Hele den måde, vi lavede skole på, var gal
Nogle kalder ændringerne på Brønshøj Skole for ekstreme. Godt nok har de gjort op med årtiers skolepraksis, men for skoleleder Mikkel Wiene handler det om at skabe en god skole for alle, og alle forandringer er sket inden for rammerne af lovgivningen.
De har hverken indført morgenbøn på skemaet eller skiftet alle dansktimer ud med religionsundervisning. Alligevel oplever skoleleder Mikkel Wiene, at de ændringer, de har rullet ind over Brønshøj Skole det seneste år, af nogle bliver opfattet som ekstreme.
Måske fordi lærerne har fået flekstid. Vejlederfunktioner er afskaffet, og alle fag er fjernet fra skemaerne.
Skolelederens ærinde har været ”at ændre på forståelsen af, hvad skole er”. Og måden, de gør det på, har altså har vakt opsigt blandt både kolleger og forskere.
- Vi har arbejdet på at fjerne de benspænd, der står i vejen for, at vi kan lave en undervisning, som er meningsgivende for eleverne. En undervisning, hvor eleverne har mulighed for og lyst til at være med. Og samtidig skal det være en god arbejdsplads. Det skal være rart at være lærer her. Man skal trives og have det godt, og man skal ikke blive syg, fortæller Mikkel Wiene.
Det sidste er de allerede godt på vej til at lykkes med. Skolen har det seneste skoleår haft 60 % færre sygemeldinger blandt personalet end året før og ingen langtidssygemeldinger, hvor der sidste år var otte.
Lærermangel og færre resurser
Vi sidder i Akvariet – et mødelokale, hvor de eneste vinduer vender ud til det, der engang var en del af skolegården, men i dag er overdækket og fungerer som en blanding af hal og legeområde. Lyden af legende børn siver som en diskant underlægningsmusik ind under hele interviewet og minder om, hvem det hele i sidste ende drejer sig om.
Mikkel Wiene har været skoleleder på Brønshøj Skole i syv år. I den tid er der lavet flere ændringer henad vejen. Men i 2021/22 oplevede han og det øvrige ledelsesteam for første gang, at de stod på den berømte brændende platform:
- Vi kiggede ind i lærermangel og færre resurser. Der var for mange børn, der var udfordrede. Havde det svært i de rammer, vi havde. Der var et stigende forældretryk og stigende sygefravær blandt lærerne. Og et øget pres fra politikere og forvaltning i forhold til alt muligt, vi skulle. Så jeg havde faktisk svært ved at se, at vi kunne lykkes med det, der var vores opgave: at lave en god skole, siger han.
Samtalen blev nulstillet
Det førte til mange drøftelser om, hvad de kunne gøre anderledes, men de endte hele tiden med at tale om, hvordan de kunne justere på noget eksisterende.
- Vi talte hele tiden ind i den samme ramme, altså i skolerammen, for at løse nogle megakomplekse udfordringer, der i virkeligheden gik på, at hele den måde, vi lavede skole på, var gal, siger han.
Mikkel Wiene understreger sin pointe ved at pege på, at en stor andel af danske skoleelever stadig forlader folkeskolen uden basale kundskaber i matematik og dansk.
- Den måde, vi har lavet skole på de seneste 100 år, har jo ikke løst de udfordringer. Og når vi ved, at det er sådan, hvorfor bliver vi så ved med at gøre det samme, spørger skolelederen retorisk.
Og det var så også det, de besluttede at holde op med i Brønshøj. De nulstillede samtalen og begyndte forfra med at tale om, hvad der skulle til for at skabe en skoledag, som var god for både ansatte og elever. Og i foråret 2022 bad de lærerne om at bidrage ved at beskrive deres drømmeskole.
- De drømte, groft sagt, om at være flere voksne om den komplekse opgave, det er at undervise. At der var mere tid til fordybelse, mere problembaseret og projektorienteret undervisning og en mere nær relation til eleverne, siger Mikkel Wiene.
Der blev også lavet fokusgruppeinterviews med elever fra alle årgange, og deres drømme pegede i samme retning. Samtidig ønskede de færre skift i fag og mere undervisning, der handler om deres liv og tager udgangspunkt i virkeligheden.
Vejlederne er blevet skrottet
Det stod hurtigt klart, at hvis drømmene skulle blive til virkelighed, var der brug for flere undervisningstimer.
- Vi regnede os frem til, at vi brugte cirka ni årsværk på ’ikke-undervisning’. Det vil sige på læse- og matematikvejledere, på koordinatorer og skemalæggere, på tilsyn med idræt og madkundskab og med fanden og hans pumpestok. Men problemet var, at vi ikke fik løftet de steder, vi postede så mange resurser i. Vi har ikke kunnet se det på elevernes evner. Og det var ikke, fordi vejlederne ikke var dygtige eller ikke ville. Det var simpelthen for svært, fortæller Mikkel Wiene.
Derfor tog de den kontroversielle beslutning, som især har fået mange til at spærre øjnene op: at nedlægge alle vejlederfunktioner. De eneste, de har beholdt, er AMR, TR og TR-SUP, som skolen er forpligtet til at have – og så nogle it-vejledere. Bortset fra det var beslutningen, at der ikke skulle være noget, der gav reduktion i ens undervisningstid, forklarer skolelederen. Det betyder, at alle lærere næsten uden undtagelse skal have 780 undervisningstimer på et skoleår. Eller med Mikkel Wienes ord:
- I stedet for at vores læsevejleder underviser 210 timer om året, underviser hun nu 780 timer om året. Der er hun jo sammen med eleverne, og så er der vel større sandsynlighed for, at hun får lært dem at læse.
Det er især skoleforskere, der har svært ved at forstå, hvad de har gang i, og kalder det ekstremt og grænseoverskridende, fortæller Mikkel Wiene.
- Det er tydeligt, at for forskerne er vigtigheden af en god vejlederkultur essentiel. For hvordan kan vi ellers sikre, at vi får alle elever med? Men der må mit modsvar bare være, at det jo ikke er lykkedes, selvom vejlederne har været der.
Vi har givet lærerne deres autonomi tilbage
Mikkel Wiene, Brønshøj Skole
En åben og inddragende proces
Hele processen har været præget af transparens og inddragelse, fortæller Mikkel Wiene. Cirka en gang om måneden har ledelsen holdt et møde med lærerne, hvor de har præsenteret deres nyeste udspil til en ændring, hvorefter de har forladt mødet, så lærerne sammen med tillidsrepræsentanterne har fået mulighed for at drøfte det.
- Hver gang lærerne var bekymrede for, hvad en forandring ville føre med sig, prøvede vi at komme med et løsningsforslag, så vi kunne komme videre, siger Mikkel Wiene.
Planen om at droppe at have vejledere blev generelt godt modtaget, selvom der også var nogle, der var bekymrede for, hvad det ville betyde for deres arbejdsliv. Nogle ville også gerne vide, hvad der skulle ske i forhold til dem, der plejede at have tilsyn. Og andre spurgte, om det hele i virkeligheden var en spareøvelse.
- I første omgang kunne vi høre, at det var vigtigt for dem at få rammerne på plads, siger Mikkel Wiene, der ikke lægger skjul på, at øvelsen har medført en besparelse, som også var nødvendig. Men det vigtigste var – og er – at de mange flere undervisningstimer er blevet lagt ud på alle årgangene, så de langt oftere kan være to lærere i klasselokalet.
______________________________________________________________________________________________________
OM BRØNSHØJ SKOLE
- Skolen er fra 1923, men blev renoveret i 2013-2018 og udvidet med flere moderne tilbygninger
- Skolen ligger midt i Brønshøj mellem et villakvarter og rækker af klassiske københavnske boligkarréer
- Elevtal: knap 1.000. Elevtallet er over de seneste 13 år steget med cirka 2,7 %
- Skolen er todelt. Det vil sige, at der er en grundskole/indskoling og en udskoling. Trinene skiller ved 6. årgang. Mellemtrinnet er sløjfet, fordi det gav for mange lærerskift. I dag er der kun ét lærerskift efter 5. klasse
- Mikkel Wiene er uddannet cand.ling.merc., kommunikation fra CBS og meritlærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, KDAS. Han har været skoleleder på Brønshøj Skole i syv år
______________________________________________________________________________________________________
Midterbånd med flere voksne
Skolelederen trækker en bærbar computer tættere på sig og får liv i den mørke skærm. En side fra en Power Point-præsentation med tre skemaer, hver med en bred lysegrøn stribe hen over midten, toner frem. Striben fremhæver tidsrummet fra klokken cirka 9 frem til frokost.
- Vi gjorde det, at vi forkortede skoledagen, så meget vi overhovedet kunne, siger han og peger på en af striberne.
- Og så lavede vi det her midterbånd, hvor man som minimum er seks voksne til fire klasser. I indskolingen har vi også pædagoger, så der vil de faktisk oftere være syv eller otte voksne, siger Mikkel Wiene og tilføjer, at skolen er firesporet stort set hele vejen op, og at midtersporet er et minimumskrav på alle årgange.
I praksis er der derfor mere end én voksen i de fleste klasser også på andre tider af dagen, og det har haft flere positive effekter:
- Før led mange af vores lærere af moralsk stress. De stod ofte i et etisk dilemma. Skulle de gå ud til det barn, der sad derude og havde det dårligt? Eller skulle de blive hos de 27 andre? Det dilemma slipper de for nu, siger Mikkel Wiene, der også nævner, at de, som noget ret unikt i skoleverdenen, har kunnet indføre flekstid. I dag aftaler lærerne indbyrdes, hvis én gerne vil møde lidt senere eller gå lidt tidligere, og det har givet dem en kæmpe ’skuldrene ned-oplevelse’, som han siger.
Færre vikartimer
De bruger også færre vikarer end før. Hvis der er en lærer, der er væk, vikardækker de ikke længere per automatik. I stedet finder de andre lærere selv ud af, om de har brug for en vikar eller ej. Vikarerne bruges også smartere, fortæller Mikkel Wiene og kommer med et dugfriskt eksempel:
- En lærer på tredje årgang har været sygemeldt i en periode, og der er vikar på. Men i stedet for at vikaren er gået ind i den sygemeldte lærers skema, har de andre lærere på årgangen flyttet lidt om, så de på skift er i den sygemeldte lærers klasse, og vikaren i stedet kan være ekstra rundt omkring, hvor der er behov. Det betyder, at der stadig er læreruddannede voksne til at varetage danskundervisningen i klassen. Og nogle voksne, som eleverne kender i forvejen. Så det er jo også en måde at tænke resurser på, og det har gjort, at der har været ro på tredje årgang, på trods af at der har været sygdom, siger Mikkel Wiene.
Han tager mig med på en kort rundtur på skolen. En lærer sidder på gulvet i et af fællesarealerne sammen med en lille gruppe piger. ”Der er lige en situation, vi skal have klaret her,” siger hun med et smil og hilser kort. Vi besøger en 4. klasse, hvor en anden lærer lige er trådt ind ad døren for at give en kollega en hånd med. De skal til at fejre fødselsdag, og alle eleverne har fået slikkepinde og er i højt humør.
Ny form for undervisning
Tilbage i Akvariet fortæller Mikkel Wiene, at én ting er at få rammerne for den ’nye skole’ på plads. Noget andet er, hvordan rammerne fyldes ud.
- Det er jo ikke nok at sige, at nu er vi syv voksne på første årgang – for hvad så? Vi skulle også tale om, hvilken type undervisning vi så skulle bedrive. Vi har derfor talt rigtig meget om projektorienteret undervisning, scenarie-didaktik og problembaseret læring.
Det førte til, at de tog endnu en opsigtsvækkende beslutning: De fjernede alle fag fra skemaerne, fordi de stod i vejen for, at lærerne kunne slippe den traditionelle fagopdeling af skoledagen og tænke tværfagligt. I dag er det et krav, at lærerne skal have minimum tre forløb, hvor der som udgangspunkt er projektbaseret/problembaseret undervisning, og hvor de tænker fagene ind, så alle fag er repræsenteret.
- Men vi er slet ikke i mål, for vi skal endnu længere ind i, hvad det er for en undervisning, vi laver. Og hvordan vi bruger de ekstra lærerresurser bedst. Nogle årgange har bare grebet det og lavet projektorienteret undervisning hele tiden. Andre synes, det er svært. Men de har alle sammen prøvet noget af.
Autonomien tilbage
Alt, hvad de har gjort på Brønshøj Skole, er blevet fulgt nøje og godkendt af forvaltningen, understreger Mikkel Wiene. Der er derfor intet af det, som ikke kan lade sig gøre inden for eksisterende lovgivning. Men han indrømmer, at Brønshøj-modellen, som den er blevet kaldt, kræver ’sindssygt meget af lærerne’, og det er blevet meget svært at være ’privatpraktiserende lærer’.
- Det kræver, at de arbejder tæt, tæt sammen, og at de mødes ofte. Alle årgangens lærere mødes både tirsdag, onsdag og torsdag. Så jeg vil sige, at skal man være ansat her, så skal man synes, det er sjovt at arbejde i et selvstyrende team. Og man skal være villig til også at vise det beskidte undertøj frem. Ellers kan man ikke.
- Men der er nogle, der har besøgt os, der har beskrevet det, som at vi har givet lærerne deres autonomi tilbage. Det kan jeg da godt se. Og jeg tror, at hvis vi samtidig kan give dem deres stolthed ved deres fag og en oplevelse af at være dygtige fagprofessionelle, så kan de ændre skolen.
MAN KAN RIGTIG MEGET INDE FOR RAMMERNE
Under arbejdet med at skabe forandringer har Brønshøj Skole haft et tæt samarbejde med forvaltningen i Københavns Kommune – ikke mindst for at sikre, at de holdt sig inden for rammerne af lovgivningen.
Under hele forløbet har skolelederen været i dialog med sin områdeleder og fortalt om, hvad det var, de gerne ville, og hun har bakket op hele vejen. De inviterede også flere gange en fra forvaltningen, som har et godt indblik i lovgivningen, til at drøfte ændringerne med dem.
Et spørgsmål, der er gået igen – både i forvaltningen, men også blandt skolelederkolleger – er, hvordan de har tænkt sig at lave grundskoleindberetning, når der ikke er fag på skemaerne. Her har skolelederen hele tiden svaret, at indberetningerne i forvejen ikke er særligt retvisende. De laver derfor stadig grundskoleindberetninger, og han mener under alle omstændigheder ikke, det bør være det, der står i vejen for, at man kan lave skole på en ny måde.
Han oplever, at man kan rigtig meget inden for rammerne af lovgivningen. Derfor mener han ikke, at det er lovgivningen, men forståelsen af, hvad skole er, der er styrende og dermed også begrænsende i forhold til alt, hvad der foregår i skoleverdenen.
______________________________________________________________________________________________________
EN POSITIV EFFEKT
Da ændringerne kun har været i funktion et enkelt skoleår, er det for tidligt at sige noget meget sikkert om resultaterne. Der er heller ikke lavet trivselsundersøgelser endnu. Men mange ting peger i retning af, at der har været en tydelig positiv effekt. Følgende er observeret i skoleåret 2023/24:
- Sygefraværet er faldet med 60 %
- Ingen stressramte og ingen langtidssygemeldte. Til sammenligning var der i skoleåret 2022/23 otte langtidssygemeldte med stress
- Et drastisk fald i konfliktniveauet blandt eleverne ikke mindst i frikvartererne. Og de får løst konflikterne, inden de kommer ind i klassen
- Færre arbejdsskadesanmeldelser
- Mindre magtanvendelse/færre fastholdelser, fordi konfliktniveauet er droslet ned
- Færre forældremails til ledelsen. Mikkel Wiene antager, at det er, fordi det er ”meget godt, det de gør”
- Færre vikarer. Lærerne kan langt bedre dække ind for hinanden, fordi de er flere lærere på årgangene
______________________________________________________________________________________________________
LÆRERMANGEL OG REKRUTTERING
Brønshøj Skole har oplevet, at det har været nemt at rekruttere lærere ’ind i den her fortælling,’ som Mikkel Wiene siger. De fik for eksempel ansat to fysiklærere, da skoleåret var i gang, på stillingsopslag, hvor de netop beskrev samarbejdet i årgangsteams. Lærerne kan også høre på deres studiekammerater fra studietiden, at de synes, det lyder attraktivt, at man ikke er alene om opgaven. Mikkel Wiene tror derfor, det er en løsning i forhold til fastholdelse og rekruttering.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler