Her er det blevet attraktivt at lære sprog
Skovvangskolen i Aarhus har valgt at give sprogfagene et mærkbart løft – og det har både skabt større entusiasme og engagement i sprog blandt eleverne og hjulpet skolen til at fastholde sproginteresserede elever, så de ikke bytter folkeskolen ud medprivat- eller efterskoler.
I mange år har de naturvidenskabelige fag haft topprioritet, når pengene skulle fordeles i folkeskolen. Det er også naturfagene, der har haft politikernes og erhvervslivets bevågenhed som fag, der tilsyneladende har en umiddelbar nytteværdi for samfundet. I kampen om opmærksomhed og resurser har sprogfagene ofte trukket det korteste strå – men nu er der så småt ved at brede sig en erkendelse af, at samfundet – og virksomhederne – også har brug for folk, der kan sprog. Og at de kan blive en mangelvare i fremtiden.
Sådan har de oplevet det på Skovvangskolen i Aarhus, fortæller viceskoleleder og pædagogisk leder Frank Hansen:
- Jeg synes godt, man kan sige, at sprogfagene har været forsømt. Undersøgelser viser, at det godt kan være, der kommer til at mangle folk inden for naturfag, men der kommer ved Gud også til at mangle folk, der kan sprog.
På Skovvangskolen i Aarhus har de taget udfordringen op. For cirka fire år siden satte de sig for at give sprogfagene på skolen et markant løft.
Vi ville gerne have nogle ambitiøse sprogmiljøer for elever i folkeskolen
Frank Hansen, viceskoleleder og pædagogisk leder, Skovvangskolen
Ny sprogstrategi
En vigtig faktor bag en øget indsats for sprogfagene var også at fastholde sproginteresserede elever i udskolingen, så de føler, folkeskolen har et tilbud til dem. Alternativet for dem ville være at søge til privatskoler eller efterskoler for at få en bedre sprogundervisning.
- Vi ville gerne have nogle ambitiøse sprogmiljøer for elever i folkeskolen. Det skal ikke kun være op til efterskoler og private skoler at udbyde Cambridge English eller Goethe-tysk eller bare generelt at skabe ambitiøse miljøer, siger Frank Hansen.
- Hvis folkeskolen skal være et reelt valg, skal vi simpelthen sætte høje standarder for det arbejde, vi laver – også i sprogundervisningen.
For at skabe en mere spændende og engagerende sprogundervisning gik en flok sproglærere på Skovvangskolen sammen om at udforme en ny sprogstrategi for skolen. Den skulle gøre det mere attraktivt at lære sprog og også give eleverne mod på at vælge andre sprog end engelsk.
- Vi forsøgte at italesætte, hvordan vi kunne skabe nogle stimulerende sprogmiljøer, gøre det sejt at lære sprog – men også nogle sprogmiljøer, som åbner verden op for vores elever. For hvis man som ungt menneske åbner en avis, vil man nok tænke, at verden er et frygteligt sted, hvor man kun kan blive bange. Så det at åbne verden for eleverne er vigtigt, siger Frank Hansen.
Sprog skal bruges
Den nye sprogstrategi blev udarbejdet blandt sproglærerne på tværs af de fire sprog, som skolen udbyder: engelsk, fransk, tysk og spansk. Nogle af lærerne var tovholdere på projektet, men alle sproglærere var involverede.
Sproglærerne lavede først en afdækning af, hvad fremmedsprogenes status var på skolen, og dernæst af, hvilke udviklingspunkter de kunne se inden for sprogundervisningen. På fagteammøderne satte de fokus på den pædagogiske og didaktiske udvikling af deres fag, og samtidig fik de også støtte fra Det Nationale Center for Fremmedsprog til udviklingen af den nye sprogstrategi.
- Så formulerede de sammen, på tværs af sprogfagene, et fælles sprogsyn, der også skulle afspejles i alle sproglærernes praksis. Sprogsynet handler om, at sprog skal være funktionelt. Det er noget, børnene skal lære at bruge – det er ikke bare noget med at terpe grammatik, siger Frank Hansen.
Om Skovvangskolen
- Beliggende i Aarhus by
- To-tresporet skole fra 0.-9. klasse med 600 elever – heraf 75 specialklasseelever
- Tre børnehaveklasser
- SFO med 300 børn
- Ansatte: 55 lærere og fire ledere: en skoleleder, to pædagogiske ledere og en SFO-leder
Talentundervisning
Men hvordan adskiller fremmedsprogsundervisningen på Skovvangskolen sig så i dag fra den, der foregår på andre skoler, efter der er lagt ekstra midler og kræfter i fagene? Og hvordan har det været muligt at opprioritere sprogfagene inden for folkeskolens snævre økonomiske rammer?
- Vi har egentlig forsøgt at finde pengene inden for den eksisterende økonomiske ramme, siger Frank Hansen og forklarer, at skolen gør brug af den understøttende undervisning til at udbyde overbygningsfag såsom talentundervisning på tværs af årgangene. Skolen benytter sig også af co-teaching for at kunne organisere undervisningen på andre måder, for eksempel i tysk, hvor to lærere kan opdele klassen i hold, så eleverne kan bruge sproget i mindre sammenhænge, hvor de føler sig mere trygge.
Tryghed ved at bruge sproget er i det hele taget et nøgleord i alle skolens sprogfag og en væsentlig del af skolens sprogsyn.
- Det handler jo om at skabe trygge miljøer i undervisningen, for er du ikke tryg, tør du ikke sige noget, siger Frank Hansen.
Verden åbner sig
En del af skolens sprogstrategi går også ud på at give eleverne mulighed for at bruge sprogene i ’autentiske’ sammenhænge – især sprog som tysk og fransk, som de ikke møder i dagligdagen på samme måde som engelsk. Der er – med støtte fra EU – for eksempel blevet arrangeret udveksling med skoler i Tyskland, Frankrig og Serbien (her med engelsk som det fælles sprog) – hvilket på mere end én måde er en grænseoverskridende oplevelse for sprogeleverne.
- Det er mit indtryk fra dem, der har været afsted, at det er en verden, der åbner sig for dem. De har måske brudt nogle grænser for sig selv, fordi de faktisk har været ude i verden og kommunikeret på et andet sprog – og far og mor var der ikke, siger Frank Hansen.
Skolen modtager også internationale studerende fra VIA University College, som kommer i 14-dages praktik på skolen. De afholder her blandt andet en ”Fremmedsprogenes dag” hvert halve år – senest i marts i år – hvor de præsenterer deres lande og kulturer for eleverne.
Ind med forskning i sprog
Samarbejdet med læreruddannelsen og forbindelsen til forskning er også noget, der er blevet styrket gennem skolens sprogstrategi.
- Vi forsøger at have en kontakt til forskningsmiljøer, sådan at vi får den nyeste viden og ny inspiration ind i vores fagteam. Fagteamet bliver på denne måde et sted for ny viden og udvikling frem for et sted, hvor man kun tager beslutninger om bogindkøb og den slags, fortæller Frank Hansen.
Han er ikke i tvivl om, at skolens nye sprogsyn og -strategi med en lang række spændende aktiviteter har stimuleret elevernes interesse for sprog. Og han er også overbevist om, at skolen har formået at fastholde særligt sproginteresserede elever, som man før kunne se forsvinde til privat- og efterskoler i 8.-9. klasse.
- Det er dejligt, vi kan holde dem det år længere, så de gør 9. klasse færdig her. Jeg tror generelt, eleverne er vilde med, at der er fokus på sprog, og de er enormt nysgerrige på det. De er nysgerrige, når de oplever, at sprog er noget, de kan bruge, siger Frank Hansen.
En anden gevinst ved skolens fokus på sprog er, at det lykkes at tiltrække dygtige sproglærere:
- Vi er jo godt stillede, fordi vi ligger i Aarhus, så der bliver uddannet mange her. Men jeg tror helt sikkert, vores sprogstrategi betyder noget i forhold til de lærere, der har sprogfag som deres hjertebarn. De kan se, deres fag bliver prioriteret her, og vil tænke, det kunne være en attraktiv skole for dem.
Karen Lindegaard er freelancejournalist
Udfordringen
Skovvangskolen i Aarhus havde et ønske om at lave et mere ambitiøst og stimulerende sprogmiljø for de ældste elever i folkeskolen – man ville ikke overlade den ekstra sprogindsats til privat- og efterskoler, for dermed ville en stor gruppe elever i folkeskolen blive ”snydt” for denne indsats.
En del af udfordringen for det øgede fokus på sprog bestod i så vidt muligt at holde de ekstra indsatser inden for skolens økonomiske rammer.
Det har de gjort
Skolen har udviklet en ny sprogstrategi. Sproglærerne på skolen – på tværs af sprogene – formulerede et fælles sprogsyn, som skulle udmøntes i deres praksis. Sprogsynet går ud på, at sprog skal være funktionelt, det vil sige, at eleverne skal lære at bruge sprogene.
Derudover tilbydes eleverne mere engagerende sprogundervisning for eksempel i form af særlige talentprogrammer såsom Cambridge English og Goethe-tysk og med mulighed for udveksling og samarbejde med skoler i udlandet.
For at holde de nye tiltag på sprogområdet inden for skolens økonomiske rammer blev fagene tilbudt i den understøttende undervisning, såsom talentundervisning.
Det har de opnået
Eleverne på Skovvangskolen har fået mulighed for at vælge flere sprog, end de fleste folkeskoler kan tilbyde. Således udbyder skolen i dag fire sprog: engelsk, tysk, fransk og spansk.
Skolen har fået et image som en god og spændende sprogskole. Det har været medvirkende til, at skolen både har kunnet tiltrække engagerede sproglærere til skolen og fastholde elever, som måske ellers ville have valgt at flytte til privat- eller efterskoler, hvor de kunne få mere sprogundervisning.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler