Hjælp flere anbragte børn til at lykkes i folkeskolen
Under halvdelen af alle børn med anbringelsesbaggrund i Danmark består folkeskolens afgangseksamen. Foreningen De Anbragtes Vilkår beskriver her, hvilke udfordringer børn og unge med anbringelsesbaggrund har, og hvordan ledere i folkeskolen kan gøre en forskel.
.jpg)
.jpg)
Lav en plan, som alle kender til
Rigtig mange børn og unge med anbringelsesbaggrund lykkes ikke i skolen, men de har kæmpe potentiale, som kan forløses, når voksne omkring dem samarbejder. Et helt centralt værktøj er at lave en plan for barnet og den unge, som tager stilling til, hvordan det anbragte barn bliver bakket op både i det faglige og det sociale. Er der noget fagligt, hvor barnet har brug for opbakning i at indhente læringstab, eller er der noget, barnet er særligt interesseret i, som skolen kan støtte op om? Når der ligger en plan for, hvordan det anbragte barn kommer til at lykkes i skolen, som alle kender til og tager ansvar for, så er barnet eller den unge godt på vej.
Tal sammen og del viden
Alle skoleledere, der oplever at få elever med anbringelsesbaggrund, har gavn af at vide, hvordan man bedst griber situationen an. Det betyder noget, at man som skoleleder husker de særlige vilkår, der kommer med at være barn i systemet. For anbragte børn er det vigtigt, at de voksne omkring dem – skoleleder, lærere, plejeforældre eller pædagoger fra opholdssted samt kommunen – taler sammen og deler viden. Viden om, hvem der er barnets tillidsvoksen i anbringelseshjemmet, for eksempel kontaktpædagog, plejefar eller lignende, og at der sørges for, at alle lærere i elevens lærerteam ved det.
Tips til skoleledere
Sæt i samarbejde med lærerstaben fokus på, hvordan I som skole forholder jer til børn med anbringelsesbaggrund. For eksempel kan I gøre det til et tema på pædagogiske dage eller invitere en ekstern oplægsholder.
Overvej om der er en medarbejder på skolen, der kan påtage sig den særlige rolle som tovholder eller videnperson på skolen i forhold til anbragte børn, for eksempel studievejlederen eller AKT-læreren.
De Anbragtes Vilkår
De Anbragtes Vilkår er en interesseorganisation for, af og med personer med anbringelsesbaggrund. Organisationen arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får en tydelig plads i udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet med henblik på at udligne forskelle mellem anbragte og ikke-anbragte i Danmark.
Fælles tænkning er afgørende
Som skoleleder kan man gøre en forskel for, at anbragte børn og unge lykkes i folkeskolen. Men der er det vigtigt, at alle omkring barnet arbejder sammen. Sådan lyder skoleleder Pernille Hovaldts erfaringer.
- Vi har haft så meget fokus på, at de skal trives, at vi har glemt, at de også skal lære noget.
Ordene kommer fra skoleleder Pernille Hovaldt. Hun er skoleleder på Fjerritslev Skole, og sammen med tre øvrige skoler i Jammerbugt Kommune har Fjerritslev Skole deltaget i et toårigt projekt under Socialstyrelsen med titlen ”Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge”. Forløbet har øget Pernille Hovaldts viden om, hvilke tiltag hun som skoleleder kan sætte i gang for at forbedre skolegangen for anbragte børn og unge. Hendes vigtigste budskab til andre skoleledere er, at det er afgørende med en fælles tænkning, for som hun siger:
- Vi har alle – både kommune, skole og anbringelseshjem – et ansvar for, at det anbragte barn får en god skolegang.
Klare mål for eleven
På Fjerritslev Skole har de et tæt samarbejde med barnets anbringelseshjem, og så vidt muligt også med både barnets biologiske forældre, PPR og socialrådgivere fra kommunen.
- På baggrund af en tæt dialog aftaler vi små, specifikke mål for eleverne, der skal arbejdes med både i hjemmet og i skolen. Det afgørende er, at de er afstemt med barnets ønsker og kontekst, forklarer Pernille Hovaldt, der også mener, at det er vigtigt at opfordre anbringelseshjemmet til at tage aktiv del i skolegangen:
- Det er hårdt at se, når et anbragt barn er den eneste i klassen, der ikke har voksne med til klippeklistre-dag op til jul, siger hun og fortsætter:
- Vi erfarede, at vi skal lave klare aftaler med anbringelseshjemmet, så de deltager aktivt i skole-hjem-samarbejdet, forældremøder og sociale arrangementer.
Opfølgning på målene
Et andet væsentligt parameter er opfølgning på de aftalte skolemål. På Fjerritslev Skole er der hver sjette uge skriftlig opfølgning på skolemålene, hver tredje måned er der møde om det anbragte barn med de aktører og voksne, der er rundt om barnet, foruden intern opfølgning med lærerteamet.
Pernille Hovaldt har erfaret, at skolen kan have en tendens til at kommunikere gennem det anbragte barn, i stedet for at kommunikere med barnets plejeforældre eller kontaktpersonen – og det er ikke hensigtsmæssigt.
- Barnet skal jo koncentrere sig om at være elev ligesom alle de andre elever, siger Pernille Hovaldt.
En plan, når barnet træder ind ad døren
Pernille Hovaldt efterlyser dog en guide til skoleledere, som følger med, når man modtager et anbragt barn, eller når en nuværende elev skal anbringes:
- Det er vigtigt med en klar plan for, hvad der skal ske, når et anbragt barn træder ind ad døren, og at have en taktik for, hvad det kræver af os som skole for i samarbejde med eleven at komme i mål med elevens læring. Der kan vi som skoleledere spille en vigtig rolle i at få flere anbragte børn til at lykkes i skolen og give dem de samme muligheder som andre børn, siger Pernille Hovaldt.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler