Ændret adfærd hos både voksne og børn udfordrer skolerne
Skoleledernes vilkår er i konstant forandring, og jobbet bliver kun mere og mere komplekst, vurderer strategidirektør Lisbeth Knudsen. Især ændret adfærd hos forældre og børn samt mistrivsel er med til at forandre skolen, og mange skoledere føler sig ikke klædt på til opgaven.
Hvis man skal tegne et billede af den moderne skoleleder, må man have fat i et meget stort stykke papir. For jobbet er komplekst. Og kravene bliver kun større og mere komplicerede. Sådan lyder det fra Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og Altinget.
For Væksthuset for Ledelse har hun gennemført en undersøgelse af frontlinjelederes, herunder skolelederes, vilkår som en del af et projekt, der har til formål er at formidle erfaringer med, hvad man ledelsesmæssigt gør for at få en hverdag til at fungere, når rammevilkåret er mangel på arbejdskraft. Undersøgelsen bliver offentliggjort i forbindelse med Væksthusdagen den 24. september, men Lisbeth Knudsen fortæller gerne om sine indtryk fra de mange samtaler og interviews med skoleledere og andre institutionsledere over hele landet.
- Det, som jeg bemærker mest er, at der sker nogle centrale ændringer i vores adfærd, som påvirker skoleledernes arbejde, siger Lisbeth Knudsen.
Folkeskolens me too-moment
Forældrerollen har forandret sig. Børnerollen har forandret sig. Lærerrollen har forandret sig. Der er hele trivselsdagsordenen. Og de komplicerede inklusionsopgaver. Læg dertil den nye digitale virkelighed. En seriøs game changer, som det hedder på moderne dansk. Og en seriøs udfordring for skolerne. Nu og fremover.
Lisbeth Knudsen nævner som eksempel den senere tids sager om vold og overgreb mellem elever. Sager, som i medierne og på sociale medier præsenteres som en ny og bekymrende tendens, om end det formentlig ikke er tilfældet.
- Lidt populært kalder jeg det folkeskolens me too-moment, siger Lisbeth Knudsen.
Alle som færdes i skolevæsenet, og ikke mindst skoleledere, ved, at sådanne sager har man alle steder, og man har måske altid haft det, påpeger hun. Men for den brede offentlighed kommer det som et chok, fordi den slags kriser før i tiden blev håndteret internt på skolen mellem de relevante parter.
- I dag går der under 24 timer, fra en sag eksploderer i et medie, til sagen lander på Christiansborg, hvor politikere udtaler sig om sagen og har en mening om, hvad der skal gøres. Den lokale ledelse og kommune er hurtigt sat ud af spillet. Og i løbet af et øjeblik er der et forældreoprør i gang på de sociale medier på grund af dårlig kommunikation fra skolens side, siger Lisbeth Knudsen.
Fællesskabet bryder sammen
Skoler og kommuner mangler nemlig oftest en kommunikationsplan for håndteringen af den slags kriser. De er slet ikke gearet til den – for en medieperson som Lisbeth Knudsen – forudsigelige rundtur i manegen.
- I anden runde bliver forældre interviewet, og de siger, at systemet altid vinder, og at de ikke bliver hørt. Ledelsen kan ikke udtale sig om personsager og lukker derfor ned for kommunikationen. Og så kører det igen. Det er en ond spiral, hvor man fuldstændig kan forudsige, hvordan sådan en sag ender rigtig forfærdeligt i løbet af to døgn. Og det er jo vanvittigt krævende for skolen og dens ledelse, siger Lisbeth Knudsen.
Der sker det, som hun kalder ”et sammenbrud i fællesskabet i klassen og på skolen”.
- Du kan ikke kontrollere, hvad der foregår på sociale medier. Og hvis ikke skolen og kommunen er rigtig, rigtig dygtig til at kommunikere til forældrene fra første time, så ryger det helt ud af kontrol, siger Lisbeth Knudsen.
Hun anbefaler skolerne at have en beredskabsplan for krisehåndtering: Hvad gør vi helt konkret? Hvem informerer forældrene? Hvem udtaler sig? Hvad er skolens holdning? Hvad er kommunens holdning? Hvad gør vi med de elever, som har begået vold eller overgreb? Hvad gør vi med de elever, som er ofre?
- Det at være forberedt er noget af det vigtigste, for det går så sindssygt hurtigt. Det er en stor udfordring for skolelederne, siger Lisbeth Knudsen.
Hvordan leder man i en mangelsituation?
Der kommer til at mangle personale, og mange arbejdspladser i regioner og kommuner oplever allerede i dag at skulle løse opgaverne med færre medarbejdere, end hvad opgaverne umiddelbart forudsætter. Hvilke nye krav stiller det til ledelse?
Et projekt under Væksthus for Ledelse har til formål at formidle erfaringer med, hvad man ledelsesmæssigt gør for at få en hverdag til at fungere, når rammevilkåret er mangel på arbejdskraft. Som et led i det har Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og Altinget, gennemført en undersøgelse af frontlinjelederes, herunder skolelederes, vilkår.
Projektet resulterer i en artikelserie og en konference den 24. september 2024.
Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet. Parterne vil igennem fælles udviklingsprojekter bidrage til et målrettet og systematisk arbejde mod stadig bedre ledelse i kommuner og regioner.
Kilde: Væksthus for Ledelse
På usikker grund
Sagerne om vold og overgreb taler lige ned i den aktuelle debat om elevernes trivsel, eller mangel på samme, i folkeskolen. Antallet af børn med diagnoser er steget eksplosivt, og det samme er antallet af elever, som har skolevægring, og inklusionsspørgsmålet fylder meget hos både skoler og myndigheder.
Ud fra dine samtaler med skoleledere oplever du så, at de føler sig klædt på til disse opgaver?
- Nej, det oplever jeg ikke. Mange af dem er usikre på, hvordan de skal håndtere nogle af disse komplekse problemstillinger. Måske også fordi de oplever, at det overskrider deres kompetencer og faglighed at håndtere psykiske problemstillinger, som jo ofte rækker langt ind i familiernes situation, siger Lisbeth Knudsen og tilføjer:
- Skolelederne vil gerne give alt, hvad de har, til undervisningen og pædagogikken, men mange af dem er jo ude på en opgave, hvor de skal håndtere langt mere sårbare børn end tidligere og forældre med præstationsangst, som er bekymrede over og måske uforstående over for deres egne børns reaktionsmønstre. Det er ikke altid en opgave, skolelederne føler sig klædt på til.
Forældrene skal tage mere ansvar
Det fører os videre til næste vigtige budskab fra Lisbeth Knudsen: at inddrage forældrene og give dem reelt ansvar. At inddrage skolebestyrelserne i at definere retningslinjerne for den altafgørende fællesskabsdagsorden og for skolens krise- og mediehåndtering.
- Det er et forældreansvar at lære sine børn at behandle andre mennesker med respekt. Men vi er blevet bange for at spille ansvaret tilbage til forældrene, og derfor bliver skolen prygelknabe for mange af de ting, som forældrene selv burde tage ansvar for, siger Lisbeth Knudsen.
Er det noget du hører fra skolelederne?
- Ja, jeg hører skoledirektører og skoleledere sige, at man er nået dertil, hvor man synes, der er behov for at spille ansvaret tilbage til forældrene. Jeg hører dem sige, at de vil gå all in på at tale med forældrene om, at folkeskolen er et fællesskabsprojekt. At ideen med – i et demokratisk samfund som vores – at have en fælles skole, hvor børn fra alle slags baggrund kan mødes, er rigtig, rigtig vigtig.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler