Skolerne skal opleve reel frihed
Det nye kvalitetsprogram for folkeskolen er vedtaget og skal rulles ud i de kommende år. En stikprøve viser, at mange skoleledere oplever, at det nye program matcher den retning, de arbejder i, men for at sikre friheden påpeger Dorte Andreas vigtigheden af dialogen i kommunerne om ledelsesrummet.
Mere frihed, fornyelse af fagene, nye prøver og evalueringsformer, erhvervspraktik og juniormesterlære, investering i faglokaler og bøger. Det er nogle af overskrifterne i den ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram” med undertitlen ”frihed og fordybelse”, som et samlet Folketing vedtog den 12. december 2024.
Aftalens indhold er på mange punkter genkendeligt stof for Skolelederforeningen. For som skoleledernes formand, Dorte Andreas, siger, har foreningen haft en finger med i spillet, så retningen i aftalen med blandt andet større frihedsgrader til den enkelte skole er den rigtige.
- Vi har som ledere af skolen ønsket en udvikling, der går den vej, siger Dorte Andreas.
En stikprøve, som 46 medlemmer af Skolelederforeningen har svaret på, tegner også et billede af overvejende tilfredshed med kvalitetsprogrammet og den større frihed for folkeskolen, det indvarsler. Og den melding er Dorte Andreas glad for.
- Jeg synes, det er positivt, at lederne oplever, at en stor del af det, der skal sættes i gang, matcher den retning, de i forvejen arbejder i. Det bliver ikke oplevet som en hel masse nyt, men det er en vej, vi allerede er begyndt at gå.
Frihed på papiret og i virkeligheden
Skolelederne giver dog også udtryk for, at der er udfordringer i forhold til implementeringen af de mange initiativer. De bliver spurgt til, hvilke emner i kvalitetsprogrammet der optager dem mest – fagfornyelse, juniormesterlære og erhvervspraktik, den nye frisættelse, nye prøve- og evalueringsformer eller inklusionsdagsordenen (hvor skolerne kan fravælge den understøttende undervisning og i stedet lade timerne indgå i en timebank). Flest peger på de nye prøveformer og på inklusionsdagsordenen som det, der har størst fokus. Men alle emnerne har høj prioritet hos lederne, og der bliver luften en bekymring for, om opgavemængden med de 33 punkter i planen stiger, da ingen nuværende opgaver ser ud til at forsvinde. Nogle bemærker også, at friheden måske er større på papiret end i virkeligheden, da kommunerne sætter deres egne rammer for skolerne og måske ikke har lige så høje ambitioner om frisættelse som politikerne på Christiansborg. Dorte Andreas er enig i denne bekymring.
- På mange måder bliver det vigtigt, at man får en dialog i kommunerne mellem skolerne og forvaltningerne, ikke mindst politikerne, og får afklaret, hvad det er for et ledelsesrum, man har. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har jo sagt, at nu træder politikerne tilbage, det gælder også i kommunerne, for nu skal skolerne have lov til at træde frem. Her vil vi da være opmærksomme på, at det også er det, skolerne faktisk kommer til at opleve.
Om kvalitetsprogrammet
Den 19. marts 2024 indgik et bredt flertal i Folketinget ”Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram”.
Den overordnede tanke med kvalitetsprogrammet er, at færre beslutninger skal træffes på Christiansborg, og flere træffes lokalt, og der er afsat følgende midler til realiseringen af programmet:
- 740 millioner kroner årligt (varigt niveau) til at styrke folkeskolen
- 540 millioner kroner til flere fysiske bøger (en gang)
- 2,6 milliarder kroner til flere faglokaler (en gang)
Aftalen består af 33 initiativer, der løbende iværksættes over de kommende år.
Nogle af initiativerne har krævet en lovændring, og der er nedsat ekspertgrupper, som skal komme med anbefalinger inden for forskellige områder, før der bliver truffet beslutning om de konkrete handlinger. Få her et overblik over processen.
>>Læs mere om kvalitetsprogrammet på Undervisningsministeriets hjemmeside
Uafklarede punkter
Blandt de konkrete punkter i planen, der er uafklarede, er indførelsen af den nye erhvervspraktik- og juniormesterlæreordning. Det er et initiativ, skolerne er positive over for, understreger Dorte Andreas, men man ved ikke, hvor mange elever der vil vælge ordningen, og om den skal samles på én skole i kommunen frem for at ligge på hver enkelt skole.
- Det kunne godt se ud som en ret stor opgave for skolerne, der ligger på ledernes bord. Der tror jeg, at både kommunerne og skolerne lige nu famler lidt for at finde løsninger. Jeg tænker, det er fint at sætte noget i værk, men måske skal man lave ordningerne så fleksible, at man kan justere dem.
Også inklusionsdagsordenen er en af de store udfordringer, skolelederne peger på i undersøgelsen. Som en leder udtrykker det, lyder en ’Skole for flere’ på papiret rigtig fint som intention:
- Men i virkeligheden oplever vi i forvejen, at vi skal holde sammen på klassefællesskaber med lodder og trisser, fordi der er for mange børn med forskelligartede behov.
Rammerne til det arbejde bliver efterspurgt – og det samme gør ’fornuftens stemme i debatten’:
- Det virker som en vedtaget sandhed, at vi skal kunne mere for flere. Der skal være balance i ting, og vores faglige dømmekraft skal fortsat være afgørende, lyder det i undersøgelsen.
Det kommer ikke bag på Dorte Andreas, at inklusion er en af de opgaver, der optager skolelederne allermest.
- Det fylder rigtig meget. Det ved vi godt. Jeg tror, at det, der bliver givet udtryk for, er det, som mange tænker, at udfordringerne består i. Vi har alle sammen et ønske om, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder – det tror jeg virkelig ligger dybt i os. Vi er der jo for at lave en god skole for alle børn. Men når det så skal udføres med så få resurser, som der er til stede i rigtig mange kommuner, er det vanskeligt at lave et reelt ordentligt tilbud til alle børn.
Nødvendigt med nye prøveformer
Muligheden for at afskaffe understøttende undervisning og overføre timerne til en timebank, sammen med muligheden for kortere skoledage, ser skolelederne i undersøgelsen som den største frisættelse i kvalitetsprogrammet. Også en fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner er en vigtig del af frihedsdagsordenen, ligesom mange er optaget af muligheden for nye prøve- og evalueringsformer.
- Vi ved, der er mange, der er opmærksomme på, at vi er nødt til at ændre den måde, vi går til eksamen på, altså ændre prøveformerne og måske også antallet af prøver. For reelt at lave en skole, som passer til de elever, vi har i dag, skal der være større fleksibilitet og mulighed for at give feedback og evaluere på andre måder end det, vi gør i dag, siger Dorte Andreas.
-------------------------------------
Hvordan forholder skolelederne sig til aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram?
Undersøgelsen er udsendt i november 2024 til 65 medlemmer – heraf har 46 svaret
Udvalgte svar:
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Under tidspres
Når man ser på det samlede antal initiativer, der sættes i søen med aftalen, er der flere skoleledere, der peger på tidspresset i processen. Det bliver nævnt, at det kan være svært at nå at lave gode, inddragende processer, når de allerede er i gang med implementering, samtidig med at de afventer lovgivning og lokalpolitiske rammesætninger og fornyede styrelsesvedtægter.
Tålmodighed bliver nævnt som det, der bliver allermest brug for, når de nye indsatser skal realiseres, og dernæst kompetenceudvikling af personalet.
Dorte Andreas retter sin opmærksomhed mod, at der også kan blive brug for videndeling mellem skolelederne, og håber, at man vil læne sig op ad de erfaringer, som de allerede frisatte skoler i Holbæk og Esbjerg har gjort i frikommuneforsøget siden 2021.
- Noget af det, jeg tror, der bliver brug for, er videndeling og sparring mellem ledelsesteam, mellem skoler og mellem kommuner. Her kan forvaltningerne gå ind og støtte. Det kan være ved at etablere muligheder for netværk og ved at understøtte udviklingen – hele tiden gennem dialog med dem, der skal være med i det.
Selvom de fleste i undersøgelsen mener, at det er skolelederen og ledelsesteamet, der står i spidsen for at realisere kvalitetsprogrammet, understreger mange, at alle skolens parter skal inddrages. Den holdning deler Dorte Andreas.
- Jeg tror, at det, der kommer til at ske nu, hvor vi skal realisere kvalitetsprogrammet, er, at langt flere vil tage ejerskab til det. Så begynder man at tænke: Hvordan vil vi udmønte det og udfolde det på vores skole? Skolelederne står i spidsen og tager ansvar for, at vi udvikler skolen, men vi kan jo ikke gøre det alene. Vi skal have alle med om bord. Så kommer vi længst – det ved vi erfaringsmæssigt, fra sidste gang vi lavede lidt om på skolen, siger Dorte Andreas med en hentydning til folkeskolereformen for 10 år siden.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler