Ny oversigt giver klarhed over skoleledelsens løn

Hvor meget tjener en leder i folkeskolen egentlig? Det er et spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på, for utrolig mange faktorer spiller ind. Men nu har Skolelederforeningen alligevel fået mulighed for at svare mere kvalificeret på spørgsmålet.  
For første gang har foreningen indsamlet løndata fra stort set samtlige kommuner i landet, og de giver et mere præcist billede af lønspændet fordelt på skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere.  

– Det giver os et overblik, som vi ikke tidligere har haft, og som vi kan bruge til rådgivning i de lokale lønforhandlinger, siger Peter Cort, der er forhandlingschef i Skolelederforeningen.

Oversigten er korrigeret for de forskelle, der er mellem øverste skoleleder, som er tjenestemandsansat, og kontraktansatte. På den måde er lønnen sammenlignelig, men den dækker stadig over skoleledere, der har vidt forskellige opgaveporteføljer.  

– Vores overenskomst har kun fire grundlønstrin, og derudover er det op til den enkelte kommune, hvordan de bygger lønnen op. Det betyder, at to øverste ledere kan tjene vidt forskelligt, forklarer Peter Cort.

Ingen entydig logik i tallene

Der er for eksempel ikke en entydig sammenhæng mellem skolestørrelse og lønniveau. I nogle kommuner tjener alle øverste ledere det samme, uanset om de har 100 eller 800 elever, mens man i andre kommuner differentierer lønnen efter skolens størrelse.

– De store forskelle hænger ofte sammen med historiske beslutninger om løn og organisering, siger Peter Cort.
Samtidig viser tallene, at der heller ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem løn og leveomkostninger.

– Vi ser høje lønninger i nogle yderområder og lavere lønninger i store bykommuner, så der er ingen sammenhæng mellem lønniveau og for eksempel boligpriser, siger han.

Fokus på mellemledere

Kortlægningen omfatter både øverste ledere og mellemledere, og her er der især gode nyheder for de sidstnævnte.

– Vi kan se, at mange kommuner har løftet mellemledernes løn de seneste år. Det har været et stort fokusområde for både os og de lokale tillidsrepræsentanter. Der er stadig steder, hvor vi har udfordringer, men vi kan se, at der generelt nu er en reel forskel mellem en højtlønnet lærer og en afdelingsleder, siger Peter Cort.

Løn er ikke det vigtigste

Ifølge Peter Cort fylder løn ikke nødvendigvis mest, når skoleledere overvejer at skifte job.

– Det er ofte først, når man er rigtig utilfreds, at løn bliver den afgørende faktor. Ellers handler det om, hvordan man trives i sit team og i kommunen. Men hvis man kan få 5.000 kroner mere i en nabokommune, er det klart, at nogle begynder at overveje et skifte, siger han og fortæller, at han tit oplever, at medlemmerne taler om fornemmelser, når de taler om løn.

– Vi hører udsagn som "alle andre får mere", men det er ikke altid, det bunder i fakta. Med den nye oversigt kan vi hjælpe med, hvad der egentlig er op og ned. Det giver bedre forudsætninger for en konstruktiv dialog, både med os og med deres arbejdsgivere, siger Peter Cort.

Køn spiller ikke en stor rolle

I debatten om ligeløn er det også relevant at spørge, om mænd og kvinder bliver aflønnet forskelligt. Her viser løntallene ikke noget klart mønster.

– Vi kan ikke i kortlægningen se nogen forskel. Vi har i vores overenskomst bevidst lagt vægt på funktionsløn og grundløn frem for personlig løn, og det gør løndannelsen mindre afhængig af køn. Men vi følger løbende med og kigger ind i tallene, så vi undgår en ligelønsproblematik, siger Peter Cort.