Det styrker fagligheden at holde fast i fælles nørderi
“Lektionsstudier" hedder en japansk metode til udvikling af undervisning, som Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune gennem mange år har arbejdet med. Det lange seje træk med at fastholde metoden har både forbedret elevernes resultater og mulighederne for at tiltrække engagerede matematiklærere.
Tre gange om året møder samtlige af Hummeltofteskolens 20 matematiklærere op i den samme klasse. Kun en af dem underviser, mens resten ser på.
Det kan virke som voldsomme resurser på en enkelt lektion i en enkelt klasse, men der er et større formål end det, eleverne får lært på dagen.
Formålet er at opbygge et fagligt fællesskab mellem lærerne, så de kan få talt om faget og udvikle deres didaktik.
Metoden hedder lektionsstudier, og faktisk er den endnu mere krævende, end man kan se under selve lektionen. Der er gået fire læreres tid i otte timer til at forberede undervisningen, og bagefter bruger alle lærerne tid på at evaluere den.
- Det kræver mange resurser. Som ledelse skal man prioritere det i fagfordelingen og i opgaveoversigterne, skemalæggerne skal tage hensyn til det, og der er det rent økonomiske. Alt det havde vi ikke smidt i det, hvis vi ikke vidste, det gav noget, siger skoleleder Dorte Wilms.
I første omgang giver metoden et stærkt fagligt fællesskab og mulighed for at udvikle sig, mener lærer og matematikvejleder Klavs Voigt Pedersen.
- Det kan lyde tåbeligt, at man som matematiklærer normalt ikke så tit taler om matematik, men det gør man faktisk ikke. Når vi planlægger og evaluerer lektionerne sammen, sidder vi og nørder matematik sammen, og det styrker vores faglighed.
Forbedrede resultater
Og når lærernes faglighed udvikler sig, kommer det eleverne til gode, mener Dorte Wilms.
- Det er kerneopgaven, lærerne sidder med i arbejdet med lektionsstudierne. Det handler om at få skabt en kultur, hvor man taler om sit fag og udvikler sin didaktik. Det er et modsvar til meget af det, der ellers sker i vores samvær. Det handler om fordybelse, ro, at fokusere på faget og på elevernes udbytte og forståelse.
Hun understreger, at man altid skal være forsigtig med at udpege en enkelt årsag som forklaringen på forbedrede elevresultater, men hun er overbevist om, at lektionsstudierne har haft en gavnlig indvirkning.
- Når vi sammenligner elevernes afgangsprøver nu med for ti år siden, er det blevet bedre. Der er selvfølgelig variationer over årgange og klasser, og der kan være mange ting, der bidrager, men nu, hvor jeg har haft mulighed for at følge det i over ti år, er jeg slet ikke i tvivl om, at det har effekt på eleverne.
Hvad er lektionsstudier?
- Lektionsstudier er, som navnet antyder, en metode til at studere lektioner.
- Den har til formål at udvikle ny viden om undervisning, ved at et team af lærere sammen planlægger, gennemfører og observerer en lektion, som de efterfølgende reflekterer over.
- Metoden stammer fra Japan, hvor den bruges i alle fag.
- På Hummeltofteskolen bliver metoden brugt i matematik. Fire lærere forbereder sammen en lektion i detaljer. De bruger 4 x 2 timer til planlægningen, hvor de fastsætter mål og forsøger at forudsige elevernes reaktioner og besvarelser.
- En lærer gennemfører lektionen, mens alle skolens matematiklærere observerer.
- Efterfølgende evaluerer lærerne lektionen med udgangspunkt i planlægningen. Blev målene nået? Gik det som forudset? Hvad kunne med fordel justeres?
- Der undervises efter en problemløsende metode, hvor eleverne for eksempel bliver bedt om at svare på, hvilke af fire trekanter der er størst på en tegning. Her vil nogle elever vælge at tælle felter, mens andre vil bruge Pythagoras læresætning. Læreren går rundt i klassen og ser på elevernes løsninger og lader dem præsentere dem for de andre elever i en rækkefølge, der giver en progression i problemløsningens kompleksitet.
Jens Hareskov Christensen og Klavs Voigt Pedersen medvirker i flere videoer produceret af NCUM – Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning.
Nødt til at gøre noget sammen
Skolens særlige indsats for at udvikle matematikundervisningen startede netop for omtrent ti år siden, da matematikvejleder Jens Hareskov Christensen konstaterede, at skolen klarede sig dårligere i de nationale test, end han mente var muligt.
Han var overbevist om, at det ikke var nok at tale om det på møderne, han mente, at matematiklærerne var nødt til at gøre noget sammen.
- Det er svært at udvikle sig, når man står alene i klassen, hvor der sker alt muligt, siger han.
I første omgang begyndte skolens matematiklærere at bruge teamtiden på at observere hinandens lektioner for at høste inspiration, og i 2015 blev skolen modelskole i matematik i et forskningsprojekt om lektionsstudier forestået af Jacob Bahn, der dengang var fagkonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune og arbejdede på en ph.d. om emnet.
Det betød, at skolen i en periode fik tilført resurser til at arbejde med lektionsstudier. Jens Hareskov Christensen og Klavs Voigt Pedersen fik begge en facilitatoruddannelse, så de selv kan styre processen, og der blev blandt andet holdt konferencer med besøg fra Japan.
- Vi vidste godt, at pengene ikke ville være der for evigt, så vi havde fra starten nogle snakke om, hvordan vi kunne fortsætte på egen hånd, siger Klavs Voigt Pedersen.
I dag står de to facilitatorer selv for afviklingen af lektionsstudierne. Cirka halvdelen af skolens matematiklærere er med til at planlægge en lektion i løbet af et år, så der i alt bliver gennemført tre lektionsstudier, som samtlige af skolens lærere overværer.
Det meste af den nødvendige tid går fra de timer, der i forvejen er afsat til teamet, og skolens ledelse har valgt at afsætte lidt ekstra tid til lektionsstudierne.
Gevinsten ved at sende en enkelt lærer afsted på et kursus er ikke ret stor. Det er når vi gør det sammen, der for alvor sker en udvikling
Dorte Wilms, skoleleder, Hummeltofteskolen
Vigtigt, at alle er med
Det er obligatorisk for matematiklærere på Hummeltofteskolen at deltage. For udviklingsarbejdet har langt større effekt, når alle er med, mener Dorte Wilms.
- Vi har i mange år vidst, at gevinsten ved at sende en enkelt lærer alene afsted på et kursus ikke er ret stor. Det er, når vi gør det sammen, der for alvor sker en udvikling.
Til gengæld er det frivilligt, om lærerne selv vil gennemføre en lektion foran kollegerne eller blot observere.
- Det kan være virkelig skræmmende at undervise med tilskuere, hvis man har været vant til at undervise alene i 30 år, så det er der ingen, der skal tvinges til. Man får også et udbytte af at observere, forklarer Jens Hareskov Christensen.
Selvom nogle lærere fravælger at gennemføre undervisningen i lektionsstudierne, er langt de fleste optagede af at planlægge og evaluere dem, fortæller viceskoleleder Peter Bjerregaard.
- Det er attraktivt som lærer at være del af et fagligt fællesskab. Jeg mærker en tydelig motivation hos dem. For mig var det en milepæl, da en lærer sagde, han havde søgt hertil på grund af det. Der er jo kamp om lærerne i disse år, så det er godt for vores rekrutteringsmuligheder.
En ny kultur
Hummeltofteskolen har ikke særlige ambitioner i matematik i forhold til andre fag, og der er kun afsat et begrænset antal timer udover den almindelige team-tid.
Når det netop er i matematik, lektionsstudierne bliver brugt, skyldes det, at det var her, lærerne havde et ønske og en ide, forklarer Dorte Wilms.
- Hummeltofteskolen har ikke sat sig for at blive en matematikkens højborg. Lektionsstudierne er blevet indført i matematik, fordi det var her, det gav mening. Det er vokset nedefra, og så har vi i ledelsen grebet ideen. Det, der kommer nedefra på skoler, og som ledelsen også kan se er en god ide og understøtter, er tit det, der kommer til at blomstre allerbedst. Der er mange veje til god undervisning. Som leder er det vigtigt at fornemme, hvem der har kompetencerne som vejleder og dels har overblik over sit fag, men også gennemslagskraft i kollegagruppen, så der er flere, der har lyst til at følge med. Lektionsstudier i sig selv ville ikke have den effekt, hvis man kom og lagde det på et bord, og der ikke var nogen, der havde det logistiske og det faglige overblik til at gå i gang med det.
Der står stadig ”lektionsstudier” i Hummeltofteskolens skemaer, og det vil der blive ved med, er lærere og ledelse enige om.
- Vi kan skalere op og ned for resurserne afhængigt af, hvad der er mulighed for, men vi skal under alle omstændigheder blive ved med at arbejde med det, siger viceskoleleder Peter Bjerregaard.
Dorte Wilms supplerer:
- Grunden til, at det har udviklet sig så godt her, er, at vi har taget det lange, seje træk. Når man skal implementere noget nyt, tager det tid. Det er sådan, det bliver til en kultur. Man skal ikke forestille sig, at det gør vi et år, og så kan vi det. Det er et vedvarende udviklingsarbejde.
Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler