Skolen, hvor børnene ikke vil hjem
På Tollundskolen i Silkeborg begynder og slutter skoledagen for alle elever på en trappe, og tavler giver børnene et visuelt overblik og forudsigelighed. En gennemgribende om- og udbygning har resulteret i et moderne læringsmiljø, der giver eleverne en bedre skoledag. Så god, at de ikke vil hjem!
”Her er rart at være!” Sådan lyder en kommentar, som Charlotte Juhl Andersen ofte hører fra eleverne, når hun møder dem i de nye bygninger på den skole, hun er leder af. De to afdelinger af skolen, én i Funder og én i Kragelund i Silkeborg Kommune, har de seneste fem år gennemgået en omfattende ud- og ombygning og er blevet udstyret med nye tidssvarende møbler, som er skabt til både bevægelse og fordybelse. Efter ombygningen har skolen fået navnet Tollundskolen, og eleverne er så glade for deres nye skole, at de nogle dage næsten ikke er til at drive hjem fra skole, fortæller Charlotte Juhl Andersen.
- De går ikke hjem, når de får fri! De sætter sig ofte i vores nye store fællesområde, skolens samlingssted, som vi kalder Hjerterum. Det betyder noget, at man har lyst til at sidde og hænge ud på ens skole. Jeg hører ofte de unge mennesker sige: ’Her er rart at være. Her er så stort og lyst.’ Så nogle dage må vi lige sige til dem: I har fri, så I må gerne gå hjem!
Da Plenum talte med Charlotte Juhl Andersen i 2023, var skolen midt i 1. etape af renoveringen. Siden er der sket en del på matriklen, og den 8. marts i 2024 havde skolen officiel indvielse af den nye indskoling og udskoling og nye administrations- og forberedelseslokaler.
Trapper med mange formål
En af ideerne bag det nye byggeri var, at skolen skulle have nogle ’kloge kvadratmeter’, en fleksibel indretning, der gjorde, at rummene kunne bruges på flere måder og med flere formål. For eksempel er mange af de nye klasselokaler uden den fjerde væg, så de er åbne ud mod fællesarealerne. Det store samlingssted er skolens nye fællesområde, der hedder Hjerterum, og her kan man undervise flere klasser på samme tid, uden at de forstyrrer hinanden.
- Det er noget, vi kan se, vi er kommet i mål med, siger Charlotte Juhl Andersen. Man kunne tænke, om det rent faktisk er muligt at have fem klasser i fem undervisningssituationer på én gang i vores store fællesområde. Det er det! Der er en lydisolering, som betyder, at du ikke hører, hvad de laver ovre hos naboen, selvom eleverne sidder i det samme rum.
Et kendetegn, der går igen i de nye bygninger, og som skaber sammenhæng og udgør et samlingspunkt i indretningen, er læringstrapper. De findes i flere former og i alle lokaler.
Vi har skabt nogle miljøer, hvor læring kan foregå på børnenes præmisser
Charlotte Juhl Andersen, skoleleder, Tollundskolen
- Det gør, at hver gang man er i et lokale, er der mulighed for at samles på en eller anden form for trappekonstruktion, siger Charlotte Juhl Andersen.
Trappekonstruktionen var noget, der blev afprøvet sammen med forskellige møbler blandt eleverne, før det blev indkøbt til den nybyggede skole. Og det har man ikke fortrudt. Nu både starter og slutter skoledagen for alle klasser på en trappe som et fast ritual.
Indret til fremtiden
Da Funder-Kragelund Skole i Silkeborg Kommune skulle om- og udbygges, tog de udgangspunkt i deres erfaringer med nye læringsmiljøer og skolemøbler, der tilgodeser mere bevægelse i undervisningen og skaber bedre inklusion. Det fortalte skoleleder Charlotte Juhl Andersen om i Plenum i august 2023.
Tilbage i 2015 fik Silkeborg Kommune udarbejdet en strategi for fremtidens skole af Alexandra Instituttet, som udgav en rapport med overskriften: ”Vi drømmer om en skole med færre stole”.
Strategien havde fokus på skolens rum. Der blev eksperimenteret med indretningen på flere af kommunens skoler, og det er de positive erfaringer fra det projekt, der er bygget videre på i udvidelsen af Funder-Kragelund Skole, der efter ombygningen har fået navnet Tollundskolen.
I artiklen fra august 2023 beskriver Charlotte Juhl Andersen de første erfaringer med fleksible læringsmøbler, trappekonstruktioner i klasselokalerne, lyddæmpede små aflukker eller kupéer, hvor eleverne kunne trække sig tilbage, og åbne klasserum uden den fjerde væg, således at læringsrummet i sig selv kunne fungere som det, hun kaldte ’den tredje pædagog’.
Forudsigelighed
Endnu en fast bestanddel, som skaber genkendelighed på skolen, er tavler i indskolingen. Tavlerne viser med piktogrammer, hvad der skal ske i løbet af skoledagen, og det er med til at give børnene et visuelt overblik og forudsigelighed.
- Uden at vi har forskningsbelæg for at sige det, kan vi se, at hvis man har elever, som er udfordret på forskellige parametre, giver arbejdet med læringstavlerne rigtig god struktur på dagligdagen for alle elever, siger Charlotte Juhl Andersen.
En nyskabelse på skolen er også en form for rum i rummet eller ’læringskupéer’, hvor børnene kan sætte sig ind og få ro.
- Vi har skabt nogle miljøer, hvor læring kan foregå på børnenes præmisser, så de kan trække sig, når de har behov for det – de kan være en del af fællesskabet og alligevel sidde for sig selv. Det er ikke, fordi her er meget støj, men det kan der jo godt være for nogle, der måske har en diagnose, således at de har behov for at sidde lidt for sig selv. Der fungerer læringskupéerne virkelig godt, fordi de er lydisolerede.
Vokseværk
I næste etape af skolens byggeri vil der blive sat fokus på udeområderne. Også her skal der være trapper, for at undervisningen kan fungere på samme måde udenfor som indenfor. Ligeledes er der planer om at lave en bevægelsesbane rundt om skolen, hvor eleverne kan tage sig en løbetur. Ved starten af det nye skoleår indvies skolens nye SFO – og politikerne i Silkeborg har nu bevilget penge til 2. etape af byggeriet, som forventes afsluttet i august 2025. Herefter er det dog ikke slut med byggeriet, for skolen i Funder har i den grad fået vokseværk. I 2030 forventes det, at der vil være indskrevet cirka 1.200 elever – en fordobling af skolens nuværende elevtal. Man kan således se ind i en lang årrække med byggeri, noget, der måske godt kan udfordre personalets tålmodighed. Men hvad kræver det i rollen som leder at skulle manøvrere skolen gennem en så lang byggeproces?
- Det har krævet nogle ledelsesmæssige overvejelser om, hvordan man fortsat har fokus på motivationen, fordi der jo foregår noget rundt om os hele tiden, siger Charlotte Juhl Andersen. Vi skal samtidig have en skole og en hverdag til at fungere, og vi kan se, det bliver en lang proces, som vi skal leve med i mange år. Det skal ikke være en forstyrrelse, men en fornøjelse! Efter vi er kommet ind i de nye bygninger, kan vi mærke, hvordan sammenholdet er blevet forstærket, fordi personalet har mulighed for at være samlet i det store personalerum. Lige pludselig føler vi den fornøjelse, det er at kunne være sammen med alle sine kolleger – sammenlignet med før, hvor vi sad spredt ude i afdelingerne.
Hvis hun skal give et godt råd til andre, der skal igennem en større byggeproces, er et nøgleord involvering.
- Man skal løbende delagtiggøre eleverne, medarbejderne og forældrene i, hvad der laves, så det ikke er noget, der foregår inde bag et byggehegn, og vi bare går og venter uden at vide, hvad der sker. Det er et råd, jeg vil give til andre: Involvering betyder rigtig meget, når man skal bygge, for dermed tager elever, medarbejdere og forældre også ejerskab over det færdige resultat.
At den langvarige byggeproces har været besværet værd, er Charlotte Juhl Andersen dog ikke i tvivl om.
- Vi har ikke lavet en trivselsmåling endnu, efter vi er kommet ind i de nye lokaler, men jeg er stensikker på, at både elever og medarbejdere er meget, meget glade for at være her.
Skolens nye navn
Da skolerne i Funder og Kragelund blev lagt sammen i 2017, blev de to navne koblet sammen, men med indvielsen af de nye bygninger i 2024 var alle enige om, at det var tid til et nyt navn. Og det blev et med oldgamle rødder, mere end 2.000 år tilbage i tiden. - Vi ville have en demokratisk proces, hvor eleverne skulle vælge skolens nye navn og logo. Så vi afsatte en hel projektuge, hvor eleverne blandt andet arbejdede med det historiske perspektiv i lokalområdet. Der kom mange fine bud på nye navne med afsæt i, at Tollundmanden blev fundet mellem skolens to afdelinger, og der kom derfor flere bud på ’Tollundskolen’. Det var en enig dommerkomité, der var meget stolte over at kunne afsløre navnet ved indvielsen, fortæller Charlotte Juhl Andersen.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler