Her skal alle børn finde en glæde ved skolen
På Langhøjskolen har de ældste klasser fysisk træning hver morgen. Bevægelse er et vigtigt element, og det såkaldte Puls-projekt er blevet en del af skolens identitet. Men skolen vil også fange elever, der ikke er vilde med idræt, og derfor er fokus nu på at gøre skolen attraktiv for alle.
Da Henrik Wilhelmsen kom til Langhøjskolen i Hvidovre som skoleleder for to et halvt år siden, kom han til en skole, der havde bevægelse som en del af sin profil og identitet. Eleverne startede skoledagen med at få pulsen op gennem intensiv træning, inden de gik til timer med energiniveauet helt i top – eller rettere, sådan skulle det være.
Skolen var engageret i et såkaldt Puls-projekt, som var startet i 2016 som en udløber af folkeskolereformen med dens krav om bevægelse i skoledagen. Puls-træningen, som eleverne skulle indlede skoledagen med, var blevet indført af en SFO-leder på skolen i samarbejde med motionsekspert Chris MacDonald og bundet op på nogle få idrætslærere. Men efter at både SFO-lederen og nogle af idrætslærerne havde forladt skolen, havde projektet tabt pusten og levede en lidt hensygnende tilværelse.
- Da jeg trådte til som skoleleder, var det meget klart en identitet for skolen, at den var en Puls-skole – men for at være ærlig havde projektet trange kår, fortæller Henrik Wilhelmsen.
For mig er Puls og bevægelse én måde at skabe deltagelsesmuligheder på – det er bare ét tilbud blandt mange
Henrik Wilhelmsen, skoleleder, Langhøjskolen
Nyt liv til projektet
Forældrene så dog Puls-træningen som en vigtig del af deres børns skoledag og var meget utilfredse med, at projektet var ved at glide ud.
- Jeg sagde til lærerne, at jeg gerne ville bakke op om Puls-projektet, men så blev de nødt til at engagere sig, og de blev nødt til alle sammen at sige ja til at gå ind i at undervise i det, siger Henrik Wilhelmsen.
- Eller også skulle vi sige, at vi ikke længere var en Puls-skole, og nedlægge projektet.
Lærerne var med på at puste nyt liv i projektet, som herefter blev lagt ud til årgangsteamene, så det var lærerne på årgangene, der selv skulle stå for undervisningen.
- Så det er kommet ud at leve nu, siger Henrik Wilhelmsen.
Det betyder, at 6. til 9. klasserne, når de møder ind om morgenen, starter skoledagen med 45 minutters intensiv fysisk aktivitet, der sætter pulsen i vejret. Det kan være i form af løb, styrketræning, boldspil, dans og lege – og samtidig bliver der lagt vægt på, at aktiviteterne ikke kun skal give et boost til konditionen, men også til sammenholdet blandt eleverne. Der bruges timer fra den understøttende undervisning til Puls-projektet, hvilket betyder, at eleverne har en lidt længere skoledag. For de mindre elever på skolen er der normal idrætsundervisning senere på dagen, da der ikke er faciliteter nok til, at de også kan tage del i projektet.
Ikke alle er glade
For at undersøge effekten af Puls-projektet er der for nylig blevet lavet et forskningsprojekt på Langhøjskolen i et samarbejde mellem studerende ved Københavns Professionshøjskole (KP) og organisationen Just Human under ledelse af Chris MacDonald. De studerende har fulgt Puls-træningen i skoleåret 2022/23 og gennem interview og spørgeskemaundersøgelser afdækket holdningerne til det blandt både børnene, lærerne og forældrene. Undersøgelsen viser, at der er stor tilfredshed med den daglige morgentræning blandt lærerne og forældrene – men knap så stor begejstring blandt børnene.
Et flertal af lærerne siger i interviewene, at træningen giver en bedre start på skoledagen og skaber mere ro i de efterfølgende timer. Knap 60 % af lærerne oplever, at eleverne er mere koncentrerede og læringsparate, og over 80 % siger, at eleverne har et højere energiniveau. Blandt forældrene er tallene tilsvarende – de oplever samme positive effekt for deres børns læring, og over 75 % ser en effekt på børnenes sundhed.
Børnene er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvor glade de er for Puls-træningen. Her er det kun 36 %, der siger, de er ”glade” eller ”meget glade” for Puls, mens 32 % svarer, at de ikke er glade for træningen. Drengene er generelt mere positive end pigerne, og de yngre elever i 6. klasse holder mere af træningen end de ældre elever i 9. klasse.
- Der har ikke kunnet måles nogen håndgribelig læringseffekt af Puls i form af bedre resultater ved skolens afgangsprøver, som varierer meget fra år til år, fortæller Henrik Wilhelmsen.
Om Langhøjskolen
- Beliggende i Hvidovre som én af kommunens nifolkeskoler
- Antal elever: 740
- Tre-fire klasser per årgang
- Antal lærere: 53
- Antal pædagoger: 20+
Fællesskab om Puls
For skolelederen er Puls et væsentligt projekt og ikke kun på grund af de mere eller mindre målbare effekter, det kan fremvise. Han ser mere Puls som det, han kalder et identitetsskabende projekt.
- Ligesom alle skoler gerne vil have et eller andet, hvor de tænker: ”Dette her er vores skole” – der er det tydeligt, at dette projekt er Langhøjskolen. Forældrene nævner det selv og siger: ”Jamen vi er jo Puls-skole”. Det er noget, der giver et tilhørsforhold, fordi det er noget, vi er fælles om.
Det er dog vigtigt for Henrik Wilhelmsen, at skolen også har noget at byde på for den gruppe elever, der ikke er begejstrede for idræt og træning.
- Vi ved, at der er to tredjedele af børnene, som enten synes, at Puls-træningen ikke siger dem noget, eller direkte ikke kan lide det. Det synes jeg, vi skal tage alvorligt og prøve også at have andre måder at lave skole på. For mig handler det om at gøre skolen attraktiv for alle. Det handler om at gøre børnene glade for at være på skolen.
Mange muligheder for deltagelse
Derfor arbejder Langhøjskolen på at skabe en række aktiviteter, som kan appellere til børn med andre interesser end idræt.
- For mig er Puls og bevægelse én måde at skabe deltagelsesmuligheder på – det er bare ét tilbud blandt mange, siger Henrik Wilhelmsen og uddyber:
- Vi er i gang med at skabe mange andre muligheder for deltagelse. Det kan være tilbud som billedkunst eller drama. Vi er ved at få opgraderet vores ’krea-gang’, hvor vi har håndværk, design og billedkunst. Det er intentionen, at man som barn skal kunne finde nogle ting, hvor man kan brillere på en anden måde og bare tænke: ”Det her synes jeg er sjovt” – at lave papmænd eller lerfigurer, eller hvad man nu har lyst til. Så uden at skolen skal være en ungdomsklub, skal vi have aktiviteter, der appellerer til alle børnene, og som gør, at de har lyst til at være på skolen og føler, de kan være gode til noget. For mig at se handler det også om inklusion, om at skabe deltagelsesmuligheder – også for børn med for eksempel autisme og ADHD.
Blandt aktivitetstilbuddene er også et særligt tilbud for eliteidrætselever, blandt andet særligt fodboldinteresserede, for at standse en udsivning fra denne elevgruppe til andre skoler med særlige idrætstilbud.
Hvem er jeg
Selvom Henrik Wilhelmsen selv holder meget af bevægelse og mener, bevægelse skal være en obligatorisk del af skoledagen for eleverne, tror han også, man skal være forsigtig med at tillægge det for stor effekt.
- Jeg tror, man skal sige, at det er rigtig godt, børnene bevæger sig, men at sige, det har en læringseffekt eller en langvarig effekt på deres livskvalitet, det tænker jeg er at strække det en smule for langt. I virkeligheden er det måske vigtigere, at man bliver dannet som menneske og lærer at arbejde med sin krop. Så er det mindre vigtigt, om det har en effekt på afgangsprøven. Eleverne er her jo også for at lære at tage stilling til deres egen krop, deres eget liv og ”hvem jeg er”.
Karen Lindegaard er freelancejournalist
Udfordringen
I første omgang handlede det i forlængelse af skolereformen om, at Langhøjskolen gerne ville have mere bevægelse ind i skoledagen og standse udsivning til andre skoler, der for eksempel tiltrækker elitesportselever blandt andet inden for fodbold.
Nu handler det om at skabe forskelligartede aktiviteter – udover bevægelse – som kan appellere til alle skolens børn, således alle børnene kan finde sig til rette på skolen.
Det har de gjort
For at få mere fysisk aktivitet ind i skoledagen indgik Langhøjskolen et samarbejde med Chris MacDonald om projektet Puls, der betød 45 minutters intens træning ved starten af skoledagen for de ældste elever (6.-9. klasse). Eleverne møder 8.30, og herefter er der morgentræning i en af de første tre timer på dagen. For også at have nogle aktiviteter, der appellerer til de elever, der ikke er begejstrede for idræt og bevægelse, er skolen i gang med at udvikle forskellige andre deltagelsesmuligheder for eleverne – blandt andet drama, håndværk, design og billedkunst – så skolen kan fange elever med forskellige interesser.
Det har de opnået
Puls-projektet har haft betydning for elevernes fysiske form, og projektet nyder stor opbakning blandt både lærerne og forældrene. Blandt eleverne er meningerne mere delte: En tredjedel er glade for Puls-træningen, mens en tredjedel ikke bryder sig om den. Et flertal af lærerne giver udtryk for, at eleverne er mere mentalt oplagte og har et højere energiniveau i undervisningen efter træningen. Puls medvirker også til at skabe en fællesskabsfølelse og en særlig identitet for skolen, og at skabe trivsel er det egentlige mål, både med Puls og de øvrige – kreative – aktiviteter.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler