Ingen skal vælge skolen på grund af religiøse ritualer, men fordi det er en god skole

På reolen bag Morten Præstbros skrivebord ligger en blå bog. Den er tydeligt slidt af mange års daglig brug. Nu ligger den bare der. Da Morten Præstbro blev ansat som skoleleder på Øster Snede Skole, gjorde han det klart, at han ville udfase det faste ritual med at læse fadervor højt fra den blå bog hver morgen.

- Jeg sagde det allerede til den første ansættelsessamtale. Og det er ikke, fordi jeg er imod kristne eller kirken, slet ikke, det er rent principielt, da jeg mener, det havde karakter af forkyndelse og var en ekskluderende handling, når elever og personale ikke har en reel mulighed for at vælge det fra, fortæller Morten Præstbro.  

- Folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og religion er en personlig sag, derfor mener jeg ikke, det passer ind.

Siden Øster Snede Skole blev bygget i 1989, er sangbogen med forskellige udgaver af fadervor klistret ind på de første sider gået i arv fra skoleleder til skoleleder. Skolen er en blandt flere landsbyskoler i Hedensted Kommune. Den har 125 elever fra 0.-6. klasse med stor forældreopbakning og en række stærke traditioner som for eksempel skolefest, høstmarked og lejreture. Og så morgensamlingen hver morgen, hvor forældre også er velkomne, og hvor oplæsning af fadervor har været et fast ritual. Det sidste ville Morten Præstbro gøre op med, da han ikke ser det som folkeskolens opgave og heller ikke selv kunne stå inde for det:

- Jeg mener ikke, at det hører hjemme på en folkeskole anno 2024, at fadervor er en fast del af morgensamlingen. I Øster Snede har vi en mangfoldig elevgruppe. Cirka 20 % kommer fra østeuropæiske familier, og vores kerneopgave er at være en god lokal folkeskole for alle elever i vores skoledistrikt – også dem, der har en anden religion eller ikke tror på noget, siger han.  

Plan for udfasning

Lokalsamfundet, hvor Øster Snede Skole er placeret, har en stærk forankring omkring kirken og indre mission og med en ”konkurrerende” kristen friskole i nærområdet. Men det ændrede ikke på Morten Præstbros indstilling til, hvad der ville være det rigtige at gøre. Han søgte stillingen som skoleleder med et ønske om at nytænke folkeskolen, ændre fortællingen i lokalsamfundet og få flere elever til at vælge den nære lokale folkeskole på sigt.

- For mig handler det om at stå op for noget på vegne af nogen. I dette tilfælde folkeskolen og folkeskolens formål. Skolen skal være et spejl af hele det omgivende samfund, der sår frø til det kommende demokrati. Jeg vil ikke have nogen skal vælge Øster Snede Skole til på grund af religiøse ritualer, men man skal vælge os, fordi vi er en god skole med plads til forskellighed, har dygtige medarbejdere, og fordi vi ønsker at skabe en varieret skoledag i gode, trygge rammer for eleverne.  

Med de åbenlyse planer fik Morten Præstbro stillingen, og efter påske i 2024 gik arbejdet i gang.
Personalet og et flertal i skolebestyrelsen bakkede op om udfasningen af fadervor, og udmeldingen blev meldt ud i et forældrebrev med respekt for, at det havde haft sin tid.  

- Jeg var meget tydelig om, hvorfor vi gjorde det, og jeg vidste, at det kunne møde kritik og betyde, at nogle elever ville flytte skole, fortæller skolelederen, der havde forberedt sig godt på det, han kunne risikere at møde.  

- Jeg fik også både positive og negative tilkendegivelser. Der var både nogen, der var glade for, at jeg turde gøre det, og nogle, der var meget imod. Men jeg synes, det er landet et fint sted nu, og kun ét barn er flyttet skole, siden jeg kom. Samtidig er fire andre faktisk også kommet til.