meget vægt på, at alle eleverne på de erhvervsrettede linjer får mulighed for, fortæller skolelederen. Hun understreger samtidig, at skemaerne bliver lagt, så eleverne aldrig går glip af fagene dansk, matematik og engelsk. Skolen sørger også for, at der indgår boglige fag i værkstedsfagene, så eleverne for eksempel lærer, at dansk og matematik er nødvendigt at beherske for at kunne bygge et hus.
- Men man kan jo sagtens være gået glip af samfundsfag, og så kan det være det, man trækker til afgangsprøven. Derfor gør vi det sådan, at eleverne går i skole, når de andre går på læseferie. Det gør vi for at hjælpe dem bedst muligt, for i dag handler afgangsprøverne rigtig meget om gruppearbejde og om at lave outlines, og det er meget nemmere, hvis man er på skolen og har nogle lærere, man kan få råd og vejledning af.
Op mod prøverne har eleverne et intensivt kursus i de fag, de er gået glip af.
- Det handler om, at de får en rigtig god oplevelse med at gå til prøver, og at de kommer herfra med de bedste kort på hånden, siger skolelederen.
Selvom alle eleverne har bestået afgangsprøven, er der, så vidt hun husker, ikke nogen, der er fortsat på gymnasiet.
- Mange af dem har heller ikke karaktergennemsnittet til det. Og det er heller ikke relevant, for de vil heldigvis noget andet.
Alligevel mener hun, at det er en svaghed, at der i juniormesterlæreordningen ikke er lagt op til, at eleverne skal have en fuld afgangsprøve efter 9. klasse.
- Jeg synes, eleverne skal have de kort på hånden, der giver dem ret til det, de nu får lyst til. Og hvis der skal være status i at vælge juniormesterlære, så skal der også være det blandt de unge mennesker. Det kommer der ikke, hvis vi siger, at det er ”godt nok, men alligevel ikke helt så godt”.
THORNING SKOLE
Skolen ligger i landsbyen Thorning godt 20 kilometer fra Silkeborg.
Der går 375 elever på skolen, og der er cirka 75 ansatte.
En relativt stor andel af eleverne kommer fra resursesvage familier, og en del elever kæmper med de almindelige boglige fag. Skolen har et tæt samarbejde med Familieafdelingen og PPR (i Silkeborg hedder det PPL og står for Pædagogisk Praksis og Læring).
Signe Bladt Pedersen har været leder på Thorning Skole i tre år.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler