Når PPR rykker ind skolen
Lange ventetider på hjælp til børn i mistrivsel har fået kommuner til at omorganisere. I Gladsaxe og Favrskov Kommune er PPR flyttet ud på skolerne, og to skoleledere oplever, at det tætte samarbejde gør, at de kan rykke hurtigt. Men organiseringen gør det ikke alene, lyder det fra forskere.
Hvordan undgår vi at sidde til en masse netværksmøder, der ikke rigtig kommer noget ud af for børnene? Det var spørgsmålet i Gladsaxe Kommune tilbage i 2022. Ligesom i resten af landet oplevede de, at et stigende antal børn havde brug for mere hjælp, end det almene område kan tilbyde, og køen til PPR var lang. Tilgangen til det specialiserede område var steget og udgifterne ligeså. I forsøget på at bremse udviklingen blev skoleleder Johan Rønne involveret i at undersøge, hvad der konkret sker, når skolen kalder på hjælp.
- Kommer hjælpen og placerer sig tæt på barnet, eller har vi et for stort resurseforbrug på at sidde til store netværksmøder, hvor der kommer en masse råd, og så står lærere og pædagoger tilbage med opgaven helt for sig selv? fortæller Johan Rønne, der er skoleleder på Søborg Skole, der er en tosporet almen folkeskole med 560 børn og ligger i et af Gladsaxes smørhuller med resursestærke familier.
Undersøgelsen førte til, at der i Gladsaxe blev etableret tværprofessionelle teams med medarbejdere fra PPR, som flyttede fra rådhuset og fik fast base på alle kommunens skoler. Dagligdagen på skolen har givet skolelederne en helt anden føling med, hvad der sker, når familieafdelingen eller en rådgiver bliver involveret.
- Dels er vi kommet tæt på, fordi vi møder dem ved kaffemaskinen, men der er også meget kortere vej til at etablere møder og generel kontakt og rådgivning her på skolen for vores personale og ledelse. Vi kan på en helt anden måde hjælpe familier end tidligere og agere meget mere professionelt og hjælpsomt. Det er min oplevelse, at vi kan komme flere alvorlige sager om mistrivsel i forkøbet, siger Johan Rønne, som oplever flere skolevægringssager, børn med sårbarheder og ængstelighed og flere, der havner i psykiatrien, selvom de kommer fra resursestærke hjem.
- Jeg er bange for, at vi kun har set begyndelsen på trivselsvanskelighederne, siger han.
Selvforstærkende negativ spiral
Gladsaxe-modellen med et PPR-team lokalt forankret på skolen er et af mange tiltag i kommunernes forsøg på at organisere sig ud af mistrivselskrisen, ventetider og de stigende udgifter til specialundervisning og støtte til børn med særlige behov, fortæller Thyge Tegtmejer. Han er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og stod i 2022 bag en omfattende undersøgelse af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.
- I den kædereaktion bliver PPR – eller i hvert fald det at understøtte lærerne i, hvordan man kan organisere undervisningen, så den i højere grad passer til de elever, som nu en gang sidder i klassen – fuldstændig afgørende for at vende udviklingen, konkluderer Thyge Tegtmejer og understreger, at det er vigtigt, at de, der skal løfte opgaven, har de kompetencer, der skal til.
- Det er ikke skrevet i granit, at det skal være PPR. Nogle kommuner har organiseret sig med udgående lærere fra specialtilbud eller tværgående specialpædagogiske konsulenter, der hjælper almenskolerne med at tilrette læringsmiljøet for elever med særlige behov.
Kendskabet gør en forskel
Ligesom i Gladsaxe har skolerne i Favrskov Kommune fået PPR tættere på. En politisk beslutning om at arbejde med inkluderende fællesskaber i skoler og PPR har gjort, at kommunens 13 skoler nu får betjening af egen PPR-psykolog, en specialpædagogisk vejleder og en socialrådgiver, som kommer fast på skolerne hver uge og arbejder tæt og tværfagligt sammen med skolens personale. Det oplever skoleleder på Hadsten Skole Katrine Johannesen Klixbüll som en stor gevinst.
- PPR er ikke bare et nummer i telefonbogen, og deres tilstedeværelse på kontoret eller i personalestuen, hvis ikke de er ude i klasserne eller har sparring med lærerne, betyder, at personalet kender dem. Og det nærvær er helt afgørende, slår Katrine Johannesen Klixbüll fast.
Skoleleder i Gladsaxe Johan Rønne fremhæver også, at det tætte kendskab og samarbejde med de fast tilknyttede fagpersoner har kæmpe betydning. Hvor han før var i berøring med måske 14 forskellige rådgivere fra familieafdelingen og PPR, er de nu helt tæt på dem, der er involveret i at løse opgaverne på skolen.
- Dels kender vi hinanden, og jeg skal ikke sidde til netværksmødet og overbevise en rådgiver om, at det er det blik, vi gerne vil have. I det tværprofessionelle team taler vi om, hvad der er vores ambition i fællesskab. Og at de delvist bor her på skolen betyder, at vi er langt mere koordinerede i, hvordan vi griber tingene an, og hvilke mål og missioner vi har for vores indsatser, siger han og fortæller, at det tætte samarbejde også rækker ud til personalet:
- Fordi de spiser frokost samme sted som lærere og pædagoger, så er der bedre adgang til at få den her mere specialiserede tværprofessionelle sparring, end man ellers ville have.
Sådan har de gjort
GLADSAXE
I 2022 blev der etableret tværprofessionelle teams på alle skoler i Gladsaxe Kommune med overskriften ”Deltagelsesmuligheder for alle”. Teamet består af fagpersoner, som flyttede ud af rådhuset og nu har fast base på skolerne for at kunne træde ind med en tidlig og forebyggende indsats, når der er børn, der ikke trives.
På Søborg Skole har indsatsen to ben – dels en del, der handler om co-teaching, og så den del, der handler om at flytte tværfaglige resurser ind i skolen. Her har et tværprofessionelt team på otte fagpersoner og en teamleder fra familieafdelingen deres dagligdag på skolen to-tre dage om ugen. I teamet er to PPR-psykologer, to resursekonsulenter, der er eksperter i børns trivsel, og en tale-høre lærer samt to socialrådgivere med myndighed til at træffe beslutninger på skolen, to familiekonsulenter og en pædagog fra det udgående team, som kan rykke ud med socialpædagogiske indsatser i familierne.
De tungere sager om et udskilt skoletilbud i en gruppeordning, behandlingstilbud eller mere indgribende indsatser i hjemmet skal dog stadig sendes videre. Men her er der også tilføjet et nyt greb i Gladsaxe, hvor den centrale visitation rykker ud og træffer beslutningen på skolen.
Planen er, at det tværprofessionelle team skal udvides fra de nuværende 8 til 12 personer, og målet er at have resurser nok til at håndtere alle børnesager på skolen for at være tæt på der, hvor opgaven bedst kan løses.
FAVRSKOV
I 2021 og 2022 afsatte byrådet 9,2 millioner kroner til en styrket indsats for inkluderende fællesskaber i Favrskov Kommunes skoler, dagtilbud og PPR. Det betyder, at kommunens 13 folkeskoler har fået betjening af egen PPR-psykolog, en specialpædagogisk vejleder og en socialrådgiver, som kommer fast på skolerne hver uge og arbejder tæt og tværfagligt sammen med skolens personale.
På Hadsten Skole har det tætte samarbejde blandt andet udmøntet sig i en håndfuld simple principper for indretning af klasselokalerne med titlen ”SPI”, som står for specialpædagogisk inspireret praksis. Ud over struktur i timerne, undervisning af udskolingens lærere i teenagehjernen, og at alle klasser begynder på samme måde hver dag, betyder det, at piktogrammer fra børnehaven går igen op i indskolingen, så overgangen ikke bliver så forvirrende. Alle klasselokaler har samme farve på væggen og er indrettet, så der ikke er visuel uro. Klasserne har kasser med dimse-ting, mulighed for afskærmning og et gulvtæppe til de børn, der har brug for at ligge ned.
Hurtigere arbejdsgange
De to skoleledere fortæller også begge om, hvordan organiseringen gør, at de sidder med en oplevelse af, at arbejdet er blevet hurtigere, nemmere og bedre.
- Vores organisering gør, at jeg ikke har skuffen fuld af oplevelser af, at PPR er for langsom. Det er enormt smidigt, siger Katrine Johannesen Klixbüll.
- Det er ikke sådan, at træerne vokser ind i himlen hos os heller, men jeg oplever, at der er nogle sager, vi undgår, fordi vi forebygger ved at gøre noget af det på forhånd, som vi ved, mange børn har gavn af. Og vi har i hvert fald børn længere tid i den almene skole, end jeg tror, vi havde haft, hvis ikke vi havde gjort alle de her ting.
Tilsvarende lyder det fra Søborg Skole, hvor den nye organisering kører på andet skoleår.
- Vi har mulighed for at have børnekonferencer en gang om ugen, hvor vi sammen med psykologer, rådgivere og forældre kan træffe beslutning om mindre indgribende indsatser, som typisk før skulle helt op på et møde på rådhuset. Vi kan både træffe afgørelser inden for serviceloven og folkeskoleloven. For eksempel skal vi ikke vente på et eksternt visitationsudvalg, men kan få lavet en PPV og indstille et barn til specialundervisning, så vi typisk kan gå i gang lige med det samme, siger Johan Rønne og konkluderer:
- Jeg synes, jeg kan træffe nogle afgørelser, som har øget vores responstid på, når der kommer en lærer eller et team og siger, at det er virkelig bøvlet med det her barn. Så kan vi langt hurtigere sætte indsatser i værk, og det er en god ting.
Ingen forkromede løsninger
Mange steder i landet bliver der arbejde med at finde nye måder at organisere samarbejdet mellem skoler og PPR ligesom i Gladsaxe og Favrskov. Christoffer Granhøj Borring, der er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, har nyligt forsvaret sin ph.d.-afhandling. I fire år har han udforsket organisering og betingelser for de nye samarbejdsformer og kunnet konstatere, at der ikke findes den forkromede one size fits all-løsning, men han kunne se i sin forskning, at det at PPR kommer ud på skolerne, ikke gør det alene:
- Det handler ikke kun om at være tættere på, men også hvordan man udvikler en kollegialitet og forståelse for hinandens arbejdsbetingelser. Det kræver, at PPR inddrager lærerne og nogle gange også skolelederne i, hvordan man udvikler indsatser og ikke mindst fælles forståelse af opgaven, forklarer forskeren.
Et benspænd for udvikling af samarbejdet er forståelsen af PPR som eksperter og en forventning om, at de både definerer problemerne med test og kommer med løsninger. Derfor er det ifølge Christoffer Granhøj Borring vigtigt at være opmærksom på, om det typisk er PPR, der er mødefacilitator og udsætter lærerne for et mini-crash-kursus i koncepter og metoder.
- Min pointe er, hvis ikke der er en udforskende tilgang til hinandens perspektiver, forståelse for hinandens arbejdsbetingelser og problemstillingernes ofte lange historik på skolen, så kommer PPR ud på skolen med et fællesskabskoncept eller trivselskoncept, som de bliver eksperter på, hvordan skal udfoldes, mens lærerne og pædagogerne, der jo ofte allerede har prøvet alt muligt, stiller sig langs radiatorerne, lægger armene over kors og siger: Fix det!
Forebyggelse i Favrskov
På Hadsten Skole foregår det tætte samarbejde både på ledelses- og medarbejderniveau. Et fokusområde har været at flytte fokus fra individ til kontekst og bruge specialpædagogiske greb i den almene skole.
- Jeg tror, der er rigtig meget at hente i at kigge på, om der er noget i klassefællesskabet, der ikke fungerer og fører til, at nogle børn ikke profiterer af den måde, som undervisningen foregår på. Her kan vores specialpædagogiske vejleder eller PPR-psykolog observere i klassen og give sparring på ”De 10 H’er”, der er et værktøj til struktur og forudsigelighed, og så er vi allerede i gang med at forbedre vores læringsmiljø, fortæller Katrine Johannesen Klixbüll begejstret.
I Favrskov holder PPR til i personalerummet hver uge, og ifølge skolelederen er der ved at opstå dag-til-dag-sparring med lærerne, som afprøver nye ting og derefter har opfølgningsmøder.
- Og det er det, der fungerer skidegodt. Den meget nære sparring er helt afgørende for, at lærerne bliver dygtigere, siger hun.
Det tætte samarbejde foregår også på ledelsesniveau, hvor afdelingslederen for PPR deltager i skoleledermøder og internater.
- Vi kender ham, og så er det også naturligt, at man ringer og snakker sammen. Man har været opmærksom på at få skabt en naturlig samarbejdsflade for os i forskellige fora, hvor vi mødes hen over året og nedbryder nogle siloer på forvaltningsniveau, siger hun.
Større ledelsesopgave
I sin forskning støder Thyge Tegtmejer sommetider på skoleledere, der meget klart giver udtryk for, at de ikke er klædt på til de komplicerede sager.
- Så det er rigtig vigtigt, at PPR’s konsultative opgave ikke kun er rettet mod lærere og pædagoger, men at sparringen også er rettet mod ledelsesniveauet, fordi der simpelthen er nogle skoleledere, der føler, de kommer til kort, når de skal komme med den rigtige vurdering af, hvordan man imødekommer et barns støttebehov, og hvilke kompetencer der skal bringes i spil. Og så vil der jo alt andet lige være kortere vej til visitation, fordi man er usikker på eller simpelthen ikke ved, hvad det er, der skal til.
For Johan Rønne er oplevelsen, at opgaven for ham som skoleleder er blevet en anden med den nye organisering.
- Hvis vi ikke lykkes, altså, hvis ikke barnet hjælpes med sine vanskeligheder, så ryger det tilbage til mit bord igen. Før kunne jeg bare sende problemet opad i systemet, men nu falder det tilbage på mig, og jeg skal tage flere runder på at forsøge at få ting til at lykkes. Og her er det, at min ledelsesrolle bliver udfordret, fordi der er grænser for, hvad vi kan tackle i vores ramme, siger Johan Rønne, som vurderer, at det tværprofessionelle samarbejde samlet set er blevet en endnu større ledelsesopgave, end det var tidligere.
- En stor elefant i rummet er stadig, hvem der skal betale udgifterne til specialiserede indsatser. Og det, der bliver svært i min stol, er, hvad det er for en type ledelse, jeg skal bedrive, når der kommer en masse nye fagligheder helt tæt på og ind under det ansvarsområde, jeg har som skoleleder. Det er et bredere felt, jeg har ansvar for, nu skal jeg også skele til serviceloven, så det er blevet mere komplekst, siger skolelederen fra Gladsaxe.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler