Hvem passer på chefen?

Med ”Hvem passer på chefen?” bliver der sat fokus på ledertrivsel. Ledernes trivsel er ofte ikke noget, der bliver talt om. Det er traditionelt noget, lederen selv må håndtere. Igennem bogen bliver der med forfatternes erfaringer, fra deres virke som erhvervspsykologer og erfaringer fra egen ledelsespraksis, sat perspektiver på vigtigheden af ledertrivslen og dennes afledte effekter for organisationen. I bogen peger forfatterne på, at der er en direkte påvirkning af medarbejdernes trivsel, hvis trivslen for nærmeste leder eller chefgruppe ikke er god. Dette bliver fint suppleret med forskningsresultater fra området.
”Så ledertrivsel er vigtig for både virksomheden, for lederne selv, for medarbejderne, kunder og samarbejdspartnere – og for vores fælles samfund og verden”, står der i bogen.

Plamblad og Dinesen lyser, i bogen, på den erkendelse af, at ledertrivsel ikke anses på samme måde som trivsel for medarbejdere. Selvom langt de fleste ledere og chefer også er ansat i et medarbejderforhold, og dermed også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, er opfattelsen af dette i virkeligheden en anden.
Det, jeg særligt godt kan lide ved bogen, er, at den har en opmærksomhed på, hvordan ledertrivslen kan forebygges. Og at denne opmærksomhed ikke skal være en individuel opgave for lederne selv, men, med mere åbenhed og dialog, en opgave, der løses i fællesskab. Og alle aktører i og omkring organisationen er bidragsydere hertil.

Dette bliver fint eksemplificeret i bogens sidste kapitel, som kommer med bud til strategisk forebyggelse. Her bringer de en udvidet og dynamisk udgave af IGLO-modellen i spil, hvor I’et står for Individ, G’et står for gruppen, L’et står for ledelse, og O’et står for organisation. I bogens udgave er den blevet til P-IGLO, hvor det tilføjede P repræsenterer omverdenen og det politiske niveau. Et andet vigtigt element, som forfatterne inddrager, er selvbestemmelsesteoriens tre psykologiske behov. De kommer for mig til at stå som tydelige pejlemærker og handlingsretninger mod at understøtte, ikke kun lederens, men alles trivsel på arbejdspladsen.  
Når Plamblad og Dinesen ”(…) mener, at vi skal tale mere om ledertrivsel er det også, fordi vi skal blive bedre til at passe på hinanden – i ledelse og i det hele taget.”
Alle bogens kapitler afsluttes af refleksionsspørgsmål. Som i bogens ånd er refleksionsspørgsmålene også rettet til alle i organisationen. Fra lederne over HR og tillidsvalgte til medarbejderne.
Jeg ser, bogen fint kan være et afsæt i samarbejdet i arbejdsmiljøgrupper og i MED-regi til gavn for hele organisationen.