Inklusion

Specialskolen Marielundskolen har med projekt Slusen succes med at sluse mange elever tilbage til almenskolen – og langt flere end landsgennemsnittet. Det sker med intensiv og langvarig elevstøtte i modtagerklassen. Projektet har vist sig at gavne eleverne og er samtidigt billigere for kommunen.

To skoledistrikter i Hjørring Kommune har skabt en stærk inkluderende kultur ved at arbejde vedholdende og systematisk med deres eget pædagogiske grundlag. Kulturen løber som en rød tråd i alle indsatser, og i dag rummer skolerne næsten alle børn. 

Antallet af børn i specialtilbud er højere end før inklusionslovens indførelse for godt 10 år siden. Det vil et flertal af kommunerne ændre på, viser en ny undersøgelse fra Skolelederforeningen, og chancerne for succes er bedre, end de har været, vurderer ekspert.

Skolen og eksterne samarbejdspartnere som PPR skal have en fælles opfattelse af kerneopgaven, for at samarbejdet bliver optimalt. Det konkluderer Mads Magtengaard og Søren Østergaard blandt andet i deres diplomopgave i ledelse.

PPR’s opgaver har udviklet sig, og samarbejdet mellem skoler og PPR har ændret sig. Mange steder er PPR rykket tættere på skolen, og ny forskning viser, at skoleledere har en central rolle som oversættelsesled mellem skole- og PPR-professionelle for at få det nye samarbejde til at fungere.

Udfordrede grundlæggende færdigheder er ofte årsagen, når børn udviser udfordrende adfærd. Psykologerne Jens Wilbrandt og Simon Wilbrandt har udviklet et sprog til at tale om grundlæggende færdigheder og beskriver her, hvordan det at kunne se bag om børnenes adfærd er nøglen til at hjælpe dem.

Lange ventetider på hjælp til børn i mistrivsel har fået kommuner til at omorganisere. I Gladsaxe og Favrskov Kommune er PPR flyttet ud på skolerne, og to skoleledere oplever, at det tætte samarbejde gør, at de kan rykke hurtigt. Men organiseringen gør det ikke alene, lyder det fra forskere.

Det startede med én skole, og nu skal alle skolerne i Høje-Taastrup Kommune i gang med at ansætte socialfaglige ledere, som primært skal arbejde med de tungeste elevsager. Målet er tage bedre hånd om de mange elever i alvorlig mistrivsel og samtidig at aflaste lærerne og den øvrige ledelse.

Børn er mere ens, end de er forskellige. Ud fra det børnesyn vil Faaborg-Midtfyn Kommune skabe ”Fællesskabende læringsmiljøer” på alle kommunens skoler. Specialskoler bliver nedlagt, og langt flere børn skal gå på den lokale skole. Det er ikke en spareøvelse, lover lokalpolitiker.

I Lillehammer Kommune blev den sidste specialskole nedlagt i starten af 1990’erne. Alle børn bliver i dag inkluderet i almentilbuddet – tilsyneladende med succes. Vejen til at lykkes er blandt andet et tæt samarbejde og kontinuerligt pædagogisk udviklingsarbejde, fortæller rektor Trude Halvorsen.

Mange forældre i dag hører og ser deres børn som selvstændige individer med egne holdninger, behov og værdier. Men i skolen bliver eleverne mødt af et system, der ikke er gearet til elever med det børnesyn. I denne modsætning kan vi finde årsager til, at mange børn mistrives i skolen, siger forsker.

Et internationalt studie viser, at den enkelte elevs særlige behov og kvaliteter ikke tænkes ind i bedømmelsen af eleven – hvad enten vi er i Kina eller i Danmark, og det fører til øget segregering og stigmatisering af eleverne.

Vestre Skole i Silkeborg har sat fokus på, hvordan de pædagogisk kan indrette klasselokalet, så de kan rumme flere elever. Derfor skal alle lærere igennem et kompetenceudviklingsforløb kaldet ”Brede Børnefællesskaber”. Projektet trækker metoder fra specialpædagogikken ind i klassen.