Vi skal betragte os selv som gartnere i skolens økosystem
Skolens elever og medarbejdere er forbundne plante- og dyrearter i et kæmpe økosystem, og de har brug for pleje og næring for at vokse sig store og stærke – for at overleve. Det er i korte træk tanken bag regenerativ ledelse overført til skoleverdenen, fortæller international ekspert Laura Storm.
Regenerativ ledelse er på manges læber for tiden, og det er ikke mindst Laura Storms fortjeneste. Som ekspert og forfatter har hun været med til at introducere en ledelsesstil, der handler om at udvikle lederens evne til at tænke på sin organisation som et økosystem, der skal dyrkes, plejes og næres for at være levedygtigt.
Den regenerative leder er som en gartner, der er bevidst om, at arterne i økosystemet er forskellige og ikke har samme behov. Nogle har brug for meget vand, andre trives i mere tør jord. Nogle kræver megen sol, andre står bedst i halvskygge.
- I et økosystem er vi alle sammen vigtige dyre- og plantearter, som er gensidigt afhængige af hinanden. Overført til skolen kan man sige, at den regenerative skoleleder skal vænne sig til at tænke over, hvordan de enkelte arter får de bedste livsbetingelser for at kunne vokse sig til store, stærke træer, blomster, buske og dyr, fortæller Laura Storm.
__________________________________
DU KAN HØRE LAURA STORM PÅ ÅRSMØDE 2024 DEN 31. OKTOBER KLOKKEN 14.30
Se hele programmet for Årsmøde 2024
__________________________________
Hun har gjort det til sit speciale at fokusere på, hvordan organisationer og virksomheder kan mindske stress og mistrivsel ved at tænke på deres arbejdsplads som et økosystem med et sensitivt rodnetværk, der har brug for kærlighed, omsorg og opmærksomhed.
- Vi lever i en tid, hvor folk er mere stresset og deprimeret end nogensinde. De planetære økosystemer er kommet helt ud af kurs og er under kollaps, og det samme gør sig gældende for vores indre økosystemer, siger Laura Storm og forklarer videre:
- Regenerativ ledelse er ikke noget med formler og modeller, som nogle prøver at gøre det til. Det handler snarere om at skærpe bevidstheden hos alle om, at kvaliteten af relationerne mellem mennesker er helt afgørende for vores trivsel og dermed for vores evne til at takle udfordringer, periodevis stress og vanskelige tider.
Plads til det hele menneske
Som leder i den regenerative æra træder man ind i en rolle, hvor man giver plads til en ny måde at nære kulturen i organisationen på og en ny måde at se sig selv som leder på. Man giver plads til det, Laura Storm kalder for dyb lytning, hvor medarbejderne får plads til nærvær og plads til at lufte ideer, glæder, sorger og frustrationer.
- Min erfaring er, at når man gør det til en vane og en del af kulturen, at der er plads til det hele menneske, og når man lytter til hinanden, så styrker man rodnetværket og dets evne til at håndtere stress og belastninger, der kan komme i alle mulige former, og som også mange skolefolk døjer med, siger hun.
Som eksempel fortæller Laura Storm, at man helt konkret kan arbejde med en lille gren af den regenerative ledelsesstil, der hedder cirkelpraksis. I kort form går det ud på, at man med faste mellemrum samles i et rum uden dagsorden og referat og lader en genstand, det kan være en kuglepen, gå rundt, mens man lader hver enkelt medarbejder fortælle, hvordan han eller hun har det. Er der udfordringer i klassen? Knas på hjemmefronten?
Alt er tilladt i dette rum. Et fortroligt rum, hvor det, som bliver delt i rummet, bliver i rummet, og hvor man mærker hinanden og hinandens energier og overskud.
- Der findes ikke den gruppe, jeg har arbejdet med, som er begyndt at eksperimentere med cirkelpraksis, som ikke føler, at det faktisk er livgivende at være i sådan et rum. I begyndelsen kan det godt føles lidt akavet, men når man først får trænet den muskel, så føles det rigtig godt, siger Laura Storm.
Laura Storm
Laura Storm er international ekspert i regenerativ ledelse og organisationsudvikling og stifter af den internationale bevægelse Regenerators med over 1.000 mennesker fra mere end 50 lande.
Hun har i de seneste 20 år været med til at stifte globale projekter og organisationer inden for klima- og bæredygtighed.
Hun har fået titlen ”Worldchanger” af Greenbiz, er udråbt som ”Young Global Leader” af World Economic Forum og blev i 2020 anset for at være en af verdens førende stemmer inden for regenerativ udvikling af Sustainable Brands.
Sammen med Giles Hutchins er hun forfatter til bogen ”Regenerativ ledelse. DNA’et i fremtidens livgivende organisationer og samfund”, 2023.
Kan man som skoleleder ikke komme til at åbne for nogle sluser, som kan blive for overvældende i gruppen?
- Min holdning er, at når du ikke gør det, men lukker ned og udfører dit arbejde med skyklapper på, så sker der et undertryk. Et undertryk, som kan eksplodere pludseligt, og som har en meget voldsommere effekt på gruppen.
Kan en skoleledelse dele private, svære ting med medarbejderne, for eksempel ægteskabelige kriser eller samarbejdsproblemer med forvaltningen?
- Ja, i den grad. Det kræver selvfølgelig lidt træning, fordi det vil føles uprofessionelt at gøre til at starte med. Vi er jo trænet til, at den øverste leder skal have styr på tingene. Selvfølgelig er der ting, som lederen ikke kan dele, fordi de er fortrolige, men da må man også have tillid til, at den enkelte godt ved, hvad der føles godt at dele med medarbejderne. Man behøver ikke at give detaljer, hvis man ikke har lyst. Det kan være nok at fortælle, at man bakser med nogle svære ting for tiden, og det er forklaringen på, at man er lidt i underskud.
Hvorfor er det gavnligt at dele den slags?
- Mange af os har en meget veludviklet intuitiv sans og kan mærke ting. Og det skaber faktisk enormt meget stress, hvis denne sans bliver undertrykt eller afvist som forkert. Det skaber usikkerhed og frygt, som kan føre til sladder og intriger, og dermed nager man de giftige forbindelser og underminerer alt liv og kraft i økosystemet. En cirkelpraksis kan hjælpe med, at vi begynder at nære de sunde forbindelser og skaber gode betingelser for liv i økosystemet.
Ikke mindst af hensyn til de kommende generationer, understreger Laura Storm.
- En vigtig del af skolens rolle er at træne eleverne i at forstå, at de skal ud og være gartnere og skabe gode betingelser for liv der, hvor de er. Ellers har vores planet ikke en chance for at overleve. I den transformation spiller skolerne en altafgørende rolle.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler