Feedback sat i system
Ved at koble videooptagelser af undervisningen med et kompetence-udviklingsværktøj er Rungsted Skole i gang med at skabe en systematisk feedback-kultur. Formålet er at give alle et didaktisk løft, og der er stort potentiale i metoden, mener skolelederen.
Et ønske om at styrke alle læreres kompetencer og give didaktikken et løft førte for knap halvandet år siden til, at Rungsted Skole tog et relativt utraditionelt greb i brug. De indledte et treårigt forløb, hvor alle lærere regelmæssigt skal optage korte videofilm af deres egen undervisning og efterfølgende reflektere over og modtage konstruktiv feedback på optagelserne fra deres vejledere og i deres teams.
De vælger selv, hvilken undervisningssituation de vil filme, på baggrund af samtaler i teamet om, hvad de vil arbejde med og have fokus på. Her tager de udgangspunktet i et såkaldt kompetencehjul, der giver overblik over i alt 12 kompetencer, som er vigtige for at skabe god undervisning. Til selve optagelsen bruger de en app, som er udviklet til formålet og gør det nemt både at optage og dele videoerne. Samtidig er det et lukket univers, hvor alt er GDPR-sikret.
Ved at kombinere de to eksisterende skoleudviklings-værktøjer – appen og kompetencehjulet – har skolen på den måde skabt deres eget effektive feedback-redskab. Sideløbende har de fået råd og vejledning af eksterne konsulenter.
Fokus på didaktik
Initiativet udsprang af en erkendelse af, at lærerfaget de senere år har ændret sig, fortæller Ulla Wiese Christensen, der i snart ni år har været skoleleder på Rungsted Skole.
Vi sidder i hendes lyse kontor med store vinduer ud mod skolegården, hvor det eneste liv lige nu er spredte efterårsblade, der danser i vinden.
- Det er en meget stor opgave, man løfter, når man er lærer på en skole nu om stunder. Lærerne har mange kasketter på. De skal være dygtige retorikere og være dygtige fagligt. Men de skal også have virkelig stærke pædagogiske relationelle kompetencer, og nogle gange agerer de nærmest psykologer eller socialpædagoger. Ting, som ikke handler om fagligheden, siger skolelederen og forklarer, at skolen har arbejdet med treårige fokusområder i mange år, så da de for et par år siden skulle vælge fokusområde for perioden 2023-26, var det oplagt at sætte fokus på fagligheden og didaktikken, og projektet fik derfor navnet ”Didaktisk løft”.
_________________________________________________________________________________
Fakta om Rungsted Skole
- Rungsted Skole er med sine to spor den mindste skole i Hørsholm Kommune.
- Skolen har cirka 450 elever fra 0. til 9. klasse og en Skolefritidsordning (SFO) for 0.-6. klasse.
- Skolen er opdelt i to afdelinger: 0.-4. klasse og 5.-9. klasse.
- Ulla Wise Christensen har været skoleleder på Rungsted Skole siden 2015.
_________________________________________________________________________________
Alle lærere uddannes på én gang
Det var lidt tilfældigt, at ledelsen hørte om kompetencehjulet, men de blev hurtigt enige om, at den systematiske og forskningsbaserede tilgang, som hjulet lægger op til, ville passe godt til deres forløb.
- Vi synes, de 12 forskellige kompetenceområder dækker meget godt, hvad en lærer skal kunne for at lykkes med at skabe læring. Og det er lige fra klasserumsledelse til de sociale og personlige kompetencer. Og vi tænkte, at det ville være superfedt at give vores lærere mulighed for at fordybe sig i egne kompetencer og finde ud af, hvor der er udviklingspunkter.
Ideen med at bruge de to værktøjer – appen og kompetencehjulet – sammen, fik de, fordi de dels gerne ville bruge teknologi i projektet og gøre det relativt enkelt for lærerne at filme. Samtidig ville de gerne uddanne alle lærerne på én gang, fordi de tror på, at hvis man løfter fælles, rykker man rigtig meget, som Ulla Wiese Christensen udtrykker det. Og her egner appen sig godt, fordi alle lærere kan optage undervisningen, når det passer bedst ind i deres kalender.
Konkret udvælger lærerne sammen i deres team en kompetence fra hjulet, som de gerne vil arbejde med. Det kan være, der er nogle særlige udfordringer i en klasse eller på årgangen, som man gerne vil undersøge. Eller det kan være mere generelt, for eksempel hvordan man bliver dygtigere til at skabe relationer. Hovedsagen er, at det er helt konkrete og meget praksisnære problematikker. Når de er blevet enige om at arbejde med en kompetence, videofilmer de en undervisningssekvens, hvor de har fokus på netop den kompetence.
- Det kunne for eksempel være, at man gerne vil blive bedre til at ”starte stærkt”, hvilket er et af lagkagestykkerne i kompetencehjulet. Det vil sige at starte sin lektion med for eksempel at være meget tydelig og rammesættende i forhold til, hvad der skal ske. Og så filmer man, hvordan eleverne responderer på det, siger Ulla Wiese Christensen.
Vejlederne har en nøglerolle
Normalt videofilmer firmaet bag appen undervisningen og giver efterfølgende feedback. Men på Rungsted Skole ville de hellere have, at lærerne selv filmer og efterfølgende får feedback fra skolens vejledere, fortæller Ulla Wiese Christensen.
- De har jo kendskab til alle klasserne og de forskellige elevgrupper, så de ved, om der måske er meget uro i en klasse, og der derfor er brug for at arbejde med det, eller om de hellere skal have fokus på differentiering, fordi det faglige spænd er meget bredt. Så vi har masser af kompetencer in-house, som vi gerne vil bruge.
Inden de for alvor gik i gang med projektet, lavede de en række prøvehandlinger, hvor vejlederne, der også er lærere, afprøvede metoden med at filme egen undervisning. Efterfølgende fik de feedback fra både ledelsen og konsulenter udefra. Og i forløbets første år – skoleåret 2023/24, som de kalder år nul – fik alle vejlederne undervisning i at facilitere læringssamtaler og give feedback på en konstruktiv måde, der ikke er for eksempel sårende eller meget kritisk.
- At kompetenceudvikle alle vores vejledere og virkelig klæde dem på til opgaven har været et af de rigtig gode greb, vi har brugt. Jeg tror ikke, vi ville lykkes med det, hvis vi ikke havde vejlederne med ombord til at gå ud på alle årgange og facilitere læringssamtaler om didaktik og kunsten at undervise. Men det er vigtigt at sige, at de ikke er eksperter eller sidder med nøglen. De skal sørge for, at teamet har den her nysgerrighed på hinandens praksis og spiller hinanden bedre eller dygtigere ved at stille nogle gode spørgsmål og udfordre hinanden.
Lidt grænseoverskridende
Umiddelbart kan det måske lyde lidt grænseoverskridende at skulle filme sig selv i aktion på jobbet og efterfølgende lade kollegerne se det. Men Ulla Wiese Christensen understreger, at der er tale om korte videosekvenser, der sjældent varer mere end højst 10 minutter. Ellers ville det blive alt for mange timers video, vejlederne skulle se. Samtidig kan man altid slette videoen efterfølgende, hvis man ikke er tilfreds med resultatet.
- Der er faktisk en ekstra tryghed i forhold til, når vejledere eller ledelse almindeligvis går ud og observerer undervisningen live. For hvis man synes, at man er trådt fuldstændig ved siden af i en video, så sletter man den bare og optager en anden på et andet tidspunkt, siger skolelederen, der dog også erkender, at metoden kræver en høj grad af tillid mellem kolleger, vejledere og ledelse. Og det er heller ikke sådan, at alle medarbejdere har gået rundt med armene oppe over hovedet af begejstring.
- Der er nogle, der synes, det lidt er en utidig forstyrrelse, og har det sådan, ”skal vi nu det igen?”, men det er altså et mindretal. Og ja, det har også været grænseoverskridende for nogle medarbejdere. Det er ikke alle, der synes, det er superfedt at se og høre sig selv på video. Men vi har oplevet, at de fleste, når først de kommer over den barriere, godt kan se, at det kan noget. Og det hjælper også, at vejlederne er gået forrest og har øvet det på sig selv, siger Ulla Wiese Christensen og tilføjer:
- Vi har præsenteret det på årets forældremøder, og vi har ikke hørt en eneste forældrestemme, der har sagt, at det var de usikre eller utrygge ved. Ikke en. Og faktisk heller ingen elever.
Den største hurdle i forhold til projektet har været tekniske problemer, påpeger skolelederen. Særligt det første år oplevede de problemer, for eksempel med at uploade videoerne.
- Det er helt klart det mest udfordrende, når teknikken ikke spiller, siger hun og skynder sig at tilføje, at de fleste teknikproblemer stort set er løst i dag.
_________________________________________________________________________________
SÅ MEGET TID OG ØKONOMI BRUGER DE PÅ FEEDBACK
Hvert team filmer deres undervisning to-tre gange om året. Ihvert team er der tre-fire medarbejdere. Så det bliver til 9-12 film, som erfokus for en læringssamtale.
Tiden til læringssamtalerne med vejlederne bliver taget fra den tid, der erallokeret til teamsamarbejde. Lærerne har et modul (90 minutter) om ugenskemalagt til teamsamarbejde.
De skal bruge to ud af fire møder om måneden til at drøfte didaktik. Tid tilvejlederne er prioriteret ud af den samlede resursetildeling, som skolen får.
Pengene til indsatsen er fundet inden for egen ramme. Konsulentudgifter harindtil nu været den største post, men behovet for konsulenter mindskesefterhånden, og muligvis er de slet ikke nødvendige i år tre. Herudover betalerskolen et abonnement per bruger af appen fra Teacherspace, og så bruger depenge på kickstart-dagene hvert af de tre år.
_________________________________________________________________________________
Kommer tættere på praksis
Ledelsen har fulgt projektet tæt og siddet med ved og observeret mange af læringssamtalerne, og det er tydeligt at høre på Ulla Wiese Christensen, at det har været inspirerende.
- Det giver bare god energi, siger hun begejstret med lys i øjnene og fortæller, at i et af de team, som hun har observeret, har de haft fokus på relationen mellem lærer og elev, som er en af underkategorierne i kompetencehjulet. Det var en øjenåbner for både teamet og for skolelederen, for som hun påpeger, er der altid nogle elever, man er mere opmærksom på i en klasse end andre, og nogle, man måske har det en smule sværere med end andre eller ikke lige svinger med.
Alle lærerne i teamet rykkede sig meget, fordi de tydeligt kunne se på videoen, hvis der var en elev, de overså. På den måde kunne de arbejde med, hvordan de kunne blive mere opmærksomme på eleven i fremtiden, fortæller skolelederen.
- Altså, det med for alvor at få åbnet døren ind til klasselokalet og komme tæt på praksis er fantastisk. Man får et megagodt indblik i, hvad der rører sig på skolen og de forskellige årgange. Det er en stor gevinst, for det kan nogle gange være lidt svært som ledelse at få prioriteret at komme ud i klasserne og få den indsigt.
Arbejdsmiljøet i top
Om lærerne er blevet bedre til at undervise, eller eleverne har lært mere siden projektets start, er for tidligt at sige, og det ville under alle omstændigheder kræve en mere omfattende undersøgelse, understreger Ulla Wiese Christensen.
- Det er jo målet i sidste ende, at når vores lærere bliver dygtigere, så bliver vores elever selvfølgelig også dygtigere. Men vi har evalueret efter første år, og der har vi fået virkelig positive tilbagemeldinger fra både lærere og vejledere, siger hun og forklarer:
- Lærerne synes, det er superfedt, at de får lov at diskutere didaktik, som jo egentlig er grundkernen i det at være lærer. At det bliver dagsordensat, og at vi insisterer på, at vi skal have den samtale, så det hele ikke drukner i drift og elevsager og så videre. Så jeg vil sige, at det er med til at skabe en stor arbejdsglæde, og arbejdsmiljøet har det rigtig godt i forhold til det her projekt.
En ny grundkultur
At det også er krævende og en stor ledelsesopgave at holde sig selv og andre ved ilden i tre år, lægger Ulla Wiese Christensen ikke skjul på, men hun ville ikke være det foruden. Og hun ser et stort potentiale i feedback-metoden, som det er meningen skal fortsætte.
- Det er klart, at det kræver noget opmærksomhed. Sådan er det med enhver kulturforandring. Men det er der, vi får energi i ledelsen, så vi prioriterer det og bruger tid på det, så det ikke bare bliver endnu et projekt, vi glemmer alt om bagefter. Ultimativt er målet med projektet, at når de her tre år er gået, så har vi en grundkultur, hvor vi er nysgerrige på egen praksis og bruger det med at videofilme os selv som en metode og en måde at håndtere og udvikle undervisningen på. Nogle gange kan man bede om hjælp fra en vejleder, men målet er, at man også bruger det som en del af den almindelige feedback i teamet.
Kompetencehjulet
Kompetencehjul findes i mange afskygninger og til mange formål. De kompetencehjul, der bruges mest i folkeskolen, kommer fra firmaet Verdens bedste danske skole og er henvendt til henholdsvis lærere, pædagoger og skoleledere. Det er også det, de har brugt på Rungsted Skole.
Kompetencehjulet er udviklet på baggrund af forskning og interviews og samarbejde med lærere og skolepædagoger i hele landet. Hjulet er et samlet overblik over ”det, man kan gøre som lærer og skolepædagog i mødet med eleverne”. Modellen giver mulighed for at undersøge, hvad man som lærer er god til, og hvad man eventuelt kan arbejde med og blive bedre til.
Kompetencehjulet til lærere er delt op i tre overordnede kategorier med hver fire underkategorier:
Social kompetence
- Fornemme og skabe stemninger i klassen
- Danne relationer til klassen
- Danne relationer til hver enkelt elev
- Få eleverne til at danne relationer til hinanden
Undervisningskompetence
- Planlægge og organisere
- Arbejde med formål og mål
- Anvende forskellige undervisningsmetoder
- Evaluere og give feedback
Klasselederkompetence
- Starte og slutte stærkt
- Motivere og skabe mening
- Bruge din krop og stemme bevidst
- Skifte mellem lærerroller
Læs mere om kompetencehjulet
____________________________________________________________________________________
Et feedback-forløb
Den app de bruger til at optage undervisningen på Rungsted Skole hedder: Teacherspace.
Når man filmer med henblik på kompetenceudvikling, og materialet kun er til intent brug, skal man ikke spørge forældre eller elever om lov. Appen følger desuden alle GDPR-regler, hvilket for eksempel betyder, at alle videoer slettes automatisk.
Sådan foregår det:
- Man logger ind i Teacherspace-appen, hvorfra optagelsen startes. Alle lærere har fået udleveret et lille kamerastativ, der om nødvendigt kan sættes på et bord eller i en vindueskarm. Men optagelserne kan også være håndholdte.
- Med udgangspunkt i kompetencehjulet vælger lærerne i teamet, hvilken kompetence de vil arbejde med.
- Når de er blevet enige om, hvad de skal arbejde med, har teamet en samtale med deres vejleder ud fra nogle bestemte systematikker. Herefter laver de en detaljeret handleplan, hvor de identificerer, hvad de mere præcis skal have fokus på og afprøve, og så vælger de selv et passende tidspunkt, hvor de filmer en sekvens af deres undervisning.
- Efterfølgende bliver videoen automatisk uploadet til skyen, hvorfra de kan slette den eller give vejlederen adgang til at se den.
- Der afsluttes med en feedback-samtale i teamet, hvor videoen gennemgås.
Læs mere om appen Teacherspace
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler