Skolebestyrelsen har kun fire principper. De kan stå på et A4-ark
På Kildebjergskolen i Holbæk Kommune går formanden for skolebestyrelsen ikke ind for detailregulering. Bestyrelsens arbejde bygger på fire værdibaserede principper. Formanden oplever, at det giver stor indflydelse på skolens udvikling og en skoleleder, der bliver mere leder end administrator.
Skal eleverne bruge cykelhjelm på skolens område? Hvor mange piger og drenge skal der være i klasserne? I hvilket tidsrum må eleverne bruge mobilen? Skal vi have en sukkerpolitik?
Der kan vedtages principper for stort set alt i folkeskolen, og det bliver der da også gjort på landets skoler.
Som Skole og Forældre pointerer, så er ”principper hjørnestenen i skolebestyrelsernes arbejde”, og fra næste skoleår får skolebestyrelserne både nye krav og rettigheder samt endnu flere muligheder for at øve indflydelse på skolens arbejde, for eksempel organiseringen af motion og bevægelse, lektiehjælp og digital kommunikation. Det sker som et led i regeringens udspil Folkeskolens Kvalitetsprogram (FKP).
På Kildebjergskolen i Mørkøv vil skolebestyrelsen leve op til de egentlige krav og pligter, for eksempel om at deltage i skolens udviklingssamtale med kommunalbestyrelsen, men derudover kommer skolebestyrelsen ikke til at skrue yderligere op for sin indflydelse på skolens hverdag.
- Jeg har allerede den indflydelse, som jeg ønsker, siger formanden for skolens bestyrelse, Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Værdibaseret tilgang
Principperne for Kildebjergskolens arbejde kan stå på et enkelt stykke papir. For under mantraet ’Dialog frem for principper’ arbejder skolebestyrelsen efter ét værdisæt indeholdende blot fire overordnede principper, som sætter retningen for skolen og skolens værdier, og altså også rammen for skoleledelsens arbejde.
Som skoleleder er denne tilgang meget anderledes end det, Mette Arnth Vadsager tidligere har været vant til.
- Jeg skal ikke hele tiden ind at tjekke i en lang liste af principper om det, jeg laver og beslutter, nu også passer ind. De vilkår, bestyrelsen giver mig, betyder, at jeg kan være meget mere leder end administrator. Jeg kan være reel leder og rent faktisk få lov til at bruge mine ledelsesmæssige kompetencer. Det er så meget værd, siger Mette Arnth Vadsager.
Og for bestyrelsesformanden er denne værdibaserede tilgang med til at sikre, at de har den skole, de gerne vil have, for eksempel en skole med reel elevinddragelse.
- Hvis man sætter sig ind i en bus, er det, fordi man gerne vil nå frem til et andet sted. Det er ikke vigtigt, om bussen kører ned ad den ene eller den anden vej. Det vigtige er, at den når frem til målet. For mig er målet at have en skole, hvor mine børn bliver inddraget i undervisningen og får store oplevelser, som gør, at de går ud af skolen med gode minder, fortæller Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Kildebjergskolens værdiregelsæt
Vi vil en skole, som bevæger eleverne
Med det forstås:
• En skole, som udfordrer eleverne, der hvor de er i deres udvikling
• En skole, der inspirerer eleverne til fordybelse og læring
• En skole, hvor eleverne har reel medbestemmelse
• En skole, hvor eleverne bevæges af indholdet i undervisningen
• En skole, der betoner oplevelsesdimensionen i og uden for skolen
Vi vil en skole, som bidrager positivt til elevernes tilværelse
Med det forstås:
• En skole, der giver eleverne en forståelse af, hvor de og vi som samfund kommer fra
• En skole, der åbner elevernes øjne for verden og de udfordringer, vi alle sammen står over for
• En skole, der skaber unge mennesker, der kan indgå i samfundet
Vi vil en skole med engagerede medarbejdere
Med det forstås:
• En skole, hvor medarbejdere kan udleve og udvikle deres faglighed
• En skole, hvor medarbejderne udfordrer strukturer, der er i modstrid med skolens formål
• Et levende arbejdsfællesskab
Vi vil en skole, der er mere end en uddannelsesinstitution
Med det forstås:
• En skole, som er en aktiv del af sit lokalområde
• En skole, der bidrager til at udvikle det område, som eleverne lever i uden for skoletiden
• En skole, som forældre og lokalområde er en aktiv del af
Kilde: Kildebjergskolens værdiregelsæt for 2021-2024 under frihedsforsøget.
Vil ikke sætte hegn om ledelsesrum
Kildebjergskolen ligger i Holbæk Kommune og har siden 2021 været en del af frihedsforsøget, der omfatter skolerne i Holbæk og Esbjerg Kommuner. Derfor kan skolen tillade sig at se bort fra, at Folkeskoleloven pålægger landets skolebestyrelser at vedtage mindst otte bærende principper for skolens virksomhed.
Derudover er det normalt, at en skolebestyrelse vedtager en række lokale principper jævnfør opfordringen fra Skole og Forældre i den 12-sider lange pjece ”Principper til styring af skolen”. Men ikke i Jeppe Klenitz-Jakobsens butik.
- Mette og jeg har fra starten været enige om, at det er en rigtig dårlig måde at samarbejde på, fordi det indebærer, at jeg hele tiden skal sætte hegn op omkring hendes ledelsesrum, siger han.
Til daglig arbejder Jeppe Klenitz-Jakobsen som pædagogisk leder i Holbæk Kommune og har desuden en del erfaring med virksomhedsledelse som bestyrelsesformand.
Hos Skole og Forældre er landsformanden enig i, at principperne ikke bør være detailregulerende, men retningsgivende.
- Principperne bør være et redskab, som giver stor handlemulighed i hverdagen, siger landsformand Regitze Spenner Ishøy.
Men hun understreger vigtigheden af principperne. Både de lovpligtige og de lokale.
- Når skolebestyrelsen laver principper, sker det som et samarbejde mellem elever, forældre, personale og leder, hvilket giver skolens ledelse et demokratisk grundlag at stå på, når der skal træffes beslutninger. Vi ser principper som en støtte til lederen og ikke det modsatte, siger Regitze Spenner Ishøy.
Det er så overordnet og så præcist, at det meget tydeligt sætter den retning, vi gerne vil have
Jeppe Klenitz-Jakobsen, formand for skolebestyrelsen, Kildebjergskolen
Ny start, ny frihed
Kildebjergskolen i Holbæk var tidligere en del af en større distriktsskole, men blev selvstændig per 1. august 2021 samtidigt med frihedsforsøget. Der blev ansat en ny skoleleder, og der kom en skolebestyrelse.
- Det var sådan set en genstart af skolen. For selvom vi stod på ryggen af rigtig meget historie og kultur, så stod vi også med frihedsforsøget i den anden hånd og havde mulighed for at lægge kimen til den skole, vi gerne ville lave, fortæller skoleleder Mette Arnth Vadsager.
Mette Arnth Vadsager og Jeppe Klenitz-Jakobsens samarbejde bygger på en tydelig arbejdsdeling med gensidig respekt for hinandens ledelsesrum.
- Vi har ét værdiregelsæt for skolen. Det er så overordnet og så præcist, at det meget tydeligt sætter den retning, vi gerne vil have, at skolen skal bevæge sig i, fortæller Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Værdiregelsættet definerer, hvad skolebestyrelsen gerne vil have, at skolen er for eleverne, for medarbejderne, for forældrene og for lokalsamfundet – de fire grundprincipper.
- Det ligger i frihedsforsøget, at bestyrelse og skoleledelse har mulighed for at arbejde tættere sammen, og det er det, vi gør. Vores bestyrelse har valgt, at vi favner mere bredt, samtidig med at vi giver Mette plads til at være leder, siger Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Det betyder ikke, at forældrebestyrelsen læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Tværtimod er det en meget synlig bestyrelse på skolen.
- Jeg har aldrig oplevet en medarbejdergruppe være så tæt på en bestyrelse som her. Normalt er de to grupper koblet fra hinanden, og det er skolelederens opgave at formidle frem og tilbage. Men her kommer bestyrelsen selv ud på skolen og taler med både lærere, forældre og elever, siger Mette Arnth Vadsager.
Jeppe Klenitz-Jakobsen supplerer:
- For mig har denne koblingsproces været enormt vigtig, så medarbejdergruppen kan føle sig tryg og godt tilpas i forhold til bestyrelsen.
Til det tilføjer skolelederen:
- Lærerne er ikke i tvivl om, at bestyrelsen har store ambitioner for dem. Men de er heller ikke i tvivl om, at bestyrelsen gør et godt stykke arbejde.
Der er plads til uenigheder
Deres tætte samarbejde i hverdagen og den klare arbejdsdeling betyder også, at det er nemmere at håndtere uenigheder. For skoleleder og formand kan sagtens være uenige og er det også i ny og næ. For eksempel når det kommer til mobilpolitik. Sådan en har skolen. Men det var ikke et ønske fra formanden. Tværtimod.
- Jeg var uenig i beslutningen om, at der skulle være en mobilpolitik på skolen, for vilkårene omkring teknologien ændrer sig hele tiden. Men jeg sagde også til Mette, at det ikke hører under mit ledelsesrum, men hendes, fortæller Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Ønsket om en mobilpolitik kom fra skolens medarbejdere, og det lyttede skolelederen til.
- Jeppe og jeg var i dialog mange gange, for jeg kunne mærke, at jeg havde brug for, at vi gjorde noget. Jeppe fastholdt, at han var uenig, men han insisterede også på, at det lå inden for mit ledelsesrum, fortæller Mette Arnth Vadsager.
Det var til gengæld vigtigt for Jeppe Klenitz-Jakobsen, at eleverne skulle tages med på råd. Ikke bare spørges, men reelt inddrages i udformningen af en mobilpolitik.
- Det var meget vigtigt for mig, fordi elevinddragelse er en vigtig del af vores overordnede værdisæt, som han forklarer.
Elevinddragelse og ligeværdighed bliver generelt prioriteret højt i hverdagen. Eleverne har blandt andet været med til at vedtage senere mødetider for eleverne i 9. klasse og indholdet i skolens antimobbepolitik.
Det falder øjensynligt i god jord blandt eleverne. For når elevrådet bliver inviteret til at deltage i bestyrelsesseminarer – i weekenden og med overnatning – så kommer de.
- Eleverne kommer hver gang. Det gør de jo af den grund, at det giver mening for dem, fordi de har medbestemmelse, siger Mette Arnth Vadsager.
Mere indflydelse til skolebestyrelserne
Med den politisk vedtagne ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram” får skolebestyrelsen nye rammer. De mest markante tiltag er:
- Det er op til skolebestyrelsen at fastsætte principper for, hvordan motion og bevægelse kan integreres i undervisningen.
- Det er op til skolebestyrelsen at fastsætte principper om lektiehjælp og faglig fordybelse.
- Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for brug af Aula, så kommunikationen i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.
- Det vil være muligt for den enkelte skoleleder og skolebestyrelse i enighed at beslutte at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin.
- For små skoler i landdistrikter vil regeringen give en særlig frihed til at dispensere fra den maksimale klassekvotient på 28 elever i en klasse og desuden mulighed for at spare penge ved at sløjfe understøttende undervisning, hvis skolebestyrelsen bakker op.
- Skolebestyrelserne får ret til (og ikke kun mulighed for) at deltage i skoleudviklingssamtalen med kommunalbestyrelsen.
- Krav om, at kommunalbestyrelsen skal reservere en-to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
- Der er afsat midler til kompetenceudvikling af skolebestyrelserne.
Kilde: Regeringen: Forberedt på fremtiden II, Frihed og fordybelse – et kvalitetsprogram for folkeskolen, 2024.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler