Vi skylder eleverne at prøve alt
Som en del af Undervisningsministeriets forsøg med karakterfrihed har 8. klasserne på Magleblik Skole i et år fået feedback i stedet for karakterer. Ændringen har ikke krævet meget merarbejde for personalet, og foreløbigt er erfaringerne gode, mens tidligere forsøg viser, at det kan have en slagside
Magleblik Skole i Frederiksværk er en af de blot syv skoler i landet, der har meldt sig til forsøget om karakterfrihed i udskolingen. Forsøget har kørt blandt skolens tre 8. klasser i skoleåret 2023/24, hvor karakterer blandt andet er blevet erstattet af faglige og personlige mål, tre årlige samtaler med eleven samt skriftlig, formativ feedback. Selvom det er for tidligt at konkludere håndfast på eksperimentet, understreger skoleleder Wenche Fogsgaard, så er hun tilfreds.
- For eleverne kan det være svært at vurdere, hvor de ligger – er det et 4-tal eller et 10-tal? Så det er stadig noget, vi arbejder med. Men ellers er meldingen fra både elever, lærere og forældre, at de er tilfredse med den form for tilbagemelding, vi giver eleverne, i stedet for karaktererne, siger Wenche Fogsgaard.
Hun oplever, at alle elever profiterer fra ordningen.
- De tiltag, vi har sat i stedet for karakterer, gavner alle elever, oplever vi. Det bliver tydeligt for dem, hvor de har huller, og hvad de skal gøre for at kunne rykke rent fagligt, og det bliver transparent for forældrene, siger Wenche Fogsgaard.
Resurseorienteret børnesyn
Mere om erfaringerne lidt senere. Først skal vi skrue tiden fire år tilbage for at forstå, hvorfor Magleblik Skole sagde ja tak til at deltage i forsøget. Da begyndte skolen at arbejde systematisk med sit børnesyn, som de besluttede skulle tage udgangspunkt i elevens resurser – et såkaldt resurseorienteret børnesyn.
- Det betyder, at vi alle skal fokusere på elevens resurser, både i handling og i undervisning. Så hvis et barn har svært ved noget, er vi nødt til at arbejde med de muligheder, der er i barnet. Og det kan du ikke alene med karakterer, siger skoleleder Wenche Fogsgaard.
Magleblik Skole ligger i Frederiksværk i Nordsjælland og hører under Halsnæs Kommune i den nordvestlige del af Region Hovedstaden. Skolen har omkring 500 elever, heraf 90 specialklasseelever, og størsteparten af familierne består af forældre med lav uddannelse eller håndværksmæssige uddannelser. Skolens udviklingsarbejde skete i et tæt samarbejde med forsker ved Københavns Universitet Louise Klinge, som har speciale i lærer-elev-relationer med fokus på lærerens relationskompetencer.
Livsduelighed kom på skemaet, og i løbet af processen blev skolens medarbejdere skærpet i at se på elevens muligheder frem for elevens mangler. Og det blev en øjenåbner.
- Personalet indgik i nogle nye samarbejdsformer, og det blev et udviklingsområde, som vi tog på os og var enige om. Men vi er jo stadig en del af et skolesystem med nogle rammer, så da forsøget med karakterfrihed kom, var det en mulighed for at gøre noget, der passer ind i vores børnesyn, og som stadig er inden for systemet, forklarer Wenche Fogsgaard.
Det skal give mening
Beslutningen traf hun ikke alene.
- Det var vigtigt for mig at inddrage alle relevante medarbejdere, for det er sjældent, at noget bliver vellykket, hvis de, der skal gøre det, ikke kan se en mening med det, siger Wenche Fogsgaard, som har været leder af Magleblik Skole i fem år.
Og så er vi tilbage til eksperimentet med karakterfrihed. For i skolelederens optik er der noget ved karakterer, som er kontraproduktivt, når man vælger at arbejde med elevens resurser:
- En karakter siger noget om, hvad eleven kan og ikke kan. Den siger ikke noget om elevens resurser og muligheder.
Om forsøgsordningen
I forbindelse med udmøntningen af ”Delaftale om forsøgsprogram med forskellige karakter- og bedømmelsesformer” havde alle skoler fra februar til marts 2023 mulighed for at tilmelde forsøg med:
- Standpunktskarakterer for arbejdsindsats i 8.-10. klasse
- Standpunktskarakterer for orden og adfærd i 8.-10. klasse
- Karakterfrihed indtil afgangskaraktererne
- Alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og/eller matematik.
P.t. er syv skoler tilmeldt forsøget med karakterfrihed.
22 skoler er tilmeldt forsøget med standpunktskarakterer for arbejdsindsats, og 83 skoler deltager i forsøget med en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik.
Forsøget med standpunktskarakterer for orden og adfærd blev aldrig oprettet grundet for få tilmeldinger.
Forsøget er blevet iværksat for at undersøge, om en ændret karakter- og bedømmelsespraksis kan bidrage positivt til elevernes trivsel og motivation.
Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), Børne- og Undervisningsministeriet.
Faglige mål
Den måde, skolen har valgt at arbejde med karakterfrihed, består af flere dele – med den formative feedback i meddelelsesbogen som det centrale led mellem elev, forældre og skole. For hver elev bliver der i et samarbejde mellem lærerne og eleverne selv defineret nogle relevante faglige mål. I udgangspunktet er det ét mål per fag og to mål for de store fag. Det kan også være nogle fælles mål for flere fag – for eksempel at arbejde med kildekritik i kulturfagene.
- De mål er sat til den enkelte elev på forskellige områder og på forskellige niveauer, forklarer Wenche Fogsgaard.
Hun giver som eksempel, at en elev kan have som mål i matematik at få styr på at dividere brøker. For en anden elev kan målet være forståelsen af brøker og division.
I dansk kan det også være mål inden for specifikke fagområder, dog er læsning et fælles fagligt mål for alle elever, ”for eleverne skal kunne læse”, som skolelederen udtrykker det.
De individuelle mål får ikke lov til at stå alene. Eleverne får nemlig også vejledning til, hvordan de kan nå målene, og det sker både via skriftlig feedback og via tre årlige samtaler med faglærerne, hvor man går i dybden og løbende evaluerer og justerer aftalerne og målene. Især den del af processen er eleverne glade for.
- Når vi spørger eleverne, så svarer de, at samtalerne er vigtigere for dem end den skriftlige feedback. Samtalerne giver eleverne en større forståelse for, hvor de er i et fag, og det giver dem mulighed for at komme med input til lærerne, siger Wenche Fogsgaard.
Forældre kan bedre følge med
Til gengæld er den skriftlige feedback populær blandt forældrene. I starten var det ellers forældregruppen, der havde størst modstand mod forsøget, men i dag er tilbagemeldingerne positive.
- Forældrene melder tilbage, at de bedre kan følge med, når de har alle relevante informationer om elevens næste skridt i meddelelsesbogen, og, hvis de har resurserne til det, bakke op om deres barns skolearbejde, siger Wenche Fogsgaard.
En karakter siger noget om, hvad eleven kan og ikke kan. Den siger ikke noget om elevens resurser og muligheder
Wenche Fogsgaard, skoleleder, Magleblik skole
Rent ledelsesmæssigt har opgaven ikke været skræmmende, pointerer hun.
- Vi har været struktureret og lavet en skabelon, som kan udfyldes online med udgangspunkt i de vejledende faglige mål fra Undervisningsministeriet. Lærerne har fået tid til det, og det fungerer for os. Det tager endda mindre tid, end vi troede, siger Wenche Fogsgaard.
Afskaffelse af karakter har slagside
Hun så gerne, at karakterer blev helt afskaffet i folkeskolen. Men det kræver et helt nyt system, pointerer skolelederen.
Spørger man forsker Pia Vedel Ankersen, UCL i Odense, er det dog ikke den rette vej at gå. Vi skal ikke tænke i enten/eller, men tværtimod tænke i både/og, sådan som rigtig mange skoler da også gør i praksis og gør godt, pointerer hun.
- Karakterfrihed bliver et enten-eller quick fix på noget, som vi er ukomfortable med. Men vi sætter faktisk eleverne på et voldsomt fortolkningsoverarbejde, og det er helt urimeligt over for eleverne. Ikke mindst de elever, som er socialt udsatte eller kommer fra familier, som ikke er trænet i at tænke akademisk, siger Pia Vedel Ankersen, lektor i samfundsvidenskab, ph.d., socialrådgiveruddannelsen i Odense.
I 2021 var hun med til at evaluere et forsøg i Aarhus Kommune, hvor en række skoler i tre år havde karakterfri hverdag. Karaktererne blev – i lighed med forsøget på Maglekilde Skole – erstattet af formativ feedback, og formålet var blandt andet at fremme trivslen.
Men eleverne var ikke glade. De var snarere forvirret og blev dårligere til at vurdere deres egne præstationer.
- Eleverne har meget svært ved at forstå og fortolke den feedback, de får. Det eneste, de tænker på, er, om de rammer inden for skiven eller ej, så vi sender eleverne på kognitivt overarbejde, fordi de skal bruge en masse energi på at forstå, hvad lærerne siger. Vi har alle brug for en kontekst, og derfor må mundtlig og skriftlig feedback aldrig stå alene, siger Pia Vedel Ankersen.
Kognitiv beskatning
Mange skoler ønsker med karakterfrihed at lette presset på udsatte eller fagligt svage elever. Men der sker desværre det stik modsatte, ifølge forskeren.
- Børn af veluddannede forældre har en større chance for at forstå den formative feedback og til at spørge, hvis de ikke gør. Men børn af for eksempel ufaglærte eller udsatte børn kender ofte ikke de kulturelle koder, der skal til for at kunne tolke den feedback. Det hele bliver bare mere diffust og forvirrende for dem, og derfor får karakterfrihed en kæmpe social slagside.
Faktisk er det også for højtuddannede, voksne mennesker svært at afkode feedback, erfarede Pia Vedel Ankersen, da hun og resten af evalueringsteamet overværede fem feedbacksamtaler mellem lærer og elever.
- Bagefter sagde læreren: ”I kunne godt høre, at der var stor forskel, ik?” Men det kunne vi ikke. Vi hørte fuldstændig det samme i alle fem situationer. Der sker det, at den selvovervurderende elev tænker: ”Jeg er genial,” og går derfra som verdensmester, mens den selvkritiske elev tænker: ”Jeg er elendig,” og går derfra med bøjet nakke.
Er jeg bestået?
Skoleleder ved Maglebliks Skole er opmærksom på problematikken. Det blev hun, da hun erfarede, at en af lærerne valgte at fortælle sine elever, om de var bestået eller ikke bestået.
- Så kan eleverne bedre trække vejret i det, for det er svært ikke at vide, hvor man ligger, når man går i 8. klasse. Eleverne har jo for eksempel brug for at vide, om de kan komme ind på en ungdomsuddannelse, eller om de ligger i vandskorpen. Så hvis folkeskolen skal fungere uden karakterer, skal hele adgangssystemet laves om, siger Wenche Fogsgaard.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) ønsker ikke at komme med et bud på, hvorfor blot syv skoler har meldt sig til karakterfrihedsforsøget, men oplyser, at hele forsøget bliver evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut, og at evalueringsrapporten forventes offentliggjort i 2026. Derefter vil det være en politisk beslutning, hvad forsøgets resultater giver anledning til.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler