Få skoler bruger professionelle bisiddere i svære samtale
Udsatte børn har ret til at få uvildig støtte til møder med kommunen. Men ofte vælger skoler at pege på en lærer som bisidder. Det er ikke altid den bedste løsning for barnet, og Børns Vilkår tilbyder gratis en professionel bisidder, men det er en ordning, som langtfra alle kender til.
For at sikre, at barnets perspektiv bliver hørt og respekteret i møde med myndighederne, har Børns Vilkår etableret en ordning, de kalder Bisidning. Kort fortalt går det ud på, at de tilbyder en professionel og uvildig bisidder i med kommuner. Tilbuddet er gratis, men ikke særlig brugt. I 2024 benyttede knap 900 børn Børns Vilkårs bisidderordning. Det er kun en brøkdel af de børn og unge, som hvert år er i kontakt med kommunen i forbindelse med underretninger, trivselssamtaler eller anbringelser.
Indimellem vælger skoler at tilbyde barnet, at en lærer eller en anden kendt voksen står dem bi.
En af årsagerne kan være manglende kendskab til bisidderordningen.
– Jeg kendte faktisk kun til ordningen, fordi jeg sidder i en bestyrelse med direktøren for Børns Vilkår. Ellers havde jeg ikke hørt om den, siger Malene Nyenstad, der er skoleleder på Hundested Skole.
Skolen har haft én enkelt sag, hvor der blev brugt en bisidder fra Børns Vilkår. Det skete på initiativ fra kommunens familieafdeling, som vurderede, at sagen var så kompleks, at barnet havde brug for uvildig støtte. Særligt fordi det skete, lige efter at Barnets Lov sidste år trådte i kraft.
– Det var en meget fin løsning. Vi er vant til at sende en lærer eller pædagog med, men nogle gange kan det faktisk være en fordel for barnet, at det er en uvildig voksen, de ikke møder igen bagefter, siger Malene Nyenstad.
En støtteperson uden dobbeltrolle
En undersøgelse fra VIVE fra 2024 viser, at mange børn og unge i udsatte positioner ikke kender deres egne rettigheder. Undersøgelsen bygger på svar fra unge i alderen 14 til 17 år og viser blandt andet, at kun knap halvdelen ved, hvem de skal kontakte for at få hjælp og støtte. Og selvom de fleste har ret til en bisidder, er det langtfra alle, der benytter muligheden, ofte fordi de ikke ved, at den findes.
Hos Børns Vilkår genkender man billedet.
– Flere af vores frivillige på BørneTelefonen er lærere, og mange af dem har sagt til os, at de aldrig har hørt om bisidderordningen på deres skole – og de undrer sig over, hvorfor den ikke fylder mere, siger Carsten Kirk Alstrup, teamleder for Bisidning og Inddragelse hos Børns Vilkår.
En professionel bisidder er en erfaren socialrådgiver og har ikke nogen forudgående relation til barnet. Netop det kan være en fordel, forklarer han:
– En bisidder skal ikke have en faglig holdning til sagen. Man skal alene varetage barnets perspektiv og hjælpe barnet med at forstå og gøre brug af sine rettigheder.
Mange børn vælger ellers en kendt voksen som ledsager, oftest en lærer. Men både skoleleder Malene Nyenstad og Carsten Kirk Alstrup mener ikke, at det altid den bedste løsning.
– Vi har talt med flere lærere, som efterfølgende har fortrudt, at de trådte ind i rollen. Når man får indblik i vold, misbrug eller psykisk sygdom i hjemmet, kan det være meget svært at vende tilbage til lærerrollen bagefter, hvor der også skal være et forældresamarbejde, siger Carsten Kirk Alstrup.
Malene Nyenstad genkender dilemmaet.
– Vi har en omsorgsrefleks som skolefolk. Men nogle gange har børn lettere ved at åbne sig for en fremmed voksen, som de ikke skal stå til regnskab over for senere, siger hun.
Hvad er bisidderordningen?
Hvad går ordningen ud på?
Bisidderordningen fra Børns Vilkår tilbyder børn og unge en professionel, uvildig bisidder, der er uddannet socialrådgiver, som kan støtte barnet før, under og efter møder med myndigheder som kommune, familieretshus eller Ankestyrelsen.
Hvornår kan man få en bisidder?
Når et barn eller en ung skal til samtale med en myndighed – for eksempel i forbindelse med en underretning, anbringelse eller skilsmisse – har vedkommende ret til at få en bisidder med.
Hvem kan være bisidder?
En bisidder kan være en voksen, som barnet kender – for eksempel en lærer – men Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere, der er uvildige og uddannet til opgaven.
Hvordan får man en bisidder?
Børn og unge kan selv kontakte Børns Vilkår – for eksempel gennem BørneTelefonen. Også fagpersoner kan formidle kontakten, men det er altid barnet selv, der skal ønske at få en bisidder.
Hvor mange bruger ordningen?
Ordningen har eksisteret siden 2008.
I 2024 fik 872 børn tilknyttet en bisidder fra Børns Vilkår.
Siden starten har i alt 7.753 børn fået støtte gennem ordningen.
Læs mere
En ret, man skal kende for at bruge
Retten til en bisidder fremgår tydeligt i lovgivningen, men mange børn, forældre og fagpersoner ved ikke, at det er en mulighed.
– Du kan ikke bruge en ret, du ikke kender, siger Carsten Kirk Alstrup. Derfor prøver vi at målrette informationen direkte til børn og unge, men det er også enormt vigtigt, at både lærere og skoleledere kender til ordningen, så de ved, hvordan de skal gøre opmærksom på retten til en bisidder i de konkrete situationer.
Hos Hundested Skole er ordningen ikke en fast rutine, men den er kommet med i overvejelserne.
– Det er blevet noget, vi tænker med, når vi står i en sag: Hvad er bedst for barnet? Er det en kendt voksen eller en uvildig, professionel støtteperson? Jeg håber, vi kommer til at bruge ordningen mere fremover, for det er en virkelig fin mulighed, siger Malene Nyenstad.
Stadig tvivl at spore
Selvom mange kommuner tager godt imod ordningen, møder Børns Vilkår også modstand enkelte steder.
– Nogle kommuner har været lidt tilbageholdende. De kan måske have en oplevelse af, at en bisidder er der for at kontrollere dem, som om vi holder øje med, hvad de gør. Men vores opgave er udelukkende at støtte barnet og fungere som brobygger mellem barn og system, siger Carsten Kirk Alstrup.
Også på skolerne kan der være tvivl om, hvordan en uvildig bisidder spiller sammen med den tætte relation, som lærere og pædagoger allerede har til barnet.
– Det er oftest os selv som skolepersonale, der bliver i tvivl. Vi har en tendens til at sætte trygheden først og tænke, at det vigtigste er, at barnet har en kendt voksen med, siger Malene Nyenstad.
Men den omsorg kan nogle gange stå i vejen for en anden type støtte, mener hun.
– Det kan næsten blive en misforstået omsorg. Tryghed kan også være, at der sidder en voksen udenfor, som barnet kan gå ud til. Eller at en kendt voksen er med i starten og går ud bagefter. Der er mange måder at gøre det på, og nogle børn åbner sig faktisk nemmere for en, de ikke skal møde igen i hverdagen.
Hun peger på, at det kunne være oplagt, hvis det i højere grad var kommunen, der tog initiativet.
– Det er jo ofte dem [familieafdelingen], der sætter møderne op. Så det ville være oplagt, hvis de havde en fast procedure, hvor de automatisk booker en uvildig bisidder og tager snakken med skolen om, hvordan vi bedst griber det an.
Et blik udefra
Ifølge Carsten Kirk Alstrup kan netop det uvildige blik være det, der gør forskellen for barnet.
– En uvildig bisidder har ingen dagsorden og ingen forudgående relation. Når barnet kender og forstår bisidderens rolle, kan det gøre det lettere for barnet at tale om skam, skyld eller svære oplevelser. Vi har hørt fra børn, at de kan tilbageholde noget, fordi det ikke vil gøre deres lærer ked af det, forklarer Carsten Kirk Alstrup.
Han understreger, at bisidderen ikke skal rådgive, tage stilling eller agere myndighed, men alene støtte barnet gennem samtalen.
– Vi er der for barnets skyld. Gennem hele processen. Nogle børn gør kort brug af deres ret til en bisidder, ligesom vi har mange børn, der har haft den samme bisidder i en årrække. Det skal altid være barnet, der bestemmer, om han eller hun vil gøre brug af deres ret til en bisidder.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler