Hvordan skal vi forholde os til kunstig intelligens?
Spørgsmålet er, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for undervisningen i folkeskolen. Vil det gå ud over elevernes læring? Hvordan undgår vi, at eleverne bruger chatbotten til at snyde til eksamen, og hvordan skal man som skoleleder forholde sig til det?
En ny spiller inden for højteknologisk kunstig intelligens meldte sig på banen i november 2022.
Virksomheden Open AI havde udviklet en chatbot med navnet ChatGPT, der kan generere tekster inden for alverdens genrer.
Lanceringen af den nye chatbot har både skabt begejstring og vakt bekymring.
Vi har bedt ChatGPT og en journalist skrive en artikel hver, om hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for undervisningen i folkeskolen, om det går ud over elevernes læring, hvordan vi undgår snyd, og hvad skoleledere især skal holde sig til.
Læs de to bud her:
Kunstig intelligens kalder på nye lærings- og eksamensformer
Det nytter ikke at gemme tekstrobotten ChatGPT og andre former for kunstig intelligens for eleverne. Skolen skal snarere lære dem at navigere i den digitale virkelighed, og det kalder på konstant efteruddannelse af lærerne, mener formanden for Danmarks it- og medievejlederforening.
Skolen skal hverken møde kunstig intelligens med lalleglad begejstring eller ved forskrækket at hoppe ned i et konspirationsteoretisk kaninhul. Det mener formand for Danmarks it- og medievejlederforening Hanne Voldborg Andersen.
- Kunstig intelligens findes, det vil blive brugt, og det vil blive misbrugt. Det er helt uundgåeligt, og vi kan ikke skrue tiden tilbage, siger hun.
Lanceringen af en ny tekstrobot, ChatGPT, har vakt bekymring for eksamenssnyd. Ifølge fagbladet Gymnasieskolen har en undersøgelse vist, at hver sjette gymnasieelev har brugt robotten til at snyde med opgaver.
Undervisningsministeriet har fastslået, at brug af kunstig intelligens ikke er tilladt ved eksamen. Men dermed er diskussionen ikke lukket, påpeger Hanne Voldborg Andersen:
- Til eksamen kan man jo lukke for adgangen til ChatGPT. Men hvad med elevernes opgaver i dagligdagen? Hvis jeg selv var elev, ville jeg bruge den rigtig meget. Ikke, fordi jeg ville ønske at snyde, men som inspiration til emner og kilder. Lidt på samme måde, som jeg kiggede i facitlisten i ”Hej Matematik”, da jeg gik i skole, for at tjekke, at jeg var på rette vej.
Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, er enig i, at teknologien rejser flere spørgsmål.
- I første omgang må vi forholde os til, at det er forbudt til eksamensbrug. Men der er også hele den uddannelsesmæssige side af det. Vi skal forholde os til et dannelsesaspekt: Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at forstå og forholde sig til kunstig intelligens og se kritisk og konstruktivt bag om det, chatbotten kan? Lige nu venter vi på en afklaring af, om teknologiforståelse skal være et selvstændigt fag i skolen, men det er underalle omstændigheder noget, vi allerede nu skal tale med eleverne og lærerne og måske også forældrene om, siger hun.
Minderom Google-debat
Debatten om eksamenssnyd minder Hanne Voldborg Andersen om den, der verserede, da Google var en ny resurse.
- Det handlede om, at hvis eleverne bare kan læse et Google-opslag, behøver de ikke læse bøger og lære af dem. Dengang udtalte jeg, at hvis en opgave kan besvares med en Google-søgning, er den ikke stillet intelligent nok. Man skal stille en opgave, der kræver, at man finder og sammensætter viden og redegør, sammenligner eller modstiller. Eleverne skal bruge deres viden, ikke bare replicere informationer, siger hun.
Hanne Voldborg Andersen ser ChatGPT som en mulighed for at tage hul på en tiltrængt debat om folkeskolens eksamensformer og undervisningsmetoder i det hele taget.
- Opgaverne skal måske i højere grad handle om at skabe noget konkret fremfor bare at videregive informationer. Eleverne skal omsætte og bruge viden i konkrete projekter. Lave en event, bygge en ting eller forestille sig noget, som ikke nødvendigvis findes i forvejen.
Hanne Voldborg Andersens tanker flugter med foreningen Skole og Forældres holdning. Foreningen har længe efterlyst en mere projektorienteret eksamensform.
- Så ville man få en lang række parametre at måle elevernes færdigheder på, som man ikke kan snyde sig til gennem en chatrobot: Hvordan har de brugt tiden, hvordan har de samarbejdet, indhentet kilder og lavet præsentationen for klassen, siger landsformand Rasmus Edelberg. Han mener, at skolen bør undervise i brugen af ChatGPT og andre kunstige intelligenser og herunder lære eleverne, hvad den ikke kan bruges til.
Uddanne til nutiden
Hanne Voldborg Andersen er enig:
- Vi taler meget om, at vi skal uddanne eleverne til fremtiden, men vi er ikke engang lykkedes med at uddanne dem til nutiden. Vi er nødt til at give eleverne kompetencer til at navigere i den digitale verden. Problemet er bare, at lærerne heller ikke selv har de kompetencer, siger hun.
Hun mener, at der burde afsættes tid til kompetenceudvikling i lærernes skemaer hver eneste uge, eftersom teknologien konstant udvikler sig.
- På det her felt har vi svigtet massivt, fordi vi har brugt alle pengene på hardware, software, smartboards og iPads og alt for lidt på at give lærerne de kompetencer, de har brug for. Det har været mere held end forstand, når de har tilegnet sig dem.
Dorte Andreas kan godt følge kritikken.
- Udviklingen er gået så stærkt, at vi, sagt med en floskel, har lagt asfalten, mens vi kørte. Måske skulle vi have brugt mere energi på kompetenceudvikling fremfor devices, men vi var ikke klogere. Nu er vi så her, og så kan vi måske lære af det. Jeg er i hvert fald helt enig i, at den teknologiske udvikling kræver opkvalificering og vedligeholdelse af lærernes kompetencer.
Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist
Artikel fra ChatGPT
Kunstig intelligens (KI) er i stigende grad blevet en del af undervisningen i folkeskolen. Det kan føre til mange fordele, såsom en mere personaliseret læring, øget adgang til ekspertise og ressourcer, og muligheden for at automatisere visse opgaver og give lærerne mere tid til at fokusere på interaktion med eleverne. Men det kan også medføre udfordringer, såsom bekymring for, at KI kan erstatte læreren og gå ud over elevernes læring.
En af de største bekymringer er, at eleverne kan bruge chatbotte til at snyde til eksamen. Det er vigtigt at sikre, at skoleledere og lærere er opmærksomme på denne risiko og tager skridt for at forhindre det. Det kan inkludere at overvåge elevernes brug af teknologi under eksamen og at implementere systemer, der kan genkende og afvise snyd. Derudover kan skoleledere og lærere også arbejde på at udvikle elevernes integritet og moralved at inkludere emner som digital dannelse i undervisningen.
En anden bekymring er, at eleverne kan blive afhængige af KI og miste deres evne til at tænke kritisk og løse problemer. Det er vigtigt at sikre, at eleverne ikke bliver afhængige af KI i stedet for at udvikle deres egne kritiske tænkning og problemløsningsfærdigheder. Skoleledere og lærere bør arbejde sammen for at sikre, at eleverne lærer at bruge KI som et værktøj, ikke som en erstatning for deres egen tænkning. Det kan inkludere at give eleverne mulighed for at arbejde med projekter, der kræver kreativ tænkning og problemløsning, og at undervise dem i metoder til at evaluere og kritisk analysere information, de modtager fra KI-systemer.
En anden udfordring er, at KI-systemer kan reproducere og forstærke eksisterende sociale og økonomiske uligheder. Det er vigtigt forskoleledere at sørge for, at KI-systemerne er designet og implementeret medhenblik på at mindske disse uligheder, og at de tager hensyn til de særlige behov og udfordringer, som elever fra marginaliserede grupper kan have.
Som skoleleder er det også vigtigt at sikre, at lærerne er godt rustet til at arbejde med KI i undervisningen. Det kan inkludere at give lærerne mulighed for at deltage i træning og uddannelse, der fokuserer på brugen af KI i undervisningen, samt at give dem adgang til ressourcer og support, de kan bruge til at implementere KI i deres undervisning.
I det store billede, KI har potentialet til at revolutionere undervisningen i folkeskolen, men det er vigtigt at tage højdefor de udfordringer, det kan medføre. Ved at tage højde for disse udfordringer og arbejde for at tackle dem, kan skoleledere sikre, at brugen af KI i undervisningen fører til øget læring og bedre resultater for eleverne.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler