Inklusion gennem kroppen
På Tommerup Skole i Assens Kommune har de fokus på, at bevægelse fremmer elevernes trivsel, og eleverne kan også være med til at udvikle aktiviteterne. Som et led i skolens inklusionsarbejde arbejder de med at øge elevernes kropsbevidsthed.
Jakob er ni år og går i 3. klasse. Han har nedsat syn og hørelse. Tidligere trak han sig, når larm og uro i klassen blev for voldsomt for ham, og bevægelse deltog han ikke i.
– På grund af sit handicap følte Jakob sig ikke helt som en del af fællesskabet, siger Thomas Nielsen, skoleleder på Tommerup Skole.
Som en del af inklusionsarbejdet har Tommerup Skole i Assens Kommune arbejdet med krop og bevægelse, hvilket børn som Jakob profiterer af. Det handler ikke om at få mere idræt på skemaet, men om at bruge kroppen, fortæller skoleleder Thomas Nielsen.
– Vi har været meget optaget af at bruge bevægelse, især i indskolingen, fordi det er i spændet mellem kroppen og følelserne, vi oplever, at mange af de yngste elever bliver udfordret.
I et samarbejde med Videnscenter om handicap har skolen været med til at udvikle en database over aktiviteter, og eleverne har selv været med til at finde på. Jakob står for eksempel bag en aktivitet, der er døbt Den vilde tømmerflåde, fordi han synes, det kunne være sjovt, hvis der var pirater og krokodiller med i aktiviteten.
– Vi får tilpasset legene og aktiviteterne, så elever med handicap har mulighed for at deltage på lige fod med alle andre, siger Thomas Nielsen og forklarer, at det kan være svært at gøre fodbold til en social aktivitet, fordi det er så fastlåst af normer.
– Hvis du selv udvikler en leg eller aktivitet, har du lettere ved at få de forskellige perspektiver ind og have fokus på, at alle har mulighed for at deltage. På den måde skaber vi deltagelsesmuligheden for flest mulige, så eleverne kan deltage på egne præmisser.
Kropsbevidsthed fremfor bevægelse
I fem år har skolen været en del af projektet Bevægelse for alle, som Videnscenter om handicap står bag.
I begyndelsen handlede det meget om at give lærere og pædagoger værktøjer til, hvordan man kunne inddrage bevægelse i undervisningen, og der har også været fokus på børn med fysiske handicaps.
– Det har hele tiden heddet Bevægelse for alle. Da vi også har elever med fysiske handicaps, har vi tillige skullet finde ud af, hvordan man skaber lige muligheder for alle i forhold til bevægelse og tænker dem ind i fællesskabet – også i forhold til inklusion.
Selvom det hedder Bevægelse for alle, vil Thomas Nielsen hellere kalde det kropsbevidsthed end bevægelse, når det gælder de elever, der har det svært. Han forklarer, at eleverne ikke behøver at have en diagnose eller et synligt handicap for at have glæde af en øget kropsbevidsthed.
– Vi har flere børn, som har det svært af alle mulige årsager. Alt i alt vil jeg skyde på tre-fire i hver klasse.
Bevægelse for alle
Bevægelse for alle er et nyt initiativ, der skal hjælpe skoleklasserne med fælles øvelser til at bevæge sig sammen i skoletiden. Det er organisationen Videnscenter om handicap, der står bag projektet.
Baggrundener, at det kan påvirke selvbilledet for et barn med særlige behov negativt, hvis barnet er udelukket fra bevægelsesfællesskaber i skolen. Det kan senere i livet føre til risiko for at udvikle svær overvægt, livsstilssygdomme, ensomhed og mistrivsel.
De seneste fire år er Bevægelse for alle testet grundigt af med mere end 800 lærere, pædagoger og elever på tværs af hele landet for at udvikle viden og redskaber til den digitale platform, hvor lærere nemt og gratis kan finde inspiration til deres klasse.
Projektet består blandt andet af en database, hvor lærere og pædagoger kan hente viden og redskaber til at inkludere børn og unge med særlige behov i idræt og bevægelse – en målgruppe som ofte er ekskluderede frabevægelsesaktiviteter i skolen.
Tommerup Skole i Assens Kommune har været en af tre testskoler, som i indskolingen har været med til at udvikle det digitale bevægelsesværktøj, hvor lærerne kan findeover 190 aktiviteter. Skolen har sagt ja til at deltage i endnu et projekt medmellemtrinet.
Besøg den nye database Aktiviteter for alle
Holder fast i kropsbevidstheden
I dag – fem år senere – prøver Thomas Nielsen at være tæt på det, der foregår med bevægelse i klasserne, skabe rum for dialog medarbejderne imellem og signalere, at arbejdet med bevægelse og inklusion er noget, de som skole vægter og sætter tid af til i en hektisk hverdag. Samtidig har de skullet balancere bevægelsesfokusset i forhold til alt det andet, som de som pædagogisk uddannet personale også ved er vigtigt for børnene.
Projekter, hvor arbejdet med bevægelse er med, bliver prioriteret højt, og skolen har fokus på at opsamle viden og give plads til, at de gode historier kommer ud til alle medarbejdere.
Nogle af medarbejderne er stadig tilknyttet projektet Bevægelse for alle, og skolen har også to trivselspædagoger, som arbejder på tværs af hele skolen. I øjeblikket er de ved at etablere et sanserum, som blandt andet skal indeholde et boldbassin, en madras på væggen, som elever kan trykke sig ind i, en stol med afskærmning og forskellige dimseting til hænderne.
– Pædagogerne er meget tæt på klasserne og kan være med til at holde fast i vores fokus på krop og bevægelse, især i indskolingen. Sanserummet kan bruges til elever, som har brug for en pause eller at mærke kroppen, siger Thomas Nielsen.
Desuden er én af trivselspædagogerne uddannet yogainstruktør, og hun laver forløb for mindre elevhold. Det kan både være for en klasse eller på tværs af klasser.
Både Videnscenter og PPR
Udover forløbet med Videnscenter om handicap har skolen også tilknyttet fysio- og ergoterapeuter samt psykolog gennem PPR og Sundhedsfremme i Assens Kommune.
– Med små justeringer handler det om den samme problematik: om barnets selvregulering og i det hele taget at kunne mærke sin egen krop og derved også mærke andres grænser. Vi har været optaget af, hvordan vi kan skabe dels nogle rammer, som gør det lettere for dem, og dels hvordan vi kan hjælpe dem i de aktuelle situationer, fortæller Thomas Nielsen.
Han ser det også som en styrkelse at have været koblet op på projektet med Videnscenter om handicap. Deres eksperter har indimellem stået for undervisningssammenhænge, så indskolingslærerne og pædagogerne løbende har fået inspiration til mere bevægelse i timerne.
– Det er sundt, for alle har blinde pletter, især i arbejdet med inklusion, og vi bliver løbende mindet om vigtigheden af bevægelse, siger Thomas Nielsen.
– Vi prøver at hæve os lidt op på tværs af skole og faggrupper og sammen finde nogle løsninger, så vi kan mødes lidt mindre om de enkelte børn. At ting bliver løst i fællesskabet er jo i bund og grund også det, inklusion går ud på.
Processen tager tid
For Thomas Nielsen er det overordnede formål at styrke børnenes kropsbevidsthed. Han pointerer, at en proces, som den skolen har sat i gang om kropsbevidsthed, tager tid og kræver ro.
– Vi skal være og har været bevidste om, at vi ikke har alle svarene på forhånd. Desuden er det vigtigt at prioritere resurserne til det for at komme i mål. Vi er enige med PPR om, at dette er noget, vi er nødt til at arbejde fælles med. Fordi vi kan se, at det er en problemstilling, der ikke bare går væk.
Han er helt bevidst om, at udfordringen med at inkludere de sårbare børn ikke er en overgang.
– Vi oplever, at mængden af de elever, som har denne type udfordringer, er stigende.
Thomas Nielsen synes, at det kan være svært at måle effekten af arbejdet med kropsbevidsthed og inklusion, men fortæller, at en dreng som Jakob viser tydelige tegn på, at han har det bedre i klassen efter at legene og aktiviteterne er tilpasset hans behov.
– Nogle gange får man effekten ved at tale med børnene – fordi det også handler om deres egen oplevelse af at være med – eleverne er gode til at sætte ord på: for eksempel: ”Jeg var jo med til at finde på, hvad legen skulle handle om, og derfor føler jeg mig som en del af det.”. Det er en vigtig del, at eleverne har en oplevelse af at høre til.
Skolelederen glæder sig over, at der er en større oplevelse af ro i klasserummet i forhold til undervisningsdelen.
– Det viser, at vores indsatser rent faktisk gør en forskel for det enkelte barn. Selv om vi ikke er i mål endnu. Men vi prøver at være bevidste om, at vi ikke kan tale om de sårbare børn uden også at tale kroppen.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler