Trapper, bokse, kasser, hynder, zoner og farver ...
Fordi fællesskabet er bærende element hos os, har vi læringsmiljøer, der gør, at vi kan skabe god trivsel for alle elever. Sådan siger Charlotte Juhl Andersen, skoleleder på Funder-Kragelund Skole. Og da skolen skulle bygge nyt, var innovative læringsmiljøer også udgangspunktet.
- Altså, skal jeg ikke bare tage dig med rundt og vise dig det, spørger Charlotte Juhl Andersen på Teams-forbindelsen, før hun rejser sig op og går ud af sit kontor med computeren åben foran sig.
Det, hun gerne vil vise frem, er, hvordan de har arbejdet med læringsmiljøer på Funder-Kragelund Skole – en distriktsskole i Silkeborg Kommune med to matrikler.
Det viser sig hurtigt, at når nu det fysiske møde ikke er muligt, er Teams-rundvisningen absolut et brugbart alternativ. Charlotte Juhl Andersen er skoleleder på skolen og bruger computerens kamera, som hun panorerer rundt i lokalerne, mens hun fortæller.
- Kan du se herovre i hjørnet, der er nogle stage-bokse, som vi kalder det, som eleverne kan sætte sig på, så de sidder i forskellige højder. Nogle kan godt lide at sidde op ad væggen, siger hun, mens nogle store kasser med hynder på, der er stablet i forskellige højder, toner frem på skærmen. Lidt efter er det et særligt skab på hjul kaldet Maker Box, som skolen har været med til at udvikle prototypen på, hun viser frem:
- Det er nærmest sådan en Pandoras æske. Når man åbner skabet, kan man folde lågerne ud flere gange, og inden i dem er der en masse rum, så du nærmest får en læringsdisk, der måske er seks meter lang, hvor der er værktøj, papir, tusser og så videre indeni. Den har vi megagode erfaringer med. Når vi for eksempel har projektuger, og flere klasser gerne vil være i billedkunst på samme tid, så kan nogle bruge den her og være entreprenante lige her på gulvet.
Fællesskabet er det bærende
Arbejdet med skolens læringsmiljøer har strakt sig over flere år. Det begyndte så småt allerede i 2015, hvor Silkeborg Kommune igangsatte en undersøgelse sammen med it-forskningsinstitutionen Alexandra Instituttet. Formålet var at finde ud af, hvordan ’fremtidens skole’ skulle se ud, og det mundede ud i projektet ”Vi drømmer om en skole med færre stole”, som omfattede tre skoler i kommunen, herunder Funder-Kragelund Skole.
- Det var før min ansættelse, indskyder Charlotte Juhl Andersen og fortsætter: Men det betød, at man skulle eksperimentere med læringsmiljøer og møbler, og det skulle man generere noget erfaring og data på. Jeg startede som skoleleder her på skolen i 2019, da vi er klar til at gå i gang med de her afprøvninger.
Hun fortæller, at det, medarbejderne er optaget af, er at skabe nogle læringsrum, der gør, at man kan have mere bevægelse inde i klasserummet, og som også tilgodeser, at man kan lave mere inkluderende undervisning.
- Hvordan kan vi bedre integrere alle elever i et klasserum, hvor der er plads og rum til at lave differentieret undervisning? Det vil vi meget gerne arbejde meget mere med.
Erfaringerne fra projektet viste sig at være værdifulde, da det i 2019 blev besluttet, at den ene af skolens matrikler, afdeling Funder, skulle renoveres og moderniseres. Ifølge prognoserne kan skolen se frem til at få mere end 70 % flere elever frem til 2030, og derfor er en helt ny bygning under opførsel. Den nye bygning bliver taget i brug i løbet af dette skoleår, og der var et stort ønske om at videreføre arbejdet med moderne læringsmiljøer her.
Silkeborg Kommune udarbejdede i et samarbejde med konsulenthuset Autens og skolens ledelse, medarbejdere og elever et pædagogisk-arkitektonisk program.
- Programmet fortæller noget om, at det er fællesskabet, der skal være det bærende element hos os. Og det betyder, at vi skal lave læringsmiljøer, der gør, at vi som udgangspunkt kan rumme alle børn, siger Charlotte Juhl Andersen.
Resultatet er indtil videre, at der i dag ikke er et eneste klasserum, hvor der kun står borde og stole på gammeldags facon, som hun siger. Over alt på skolen er der møbler, der har det tilfælles, at de er fleksible. Samtidig er skolen i en proces, hvor de stadig afprøver mange forskellige læringsmøbler. De har blandt andet afprøvet forskellige stole for at finde nogle, der både var støjsvage og kunne hænges op på bordene af hensyn til rengøringen. De har også afprøvet metoder til, hvordan man hurtigt kan rydde klasselokalet og gå fra, at alle har en siddeplads, til at man kan bruge hele gulvet. Løsningen er lige nu et bord, der kan vippes op på højkant og køres ud til siden. Og så er skolen med i et forsøg med trepersoners hæve-sænke-borde på mellemtrinet.
Der er en sidegevinst ved alt det her, nemlig at læringsrummet egentlig mere bliver anvendt som ’den tredje pædagog’.
Charlotte Juhl Andersen, skoleleder, Funder-Kragelund Skole
En rød tråd
Selvom den nysgerrige og prøvende tilgang er fortsat, er der også en række ting, der ligger mere eller mindre fast. Blandt andet for at skabe en rød tråd gennem hele skolen.
- Det kræver lidt tid at vænne sig til læringsrummene og møblerne, men vi har også erfaret, at eleverne ikke har lyst til at flytte til et andet klasselokale. Så vi er nødt til at skabe en rød tråd fra indskoling til udskoling, så når de flytter fra en afdeling til en anden, kommer de over til noget, de kender.
En af de ’røde tråde’ er læringstrappen, der i dag findes i alle klasserum, og hvor alle elever starter deres fællessamlinger om morgenen, når de møder ind. Møblet består af noget, der mest ligner almindelige små borde i forskellige højder, som sættes sammen i en trappeformation.
- Eleverne kan både sidde på trappen, foran trappen, bagved trappen, og der er også nogle børn, der lægger sig ind under trappen, når de for eksempel skal læse, siger Charlotte Juhl Andersen, da hun viser trappen frem.
Noget andet, der går igen, er, at man arbejder med farver og zoner. Mellemtrinnet er for eksempel holdt i beige og blå, og indskolingen er gul. Og der kan være stillezoner, læsezoner eller fremlæggelseszoner.
- Vi har for eksempel nogle små gulvtæpper i forskellige farver. Når man er på de grønne, snakker man, og når man er på de orange, er man stille. Og her på gulvet er der en gul streg. Den markerer taskezonen. Der stiller børnene deres tasker, så de ikke står i vejen ved bordene, siger Charlotte Juhl Andersen, før hun går udenfor og over på fjerde årgang.
- Her er et læringsmøbel, som er det, det hele startede med, nemlig det, vi kalder boxene, siger hun.
Møblet ligner lidt en miniudgave af en gammeldags togkupé. Her kan eleverne sidde over for hinanden med et bord imellem sig. Bordet har overflade som en tavle, som eleverne kan skrive på, og indvendig er boksen beklædt med stof.
- Det betyder, at når jeg går herind, så dør lyden. Så kan man sidde og arbejde her, selvom der er støj ude i klassen.
Den tredje pædagog
Selvom skolen har fået midler til indkøb af møbler, mener Charlotte Juhl Andersen sagtens, man kan gå i gang med at arbejde med læringsmiljøer uden at investere en formue.
- Jeg synes faktisk, at det er billigere at købe de her møbler. Det er i hvert fald ikke dyrere end at indkøbe almindelige borde og stole. Så hvis man alligevel skal skifte ud, så kan man lige så godt tænke i de baner.
Skolen er stadig under ombygning, og der er ikke lavet en evaluering af, om og i givet fald hvilken effekt de nye læringsmiljøer har på elevernes faglige niveau, trivsel og så videre. Men Charlotte Juhl Andersen siger:
- Vi har fundet ud af, at der er en sidegevinst ved alt det her, nemlig at læringsrummet egentlig mere bliver anvendt som ’den tredje pædagog’. Altså, at de her møbler og zoner tilsammen faktisk skaber en struktur for eleverne, der gør, at de får en mere tryg undervisning, fordi de ved, hvad de skal i de respektive zoner. Og lærerne peger på, at det er et inkluderende arbejdsmiljø, hvor de kan løse inklusionsopgaven endnu bedre. Altså, vi har for eksempel børn med autisme, som profiterer rigtig meget af det her.
- Lærerne har også gjort den erfaring, at der ikke er så meget støj inde i klasserummet, fordi møblerne ikke larmer på samme måde som almindelige borde og stole. Og det betyder jo meget, når man skal være i et klasserum måske seks eller otte timer om dagen som underviser, siger Charlotte Juhl Andersen og tilføjer:
- Nu skal man jo passe på, men jeg synes, vi ser nogle gode resultater. Jeg kan nok ikke sige endnu, at vi kan se det på elevernes testresultater, men jeg synes, at vi tilgodeser eleverne på flere måder i de her inkluderende læringsmiljøer. Vi arbejder med et mindset i Silkeborg Kommune, der hedder ’alle skal med’, og det synes jeg faktisk, at vi lever op til.
Maja Plesner er freelancejournalist
Sådan kommer I i gang med at arbejde med innovative læringsmiljøer
Charlotte Juhl Andersens tre gode råd til andre skoleledere
- Start med at inddrage personalegruppen og forældrebestyrelsen og få dem med på ideen. Medmindre man ser det som en fordel, mener Charlotte Juhl Andersen ikke, at det er nødvendigt at inddrage forvaltningen, ”fordi det handler meget om den pædagogiske udvikling”.
- Find ud af, hvordan man kan inddele rummet i zoner, så børnene bliver trygge ved det, og begynd så stille og roligt at skabe dem. Det kan være måtter på gulvet, tape-streger med mere, og så kan man udbygge det derfra.
- Sørg for at tiltagene bliver synlige for alle, så både elever og medarbejdere kan lære af hinanden og blive inspireret.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler