Alt imens et af de vigtigste punkter i de igangværende overenskomstforhandlinger på det private område er fleksibilitet og indflydelse på eget arbejde, er Skolelederforeningens formand ude med en melding til forældre til børn og unge i folkeskolen om, at der ikke bør afholdes ferier uden for skolernes officielle feriekalender. Det er hun jo ikke ene om at mene. Vi er heldigvis mange, der synes, at skolen er vigtig og bør passes.
Der er jo ofte også en politiker eller to, der melder sig i kampen om at styrke skolen og giver en opsang til forældrene, uden der er en særlig effekt af dette. Endelig er der også nogle styrelses- og departementsfolk samt lokale forvaltninger, der ytrer sig i samme retning for at larme lidt om fravær, som generelt er i skræmmende stigning.
Jeg kan i mit stille sind sidde og få en helt anden tanke. Kunne vi i stede kigge bag om fraværet og se på familiernes og børnenes generelle vilkår og muligheder i et presset samfund med al for meget tryk på?
Vi lægger rigtig megen vægt på såvel elevers som forældres medindflydelse på skolens organisering – så hvorfor ikke også på afholdelse af ferier?
Både lærere og pædagoger har mulighed for at afholde 6. ferieuge uden for de planlagte ferier. Det gør de, ligesom der også bliver afviklet seniordage og omsorgsdage i stor stil og afholdt kurser, efter- og videreuddannelse samt kommunale fællesdage. Alt sammen noget, som medfører ændringer i elevernes skemaer. Endelig er der den helt almindelige og tilfældige sygdom, som ingen jo er herre over, både for børn og voksne.
Derfor er min tanke, om vi kan tænke anderledes og tilpasse skolen til det øvrige arbejdsmarked, med anderledes tænkte ferieregler end dem, der gælder i dag.
Vi har jo fået retten til de ovenstående ekstra fridage på lige fod med det øvrige arbejdsmarked, så hvad hvis lærere og skolepædagogerne fordelte timerne som på det almindelige arbejdsmarkeds 248 arbejdsdage med 37 timers arbejdsuge? Det kunne gøre, at skolerne lavede flere opsamlings- og repetitionsuger indlagt i skoleårets planlægning, så selvvalgt elevfravær kunne mødes fleksibelt, og som en mulig bonus, at lærerne ikke blev så presset af uger med mere end 40 timers sammenlagt arbejde.
Jeg tror, der er mulighed for flere gevinster.
Måske kan en kortere ugentlig arbejdstid for lærerne medvirke til, at lærerne ikke er helt så udkørte, når vi når jul, sommerferie og andre åndehuller, og kan det være med til at nedbringe sygefraværet på skolerne?
Måske kan en positiv bivirkning for børn og unge være, at for lange og kedsomme sommerferieperioder uden mor og far (som er på arbejde) kan undgås.
Og måske kan det betyde, at forældre og børn kan holde ferier sammen, så hele familien er sammen og kan sikre sig gode fælles oplevelser til gavn for familiens ve og vel.
Det vides jo ikke med sikkerhed, men det er måske et forsøg værd.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.